Satans evangelium
af Kim Andersen
Lagt på d. 03/01-04
Udskriv
OversigtSom Pink skriver: ”dette tyvende århundredes ’gud’ ligner ikke den Højest Ophøjede i den Hellige Skrift, mere end et svagt flakkende stearinlys ligner middagssolens glans. Den gud der nu tales om fra den gennemsnitlige prædikestol, i den almindelige søndagsskole, i det meste af dagens religiøse litteratur og prædiket på de fleste såkaldte Bibel konferencer, er et påfund fra menneskelig fantasi, en opfindelse fra over-følsom sentimentalitet.”
Dette er skrevet før 1952, hvor Pink døde, så med den hast alting har taget til, må vi forstå at det er blevet meget værre siden dengang.
Vi ved, at Satan kun giver en kirke den mængde løgn den er klar til at acceptere. Men det er i dag kommet så langt, at det burde være synligt for enhver, at evangeliet ikke er Kristi frelsende evangelium, men Satans forvrængede evangelium, der nøjes med at virke til behagelige oplevelser, men ingen omvendelse.
Pink skriver: ”Satans evangelium er ikke et system af revolutionerende principper, heller ikke et anarkistisk program. Det fremmer ikke strid og krig, men sigter mod fred og enhed. Det søger ikke at sætte moderen op mod hendes datter, heller ikke faderen mod sin søn, men nærer den broderlige ånd, hvorved den menneskelige race betragtes som et stort ”broderskab”. Det søger ikke at trække det naturlige menneske ned, men anerkender og opløfter det. Det er talsmand for uddannelse og kultur og appellerer til ’det bedste i os’. Det sigter mod at gøre denne verden til sådan et sympatisk og behageligt hjemsted, at Kristi fravær fra den ikke mærkes og der ikke er brug for Gud. Det bestræber sig på at optage mennesket så meget med denne verden, at det ikke har tid eller tilbøjelighed til at tænke på den verden der kommer. Det spreder principperne af selv-ofring, næstekærlighed og godgørenhed og lærer os at leve for andres bedste, og at være god ved alle. Det appellerer stærkt til det kødelige sind og er populært blandt masserne, fordi det ignorerer de alvorsfulde fakta, at fra naturens side er mennesket en falden skabning, fremmed for Guds liv og dødt i overtrædelser og synd og at dets eneste håb ligger i at blive født på ny.”
Kan du genkende dette evangelium? Jeg hører ofte udsendelserne fra Københavns Kristne Kulturcenter og de prædikener der holdes, er intet andet end Satans evangelium. Det er forfærdeligt, men sandt. Det nytter ikke at prædike alt det ”gode”, når det ”dårlige” udelukkes. Nu er det jo sådan at det ”dårlige” der ikke tales om, i virkeligheden er det gode, for det er hvad der holder os levende hos den sande Jesus Kristus og Hans frelsende evangelium.
Pink skriver videre: ”I modsætning til Kristi evangelium, underviser Satans evangelium frelse gennem gerninger. Det indprenter retfærdiggørelse ind for Gud på grundlag af menneskelig fortjeneste. Dets hellige udtryk er ”Vær god og gør godt”, men det mislykkes med at vedkende sig, at i kødet bor der intet godt. Det forkynder frelse efter egenskaber, hvilket vender op og ned på ordnen i Guds Ord – egenskaber efter frelsens frugter. Dets forskellige forgreninger og organisationer er mangfoldige. Afholdenhed, reformerings bevægelser, ”Kristne Socialist Forbund”, etiske kultursamfund, ”Freds kongresser” er alle beskæftiget (måske ubevidst) med at forkynde dette Satans evangelium – frelse ved gerninger. Indbetalingskortet er stedfortræder for Kristus, social renhed for individuel genfødelse og politik og filosofi for lære og gudfrygtighed. Dannelsen hos det gamle menneske betragtes mere praktisk end skabelsen af et nyt menneske i Kristus Jesus, mens der ledes efter universel fred afsondret fra indgriben og tilbagekomsten af Fredsprinsen.”
Kan du genkende dette? De fleste menigheder har mere travlt med at fortælle mennesker hvor elsket de er og rose de gode ting mennesket gør. Når man har givet sin tiende eller ofret 500 kroner for en god sag, er samvittigheden på sit højeste og man føler man er et godt menneske. Politisk og etisk set, har vi de rette holdninger, føler vi. Vi er imod abort og støtter op om velgørenhedssager – Feed the hungry, røde kors osv. Det giver os en falsk tryghed i, at Gud kan elske os og at vi er sikret en plads i Himmelen.
