Den romersk katolske kirke
af Kim Andersen
Lagt på d. 10/07-04
Udskriv
Meget af det du vil læse her, strider imod hvad du hidtil har troet. Men det er kun et bevis for, at bedragets skæl er blevet placeret succesfuldt over dine øjne. Selvom det kan virke som det glade vanvid, er sandheden ikke desto mindre chokerende.
Den ”Kristne” Romerske kirke, startede under Konstantin i år 337 e. Kr. Konstantin var ikke selv kristen, men tilbad i hemmelighed solguden, til hans død. Dog kan religionen føres tilbage til det gamle Babylon, hvor kvinden Semiramis og hendes søn Tammuz dannede moder / søn figuren, der tilbedes under forskellige navne verden over.
Det katolske system tror på sig selv som værende opfyldelsen af de fire rytteres ”guddommelige kommission” i Åbenbaringsbogen Kap. 6, med hvilken de vil frembringe en en-verdens kirke og en en-verdens regering under pavedømmet. (”Four Horsemen”, s. 6)
Meget af det du hører her under, er information fra Vatikanets hemmelige biblioteker. Det kan lyde suspekt, men lyt engang hvad forhenværende jesuitpræst Alberto Rivera fra Spanien fortæller:
Under Vatikanet er der nogle undergrundstunneller som spreder sig i kilometerlange gange i alle retninger. Tre etager nede under Vatikanet. Her er deres nerve center.
Information er blevet opbevaret i disse undergrundstunneller i århundrede. Alt lige fra historiens mørkeste hemmeligheder, til hemmelighederne omkring de mest sofistikerede våben i det 20. århundrede, er samlet fra alle nationer, leveret af romerske katolikker som har arbejdet i alle typer regeringsafdelinger, verden over. Der er input fra skriftestole, fra selv de fjerneste dele af verden, som giver Vatikanet en konstant strøm af information inden for sociale, religiøse, militæriske, politiske, uddannelsesmæssige og efterretningsmæssige spørgsmål. Efterretningsrapporter flyder ind fra romersk katolske nøgle arbejdere inden for FBI, CIA, KGB og alle bureauer verden over. Vatikanets efterretningstjeneste kommer ikke i anden række, efter nogen. (”Four Horsemen”, s. 7)
Alberto Rivera kom, ved hjælp af bestikkelse han aldrig havde tænkt sig at holde, forbi dørvagten til Vatikanets undergrundstunneller. Her studerede han inkvisitionen, opdagelsen af Amerika og regeringens konkordater (overenskomster mellem en stat og den katolske kirke) med Vatikanet.
Han opdagede at de forfølgelsesmetoder Nero brugte, var meget sofistikerede. Han organiserede efterlignende kristne kirker og mange af dem brugte jødiske synagoger som mødesteder. Dette blev gjort for at narre og sætte fælde for de sande troende i Kristus. Kristendommen var en stor trussel, fordi de sande troende ikke ville anerkende Cæsar som en gud. Hvis denne ide ville vinde popularitet, ville Cæsarerne miste kontrollen over folket.
På beordringer fra Nero, satte hans spioner, som foregav at være kristne, ild til Rom. Det blev gjort for at retfærdiggøre forfølgelserne og massakrerne på de sande troende i Kristus. Nero behandlede sine egne spioner som om de var sande kristne og ofrede dem i arenaerne. Nero forrådte sine egne spioner.
Konstantins filer viste, at i over 200 år, var Cæsarerne ude af stand til at ødelægge sand kristendom. Mange spioner var rystet da de så at deres anstrengelser bare drev de sande kristne dybere ned i Guds Ord, og de så de kristne vokse sig stærkere.
Konstantin fulgte de samme mønstre, som Nero satte op. Men de kristne var på vagt og de kunne nemt udpege svindlerne, der ikke respekterede Skrifterne. For at få gengæld for den voksende bølge af kristendommen og give hans forfalskede kirker troværdighed, løj Konstantin for verden ved at sige han selv var blevet en kristen. (Han tilbad i hemmelighed solguden ”Sol” indtil hans død – den samme som i katolsk regi kaldes Jesus.)
