OversigtOversat fra Jack van Impes artikel The Lord Jesus Christ: The Sinners Substitute
Måtte vi i sandhed lære og erkende, at Jesus Kristus er verdens frelser, idet han gav sit blod som et offer for vore synder, da vi var hjælpeløse og fortabte.
Vi kender alle til, at når en skolelærer bliver syg, indsættes der en anden i stedet for. Lad os fæste os ved disse ord i stedet for, når vi tænker på, hvad Jesus Kristus gjorde for os.
Kristus tog i stedet for hvert menneskes synd på sig.* Hvilken kærlighed fra ham, om hvem den ene engel råbte til en anden: Hellig, hellig, hellig er hærskarernes Herre. Es. 6:3, han forlod Himlen og kom til jordens elendighed i et menneskeskikkelse og kaldtes Yeshua, Messias. Om ham står der. ”Stor er den gudsfrygts hemmelighed: Gud åbenbaret i kød, retfærdiggjort i ånd, set af engle, forkyndt blandt hedninge, troet i verden, optaget i herlighed.” 1.Tim. 3:16.
Og i Hebr. 1:8 taler Faderen: ”Til Sønnen siger han: Din trone, Gud! står fast i evighedernes evighed. En retfærdigheds stav er dit riges kongestav.”
* Hvert menneskes synd på sig skal forstås udfra Joh. 1:12, hvor der står: ”Men alle dem, som tog imod ham, dem gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” HSS.
”Han, som var i Guds skikkelse, holdt det ikke for et tilranet gode at være lig Gud, men han udtømte sig selv og tog en tjeners skikkelse på sig og blev lig et menneske.” Fil. 2:6-7.
”En engel råbte til en anden og sagde: Hellig, hellig, hellig er hærskarernes Herre. Hele jorden er fuld af hans herlighed! Es. 6:3.
Esajas stod udenfor templet og så Gud sidde på nådestolen, der var over pagtens ark imellem keruberne. Og Guds herlighed fyldte hele templet. At det var Jesus Kristus, Esajas så, ser vi i Joh. 12:41. Det er igen et bevis på, at Kristus er Gud. Jesus Kristus sidder på nådens trone og gennem ham er vejen til det allerhelligste åben. Guds hellighed og herlighed fyldte templet, ja hele jorden. Guds Søn er hellig, og han tilbyder at komme og tage bo i alle, der er helliget ved tro på ham.
Hvis ikke han, Den Hellige, ville gå i stedet for os, kunne vi ikke bestå ind for den hellighed, der fik Esajas til at råbe: ”Ve mig, jeg er fortabt! thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor midt iblandt et folk med urene læber. Thi mine øjne har set Kongen, hærskarernes Herre. Da fløj en af seraferne hen til mig. I hånden havde han et glødende stykke kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Med det rørte han ved mine læber, og sagde: Din misgerning er taget bort, og din synd er sonet. Es. 6:5-7. Indsat af HSS.
Hvis ikke han, Den Hellige, ville gå i stedet for os, kunne vi ikke bestå ind for den hellighed, der fik Esajas til at råbe: ”Ve mig, jeg er fortabt! thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor midt iblandt et folk med urene læber. Thi mine øjne har set Kongen, hærskarernes Herre. Da fløj en af seraferne hen til mig. I hånden havde han et glødende stykke kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Med det rørte han ved mine læber, og sagde: Din misgerning er taget bort, og din synd er sonet. Es. 6:5-7. Indsat af HSS.
Som Gud-menneske fik Guds Lam aldrig syndens mærke på sig, fordi han var Den Hellige. Og derfor kunne han sige til skaren: ”Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd?” Joh. 8:46.
Han var hellig og dog var han villig til at gå i stedet for os og bære vore afskyelige synder som Guds offerlam. I Es. 53:6 skriver Esajas. ”Vi for alle vild som får. Vi vendte os hver sin vej. Misgerningen, vi alle var skyld i, lagde Herren på ham.”
”Ham, som ikke kendte til synd, gjorde Gud Yahwe til synd (amartia hamartia), der betyder: ” 1./ at miste (retfærdighedens mærke. 2.) At vandre bort fra de oprigtiges sti og gøre noget forkert. 3./ At vandre bort og bryde Guds lov, altså at synde.
Fordi han gik i stedet for os og bar straffen for vore synder, kan vi få del i Guds retfærdighed i ham.” 2.Kor. 5:21. Igen bekræftes det, at Kristus døde i stedet for os. Men han sejrede over døden og opstod i herlighed på den tredje dag. Der står om ham i Åb. 1:5: ”Den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Han, som elskede os og rensede os fra vore synder i sit eget blod.”