Dette er en af Satans behagelige løgne, der afholder os fra inderlig sorg og had til synden i vore liv. Bibelen taler aldrig om frelse uden omvendelse, som eks. det populære Alpha koncept gør. Da næsten alle menigheder i dag fører dette evangelium, flere af dem igennem Alpha, kan vi med rette kalde præsterne og lærerne Satans apostle.
Pink skriver: ”Satans apostle er ikke værtshusholdere og hvide slavehandlere, men er, eller størstedelen, ordinerede præster. Tusinder af dem der optager vore moderne prædikestole, er ikke længere beskæftiget med at forelægge det fundamentale i den kristne tro, men har vendt sig fra sandheden og givet fabler opmærksomheden. I stedet for at forstørre syndens afskyligheder og fremhæve dens evige konsekvens, så formindsker de den ved at erklære at synd mere er ignorance eller afholdelse fra det gode. I stedet for at advare deres tilhørere at “fly fra den kommende vrede”, gør de Gud til en løgner ved at sige at Han er for kærlig og barmhjertig til at sende nogen som helst af Hans egne skabninger til evig pinsel.”
Har du nogensinde talt med tilhængere af Satans evangelium om eks. homoseksualitet? Vreden blusser kraftigt op, når man siger at de ikke skal arve Guds rige. Det står tydeligt i Bibelen og alligevel mener de at Guds kærlighed til alle mennesker er nok og henholder sig til Romerne 8:38. Vi ser også regeringerne verden over, som er prædikanter for Satans evangelium, stille sig i vejen for sådanne udtalelser, igennem love og regler.
Kristi evangelium er hårdt og ubarmhjertig over for kødet. Men det er den mest inderlige og varme kærlighed det viser, over for din sjæl, idet evangeliet viser omvendelsen fra synden og det viser nåden i frelsen, hos Jesus Kristus.
Pink skriver videre, at ”I stedet for at bekendtgøre at ’uden blodudgydelse findes ingen tilgivelse’, fremstiller de blot Kristus som det store eksemplar og formaner sine tilhængere at ’følge i Hans fodspor’. Om dem må der siges, ’De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed.’ (Romerne 10:3). Deres budskab kan lyde meget rimelig og deres optræden meget prisværdig, alligevel læser vi om dem, ’De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.’ (2. Kor 11:13-15)”
Vi lader os ofte bedrage af inderlige, omsorgsfulde prædikanter, med en stærk personlighed og en god moral. Det er lige nøjagtig sådanne type mennesker, der er Satans apostle. Hvor imødekommende og overbærende kan man ikke være, når man ikke påpeger menneskers synd? ”Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal 5:22-23) er jo netop Åndens frugter, så hvordan skulle Satans apostle kunne fremstå med disse frugter?
Det er præcis hvad Bibelen kalder ”kold kærlighed” (Matt 24:12), for hvad er denne verden imod den der kommer? Skulle vi ikke hellere frygte Gud frem for dette liv? Burde vi ikke vende os til Kristi evangelium og advare om synd, dom og retfærdighed – om helvedets eksistens og syndens løn? Er det kærlighed at klappe et menneske på vej ud over afgrundens kant på ryggen og fremhæve de gode egenskaber – eller burde man tage dem i nakkehårene og fortælle at Gud hader deres synd, hvilken de må vende om fra?
Pink skriver: ”I tillæg til det faktum, at hundredvis af kirker i dag er uden en leder som trofast forkynder Guds bud i sin helhed og prædiker Hans frelses vej, må vi også stå til ansigt med det ekstra faktum, at størstedelen af folket i disse kirker ikke for sig selv lærer Sandheden. Familiealteret, hvor en Guds Ord vanligt deltes ud dagligt, er nu, selv i pålydende kristnes hjem, stort set fortid. Guds Ord forklares ikke fra prædikestolene og bliver ikke læst op fra kirkestolen. Kravene fra denne travle tidsalder er så talrige at mængden har meget lidt tid og stadig mindre tilbøjelighed til at forberede sig til deres møde med Gud. Derfor er størstedelen, som er for magelige til selv at søge, ladt tilbage i hænderne på dem de betaler for at søge for dem, af hvem mange forråder deres tillid ved at studere og gøre rede for økonomiske og sociale problemer, snarere end Guds forudsigelser.”
Hvad gør du, for at lære Gud at kende? Hvor meget tid bruger du på, at lære Sandheden og Kristi Evangelium at kende? Du kan ikke forvente dig, at du får Sandhedens Evangelium prædiket til fulde nogen steder. De fleste menigheder har travlt med at blive store og som vidnesbyrd om en succesrig Gud, have en stærk økonomi. De nærmer sig ikke emner der skærer i kødet, af frygt for menigheden ikke vil vokse. Men undervisning om at lykkes, forfølge sine drømme og gøre krav på verdslig rigdom, undervisning der uddanner og danner det kulturelle menneske har altid på aftenskoler, kurser og nu i menighederne været populære emner.
