Dette bud, brydes på mange måder. Mennesket har altid lavet afguder af træ, sten og jern m.m. Men der er en afgudsdyrkelse der er mere snedig og usynlig, som brydes af tusinder i dette land.

Humanismen og relativitetsteorien, at noget er godt for dig, og noget andet for andre, har lært mennesket at skabe deres egen gud, som passer i deres egen virkelighed. Oftest er deres gud ”kærlighed”, som ikke dømmer nogen, men elsker alle mennesker som de er. Allerede her synder de, for deres gud er en falsk gud: ”hele dommen har Han (Faderen) overdraget til Sønnen” (Joh. 5:22), og ”hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen” (Åb. 20:15). ”Du må ikke have andre guder end mig” siger den levende Gud.

Kristeligt Dagblad havde d. 20. februar 2004 en artikel med titlen ”Danskere vælger deres egen moral”. En overskrift siger at ”Ny undersøgelse viser, at tre ud af fire i dag ser sig selv som deres moralske forbillede”. Peter Gundelach, som er professor i sociologi ved Københavns Universitet, har forsket i danskernes værdier og peger på at ”mange moderne mennesker træffer moralske beslutninger efter en forhandling med sig selv” (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=207747).

Som du kan se, brydes dette lovbud, selv med god samvittighed og menneskelig fornuft.

Jesus uddyber dette bud – Han annullerer ikke dette lovbud men stadfæster det og siger: ”du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke” (Mark. 12:30). Det betyder at vi ikke må have nogen gud som erstatning for, eller ved siden af den Sande Gud.

Elskede folket den levende og Sande Gud, ville de med nidkærhed studere hvem Han er i Bibelen, og rette sig derefter. Der er ikke ret mange i dag der elsker den levende Gud. Selv mange som kalder sig kristne og bekender Jesus som Herre i deres liv, finder ikke tid til at lære Ham at kende, igennem Ordet.

Westminster trosbekendelsen, uddyber dette bud virkelig godt, ved at sige:


Med andre ord, accepterer Gud intet, der kommer imellem os og Ham. Mand, hustru, børn, tv, sport, bil – end ikke vort eget liv.

Har du brudt dette bud?

Dette bud er tæt beslægtet med det første. Det første handler om at vælge den sande Gud, som vores Gud, og det andet, at give Ham vor tilbedelse.

Det betyder ikke, at vi ikke må lave en elfenbens elefant, eller skære en fisk ud i træ. Det handler om, at intet må være mere værd for dig, end Gud. Uanset om det er dine børn, kone, familie, venner, job eller interesser, som betyder mere for dig end Gud, da bryder du dette bud. At have større kærlighed til noget andet end til Gud, er afgudsdyrkelse. Jesus sagde at: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud” (Matt. 22:37-38).

Der ligger i menneskets hjerte, en dybt forankret synd, at medtage remedier i sin gudsdyrkelse, som de med deres legemlige sanser kan opfatte. Gud er usynlig og kan ikke erkendes uden igennem ånden. Uden at være født på ny, er mennesket åndeligt dødt, og kan ikke opfatte Gud. Men vælger man at tage imod troen igennem Bibellæsning og blive født på ny, erfarer og oplever man med en levendegjort ånd, at Gud er den Sande og levende Gud.

Den romersk katolske moderkirke, som udgiver sig for at være kristen, bryder i stort omfang dette bud. Krucifikset er en central del af denne religion, og ved deres altre, bøjer man sig for deres kristus figur og i mange tilfælde også deres Maria figur. Rosenkransen er ligeledes en fornærmelse mod Gud, og leder folket i direkte afgudsbøn. Bøn til deres helgener, er ligeledes afgudsdyrkelse, da intet menneske, dødt eller levende, indeholder noget guddommeligt. Husk på: ”Der er ingen retfærdig, ikke en eneste”.

For informationens skyld, vil jeg vise dig katolicismens ti bud

• Du må ikke have andre guder end mig.
• Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
• Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
• Ær din far og din mor.
• Du må ikke begå drab.
• Du må ikke bryde et ægteskab.
• Du må ikke stjæle.
• Du må ikke vidne falsk mod din næste.
• Du må ikke begære din næstes hustru.
• Du må ikke begære din næstes ejendom.