Kan vi forestille os, at Den Hellige, som var helt uden nogen form for synd, frivilligt bar hele verdens synd, da han gik til Golgata? Vi forstår lidt af den byrde han bar i Getsemane. Han vidste, at han skulle udgyde sit blod for syndere, thi således var det planlagt i samrådet hos Faderen fra før verdens grundlæggelse. (Joh. 17:24 og Ef. 1:4.)
Han vidste, at timen var nær, da han ville udråbe: ”Eli, Eli, lamà sabaktàni?: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Matt. 27:46. Under de mørkeste og sværeste timer ville han være alene. Gud Fader måtte forlade ham, fordi hele verdens synd var lagt på ham, da han måtte give sin sjæl som et syndoffer for os. Den Hellige gav sit liv som et frivilligt offer og gik i stedet for os. HSS.
Fordi han gik i stedet for os og bar straffen for vore synder, kan vi få del i Guds retfærdighed i ham.” 2.Kor. 5:21. Igen bekræftes det, at Kristus døde i stedet for os. Men han sejrede over døden og opstod i herlighed på den tredje dag. Der står om ham i Åb. 1:5: ”Den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Han, som elskede os og rensede os fra vore synder i sit eget blod.”
Kan vi forestille os, at Den Hellige, som var helt uden nogen form for synd, frivilligt bar hele verdens synd, da han gik til Golgata? Vi forstår lidt af den byrde han bar i Getsemane. Han vidste, at han skulle udgyde sit blod for syndere, thi således var det planlagt i samrådet hos Faderen fra før verdens grundlæggelse. (Joh. 17:24 og Ef. 1:4.)
Han vidste, at timen var nær, da han ville udråbe: ”Eli, Eli, lamà sabaktàni?: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Matt. 27:46. Under de mørkeste og sværeste timer ville han være alene. Gud Fader måtte forlade ham, fordi hele verdens synd var lagt på ham, da han måtte give sin sjæl som et syndoffer for os. Den Hellige gav sit liv som et frivilligt offer og gik i stedet for os. HSS.
Vi læser i Joh. 19:34: ”En af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og straks flød der blod og vand ud.”
Vor tids læger ser med undren på denne beskrivelse, thi menneskelegemet kan ikke efter døden umiddelbart udskille vand fra blod. Men Jesus måtte frembære et perfekt offer for at frelse os. Derfor blev hans hjerte brudt, hvorved blodet skiltes fra vandet.
At vor frelser gik i stedet for og bar menneskenes synd medførte, at alle, der tror på ham, ikke skal smage Guds hårde straf, fordi Guds Lam bar den.
I 1.Kor. 6:9-11 står: ”Ved I ikke, at de uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken de utugtige, eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, som lader sig bruge til unaturlig utugt, eller mænd, som driver utugt med mænd (homoseksuelle), eller tyve eller grådige eller drukkenbolte eller spottere eller pengeudpressere skal arve Guds rige. Og sådan var nogen af jer en gang. Men I blev renset, I blev helliget, og I blev retfærdiggjort i Herren Jesu navn og i vor Guds Ånd.”
Utugt var et stort problem blandt de kristne, der levede i den forgiftede atmosfære i Korint, der var et knudepunkt mellem datidens Øst og Vest og var præget af grov moralsk udglidning. Paulus advarede de troende imod at fortsætte i deres sanselig lyst, ellers lukkede de sig selv ude fra Guds rige, som de troende skal arve. Utugt i alle former er i stærk modstrid med et ret liv som kristen, fordi:
1) En kristen er helliget og retfærdiggjort fra sådanne synder. Og denne stilling indfor Gud må virkeliggøres i et liv efter Guds vilje. (1.Kor. 6:11-12.)
2) En kristens legeme hører Herren til (1.Kor. 6:13), og i hans tjeneste står det under hans omsorg.
3) En kristens legeme er helligt og skal få del i opstandelsen. (1.Kor. 6:14.)
4) En kristens legeme er forenet med Kristus (1.Kor. 6:15-17) og ikke med en skøge.
5) En kristens legeme er et tempel for Helligånden. (1.Kor. 6:19.) Derfor må vi ikke synde med legemet.
I 1.Kor. 6:9-11 er en liste over nogle af de synder, Kristus tog på sig, og som korintermenigheden var blevet renset fra. Paulus formanede dem til at holde fast i denne renselse, ellers kunne de ikke få del i Guds rige. Læg mærke til, at Paulus direkte omtaler begge parter i et homoseksuelt forhold, både dem, der øver det, og dem der lader sig bruge.
Men der er en indbydelse fra Gud i evangeliet: Kom og lad dig rense fra din synd ved tro på, at Jesus var det offerlam, hvis blod borttager dine synder.