Gud forventer sig af dig, at du personligt bruger tid på at søge Ham. Både i Ordet og på knæ i dit lønkammer. Du står til ansvar for dit eget liv og har du forladt dig på Satans evangelium, kan du ikke undgå at være forblindet og ude af stand til at se, at dine klæder er beskidte – at din olielampe er gået ud. Dermed er du ikke en del af Kristi brud, da Kristi brud er pletfri. Holder du derimod dit syn skærpet med Guds sande Ord, vil du se din synd, dine pletter og af Guds forunderlige Ånd blive ledt til korset, endnu engang, for at blive renset og rengjort.
Du kan ikke pege på din hyrde og sige, at det var ham der ikke fortalte sandheden. Du står til ansvar for hvad du har gjort med dit liv og må uanset hvad, gøre hvad du kan for at lære Sandheden at kende.
Pink Skriver: ”En endnu mere besnærende form af Satans evangelium, er at tilskynde prædikanterne til at fremlægge Kristi forsonende offer og så fortælle deres lyttere, at alt Gud kræver af dem er, at ”tro” på Hans Søn. Derved er tusinder af forhærdede narret til at tro at de er blevet frelst. Med Kristus sagde, ’men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de’ (Luk 13:3). At ’omvende sig’ er at hade synd, at sørge over, at vende sig fra den. Det er resultatet af Åndens virke, at hjertet angrer foran Gud. Ingen uden et brudt hjerte, kan have en frelsende tro på Herren Jesus Kristus.
Igen, tusinder er forrådt til at formode at de har ’accepteret Kristus’ som deres ’personlige Frelser’. Guds Søn kom ikke for at frelse folket i sin synd, men ’fra deres synd’ (Matt 1:21). At blive frelst fra synder, er at blive frelst fra at ignorere og foragte Guds autoritet, det er at forlade egenrådighedens og selvbehagelighedens vej, det er at ”forlade vores vej” (Es 55:7). Det er at overgive sig til Guds autoritet, at give efter for Hans herredømme, at overgive os selv til at blive styret af Ham. Den der aldrig har taget Kristi ’åg’ på sig, den der ikke i sandhed og omhyggeligt søger at behage Ham i alle livets detaljer og alligevel formoder at han ’hviler på Kristi fuldbragte Værk’ er ført bag lyset af Djævelen.”
Kan det siges tydeligere? Satans populærhumanistiske evangelium drager ikke mennesker til Gud, men adskiller mennesker i sin synd, fra Gud. Du er ikke god nok. Dine gerninger er ikke gode. Du er et ondt menneske der konstant har brug for at bekende din synd ved korsets fod. Er det fordi du er et godt menneske, du giver 500 kroner til de fattige. Er det fordi du oprigtigt og inderligt fra hjertets dyb har medlidenhed med de lidende, eller er det fordi du ønsker at få fred med din samvittighed? Din gerning viser dig svaret. At du kommer igen næste søndag og spæder mammon til kirkekassen, viser at det ikke er medlidenhed, for da var dine gerninger anderledes.
Det frelser dig ikke, om det så var sand medlidenhed og du derved var et godt menneske. Du går heller ikke fortabt ved at lade være. Uanset om vi har god eller dårlig samvittighed, har vi dagligt brug for Jesu værk på korset. Vi synder dagligt og må dagligt fornægte os selv og tage korset op, tage Jesu Kristi åg på os, hvis vi i sandhed ønsker at følge Ham.
Pink Skriver: ”I Mattæus’ syvende kapitel er der to skriftsteder som giver os et omtrent resultat af Kristi Evangelium og Satans efterligning. Først i vers 13 og 14, ’Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!’ Det andet I vers 22 og 23, ‘Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!’ Ja, min læser, det er muligt at arbejde in navnet Jesus og endda at prædike i Hans navn, selvom verden kender os og kirken kender os, og alligevel at være ukendt for Herren! Hvor nødvendig det så er, at vi finder ud af hvor vi virkelig er; at undersøge os selv for at se om vi er i troen; at måle os selv med Guds Ord og se om vi bliver bedraget af vores snedige fjende; at finde ud af om vi bygger vort hus på sand, eller om det er grundlagt på Klippen som er Jesus Kristus. Må Helligånden granske vore hjerter, bryde vor vilje, slå vores fjendskab mod Gud, medføre en dyb og sand omvendelse i os og rette vort blik på Guds Lam, som borttager verdens synd.”