Oversigt”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” ”Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst”, Apg 16:30-31
Ubetinget ja! Og uden vished om frelsen mangler en kristen noget væsentligt, der giver glæde og kraft, og får ikke alt det, Gud vil give sine børn.
Det første, vi skal gøre for at få vished, er at tro på Jesus Hele hans formål med at komme til jorden var at give os liv, ja, overflod af liv Og ”så mange, som tog imod ham, dem gav han kraft til at blive Guds børn”, Joh 1:12 Selv sagde Jesus, at den, der tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv Men han sagde også, at dem, der ikke tror, er allerede dømt, fordi de ikke har troet på ham (Joh 1:12 og 18)
Jesus vil, at vi skal finde hvile i at høre ham til Men han véd, vi let bliver frygtsomme, og at vi ofte ser på vore synder i stedet for på ham Derfor sagde han: ”Vær frimodig, dine synder er dig forladte”, se for eks Matt 9:2 og Luk 7:48 Og i 1JohannEs 2:12 står: ”Jeg skriver til jer, fordi jeres synder er jer tilgivet for hans navns skyld” Læg mærke til, at Johannes ikke siger, at deres synder engang skal blive tilgivet, men at de er tilgivet, nu i dag, her på jorden for Jesu navns skyld
Martin Luther skrev ligeledes, at det er på jorden, vi får tilgivelse for vore synder ved tro på Jesus. Vi skal ikke først gennem nogen skærsild efter vor død eller opnå frelsen ved egne eller andres gode gerninger. Frelsen får vi som gave ved at tro på Herren Jesus og tage imod ham her og nu.
”Gå bort med fred, din tro har frelst dig!” Sådan sagde Jesus til mange, som kom til ham i deres nød.
At vi kan få frelsens vished skyldes, at vi har med den levende, almægtige Gud at gøre Hans gerninger er altid fuldendte Hans ord vender ikke tomt tilbage Og ved Jesu fødsel lød det: ”I dag er der født jer en frelser… han er Kristus, Herren”, Luk 2:11 Disse ord betød simpelthen, at der er givet os en guddommelig, fuldendt frelse i Jesus Kristus
Johannes skriver: ”Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet”, 1 Joh 3:14 ”Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv” ”Vi ved, at vi er af Gud”, 5;13 og 19 Johannes var ikke i tvivl om sin frelse, fordi han troede på det, Gud havde sagt
Gennem tiderne har der været og er skarer af kristne, for hvem frelsen og det evige liv var og er blevet det vigtigste af alt. De har ikke ladet sig nøje med tomme ord eller religiøs underholdning, men glædede sig ved at fordybe sig i Bibelen og ved levende sang, såsom Brorsons frydefulde sejrssalme:
Jeg er i min Faders skød,
har i Himlen hjemme.
Arven får jeg vist og sandt,
har den Helligånd til pant.
Det er ikke en tåget tale om frelsen, men et jublende udtryk for visheden derom. Gud vil, at vi også i dag skal leve i denne vished og troens glæde og ikke lade os påvirke af de mange tvivlere eller dem, der aldrig er blevet født på ny og kun har en tillært teori om, hvad kristendom er.
Vi véd, at ”ved hans {Jesu}blod er vi retfærdiggjorte, og ved ham frelses vi fra vreden”, Romerne 5:9 Da Jesus råbte fra korset: ”Det er fuldbragt!” var det vor frelse, der var fuldbragt Det er blot at tage imod denne, fuldbragte frelse og aldrig slippe den Ordet fuldbragt er Guds garanti for frelse – men kun dersom vi tager imod Jesus som vor frelser
Vi skal ikke se på dybden af vor anger og tænke, vi ikke har angret nok, eller at den ikke har været stor nok Hverken anger eller bedrøvelse kan frelse Men vi kan føle os fortabte over vore synder og angre dem, men det var netop de fortabte, Jesus kom for at opsøge og frelse (Luk 19:10)
Tårer kan ej frelse!
Om din kind var daglig våd,
ej det gav mod synden råd,
hjertet renses ej ved gråd. Tårer kan ej frelse!
Det er heller ikke egen kraft, gode gerninger eller en stor længsel, det kommer an på Men Jesus sagde: ”Hver den, som tror, skal ikke fortabes; men have evigt liv”, Joh 3:15
Det hele er at tro, som det er sagt os Jesus sagde: ”Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud”, Joh 6:37 , Og han nævnte intet om, at vi skal komme med gode gerninger eller være fuld af gode forsætter Alt består i, at vi kommer, som vi er, og tror på Jesus Kristus som vor frelser
En gammel kristen sagde, at det havde taget ham 42 år at lære disse tre ting: 1/ At han aldeles intet kunne gøre for at frelse sig selv. 2/ At Gud ikke forlangte, han skulle gøre det, han ikke magtede. 3/ Og at Kristus havde fuldbragt alt! Når Guds vrede over synden er stillet ved Kristi fuldbragte værk, bør vi med glæde og tak tage imod denne gave ved tro på Jesus Kristus..
