”Ordet om korset (græsk stauros stage er dårskab for dem, som går fortabt, men for os, som bliver frelst, er det en Guds kraft.” 1. Kor. 1:18. Dem, som går fortabt, har ikke kunnet indse, at Jesu Kristi død har nogen betydning, og afviser denne afgørende oplysning, som Bibelen viser hen til mange gange.

Hvorfor er det da så vigtigt at tro, at Jesus døde for os? Fordi ”næsten alle ting renses med blod, og uden blodsudgydelse opnås der ingen tilgivelse.” Hebr. 9:22. Når der står næsten, er det fordi noget blev renset med ild og vand. (4. Mos. 31:22-23.) Enkelte ting kun med vand. (31:24 og 3. Mos. 16:26 og 28.) Men uden blodsudgydelse opnås der ingen tilgivelse.

I den gamle pagt måtte det flere soningshandlinger til. (Jfr. 2. Mos. 24:6-8.) Også klæder og redskaber, som blev brugt i forbindelse med soningen, måtte helliges med blod. (2. Mos. 29:21. 3. Mos. 8:15 og 16:14-16.) Hovedsagen i dette er, at soningsofferets blod var nødvendigt for at rense fra synd. (Hebr. 9:22 ; jfr. 3. Mos. 17:10.)

Hvad Kristus gjorde

Vi får en sammenfatning af, hvad Jesu Kristi soningsværk indebærer. Blodet af offerdyrene i den gamle pagt havde en forbilledlig betydning, men den var begrænset. (Hebr. 9:23, jfr. Hebr. 9:9 f og 8:5.) Sammenlignet med dette er Kristi soningsværk så meget bedre (Hebr. 8:6), d.v.s. fuldkomment. Tre sider ved dette fremhæves:

1) Omfanget af Kristi værk er så meget større. Det gælder ikke blot indenfor rammen af en forbilledlig ordning på jorden, men i selve Himmelen for Guds trone. (Hebr. 8:1-6, 6:19f og 4:14.) Kristus er selv til stede der som den levende Frelser. (Hebr. 9:24, jfr. Hebr. 7:25.)

2) Selve ofret er så meget bedre, fordi Kristus, den syndfrie, ofrede sig selv for syndere. Hebr. 9:12-14.

3) Det er det endelige og afgørende offer. Hebr. 9:26. Udtrykket ved tidernes fuldendelse peger hen til den tid, som profetierne i GT viste frem til. Den tid, da Guds frelsesløfte skulle opfyldes. (1. Pet. 1:11, 1. Kor. 10:11 og Gal. 4:4.) Sammenhængen viser, at Kristi offer gælder for alle tider, også for de mennesker, som levede før hans komme til jorden, som troede på løftet. (Jfr. 1. Pet. 1:20.)

En vidunderlig fortsættelse af Jesu Kristi død og opstandelse læser vi om i Hebr. 9:11-12, hvor der står, at Kristus gik gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder…, med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning. Jesus Kristus bragte sit eget blod ind i den himmelske helligdom som soning for vore synder.

Sjælen er i blodet

For at forstå den altafgørende betydning, Jesu Kristi blod har, skal vi også bemærke, at han var uden synd i enhver henseende. Der står i 3. Mos. 17:11: ”Thi kødets liv er i blodet, og jeg har givet det til jer til brug på alteret, for at skaffe soning for jeres sjæle. Thi det er blodet, som giver soning for sjælen.” Sagt, så vi ikke glemmer det: Livet er i blodet, og jeg har givet jer blodet til at stænke på alteret til forsoning for jeres sjæle!

Blodet er et forsoningsmiddel, og sjælen er i blodet. Her ser vi offerblodets dybere betydning. Synden fødes ved begær, og begær har sin oprindelse i sjælen. ”… hver og en bliver fristet, når han bliver… lokket af sit eget begær.” Jak. 1:14. Således udgår synden fra blodet (sjælen), og derfor rettes straffen først og fremmest mod blodet. Og straffen er, at det skal udgydes som et offer til Herren.

Herrens lov kræver død over den, der synder. Derfor kan der ikke ske nogen tilgivelse uden blodsudgydelse. Men af uendelig kærlighed vil Herren redde den syndige menneskesjæl fra synden, døden og fordømmelsen. Derfor blev allerede før skabelsen det forsoningsblod bestemt, som alene kan borttage menneskets synd, frelse det fra døden og give det en fuldkommen frelse. ”… med Kristi dyrebare blod, som med blodet af et lam uden fejl og lyde. Det blev han udset til på forhånd, før verdens grundlæggelse, men det blev først åbenbaret i disse, sidste tider for jeres skyld.” 1. Pet. 1:19-20.

Som et bestandigt soningsoffer blev dette sonemiddel båret frem til alteret i den gamle pagts tid. Og som et fuldkomment offer båret helt frem til den himmelske helligdom som et sonoffer af vor Frelser.