Som du kan se, mangler budet om afgudsdyrkelse, og det tiende bud, er delt op i to, for at holde antallet af bud på ti.

Ser man på buddhismen, Hare Krishna, islam eller en blanding af alt, New Age, er det samme sag. Alle sætter de noget over den levende Gud og tilbeder synliggjorte genstande, eller deltager i åndelige teknikker, der sættes før Gud, i tilbedelsen.

Der er også et andet aspekt i afgudsdyrkelse. Afgudsdyrkelse åbner døren til tøjlesløs ondskab. Enhver tilbedelse af genstande, i stedet for den levende Gud, er tilbedelse af Satan og hans dæmoner, ophavet til oprøret mod Gud. Tilbeder du gudebilleder i nogen form, tilbeder du Satan og hans dæmoner (1. Kor. 10:19-20), som har et formål med din afgudsdyrkelse: at du skridt for skridt accepterer andre synder, i alle livets aspekter.

Tilbeder du din egen moral, er det måske bedre at få en abort, end et uønsket barn. Måske er det bedre, at bryde moralske grænser i kampen mod personlig afstumpning, end at være ”bundet” af gudsfrygt. Måske er din moral, at acceptere homoseksualitet, og anden seksuel afvigelse, fra det naturlige. Alle delene er synd, og kan være et resultat af din afgudsdyrkelse - dig selv før Gud. Bibelen har flere eksempler på afgudsdyrkelse, som har ledt til seksuel synd.

Mange gange har jeg hørt at ”For mig er Gud”, og så kommer der en beskrivelse af den gud de tilbeder. De laver en gud der passer deres moral og behag. Virkeligheden er anderledes. Vi må livet igennem studere Gud, opsøge Ham og fylde os med Hans visdom. Vores moral, vilje, handlemønster, ønsker – alt hvad livet indebærer, må blive et resultat af den levende Gud der former os, og ikke os der former en gud. Gud skabte os i sit billede. Vi kan ikke skabe Ham i vort.

Har du brudt dette bud?

Dette bud betyder, at vi skal bruge Guds navn på en måde der er passende i forhold til hvem vi har med at gøre. Med andre ord, skal vi bruge Hans navn i al oprigtighed, ydmyghed, ærbødighed og ærefrygt – ”…det herlige og frygtindgydende navn Jahve, din Gud” (5. Mos. 28:58).

Forestil dig, at du var i stand til at skabe et væsen. Du gav skabningen sin frie vilje og han valgte at gøre oprør imod dig. Du valgte i kærlighed, at give dit liv for skabningen, for at redde ham fra sin egen fejltagelse, fortabelse for altid. Alligevel vælger skabningen, at bruge dit navn som et bandeord, brugt i vrede, ligegyldighed eller kådhed.

At misbruge Guds navn, indbefatter mange ting. Det græske ord ”shav”, som i King James er oversat ”vain” – forgæves eller frugtesløs, indbefatter også at bruge navnet i tomhed - unyttigt, i ondskab – moralsk ødelæggende, i afgudsdyrkelse, vildledende, adverbiel (dvs. et forstærkende ord i en sætning), og at bruge navnet løgnagtigt.

Man misbruger Herrens navn, når man bruger det uden passende overvejelse og ærbødighed. Ham vi omtaler, er himmelens og jordens Skaber, som seraferne i Himmelen skjuler sit ansigt og fødder for og råber ”Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!” (Es. 6:2-3), Moses skjulte sit ansigt for Ham (2. Mos. 3:6) og Elias skjulte sit ansigt (1. Kong. 19:13), ”for intet menneske kan se mig og beholde livet” (2. Mos. 33:20). De fireogtyve ældste falder ned for Hans fødder og tilbeder Ham, og siger ”Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt” (Åb. 4:11).

