En af søjlerne skabt af Vatikanet, på hvilke de baserer deres religiøse autoritet, er kaldt ”Apostolsk arvefølge.” De påstår at Peter var den første pave. Alt afhænger af Peter. De har St. Peters kirke og St. Peters plads. Det romersk katolske system bygger alt på St. Peter i Rom og ham som værende den første pave. Peter er deres grundlæggelse.
Jesus sagde til Peter i Matt. 16:18 ”Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.” Romersk katolske teologer påstår at Jesus gjorde Peter til klippen, hvorpå Han ville bygge sin kirke. – Han gjorde Peter til den første pave. (Den ubibelske titel ”pope” (pave) er taget fra ”papa” hvilket betyder ”fader”) Hele pavedømmet, dets præsteskab og hele det romersk katolske system, afhænger af deres fortolkning af dette vers. Hvis denne påstand bliver forkastet, falder hele deres system på ansigtet.
Jesus havde spurgt Peter, hvem han (Jesus) var og Peter svarede: ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” Da sagde Jesus til Peter: ”Og jeg siger dig, at du er Peter” (Petros, som betyder lille sten, eller flytbar sten) ”og på den klippe (Petra, stor kampesten eller grundvold)vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den” (Matt. 16:16-18).
Jesus legede med ordene. Egentlig sagde Han ”Peter du er en sten, men det er på denne klippegrund jeg vil bygge min kirke.” Peter er en sten og Kristus en klippe. Jesus kunne ikke have kaldt Peter klippen, for det ville modsige Hans Hellige Ord som siger ”For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus” (1. Kor. 3:11)
Den sande kirke, var grundlagt på klippen, Jesus Kristus og ikke Peter den lille sten. Hvor i Bibelen kalder Jesus Peter en pave? Det gør han ikke! De katolske teologer fandt på det for at få indflydelse. Men det giver dem et stort problem.
Kristendommen startede i Jerusalem, ikke i Rom. Paulus var hedningernes apostel (Romerne. 11:13) Det var Paulus der skrev brevet til romerne. Hvorfor skulle Paulus skrive til dem og instruere dem hvis Peter var der? Faktisk hilser Paulus, i romerbrevet over 25 forskellige medlemmer af romermenigheden, men nævner aldrig Peter (Rom. 16.) Paulus skrev mange af sine breve mens han var i fængsel i Rom, og han nævner aldrig at Peter er der, for det var han ikke. Peter var i Jerusalem. Han var Jødernes apostel (Gal. 2:7).
Da apostlene og de ældste mødtes i Jerusalem (Apg. 15:6) for at beslutte hvordan de skulle behandle spørgsmålet om omskæring, var Jakob ansvarlig. Peter talte, men det var Jakob der håndterede beslutningen. Det er tydeligt at Peter ikke var stillet således, at han havde absolut autoritet. Paulus talte om Jakob som en søjle (Gal. 2:9-14), men irettesatte Peter lige op i ansigtet fordi han begik fejl. Peter var ikke ufejlbarlig og var ikke en pave.
Ingen var værdig til at åbne bogrullerne i Åb. 5:1-3, ikke engang Peter som, ifølge katolsk lære, holder kongerigets nøgler. Heller ikke Maria, deres ”himmelske dronning”.
Vatikanet påstår endda at have Peters knogler. Men nu er deres ansigter meget røde, fordi der er en ny påstand om at Peters grav lige er fundet i Jerusalem (i 1960).
Peter var ikke pave, han havde endda en kone (Mark. 1:30)
Den store søjle kaldt ”Apostolsk arvefølge”, er kun en teatralsk scenestøtte. Det romersk katolske system er ganske enkelt religiøst showbusiness, og deres public relations har solgt verden en stor løgn. På denne falske søjle af autoritet, står paven foran en forvirret verden og proklamerer arrogant, at han er det synlige hoved for Jesu Kristi kirke på jorden.
Alberto Rivera konfronterer sin lærer i denne sag om hvordan Peter kunne være klippen hvorpå kirken var bygget, og læreren svarer: ”Fordi det tydeligt blev bevist i den gamle aramæiske Bibel, som ikke længere eksisterer”, hvorefter han bliver smidt ud af klassen.
To timer senere, bliver Alberto kaldt ind på lærerens kontor med ordene: ”…ikke fordi du gjorde noget forkert, men fordi det du sagde var meget farligt. Jeg måtte beskytte mig selv…selvom jeg er enig i, hvad du sagde. Jeg kunne aldrig lade mine elever vide hvad jeg virkelig tror…En dag vil du finde ud af, at der er meget du aldrig må tale om. Du er blevet advaret, gå nu!” (”Alberto”, s. 14)
Den anden søjle er ”Temporal magt”, på hvilken Vatikanet baserer dets påstand at paven er over jordens konger. Søjlen blev grundlagt på det falske dokument kaldt ”Konstantins donationer”
Når du ser paven holder sine to fingre oppe, står de for disse 2 søjler: Apostolsk arveret, Temporal magt.
Dette bliver vist hele vejen igennem katolsk kunst. Det bliver også set i liturgien (gudstjenesten) (Universel velsignelse gives ved nytårsmessen). Selvom mange har brugt dette tegn i uvidenhed om dets sande mening, startede ”freds” symbolet som en kode der betød at fred og sejr kun kunne komme gennem verdens accept, af Apostolsk arveret og Temporal magt.
Når paven besøger et land, og kysser jorden, tror mange på, det er en handling i ydmyghed. I virkeligheden erklærer han, at landet er hans eget, på grund af Temporal magt. Det katolske system i dag, står på disse to forlorne søjler, og verden er hoppet på den.
”Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: »Kom!« Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden. Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: »Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!«” (Åb 6:5-6)
Rytteren på denne hest, åbenbarer et par vægtskåle. En skål viser hans store magt over verdensøkonomien til at kontrollere fødevareproduktionen.
Den anden skål viser at han administrerer love, både nationalt og internationalt, for at beskytte olie og vandproduktionen på jorden. Grundlæggende kontrollerer denne rytter verdensøkonomien.
Hans farve er sort, farven på den jesuitiske orden, som dominerer verdensøkonomien for Antikrist igennem følgende frontorganisationer: