Profession: At blive en Jesuit
af Kim Andersen
Lagt på d. 10/07-04
Udskriv
Oversigt”Jesu Samfund (Society of Jesus) er en romersk katolsk international religiøs orden, med ca. 25.000 mænd på seks kontinenter og i 112 lande over hele verden. Medlemmer af Jesu Samfund (eller jesuitter) kan enten være præster, brødre eller skolastikere som studerer til at blive præst. En mand bliver jesuit efter et to års læretids program, som ved enden af, han erklærer evige løfter om fattigdom, renhed og lydighed.
Jesuitter arbejder i kommuner, ældreforsogn, på højskoler og universiteter. De kan findes arbejdende som advokater, doktorer, psykologer og rådgivere, skribenter og journalister, teologer og filosofer, forskere og videnskabsmænd. Kort sagt, arbejder jesuitter med al slags arbejde. Deres mission er overalt, altid at fremme troen på Jesus Kristus og retfærdigheden krævet af den tro. Jesuitter søger at gøre Kristi kongerige tilgængelig i vor tid. De er mænd, med en særlig lidenskab: at gøre verdenen til en verden af det gode.”
(http://www.jesuit.org/sections/default.asp?SECTION_ID=189)
Dette er en offentlig beskrivelse af jesuitternes virke, hvilket til dels er sandt. Men hele sandheden finder man klart ikke fra bedragerens mund, men må søge andre vidnesbyrd. Alberto Rivera fortæller, at der er omkring 102.000 jesuitter inden og uden for præsteskabet, omkring i hele verden (”Alberto”, s. 9), hvilket er langt fra de 25.000 det offentlige tal lyder på. Du vil igennem dette materiale se, at den Jesus de fremmer troen på, er den Babylonske gud Baal og at deres Kristi kongerige ikke er Guds Enbårne Søns rige, der er nær i vore hjerter, men det er verdens kongeriger underlagt paven – Antikrist – for enhver pris.
”Jesuitterne eksisterer i alle protestantiske lande…under andre navne…Tag for eksempel England, der eksisterer de ikke legalt. Ikke desto mindre har de ikke opgivet det land, og jeg forsikrer dig at de er flertallige i England, end de er i Italien…Der er jesuitter i parlamentet, imellem det Anglikanske præsteskab, imellem biskopperne, og måske også i højere cirkler (dronning Victorias rådgivere)” (”Poperty, Puseyism, and Jesuittism” af Luigi Desanctis, 1852, s. 135)
”Til trods for oceaner og ørkener, sult og lidelse, spion og straffelove, fangehuller og pinsler, husly eller ej, så kunne jesuitter findes under enhver forklædning, i ethvert land. Videnskabsmænd, fysikere, købmænd eller tjenere, (arbejdede) for at planlægge imod frafaldne kongers troner og liv, for at sprede onde rygter, for at rejse oprør, for at opflamme civile krige, for at bevæbne attentatmanden…” (Lord Macaulay, Engelsk historiker, 1848, ”Our Authorized Bible Vindicated” af Benjamin G. Wilkinson, s. 62-63)
“Forræderi, var jesuitternes private ting…siden de satte deres fod i dette land, gik der aldrig fire år, uden en nederdrægtig og ødelæggende forræderisk handling, ledende til en omstyring af hele staten” (Sir Edward Coke, Engelsk jurist, 1605, ”The Jesuits” af David Mitchell, s. 115)
”Mellem 1555 og 1931, blev Jesu Samfund (Society of Jesus) udstødt fra mindst 83 lande, stater og byer, for at tage del i politiske rænker og nedbrydende komplotter imod statens velfærd. Ifølge jesuitpræst [Jesuit Thomas J. Campell], er praktisk talt alle instanser af eksklusion, grundet politiske intriger, politisk infiltration, politisk omstyring og tilskyndelse til politisk oprør” (J.E.C. Shepherd, Canadisk historiker, 1987, ”The Babington Plot”, s. 12)
Lademanns Leksikon fortæller bl.a. følgende om jesuiterordnen: ”Opbygningen er militær; streng lydighed mod overordnede kræves, med visse etiske forbehold; foruden de almindelige ordensløfter om fattigdom, kyskhed og lydighed har jesuitterne et fjerde løfte om ubetinget lydighed mod paven. Uddannelsen til jesuit er omhyggelig og langvarig, nu normalt 10 år, og indebærer bl.a. 30 dages meditation over Loyolas Åndelige øvelser (deriblandt levitation), jesuiteropdragelsens grundbog”.