Jeg ved ikke om du har fået en fornemmelse af, hvor stor Gud er. Taler man med dronningen eller en rig mand med en stor virksomhed, eller blot en succesfuld sportsmand, så falder en provokerende tale os ikke passende. Men når Gud omtales, hvis ”hoved og hår var hvidt som hvid uld, som sne, og hans øjne som flammende ild; og hans fødder lignede skinnende malm, når den gløder i ovnen; og hans røst var som mange vandes brusen; i sin højre hånd havde han syv stjerner, og af hans mund udgik et tveægget, skarpt sværd, og hans udseende var som solen, når den skinner i sin kraft” (Åb. 1:14-16), så er der ingen grænser for, hvor tomt, provokerende og uværdigt mange bruger Hans mægtige og evige navn.

Man misbruger Herrens navn i hykleri, når man bekender at være Hans folk, men ikke er det (Es. 48:1). Man kan ikke kalde Ham Herre, hvis man ikke gør som Han siger (Luk. 6:46). ”Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn” (2. Mos. 20:7), og har Gud ikke ændret sig, hvilket Han ikke har, så vil vort land som Israel i gammel tid, mærke denne straf, da man i alle aspekter i samfundet, misbruger Herrens hellige navn. Hvor forfærdeligt vil det ikke være for sådanne mennesker, en dag at stå foran Kristi domstol, og blive stillet til regnskab for hvert et tomt ord de har talt? (Matt. 12:36). Tænk på, at hverken Allah, Buddha, Mussolini, Hitler eller Stalin bliver afskyet nok til at være et bandeord. Kun Guds navn bliver forhadt så meget, tilmed uden grund (Joh. 15:25), at det bliver brugt til skændsel og skarn.

Har du brudt dette bud?

Dette bud skiller sig ud fra de andre, og er ikke et bud vi kan bryde, for ”Husk, at du (Israel)selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen” (5. Mos. 5:15). Israel fik dette bud, som et pagts tegn mellem dem og Gud, og derfor berører dette bud ikke os. Paulus sagde: ”Lad derfor ingen dømme jer for mad og drikke eller med hensyn til højtid, nymåne eller sabbat” (Kol. 2:16). Det er et tegn for Israel, en påmindelse om at Gud førte dem ud af Ægypten, ud i frihed, til at tjene Ham.

Dog kan vi lære af dette bud, at Gud bør være Herre over vores tid. Jesus sagde: ”søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Matt. 6:33). Holder vi Herren en dag hellig, og samles om Ham i vore hjem, hvor vi tilbeder Ham, lærer om Ham og lovpriser Ham, vil vi i de kommende dage få styrke, til at være Hans tjenere og børn.

Giver vi ikke Gud vor tid, og bruger en tid parallelt med den vi bruger på at give vort fysiske legeme føde, til at give vort indre menneske føde, da vil vi miste kraft og styrke til at være jordens salt (Matt. 5:13). Som vort fysiske legeme ville dø, hvis det ikke jævnligt fik mad, således dør vi også åndeligt, hvis Guds levende vand, Ordet, ikke optages jævnligt. Hvorfor så ikke tage en ugentlig dag, hvor vi samles og deler nadveren og Guds Ord, til opbyggelse og styrke for hinanden.

Derfor er det vigtigt, at vi på denne måde overholder dette bud, da vi således holder ud til enden, hvor vi frelses og for evigt skal være sammen med herrernes Herre, og kongernes Konge, Jesus Kristus og vor Himmelske Fader Adonai.

Tager du hånd om dit åndelige menneske, som du gør med dit fysiske legeme?

Stoltheden som rejser sig i vort hjerte, når vi bliver selvstendige, og mener at vi ved bedre end vore forældre, bliver ofte en snare for os, om vi ikke finder ydmyghed til at vise vore forældre respekt.

Vi ser i samfundet i dag, en stadig eskalerende tilbøjelighed, til at modsætte sig orden og autoritet. Forældre nedgør deres forældre og giver det videre til deres børn, som igennem musik, radio og tv bliver undervist i at være frække og respektløse. Aldrig har vi i vort samfund, som vi kender det, haft så store problemer med ungdomsoprør, som vi har i dag.

Vold imod politikere, politi, privatpersoner og deres ejendele, når stadig uanede højder, hvilket er et tydeligt signal til, at dette bud brydes i højere og højere grad.