Tro på Krist kan frelse!
Han for mig har alt fuldbragt,
knækket døds og helveds magt,
stiftet fredens nye pagt.
Tro på Krist kan frelse!
Også Djævelen tror og véd, at Jesus er Guds énbårne Søn, at han er født af jomfru Maria
, at han er pint og korsfæstet, begravet og opstanden osv Men det er først, når du og jeg tror, han døde og opstod for mine og dine synders skyld, at den ydre viden bliver til en indre, levende vished Og da vidner Ånden med vor ånd, at vi er Guds børn (Romerne 8:16 og 1 Joh 4:13) Mange har måttet gå gennem en åndelig krise efter deres omvendelse Det er Djævelen, som ikke godvillig vil afgive sin ejendom og går til modangreb Den nytændte ”flamme” i vort liv synes næsten at gå ud Men er ”flammen” tændt af Helligånden, og vi holder os nær til Gud, vil han føre os gennem krisen Paulus siger: ”I var førhen mørke, men nu er i lys – i Herren”, Ef 5:8 Gud holder liv i den flakkende flamme, dersom vi holder os tæt til ham og med al kraft står Djævelen imod ”Af nåde er I frelste ved tro, ikke af jer selv, - Guds er gaven”, Ef 5:8 Og at tro Gud på hans ord er at ære ham
Luther havde ret, når han i sin udlægning af den anden trosartikel sagde, at ”i samme øjeblik jeg bekender min tro på Jesus Kristus, slår jeg en tyk streg over mig selv og alt mit og sætter al min fortrøstning til Jesus Kristus, vor Herre… som nu lever ved Faderens højre side som min retfærdighed.”
Den franske forsker, Blaise Pascal, hvis tro var lige så grundfæstet som hans videnskab, døde kun 39 år gammel. Efter hans død fandt man indsyet i hans klæder et mindeblad, dateret 23. Nov. 1654. På dette havde han skildret, hvorledes han på denne dag oplevede et møde med Herren. Det var ikke et møde med de lærdes eller filosofernes gud, men med Abraham, Isak og Jakobs Gud, og det gav ham vished og glæde.
Vilh Beck fortæller i sine erindringer om et par ældre mennesker, der byggede deres frelse på deres gamle omvendelse De havde omhyggeligt nedskrevet denne oplevelse og gemt det på loftet Men en dag, de ville bruge det, opdagede de til deres forfærdelse, at ”rotterne havde ædt omvendelsen” Hvad hjælper det, at du og jeg blev omvendt for mange år siden, dersom den ikke er en levende realitet også i dag? Dersom visheden hviler på noget i os selv og ikke på Guds ords løfter, kan den blive borte eller ”ædes af rotter” Vi må bygge vor frelse på, at ”han, som grundfæster os… og som har salvet os, er Gud Han, som også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter”, 2. Kor 1:21-22 Mange bliver åndelig trætte, fordi de tror, det er dem selv, der skal holde fast i frelsen Vi må lære at hvile i Gud Hvile i, at det er Jesus, der har fuldbragt alt, og at vi kun kan gøre dette ene at komme til ham, som vi er, og tage imod ham
”Vor tro er den sejr, som har overvundet verden”, 1 Joh 5:4 Der er intet menneske, der kommer i helvede, fordi han er en synder; men alle, der afslår at tro sine synders forladelse gennem Jesu Kristi blod, kommer i helvede Derfor er vantroen ikke blot den største men den farligste af alle synder
Vor tro eller vantro er afgørende både for vort forhold til Gud, som vi ikke kan behage uden tro, og med hensyn til vort eget lod, en evig smerte i helvede eller evig salighed i Himlen Tilværelsen er ikke meningsløs Jesus er ikke ubarmhjertig Og Gud ikke uretfærdig men sanddru og retfærdig om så hvert menneske er en løgner (Se Romerne 3:3-5) Derfor gav Jesus sit liv for os for at frelse os fra helvedets fortabelse
Evne til at kunne tro er menneskets privilegie fremfor alle andre skabninger Men vi skal vogte os, at vi ikke narres til at følge en forkert tro Mennesket består ifølge Bibelen af tre dele: Legeme, sjæl og ånd Gud skabte i begyndelsen Adam i sit billede Han dannede hans legeme af jordens støv, indblæste det livets ånd, og mennesket blev en levende sjæl Og Skriften siger: ”Må fredens Gud selv helliger jer fuldstændig Og må jeres ånd, sjæl og legeme blive bevaret ulastelig ved vor Herres Jesu Kristi genkomst”, 1. Tess 5:23