Teknikkerne som leder til tungetale og ekstatiske anfald har været kendt blandt jesuitterne i flere hundrede år. Ignatius Loyola udviklede sine åndelige øvelser igennem systematisk meditation, bøn, visualisering og illuminisering. Han kom i trance og ekstase og leviterede (hævede sig over jorden). Helt tilbage til år 200 e. Kr., var montanist munkene (de første karismatiske munke) i besiddelse af tungetale, profetisk tale og ekstatiske oplevelser. For at nå dette mål, brugte de transcendentalmeditation og mantra teknikken. Senere vil du se hvordan jesuitterne bruger disse evner i dag, igennem den karismatiske bevægelse til at kontrollere kristendommen. Redskaberne for dette er blandt andre, Kathryn Kuhlman og Billy Graham.
Alberto Rivera giver sit vidnesbyrd i ”The Big Betrayal” og fortæller på side 37 at: “Biskop O’ Regan af Chicago, modtog af fader Lebel, en præst der var smidt ud af Belgien og præsteskabet, 5000 dollars, for igen at gøre ham præst og give ham et sogn. O’ Regan godtog, fordi han havde brug for pengene.” Alberto Rivera fortæller, at selv den dag i dag kan en mand, for en stor sum penge, købe sig en kardinal position i institutionen, og blive givet al den magt der følger med den titel.
Når der tales om ubetinget lydighed imod paven, skal det forstås på den rette måde. Det handler ikke om at adlyde paven, men at skaffe paven den globale magt, både politisk og religiøst, og Ignatius Loyola startede jesuiterordnen for at lægge verden under pavens fødder. Dette forstår du bedre, når du om lidt vil se den katolske kirkes støttepiller.
Omkring 1491, havde de religiøse gudfædre, paverne, regeret over konger og dronninger af Europa i århundrede. Det var en mørk tid i historien. Situationen var ustabil for pavedømmet. Uro og rumlen af protestantisme var i luften. På denne tid, blev en lille dreng født i Loyola slottet i Guipuzcoas provins, i Spanien. Han var en spansk basker ved navn ”Lopez de Recalde”. Denne dreng voksede op for at forandre verden. Han kaldte sig selv Ignatius of Loyola og det var ham der grundlagde Jesu samfund (jesuitter ordnen) og var den første jesuit general. Han etablerede også Illuminati (Allumbrados). På grund af den måde han styrkede den romersk katolske institution på, blev han gjort til helgen i 1622.
Vatikanet blev alarmeret. De første 200 år af inkvisitionen, ledet af Dominikanerne, havde ikke stoppet udbredelsen af sand kristendom. Det gjorde paven syg. Det så ud som om at enden på romersk katolicisme var i syne. En genial militærmand, som arbejdede mellem herskerne af Europa, og i høje militære cirkler, var Ignatius Loyola. Organisationen Loyola byggede, blev kaldt ”the Allumbrados” (Illuminati). På grund af hans hemmelige aktiviteter, blev han bragt for inkvisitorerne (det hellige direktorat).
Dominikanerne forstod ikke at Loyolas netværk blev opbygget for at hjælpe paven. De mistænkte hans organisation, som voksede i styrke for, at være i reformisternes tjeneste.
Da Loyola blev bragt i forhør hos inkvisitorerne, anmodede han om et interview med paven, hvilket blev bevilliget på grund af hans militæriske indflydelse og hans kontakt med kongelige ud over Europa.
Da Loyola blev bragt for Pave Paul III, fortalte paven ham at i henhold til dokumenterne om Dominikanerne, var han skyldig i konspiration imod moderkirkens temporale magt. Loyola gav Paul III og kirken en undskyldning, og betroede at han oprejste en milits til at forsvare pavedømmet. Han forklarede at Gud på guddommelig vis havde oplyst hans sind, for at etablere sit broderskab, ”The Allumbrados”, for at beskytte moderkirkens temporale magt.
Loyola fremlagde en plan. De kæmpede ikke som Dominikanerne. Han gav kopier af hans konstitution, og viste Pave Paul III en måde at implementere to mål, som ville lede til den absolutte kontrol over politik og militær verden over – også kontrol over en en-verdens kirke. Disse to mål, var verdens anerkendelse af Vatikanets ret til apostolsk arvefølge og temporal magt.
Paven erklærede Loyola ”urørlig.” Han blev givet frie hænder til at udføre sin konstitutionelle magt og ordner, til at udbygge Illuminati til Jesu samfund og pavens milits.
Ignatius Loyola, var et satanisk geni. Han byggede en hær af præster, fuldstændig hengivet til disciplin og orden. De blev den mest frygtindgydende religiøse angrebshær i historien. De var Vatikanets specialstyrke. De fleste af de bøger som afslører jesuitternes blodige historier kan ikke længere findes. De er enten ødelagte eller ude af tryk. Ikke bare bøger, men ex-jesuit præster enten skjuler sig, er forsvundet eller døde. (”The Godfathers” s.9)
Disse historier, vil vi vende tilbage til senere. Lad os nu se på katolicismens støttepiller.