Det er lige så vel et bud der byder os, at adlyde landets autoriteter og regler, skønt vi mener at det tager overhånd. Der er så mange regler og love, så det næsten er umuligt at overholde. Men grunden til, at reglerne strammes og formeres, er at oprøret vokser og kræver hårdere og hårdere greb.

Mange af vore overhoveder er korrupte og uværdige at æres. Men det peger stadig på, at vi i sidste ende ikke ærer og adlyder Guds Ord, som vore forældre burde have respekteret og lært os. Det er klart, at om vore myndigheder eller forældre påbyder os, at handle imod Guds Ord, så er vi nødt til at bryde ordrerne. Som Daniel, der nægtede at tilbede kong Dareios i tredive dage. ”I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort” (Dan. 6:11).

Efter at Gud førte Israelitterne op fra Ægypten, begyndte de at vanære Gud og tjene andre guder. De forkastede Gud og Gud tugtede dem derefter. De krævede en konge (1. Sam. 8:4-6) og Gud gav dem en konge, til at herske over dem.

Gud satte en konge over folket, som de skulle adlyde – det næst bedste, på grund af at de vanærede Gud. Det næst bedste blev således konger, som ikke selv kunne holde loven og plagerne blev derefter. Selv David, som var den bedste konge Israel har haft, måtte igen og igen omvende sig. Men Han var trods alt gudfrygtig, og gjorde alt han kunne, for at behage Gud.

Andre konger var oprørske mod Gud, og det gik landet derefter. Vi ser tydeligt i Jeremias bog, at da de ikke ærede deres Himmelske Fader, blev landet og folket ødelagt. Nogle var velsignede og blev taget levende i fangenskab i Babylon. Andre blev tilbage i Israel og blev slået ihjel eller døde af hungersnød.

Havde Israel dengang adlydt dette bud, og æret deres Himmelske Fader, da havde de fået et langt liv på den jord, som Gud havde givet dem (2. Mos. 20:12).

Vi kan ikke sige, at vore ledere ikke er indsat af Gud. Gud øger ofte byrderne for at nøde os til omvendelse, og vi mærker livet blive mere og mere uudholdeligt, jo længere vi vender os fra Gud. Som Gud tugter os, må vi tugte vore børn (Ordsp. 22:6), og give dem grund til at ære os som forældre. Vort samfund bryder sammen på grund af mangel på tugtelse af vore børn, i linie med Guds Ord. Paulus tilføjer at: ”fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning” (Ef. 6:4, Kol. 3:21).


Har du brudt dette bud?

Der har været megen polemik omkring dette bud, for der er flere måder at slå ihjel på. Hvad om man ved et uheld, slår et menneske ihjel, eller hvad med i krig?

Første gang der i menneskehedens historie begås et mord, er i 1. Mos. 4:8, hvor Kain i vrede slog sin broder ihjel. Vi hører igen om drab i 1. Mos. 49:6, hvor Jakob nævner sine to sønner, som ”i deres vrede dræbte de mænd”, i sikemitternes by (1. Mos. 34:25).

Jesus siger at: ”Enhver, som bliver vred på sin broder (uden grund – King James), skal kendes skyldig af domstolen” (Matt. 5:22). ”Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig” (1. Joh. 3:15).

Det fremgår ganske tydeligt, at det handler om mord i vrede. Ikke ved uheld, eller i selvforsvar, eller på grund af krig. Desuden beretter Bibelen om soldaterne der spurgte Johannes ”Hvad skal vi så gøre?” (Luk. 3:14). Johannes bad dem ikke være militærnægtere eller at nedlægge sine våben, men svarede ”I må ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lad jer nøje med jeres lønning!”. I 5. Mos. 19:4-6 ser vi at Gud ikke ser uheldigt drab, som synd til døden, hvilket det ellers er (2. Mos. 21:12-15).