Igennem årene, evolerede de forfalskede kirker, som Nero havde skabt, med deres fordrejede kristendomskoncept, til sidst til romersk katolicisme. Konstantin blev deres åndelige leder og deres første pave. Han udstedte en bekendtgørelse om tolerance, for at lokke sande troende ud fra deres gemmesteder. Men ifølge Skrifterne og Helligåndens vidnesbyrd vidste de at han var en antikrist, og de gik under jorden, som romersk katolicisme fór over Europa.
Efter Konstantin flyttede til Konstantinopel (Istanbul), var Rom i oprør. Roms biskopper ophidsede folket til oprør, og betalte de militæriske generaler for at træde ned, så biskopperne kunne opnå kontrol over imperiet.
Den samme gamle folkemængde, med nye religiøse titler, havde stadig kontrollen over det romerske imperiums guld, som var blevet samlet fra alle lande der var erobret af Cæsarerne (Asien, Afrika, Lilleasien og Indien), og deponerede af sikkerhed Roms værdier.
Efter Konstantins død, klarede disse religiøse Cæsarer sig virkelig godt. Religionen var udbytterig og efter året 337 e.Kr. startede de fremstødet for at blive de største land ejere i Europa.
Men til deres skræk, vendte strømmen. I det 8. århundrede, angreb og erobrede muslimske hære pavens land, i Allahs navn og deres imperium skrumpede. Kun det centrale Italien var tilbage, og Lombardernes hære forberedte sig på at overtage det resterende af den romersk katolske ejendom. Deres eneste håb for at overleve, var Pippin, Frankernes konge. Men hvordan skulle de nogensinde få ham og hans hær til at forsvare Rom? – De havde brug for en smart plan, for at iscenesætte det.
De kom op med en vild ide, som var forsøget værd. Hvis kong Pippin modtog et brev fra St. Peter i himmelen, ville han måske falde for det. Så de lavede et brev, med guld indskrift, skrevet på dyrt pergamentpapir, hvor de ville fortælle Pippin at brevet var så vigtigt, at St. Peter selv bragte det fra himmelen og overgav det til paven.
Et imponerende religiøst optog gik til kong Pippin med brevet fra St. Peter i himmelen, som tiggede ham om at frelse Rom. Pippin blev overvældet over at St. Peter overhovedet kendte til ham. Kong Pippin troede hvert et ord i det forfalskede brev, og samlede sin hær til at forsvare Rom.
Pippin ledte sin hær imod barbarerne og frelste Roms by. Da kampen var overstået, gav Pippin, Pave Stephen II Roms by, og en begrænset størrelse af det omliggende land. Den umådelige formue af guld og juveler blev reddet.
Da Pippin døde, forfalskede den grådige pave endnu et dokument på Latinsk, hvor han påstod at Pippin havde givet Vatikanet hele Italien. Hans efterfølger, Charlemagne, troede paven, og det største svindelnummer i historien var begyndt.
Under pave Hadrian I, brugte de et andet forfalsket dokument kaldt ”Konstantins donationer”, hvilket hævdede at Konstantin havde gjort paverne arvinger til hele det romerske imperium. Charlemagne troede dem, og hvis Charlemagne kunne tro dette dokument, så ville konger og kejsere måske også købe den. Disse paver erklærede at de var arvinger efter St. Peter og at de holdt nøglerne til liv og død. Kongerne troede deres løgn, og i frygt for paverne, accepterede de modvilligt ”Konstantins donationer”.
Kongerne og kejserne så på Rom som den åndelige leder, og de blev bedraget til at tro at paven var hovedet for Guds rige på denne planet. Cæsarerne i religiøse klæder havde fået gennemført planen, som etablerede det ”hellige” romerske imperium.
Århundrede senere, var alt sammen ved at falde fra hinanden. Det kom paven for øre, at kongerne og adelsmænd ikke anerkendte hans autoritet og nægtede at betale skat. Nogle præster var blevet set i gang med at læse Skrifterne og åbent trodse kirkeloven. Der var blevet rapporteret at kætterne spredte deres gift mellem folket.
På dette var der kun en løsning: at organisere en inkvisition til at bøje folket, stjæle deres lande og penge, og regere med jernhånd.
I en af tunnellerne under Vatikanet, var der rækker af dokumenter, som fortsatte ca. 1,5 kilometer. Hvert dokument indeholdte sags historien i mindste detaljer fra navn på anklageren, beskyldningerne, ofrets forsvar, tortur og henrettelse. I en sektion var dokumenterne på Dominikanerne.