Jesu Kristi blod har evig værdi, fordi hans sjæl var i blodet, han gav det som løsesum for syndere. Derfor bliver den, som tror på dette navn, født på ny til et evigt fællesskab med ham. Guds Søn er åndelig stamfader til dem, som gennem tro er kommet ind i hans slægt ved denne nye fødsel. ”I er en udvalgt æt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, så I skal forkynde hans underfulde storværk, han, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys.” 1. Pet. 2:9. Ved hans blod er vi delagtige i hans retfærdighed og herlighed.

Det er os ikke tilladt at spise blod. ”Fordi vort legemes liv er i blodet, som er sjælen; derfor sagde jeg til Israels børn: I må ikke spise blodet af noget kød, thi alt køds sjæl er i dets blod.” 3. Mos. 17:14. Og dette påbud er gentaget i NT: ”Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød ogfra blod og fra kød af kvalte dyr, og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret.” Apg. 15:28-29.

Skal vi regne disse ord for at være i kraft i dag? Ja, absolut! Og derfor kommer vi let ind i et problem, fordi der i mange fødevarer i dag er anvendt blod.

Jesu offerblod er det centrale i den kristne tro

Enhver forkyndelse, der ikke har blodet i centrum, har ikke rod i Bibelen. Det er forkert at love nogen syndernes forladelse, dersom tilgivelsen ikke bygger på, at Jesu Kristi blod som et sonemiddel blev båret ind i den himmelske helligdom af vor opstandne Frelser.

Derfor var Jesu Kristi død og opstandelse også det centrale i Paulus´ forkyndelse. ”Jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, medens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus og det som korsfæstet.” 1. Kor. 2:2.

Denne prøvesten må ikke ødelægges ved blomstrende talekunst eller omformes af mennesketanker, for at gøre den velsmagende for de ikke-kristne. (1. Kor. 2:1.) Forkyndelsen skal med frygt og bæven på grund af vor egen svaghed have Jesu Kristi person, død og opstandelse i centrum (1. Kor. 2:2-3). Men være præget af Åndens mægtige vidnesbyrd, og Guds kraft. (2:4-5.) Denne visdom er så afgjort Guds visdom, og står i skarp modsætning til denne verdens visdom og tidens intellektuelle ledere. (2:6.) Som en hemmelighed taler vi Guds visdom, den skjulte”, som Gud har åbenbaret ved Helligånden. (2:7.)

Denne verdens herskere kender ikke til en sådan visdom. Det bekræfter det faktum, at de korsfæstede herlighedens Herre, som er Guds sande visdom. Denne visdom er absolut afhængig af Åndens åbenbaring og oplysning. Men, som der står skrevet: Det, som intet øje har set og intet øre hørt, og det, som ikke opkom i noget menneskes hjerte, det har Gud beredt for dem, som elsker ham. 1. Kor. 2:9, sml. Es. 64:4. For os har Gud åbenbaret det ved sin Ånd. V. 10. Udenom Åndens undervisning (sml. Joh. 16:13-15) er det derfor ikke mulig at lære den sande visdom at kende. (V. 13.) Disse sandheder er formidlet, ikke med ord som menneskelig visdom har lært os, men med ord, vi har lært af Ånden. V. 13. Et menneske, som det er i sig selv, dvs den ikke-troende, som ikke har Guds Ånd, kan ikke modtage denne, sande visdom, for det er en dårskap for ham, og han kan ikke kende det, det kan kun bedømmes på grundlag af Åndens undervisning. (V. 14).. Den åndelige derimod kan dømme om alle ting. Dvs, den sande visdom. Men selv kan han ikke bedømmes af nogen, bortset af Gud. Ingen kan belære Gud, men den troende kan belæres af Gud, når han har fået del i Herrens sind.

Kan vi ”lege” os til ægte kristendom?

Mange lejesvende prøver at lære menigheden at lege. Og tilsyneladende tror mange på det. De forkynder ikke gerne om blodet og dets betydning. Hvilket mærkes i oversættelserne. I de danske oversættelser lyder Kol. 1:14: ”I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” Men det er en alvorlig forkortelse. Der skal ifølge majoriteten af de gamle håndskrifter stå: ”I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse.” Hvorfor er ordene ved hans blod udeladt? Fordi du gerne – efter deres hensigt - skal være så uvidende om blodets betydning, at du kan styres hen imod villigt at tage imod antikrists løgne. Nogle af disse løgne ligger så tæt på sand forkyndelse, at kender du ikke Bibelen ret godt, vil du blive ledt vild og godkende disse løgne. Skriftstedet om blodet er en enkel af løgnene, men der er tusindvis af andre.

Hvordan kan vi se, om noget er sandhed eller løgn? Jesus sagde: ”Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer det.” Joh. 16:13-15.

En lejesvend lader ikke sandheden Ånd fra Gud få lov at virke. En prædiken kan være sat godt sammen men er uden liv og ifører ikke til, at nogen omvender sig eller afstår fra endog åbenbare synder. Hvorfor? Fordi sandhedens Ånd ikke fik lov at vidne med og overbevise om synd, retfærdighed og dom. Og dog står der: ”Og når han (Helligånden) kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.” Joh. 16:8.