Selvmord, er også brud mod dette bud. En person der tager sit eget liv, har sit eget blod på hænderne. Placerer man et menneske i en situation, hvor man ved det vil koste ham livet, er man også skyldig i overtrædelse af dette bud, som David der fik Urias dræbt i krig (2. Sam. 11:15-16). Det var ikke soldaterne som dræbte ham, der fik dommen, men Gud sagde igennem sin profet Natan til David: ”Hittitten Urias har du slået ihjel” (2. Sam. 12:9).

Desuden handler det om skjulte tanker, selv bare lysten til at hade, er at slå ihjel. Allerede der, har man forbrudt sig mod sin næste. Gud ransager hjerterne, og det er ikke kun vore handlinger, men tankerne i dybet af vor sjæl, som vi dømmes for. Uretfærdig vrede er således mord i Guds øjne.

Hvis vi hader nogen, er det sidste vi ønsker, at dele Evangeliet med dem. Således kan vi være delagtige i mord, da de ikke når til omvendelse, så deres ånd bliver levende. Blodet er på vore hænder (Ez. 3:18). Satan slog ikke Adam og Eva ihjel. Men ved at friste dem, med ond bagtanke, tilvejebragte han deres og menneskehedens åndelige død. ”Han har været en morder fra første færd” (Joh. 8:44).

En af Bartholdy’s andagter hedder ”Dine Uvenner”, talte meget stærkt til mig:


Når Gud dømmer helt ned i det usynlige, så kan vi forsikre os, at abort også er en alvorlig overtrædelse af dette bud. Danmarks lovgivning har imod Guds lovgivning tilladt, at børn må dræbes indtil de er 3 måneder gamle, i moderlivet. Men allerede 21 dage inde i svangerskabet, er der hjerteslag og efter 40 dage, kan der måles hjernebølger. I tredje måned, hvor det stadig ikke anses for mord, er barnet 9 cm langt, vejer ca. 48 gram, øjnene og øjenlåg er dannet, ansigt, negle på fingre og tæer, barnet kan kønsbestemmes og kan bevæge sig, og risikoen for ufrivillig abort er meget lille.

Vi ved, at et sådant liv er i sin begyndende fase, selvom der hverken er hjerte eller hjerne aktivitet, de første 21 dage. Et døende menneske, kan efter lovgivningen erklæres for død, når hjerte og hjerne er stoppet. Men barnet er levende fra undfangelsen og dermed anser Gud det for mord, at få eller at foretage abort, efter dette lands fatale lovgivning.

Har du brudt dette bud?

Hvor bliver der gjort meget i dag, for at tvinge denne synd ned i halsen på os. Det handler ikke kun om fysisk ægteskabsbrud, hvor man er sin kone utro med en anden kvinde. Jesus uddyber dette bud og siger: ”enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte” (Matt. 5:28).

Nogle vil sige, at man ikke kan bryde et ægteskab, når man ikke er gift, og er med god samvittighed utugtig. Men Bibelen advarer mod denne livsførelse, som den netop kalder ”utugt, urenhed, løsagtighed” (Gal. 5:19).

Det handler ikke kun om at et ægtepar går fra hinanden. Det har de lov til, når de i hjertets hårdhed vil skilles (Mark. 10:5). Det handler også om det seksuelle (Matt. 5:32). Seksuel synd, er ikke som andre synder, for du synder ikke kun mod andre, men imod dit eget legeme (1. Kor. 6:18). ”Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd…skal arve Guds rige” (1. Kor. 6:9-10).

Når det handler om noget så skjult, som bare tanken om begær efter en kvinde man ikke er gift med, så støder vi på et alvorligt problem, nemlig pornografi, som tilmed vises for vore øjne på gaderne, under formen, reklame.

Det er synd og brud på dette bud, at give sig hen til pornografi. Det er uden tvivl, det største problem i vort land i dag og flere end vi aner, har et problem med denne lyst. Det er en ondskabsfuld fristelse, for den har stærke kræfter bag sig. Peter advarer og siger at vi skal holde os ”fra kødets lyster, som fører krig mod sjælen” (1. Pet. 2:11), for det er den mest ødelæggende og nedbrydende synd, som har til formål at binde dig og smide dig i helvede.