Tilbage i det sene 1100 tal, havde en kvinde en drøm, at hun ville føde en hund som bar et mærke (en brændende fakkel), til at sætte ild til hele verden. Barnet hun fødte var Domingo de Guzman, som til sidst blev St. Dominic, grundlæggeren af den frygtelige ”Dominican Order”. Dominicanerne igangsatte inkvisitionen og det ”hellige” direktorat (the holy office) viste ingen barmhjertighed. Kirken voksede sig rig og fed af pengene og ejendommene, som blev taget fra ”kætterne”. En terror regering ramte Europa, og ingen var i sikkerhed for det ”hellige” direktorat.
Lad mig lige bryde ind her og kort kommentere. Kan du genkende historiens gentagelse når jeg nævner Bush Administrationen? Hvad andet kan man kalde regimet i USA, end en terror regering? Vi har det kunstigt skabte Al-Qaeda, med Bin Laden, Bush’s tidligere samarbejdspartner på toppen af kransekagen. Vi har den kunstigt skabte krig i Irak, der på afslørede falske forudsætninger har kostet tusinder livet. Alt sammen for med terror at styre verden i en ønsket retning. Du vil opdage, at det er de samme kræfter der arbejde med Kejser Nero, som arbejder med dagens ledere, der styrer denne verden mod Antikrists afgrund.
To af sagerne fundet i dokumenterne, var på to søstre. I Spanien blev en 20 årig illegitim datter af en gentleman af Seville, arresteret som en kætter. Hendes navn var Doña Maria de Bohorques. Hun kunne Latin og nogen Græsk. Hun havde et bibliotek af Lutheranske bøger, og var vel lært i Skriften. Hun blev fængslet i et hemmeligt underjordisk fangehul. Hun bekendte frimodigt Jesus Kristus som hendes Herre og Frelser og diskuterede lærdomme med Dominikanerne. Hun accepterede alle anklager imod hende, som var sande, men undsagde sig de falske anklager imod hende. Mens hun blev tortureret af Dominikanerne, spurgte de om hendes søster Juana irettesatte hende for hendes anti-katolske standpunkt. Maria sagde nej. Aftenen før hendes død, kunne præsterne ikke ændre hendes standpunkt, og hun takkede dem for hendes smerter. Da hun havde kniven for nakken, og bundet til pælen, tilkendegav hun sit standpunkt i Kristus, og tav. De kvalte hende før der blev sat ild til hende.
Dominikanerne greb øjeblikkeligt hendes søster Juana, som var gravid. De tillod hende at føde sin søn og otte dage senere blev barnet fjernet og, syv dage efter blev hun smidt i fangehullet. Juana benægtede alle beskyldninger og blev øjeblikkeligt tortureret. Fordi hun ikke ville tage afstand fra sin søsters handlinger, blev hun anklaget for kætteri. De viste ingen nåde og vred hendes arme og ben af led, ved at hænge hende op i et reb via en talje. I deres brutale raseri, bandt de en strik om hendes bryst, for at påføre større smerte i håb om, at hun ville nævne en person de kunne inddrage. Men da de hængte mere vægt i strikken, brød hendes legeme sammen. Hendes ribben brækkede indad, og blod strømmede fra hendes mund og næsebor. De tog hende til hendes celle, og hun døde en uge senere.
I Dominikanernes dokumenter, blev alt nedskrevet i detaljer. Selv de forbandelser Dominikanerne udstødte i forbindelse med de skriftsteder der blev citeret af de kristne, under tortur og afhøring. Selv som en ikke-frelst mand chokerede kontrasterne Alberto Rivera, da han læste disse beretninger.
År tidligere i Tyskland, havde Luther sømmet hans 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og reformationen eksploderede. Protestantismen voksede og spredte sig til Frankrig, Holland og Belgien. Overalt i Europa, stod gudsmænd frem og proklamerede at paven var Antikrist. Disse gudsmænd var lutheraneren Martin Luther (1483-1546), anglikaneren Thomas Cranmer (1489-1556), den skotske presbyterianer John Knox (1505-1572), presbyterianeren John Calvin (1509-1564), den første baptistpastor i Amerika, Roger Williams (1603-1683) og metodisten John Wesley (1703-1791).
I dag ignorerer disse kirkesamfund deres tidligere lederes lære.