Kom sandheds Ånd! og vidne giv,
at Jesus Kristus er vort liv,
og ej du af andet véd
end ham vor sjæl til salighed!

Kom, lysets Ånd! og led os så,
at vi på klarheds veje gå,
men aldrig dog fra troens grund
et hårsbred vige nogen stund!

Gud Faders Ånd! kom til os ned
med Himlens ild. Guds kærlighed!
Læg på vor tunge nådens røst
med livets ord til evig trøst.

Mangler sandheds Ånd, i en forsamling, viger menigheden ikke blot et hårsbred fra sandheden men milevidt, medens de tror, at de er på den rette vej. Til sådanne vil Jesus Kristus sige: ”Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.” Matt. 25:41.

Hvad er en køreplan værd, dersom nogle af tidspunkterne for ankomst og afgang er udeladte, og andre mere eller mindre er forkerte? Du vil sikkert kassere en sådan og søge en korrekt information. Men hvad med din menighed, hvis den er ligeså upræcis med sine oplysninger?

Enhver, der ikke er født på ny, er åndelig død

”Kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag du spiser deraf, skal du visselig dø!” 1. Mos. 2:17. Adam spiste deraf med det til følge, at alle hans efterkommere blev født åndelig døde.

Hvad sker der så med dem, der ikke fødes på ny? Bliver de udslettet? Nej! Det ser vi tydeligt i følgende beretning: ”Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i lyst og pragt. Men en fattig mand, der hed Lazarus, lå ved hans port, fuld af sår…. Så skete det, at den fattige døde og blev båret af englene hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Da råbte han: ”Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.”… ”Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus — thi jeg har fem brødre — for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested.” Men Abraham svarer: ”De har Moses og profeterne, dem kan de høre!” Han sagde: ”Nej fader Abraham! men kom der en til dem fra de døde, så ville de omvende sig.” Da sagde han til ham: ”Hører de ikke Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde.” Luk. 16:19-31.

I dag hører vi om mere end Moses og profeterne. Vi hører om Jesus Kristus, som opstod fra de døde. Men kun få vil lade sig advare mod at ende på dette, forfærdelige pinested.

Ven eller fjende af Kristi kors

”I var begyndt godt på løbet. Hvem har hindret jer i at adlyde sandheden?” Gal. 5:7. Det samme spørgsmål stilles også i dag. Hvad vil vi svare, dersom vi ikke har adlydt sandheden?

Paulus var nøje med at forkynde hele sandheden: ”Vær derfor årvågne og kom i hu, at jeg i tre år, nat og dag, er blevet ved med at påminde hver enkelt med tårer.” Ap.g 20:31. ”Thi, som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer: mange vandrer som fjender af Kristi kors.” Fil. 3:18. Det var menigheden, om hvem der blev skrevet, at mange var fjender af Kristi kors. Vi må ransage os selv, om disse ord også kan passe på os.

Gud tager sit ord meget nøje. Og den, der ikke følger hans anvisning til frelse, bliver ikke frelst, så enkelt er det.

Jesu blod er det mest nødvendige, et menneske har brug for. Den, der vandrer som fjende af Kristi kors, agter ikke på Kristi blod, og langt mindre at de ingen tilgivelse kan få, dersom ikke Kristi blod er i centrum i vor tro. Det er derfor ikke uden betydning, hvilken menighed du kommer i. Hører du ikke sandheden, får du heller ikke en sand tro. Der står i Romerne. 10:17: ”Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.”

Hvilken tro har du? Har du fået den ved at lytte til Kristi ord? Eller ved at lytte til menneskers ord, der foregiver at være vise, men ikke er det? Du kan sige til mennesker, at de skal tie stille, når der er noget du ikke vil høre, men det kan intet menneske sige til Gud.

Alt det, vi bør vide, er tydeligt sagt i Bibelen. Derfor må vi spørge os selv, om vi vil høre hele sandheden eller kun dele af den. Det har nemlig evighedsbetydning at vælge ret.

Hør, hvad Paulus siger: ”Vi har sagt os løs fra al skjult og skammelig adfærd, så vi ikke går underfundigt til værks, ikke heller forfalsker vi Guds ord, men anbefaler os til ethvert menneskes samvittighed for Guds åsyn ved åbent at forkynde sandheden.” 2. Kor. 4:2.

Altid at forkynde sandheden! Det var på den måde, Paulus kaldte hedningerne til at vende om fra den vej, de hidtil havde vandret, og vendt om til Guds underfulde lys. Det er på samme og eneste måde, mennesker i dag kan få fællesskab med Gud, ved at blive født på ny. Vi må høre igen og igen, at Jesus Kristus er det Guds Lam, som udgød sit blod, så Faderen på den baggrund kunne tilgive os vore overtrædelser af Guds lov.

O Jesus Krist, Guds Søn, Guds Lam,
som vil os himmerig give,
vor sjæl at holde i live;
for os du døde og opstod,
du købte os med dit dyre blod,
vor salighed er du alene.