Jesus trækker linen op og siger: ”Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede” (Matt. 5:29). Dermed er der ikke sagt, at vi skal rive vore øjne ud, for at undgå denne synd. Bibelen siger ”Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet” (Ordsp. 4:23), så derfor må vi undgå de områder af Internettet, blade, aviser, tv, film og spil, som fylder brænde på lystens bål.

Ofte følger mange andre synder med i kølvandet af denne. Som David der, som før nævnt, forelskede sig i Urias’ hustru, og endte med at være en utugtig ægteskabsbryder, en løgner og en tyv.

Mange homoseksuelle, bruger undskyldningen, at de er født sådan, og ikke bevidst har valgt at være sådan. Sandheden er, at vi alle er født med syndens natur og er skyldig til døden, ifølge loven. Hverken pædofile, ægteskabsbrydere, alkoholikere, narkomaner, tyve eller røvere, har bestemt sig for at være som de er. De har bare givet efter for deres syndefulde lyster.

”Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand. En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende” (1. Kor. 7:2-5)

Har du brudt dette bud?

Jeg tror ikke på, at der findes et eneste menneske på jorden, som ikke har brudt dette bud. Alle jeg har snakket med om dette, har en begravet samvittighedens stemme, der minder dem om, at de engang stjal en slikkepind i kiosken, eller en tikrone i sine forældres pung.

Tyveri, var en del af menneskets fald, da Eva stjal æblet fra kundskabens træ, imod ejerens tilladelse. Som de andre bud, stikker dette dybere, end at røve en bank, eller at tage et æble fra naboens grund.

Mange firmaer, fører falsk reklame for at sælge deres varer. Jeg blev for nyligt ringet op af et fup firma, der ville sælge mig printerpatroner. Denne telefonsælger, gjorde sig skyldig i både dette og det næste bud.

Det samme gælder for en person, der vil sælge sin gamle bil, og giver den en gang maling til at skjule rusten, for at kunne tjene mere, eller rettere, berøve køberen. Eller psykiateren der anbefaler sin patient at bruge penge på tøj og gå ud at flirte, for at få bedre selvtillid. Eller manden, der som præsten fra Tårbæk, tilraner sig goder på bekostning af Guds navn, idet han ikke tror på Gud. Han frarøver Gud den tilbedelse Han skulle have og bryder endvidere både første og andet bud. Eller Benny Hinn, der på bekostning af falske helbredelser, opkræver ”psykologiske” penge, fra bebyrdede mennesker.

”For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv?” (Matt. 16:26).

En anden vinkel, er forvaltningen af vore talenter. Holder vi Evangeliet skjult for vore medmennesker, da berøver vi både Gud og vor næste. Irettesætter, formaner og underviser vi ikke, efter evne, da berøver vi Evangeliets fremgang (2. Tim. 1:7-8), og tilraner os fejhedens løn, som måske ser værdifuld ud her på jorden, men vil brænde op i prøvelsens time (1. Kor. 3:12-15).

Har du brudt dette bud?

Hvor mange gange, har man ikke stået i en situation, hvor sandheden ville få ubehagelige konsekvenser, og en lille, hvid løgn, ville kunne redde skindet på næsen?

Der findes tusinder af overbevisende undskyldninger for at lyve, hvilket oftest blot lægger endnu en løgn til den første. Der er ingen forskel på en hvid løgn, en halv sandhed, en god, dårlig, stor, lille løgn, eller en overdrivelse og underdrivelse. Uanset farve eller størrelse, og om du kun har løjet én gang, gør det dig til en løgner, såvel som bare ét drab gør en person til en morder.

Det er umuligt for et eneste menneske, at sige sig fri for at have løjet. Der er ingen tvivl om at påstanden om andet, vil gøre mennesket til løgner endnu engang.

Har du ikke prøvet at smigre en person, givet komplimenter bare for at tilfredsstille en person? – Eller måske det modsatte i misundelse? Har du aldrig modificeret sandheden, for at redde en anden ud af en ubehagelig, men skyldig situation? Dykker du langt nok ned i din samvittighed, vil du finde utallige situationer, der gør dig skyldig – ”alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl” (Åb. 21:8).