Hver af disse tre dele har sine sanser Legemet er jordisk og har sans for alt det jordiske Sjælen har tre sanser: Erkendelsen, følelsen og viljen Og det er et område, hvor vi stadig skal være på vagt, thi Satan forsøger med sine efterlignende vækkelser at tale til vor sjæl og derved vinde os for sine bedragerier Ånden har kun én sans, men den er den fineste og dyrebareste, fordi den er guddommelig Denne, åndelige sans døde ved menneskenes syndefald Men ved omvendelse til Gud levendegør han igen vor ånd, så vi af nåde kan have samfund med ham (Se Joh 5:21 , 6:63 og Ef 2:5)
Jo mere vi ubetinget stoler på Gud og giver os selv hen til ham, des større praktisk betydning får det også i vort liv Det at stole på Gud er at forlade sig på ham og at regne med ham og hans ord som det sikreste dokument At tro er at være villig til at stige ud af ”båden” i tillid til ham Troen er den hånd, hvormed vi griber Guds frelse, den er åndens sans, hvormed vi forstår det, der hører Guds rige til At vandre i tro er at gå på en smal sti som et knivsæg imellem gabende afgrunde på begge sider og uden bekymring, fordi han har sagt: ”Vælt din vej på Herren, stol på ham, han skal gøre det”, Sal 37:5
Går du gennem en mose med farligt hængedynd på begge sider af stien, kan du være tryg, dersom du i din hånd bærer lygten med troens tændte lys Ved det, og ved det alene kan du se, hvor vejen går Sluk aldrig dette, vidunderlige troens lys Lyt aldrig til vantroens frygt for den farlige ”mose” Helligånden hvisker til dig i sådanne stunder: ”Frygt ikke, tro kun!” Luk 8:50 Tro på Gud og tro på mig, siger Jesus Gør vi det, er vi i Guds hånd på de farefulde steder
Djævelen er utrættelig i sine forsøg på at tilsløre kraften i troen på Jesu Kristi blod. Når mennesker længes efter frelse, som en hjort længes efter levende vandstrømme, er den gamle bedrager der straks og hvisker, at det ikke kan lade sig gøre, når der er så mange synder i vort liv. Han peger på vort eget bedragelige hjerte, der står så ynkeligt forsagt, når vi møder hårde stunder. Og han forsøger at smugle sine egne meninger ind i Bibelens ord eller tilsløre det, der står i Skriften. Synder vi, hvisker han: En enkel synd er jo ingenting at regne, tag det roligt, ingen er jo fejlfri! Men lytter vi til denne røst, bliver en ”enkel synd” snart til, at vi synder, uden at samvittigheden rører på sig, og da er der stor fare for at glide længere og længere bort fra Gud.
”Tro er fuld tillid til det, vi håber på, overbevisning om det, vi ikke ser For ved den fik de gamle godt vidnesbyrd”, Hebr 11:1-2 Vil vi have et godt vidnesbyrd, skal vi møde Gud med tro og tillid
Når Jesus mødte vantroen, står der om ham: ”Og han undrede sig over deres vantro”, Mark 6:6 Har Jesus mon undret sig over dig og mig? Jeg må tro, at han har undret sig meget over mig, når han prøvede mig og så, hvorledes jeg kom igennem de svære dage, skønt der står i 1. Kor 10:13 : ” Der er ikke kommet over jer nogen fristelse, som ikke er menneskelig Gud er trofast; og han lader jer ikke blive fristet over evne, men han skal sammen med fristelsen også sørge for en vej ud, så at I kan være i stand til at bære det” Hvorfor havde jeg da ikke mere tillid til Gud?
Frelsens vished er for dig og mig, men kampen for at bevare den er der også Men Gud står altid ved vor side og er rede til at hjælpe Derfor må vi være frimodige og tillidsfulde, thi vi er på vej til et evigt paradis, hvor vi skal være med ham, der sejrer, ”Herren, Gud, den almægtige, og Lammet Og staden behøver ikke sol eller måne til at skinne…thi Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lys” ”Og dens porte skal ikke lukkes dagen lang – nat skal der jo ikke være”, Åb 21:23 og 25
Det er nu, vi skal vælge, hvor vi skal være i evigheden. Det er nu, vi skal stå faste i troen og have tillid til Herren. Det er nu, vi skal værdsætte, at vi er retfærdiggjorte af nåde ved tro på Jesus. Og vi kan ikke værdsætte og takke Gud mere end ved at vise, at vi tror på ham.