Der er grund til at tage Guds ord om synd meget alvorligt. Paulus skriver: ”Kødets gerninger er åbenbare, såsom ægteskabsbrud, urenhed, skamløs utugt, afgudsdyrkelse, trolddom,* had, stridigheder, jalousi, vrede, selvhævdelse, splittelser, partier, misundelse, mord, drukkenskab, usømmelig optræden og andre sådannee gerninger. Om deslige gerninger siger jeg jer nu på forhånd, som jeg også sagde til jer tidligere, at de, som gør sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.” Gal. 5:19-21.
* Trolddom er oversat fra det græske pharmakeia, der både betyder hekseri, trolddom og magi. Herunder er regnet narko i dets mange former. Narko har ofte spillet en betydelig rolle i forbindelse med hekseri og trolddom. Altså kan dem, der beskæftiger sig med sådant, som for eks. Harry Potter m. fl.., ikke arve Guds rige, dersom de ikke afstår fra disse vederstyggeligheder.
I Hebr. 9:22 står: ”…uden at blod bliver udgydt, bliver synden ikke tilgivet.” Derfor kom Jesus Kristus og ofrede sit eget blod ved at gå i stedet for os. Men det indebærer, at vi ikke med vilje går videre i de samme synder.
1) En kristen er helliget og retfærdiggjort fra sådanne synder. Og denne stilling indfor Gud må virkeliggøres i et liv efter Guds vilje. (1.Kor. 6:11-12.)
2) En kristens legeme hører Herren til (1.Kor. 6:13), og i hans tjeneste står det under hans omsorg.
3) En kristens legeme er helligt og skal få del i opstandelsen. (1.Kor. 6:14.)
4) En kristens legeme er forenet med Kristus (1.Kor. 6:15-17) og ikke med en skøge.
5) En kristens legeme er et tempel for Helligånden. (1.Kor. 6:19.) Derfor må vi ikke synde med legemet.
I 1.Kor. 6:9-11 er en liste over nogle af de synder, Kristus tog på sig, og som korintermenigheden var blevet renset fra. Paulus formanede dem til at holde fast i denne renselse, ellers kunne de ikke få del i Guds rige. Læg mærke til, at Paulus direkte omtaler begge parter i et homoseksuelt forhold, både dem, der øver det, og dem der lader sig bruge.
Men der er en indbydelse fra Gud i evangeliet: Kom og lad dig rense fra din synd ved tro på, at Jesus var det offerlam, hvis blod borttager dine synder.
Der er grund til at tage Guds ord om synd meget alvorligt. Paulus skriver: ”Kødets gerninger er åbenbare, såsom ægteskabsbrud, urenhed, skamløs utugt, afgudsdyrkelse, trolddom,* had, stridigheder, jalousi, vrede, selvhævdelse, splittelser, partier, misundelse, mord, drukkenskab, usømmelig optræden og andre sådannee gerninger. Om deslige gerninger siger jeg jer nu på forhånd, som jeg også sagde til jer tidligere, at de, som gør sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.” Gal. 5:19-21.
* Trolddom er oversat fra det græske pharmakeia, der både betyder hekseri, trolddom og magi. Herunder er regnet narko i dets mange former. Narko har ofte spillet en betydelig rolle i forbindelse med hekseri og trolddom. Altså kan dem, der beskæftiger sig med sådant, som for eks. Harry Potter m. fl.., ikke arve Guds rige, dersom de ikke afstår fra disse vederstyggeligheder.
I Hebr. 9:22 står: ”…uden at blod bliver udgydt, bliver synden ikke tilgivet.” Derfor kom Jesus Kristus og ofrede sit eget blod ved at gå i stedet for os. Men det indebærer, at vi ikke med vilje går videre i de samme synder.
Vi tror på, at både GT og NT er Guds inspirerede ord. Og vi tror på Gud Fader, Søn og Helligånd. Vi tror, at menneskene er skabte som en direkte handling af Gud. Vi tror på, at menneskene faldt i synd og havde behov for en forløser. Og vi tror på, at den hellige guddom fødtes af en jomfru som Jesus Kristus. Og at hans død og hans blod skaffede os soning.
Vi tror på en evig fortabelse, hvor de fortabte har en evig eksistens. Vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at forkynde Kristi evangelium med Guds tilbud om frelse ved tro på Jesus. (1.Kor. 15:3-4). Og vi tror på og forkynder budskabet om Kristi snarlige komme. (Titus 2:13.)
Tænk på ham på ”alle dine veje, så skal han lede dine stier ret.” Ordspr. 3:6.
Oversat med noter dec. 2001 af:
Holger Skov Særkjær