Gud kender hjerterne. Hvis du fortæller en løgn, i tro på det er sandt hvad du siger, vil din samvittighed da fordømme dig? Eller omvendt, at du fortæller en sandheden, som du med forsæt fortalte i tro på det var løgn. Din samvittighed ville dømme dig, selvom det var sandt.

Der er dog nogle situationer i Bibelen, der retfærdiggør at lyve. Forestil dig situationen, at en person, måske en efterfulgt jøde i Anden Verdenskrig, eller en englænder som er nødlandet og eftersøgt af tyskerne, kommer til din dør for at søge skjul. Når tyskerne kommer til din dør, og spørger om du skjuler nogen, er det eneste rigtige svar nej - selvom du lyver.

Rahab gjorde det samme (Jos. 2:3-6), men i Guds øjne blev det hende regnet til retfærdighed (Jak. 2:25). Måske vejer et uskyldigt menneskeliv mere, end en løgn?

I landende hvor religionsforfølgelsen forbyder Evangeliets fremgang, bliver mennesker forfulgt, med livet som indsats, hvis de fanges i deres guds tilbedelse. Når politiet banker på din dør, og spørger om du huser en undergrundskirke, er det da ondt i Guds øjne at svare nej, hvis du skjuler Bibelen under din sofa?

Myndighederne havde i Jerusalem forbudt at undervise i navnet Jesus. Men Peter og disciplene svarede: ”Man bør adlyde Gud mere end mennesker” (Apg. 5:28-29).

Der findes mennesker, som gang på gang satser deres liv, for Bibel smugling. Tolderne spørger dem: turist eller bibelsmugler? Hvad svarer man? Det handler om menneskers evige liv. En historie fra Kina, hvor der er stor forfølgelse af kristne, fortæller om sådanne mennesker som med en varevogn smuglede Bibler ind i Kina. Tolderne ville tjekke om det nu forholdte sig sådan, at det var legalt hvad der blev ført ind i landet. Da de åbnede bagtil, hvor der var stablet Bibler fra gulv til loft, kunne de intet se og bibelsmuglerne blev ved Guds hjælp, lukket igennem tolden.

Uden at basere min udtalelse på historien fra Kina, så vil jeg ud fra Bibelen sige, at Gud vredes over lande, som fornægter Ham. Jeg er sikker på, at Gud vil velsigne vore bestræbelser på at bryde landets love, for at give Hans folk mad i rette tid (Luk. 12:42), om det kræver at vi dækker over sandheden.

Loven ender med det bud, der forbyder den synd, som ofte er starten på alle andre synder. Begær efter en anden kvinde, et større tv, hus, bil, løn og meget mere, leder ofte til ægteskabsbrud, tyveri, løgn, mord og meget mere.

Dette bud ser dybt ind i menneskets sjæl, og dømmer misundelse og begær uden et eneste øje kan bevidne overtrædelsen af dette. Ofte får vi ikke engang selv øje på denne synd.

Jesus siger: ”Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer” (Luk. 12:15). Paulus nævner direkte begær som afgudsdyrkelse, brud mod både første og andet bud (Kol. 3:5), da begær er længsel efter andet end Gud. Jakob beskriver forløbet fristelse, begær, synd og død således: ”enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død” (Jak. 1:14-15).

Store dele af verdens problemer, skyldes overtrædelse af dette bud. Lige fra Stat til individ, filosoferer over at få mere ud af mindre. Folk gør næsten alt, for at få mere. Virksomheder flyttes til udlandet på grund af billigere arbejdsløn. Er en forretning ved at gå ned, og sælger sine varer til halv pris, stimler folk sammen, for at købe alt det, de hele tiden har kunnet købe, bare til billigere penge. Kan tyvekoster købes for en slik, har de færreste problemer med samvittigheden.

Paulus siger: ”Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse” (1. Tim. 6:9).

”Vend mit hjerte til dine formaninger og ikke til vinding! Vend mine øjne bort fra løgn, hold mig i live på dine veje!” (Sal. 119:36-37). ”Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«” (Hebr. 13:5).

Har du brudt dette bud?