Udskriv
OversigtAndre har skrevet flere gode artikler om, hvad disse falske lærere står for. Jeg har valgt at lade Bibelens advarsler tale for sig selv, så du kan se at kristne let kan falde fra den frelsende tro, dersom de ikke hele tiden er på vagt.
Der bliver glæde blandt Guds engle over enhver, der omvender sig. (Luk. 15:10.) Ud fra denne oplysning må vi skønne, at der så modsat bliver sorg, når en falder fra troen. Jeg bliver bedrøvet, når jeg læser hvad mange giver udtryk for, at er man engang blevet frelst, er man sikker på altid at være frelst. Jeg kan ikke se andet ud fra Bibelen, end de derved er faldet i en af Satans snarer. Thi Bibelen gør det klart, at alle kan falde fra troen, dersom de ikke årvågent våger over den ved at give agt på Bibelens ord. Vi bør aldrig trække noget fra dens ord eller lægge noget til. (Se 5. Mos. 4:2 og Åb. 22:18-19.)
Der trækkes meget fra Bibelens ord hos dem, der lærer at frelsen ikke kan mistes. Det er en meget farlig lære, thi som der står i Åb. 22:19: ”Dersom nogen tager noget bort fra denne profetis bogs ord, da skal Gud tage hans lod bort fra livets træ og fra den hellige stad, om hvilke der er skrevet i denne bog.”
Jeg citerer videre nogle af de skriftsteder, der for mig at se også modsiger det, at er vi engang frelst, er vi altid frelst. Ordene i 2. Tim. 2:12 siger noget andet: “Holder vi ud, skal vi også herske sammen med ham - fornægter vi ham, vil han også fornægte os!”
I Matt. 10:32 står: ”Derfor: enhver, som vil kendes ved mig overfor menneskene, ham vil også jeg kendes ved overfor min Fader, som er i Himlene!” At kendes ved vil sige at tage imod hele hans lære og adlyde alle hans ord. (Luk. 9:26.) Og det er netop det, der ikke bliver gjort, når der læres, at vi ikke kan falde fra troen. Det største eksempel om at falde fra troen er, at det udvalgte folk, som HERREN kaldte ud fra Ægypten, ikke kom ind det lovede land. På trods af alle de undere, de havde set, troede de ikke, at HERREN kunne besejre kæmperne i Kanaan. HERREN lod derfor folket vandre omkring i ørkenen, indtil alle over tyve år var døde. Der var kun to, Josua og Kaleb, der troede Gud og fik lov at komme ind i løftets land.
Nadab og Abihu, som også havde været med til at opleve meget i HERRENS nærhed, var ulydige og brugte fremmed ild. Og Herren udslettede dem for denne ulydighed. (3. Mos. 10:1-2 og 4. Mos. 3:4..)
Kora og hans slægt for levende ned i afgrunden. (4. Mos. 16:32-33.)
I 1. Tim. 1:19 står: “… idet du har tro og en god samvittighed, som nogle har stødt fra sig og lidt skibbrud på troen.” Her er det meget tydeligt, at de har haft troen men har forkastet den.
Og i 2. Tim. 2:12: ”Dersom vi holde ud, skal vi også være konger med ham; dersom vi fornægter ham, skal også han fornægte os.” Kalder vi os for en kristen men lever uværdigt, fornægter vi kraften i Kristi blod, hans retfærdighed og forsoningen ved tro på ham.
Dersom vi ikke spejler os i Ordet, opdages et fremadskridende frafald ikke. Og så ender det let med, at vi fornægter Kristus på flere måder. Bibelen opfordrer os til at prøve os selv og til at arbejde for vor frelse med frygt og bæven. (Fil. 3:12.) Dvs at vi aldrig må blive trætte i at iagttage, om vi åndelig er årvågen og rede til at gøre det, der løfter os op på et højere plan i helliggørelse. (1. Pet. 1:15-17.)
Vi kan og skal undgå at komme i farezonen til at miste troen. ”Mit folk går til grunde, fordi det mangler kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, skal jeg også forkaste dig….” Hos. 4:6.
I vor tid er der mange steder stor mangel på kundskab om, hvad det vil sige at være en kristen. Ingen kan være en efterfølger af Jesus Kristus, dersom vi kun gør som vi selv vil. Ordet derom skal engang dømme os. Læs hvad der står i Joh. 12:48: ”Den, som foragter mig og ikke modtager mine ord, har den, som dømmer ham: det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.” Mange ved, hvad der er ret, men gør ikke efter det. Kødets lyst er større end lydigheden og får os til at bære dårlige frugter. Læs om det forfærdelige der sker, når nogen bærer dårlige frugter:
”Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, tager han bort. Og hver gren, som bærer frugt, beskærer han, så den kan bære mere frugt…. Hvis nogen ikke bliver i mig, bliver han kastet ud som grenen og visner. Og de samler dem og kaster dem på ilden, og de brændes.” Joh. 15:2 og 6. Mere tydelig kan det næppe siges, at vi skal blive i Kristus og bære frugt, ellers hugges vi af vintræet som en gren og visner. Uden vi er fast sammenknyttet med Kristus, kan vi ikke blive frelst. Der er aldrig tale om ”en gang frelst altid frelst.”
”Vær på vagt, så ikke I også bliver ledt bort ved de ugudeliges vildfarelse og falder bort fra deres egen faste stand.” 2. Pet. 3:17.
”Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogen forlade troen og vende deres opmærksomhed mod forførende ånder og dæmoners lærdomme. ” 1. Tim. 4:1. Når nogen forlader troen er det fordi de har vendt sig mod dæmoners lærdomme. Satan er en stor ”fisker” og har mange slags fangstnet, for at han kan fange så mange mennesker som muligt.
”Se til, brødre, at der ikke er et ondt vantro hjerte i nogen af jer, så han falder fra den levende Gud.” Hebr. 3:12.Så han falder fra den levende Gud! Igen og igen står der, at vi kan falde fra den levende Gud. Dem, der ikke kan se det, må være slået med blindhed.
”Kærlighed til penge er en rod til al slags ondskab. På grund af den er nogle i deres griskhed kommet bort fra troen.”
”Vi har fået del i Kristus, såfremt vi helt til enden holder fast på den tillid, vi havde fra begyndelsen.” Hebr. 3:14.
“Jeg har stridt den gode strid, jeg har fuldført løbet,jeg har bevaret troen.” 2. Tim. 4:7. Igen en bekræftelse på, at vi kan miste troen.
”Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans.” Åb. 3:11.