”Man behøver bare at kysse pavens fødder, og falde i en perfekt slummer der! Paven tænker for ham! Det er ham (paven) som vil fortælle ham hvad han kan og skal tænke, og hvad han kan og skal tro!”
Chiniquy startede på universitet i 1822 og sluttede i 1829. Han fortæller at hvad de lærte i de syv år, nemt kunne være lært på tre eller fire år. ”Det tog os tre år at studere latinsk grammatik, hvor tolv måneder ville have været tilstrækkelig til alt vi lærte af det.” Det samme galt skønhedslitteratur og retorik, til hvilket de brugte to år: ”Et år med ivrigt arbejde, ville have været tilstrækkeligt til hvad der blev os lært gennem de 24 måneder.”
”Eleven på et romersk katolsk universitet, er dømt til Tantalus’ tortur (En konge, som for hans forbrydelser var dømt i Hades, til at stå i vand, som trak sig når han prøvede at drikke, og med frugter hængende over ham, som trak sig, når han rakte ud efter dem). Han har virkelig det forfriskende vand i form af videnskab, at sætte sine læber til, men han er konstant forhindret i at smage det.”
”Mere end noget andet, bliver rektorens anstrengelser på universiteterne og klosterskolerne brugt på at bevise for eleven, at hans intelligens er hans største og farligste fjende, der er som et utæmmeligt tyr, som konstant må holdes i lænker. Hver dag bliver eleven fortalt, at hans fornuft blev ham ikke givet, for at han måtte blive vejledt af den, men kun fordi, han måtte kende hånden på manden, af hvem han skal ledes. Og den hånd er ingen andens end pavens.”
Chiniquy fortæller om flere intelligente mennesker, som i hemmelighed brød disse lænker, og trampede på deres sjæl, ved at tænke selv. Han siger ”Giv mig navnene på de bemærkelsesværdige og intelligente mænd, som har studeret i et af Roms universiteter, og er blevet et virkeligt lys i videnskabens himmelhvælving, og jeg vil bevise at 19 af dem er blevet forfulgt, ekskommunikeret (bandlyst), tortureret, nogle er endda blevet slået ihjel, for at tænke selv.”
”Galileo (http://www-gap.dcs.st-and.ac.uk/~history/Mathe maticians/Galileo.html) var en romersk katolik, og han er uden tvivl en af de største mænd som videnskaben hævder som sine mest begavede sønner. Men blev han ikke kastet i et fangehul? Blev han ikke offentligt pisket ved hånden af sin bøddel? Måtte han ikke bede Gud og mennesket om tilgivelse, for at have vovet at tænke anderledes end paven, angående jordens bevægelse omkring solen!” ”Hvilken vindunderlig ting for roms pave at være ufejlbarlig. Han ved ufejlbarligt at jorden ikke drejer rundt om solen! Og hvilken velsignelse for de romerske katolikker, at være ledt af sådan et ufejlbarligt væsen.” (”Fifty Years in the Church of Rome” kap. 12) | |
”Copernicus (http://www-gap.dcs.st-and.ac.uk/~history/Ma thematicians/Copernicus.html) var uden tvivl en af de største lys på hans tid. Men blev han ikke censureret og ekskommunikeret for sine bemærkelsesværdige videnskabelige opdagelser?” | |
”Frankrig kender ikke noget større geni mellem sine mest begavede sønner end Pascal. Han var en katolik. Men han levede og døde bandlyst.” | |
”Romerkirken praler af Bossuet, biskop af Meaux, som en af de største mænd de havde. Jo, men har Veuillot, udgiveren af ”The Universe”, som kender sin mand godt, ikke bekendt og erklæret overfor hele verden, at Bossuet var en forklædt protestant?” |
”Hvor finder vi en mere elskværdig eller lært skribent end Montalembert, som så trofast og bravt har kæmpet romerkirkens kamp i Frankrig igennem mere end et kvart århundrede? Men har han ikke offentlig erklæret på sit dødsleje, at kirken var en frafalden og afguderisk kirke, fra den dag af den proklamerede trossætningen om pavens ufejlbarlighed? Døde han i realiteten ikke som en ekskommunikeret mand, for at have sagt med sit sidste åndedrag, at paven ikke var andet end en falsk gud?” (”Fifty Years in the Church of Rome” kap. 9)
”For at kunne forstå hvilken slagt moralsk uddannelse studenter i romerske katolske universiteter modtager, må man få fortalt at fra starten til slutningen, er de omgivet af en atmosfære hvori ingenting andet end hedenskab kan ånde. Talekunstens modeller hvilket vi har lært udenad, var næsten udelukket taget fra hedensk litteratur. På samme måde blev hedenske modeller af visdom, ærbødighed og kyskhed tilbudt til vores beundring. Vores sind var konstant fæstnet ved de mesterstykker, hedenskaben har efterladt. Dørene til vores forstand var efterladt åbne, kun for at modtage lysstrålerne som hedenskaben har kastet på verden.” (”Fifty Years in the Church of Rome” kap. 10)