Hvad vil det sige at blive frelst?

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 19/05-02


Udskriv
Oversigt


Ordet frelse kan betyde flere ting: Redde, frelse, befri, bjerge, udfri, hjælpe, sætte fri, frigøre eller betale løsesum for. Hvad er det så, vi skal frelses og sættes fri fra? Det er syndens alvorlige følger. Jesus sagde: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl.” Joh. 8:34.

Måske ved du det ikke, men er du ikke frelst, er du en træl under Satans regime. Du har valgt ham som herre og tilhører ham i liv og død og skal derfor i evigheden være sammen med ham under Guds evige vrede. Og Satan har gjort og gør alt for at omstyrte Guds frelsesplan med os ved at hindre os i at blive frelst ved tro på ham.

En træl kan ikke løskøbe sig selv. Det må en anden gøre, der magt til det. Synden må fjernes, men hvorledes kan det ske?

Johannes Døber sagde om Jesus: Se der! Guds Lam, som bærer (eller borttager) verdens synd!” Joh. 1:29. Jesus har altså båret og vil borttage dine og mine synder. Men det hjælper kun dem, der vil tro det. Uden tro er det umulig at have Guds velbehag. (Hebr. 11:6.)

Vi er fanget i syndens net og kan ikke gøre det, vi gerne vil. Alt hvad vi gør, præges af, at vi er i syndens vold. Jesus siger, at det er fordi vi har Djævelen til åndelig fader. Djævelen er den uomvendtes herre. Og hører eller læser du noget fra Bibelen, forsøger Djævelen straks at tage det ud at dit sind, for at du ikke skal komme til at tro på Gud. (Mark. 4:14-15.)

Men når vi nu er hjælpeløse, hvordan skal vi da blive løst fra syndens bånd? Hør disse ord: ”Herren forløser sine tjeneres sjæl, og ingen af dem, som tager sin tilflugt til ham, skal dømmes skyldige.” Salme 34:23.

Dvs, at alle dem, der søger hen til Gud, bliver sat fri til at kunne tjene Gud i tro på ham og hver dag have fællesskab med ham. Vel vil Djævelen anklage os og sige: Du er jo ikke fejlfri, hvorledes kan du da regne dig for at høre Gud til? Luther sagde: ”I Med den viden kan vi alle takke Gud for hans frelse, som vi kan tage imod ved tro på Jesus.

Der har gennem alle tider været et brændende spørgsmål om, hvorledes vi dog kan få denne tro. Vi læser i Hos. 11:9: ”Jeg skal ikke fuldbyrde min brændende vrede…. Thi jeg er Gud og ikke et menneske…. Jeg vil ikke komme med vrede.”

Til dem, der angrer deres synd og tror på Gud, kommer han ikke med vrede: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Joh. 3:16.

Frelsens vished


Der er mange, der gang på gang har sagt tjenesten hos Satan op, men som snart igen indfanges af ham i vantro og løgne, og svinger igen mellem, hvorvidt de er frelst eller fortabt. Det er fordi de ikke har hørt, at Gud lover vished om frelsen til dem, der søger hans frelse. Gud er ikke smålig, han giver, så vort bæger flyder over. Jesus sagde: ”Tyven (Satan) kommer kun for at stjæle og dræbe og ødelægge. Jeg er kommen, for at de skal have liv, og det i overflod.” Joh. 10:10.

Men vi lader Satan røve disse, gode ord ud af vort hjerte eller får os til at tvivle på, at de gælder os. Men Jesus siger: ”Vær frimodig, dine synder er dig forladte.” Se for eks. Matt. 9:2 og Luk. 7:48. Og Johannes skriver: ”Jeg skriver til jer, fordi jeres synder er jer forladte for hans navns skyld.” 1.Joh. 2:12. Der står ikke, at de engang bliver tilgivet, men at de er det nu, i dette øjeblik, dersom du vil tro, at Gud taler sandheden til dig.

I Matt. 9:2-4 læser vi om nogle, der tvivlede på, at Jesus havde ret og magt til at tilgive synder. Da spurgte Jesus dem: ”Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte?”

Vi vil ikke – som de - tænke ondt men vil tage imod Jesus og tro på hans ord om, at vor synd er tilgivet. Gør vi det, da får vi frelsens vished og troens sejr i den stund, vi er rede til at tage imod denne gave.

Johannes skrev: ”Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet…” ”Vi ved, at vi er af Gud…” osv. Se 1.Joh. 5:13, 15, 18, 19 og 20.

Det er Helligånden, der lære os op til at kunne tro. Men han lærer os ikke kun at tro. Han lærer os også, at Gud er hellig, og at vi ikke må bedrøve ham ved at synde. Men han lærer os også, at synder nogen, da har vi en talsmand hos Faderen. (Se 1.Joh. 2:1.)

Vi så tidlige, at dem, der ikke har taget imod Jesus som frelser og retfærdiggører, er slaver. Men vi er også stadig slaver, dersom vi ikke ser os selv som hellige og retfærdige, fordi vi er rensede ved tro på Jesu blod. Da har vi ikke Guds rustning på og er lette at overvinde. Troen på Jesus helliger vort hjerte, sind og vore gerninger, alt sammen fordi vi har Helligånden som hjælper og talsmand. En levende tro regner med Guds løfter, og da kan vi overvinde Djævelen og verden.

Så længe vi ikke er rensede ved tro på Jesu blod, er vi i åndeligt mørke. Men har vi denne tro, fordi vi har taget imod Jesus som frelser og Herre, kan vi takke for Guds gave og beder ham give os frelsens vished. Ved hans blod er vi retfærdiggjort, fordi Jesus opfyldte loven, og vi er i ham ved troen. Derfor skal vi ære Gud ved at regne os som hellige og retfærdige.

Da Adam og Eva syndede, medførte det, at alle deres efterkommere fødtes med syndens arv. Derved regner Gud alle mennesker som åndelige døde, fordi Gud kun har behag i dem, der tror på hans ord og fødes påny. Men Gud elsker mennesker, så alle får indbydelsen til at komme og få hans gave, at blive født påny.

Vi læser om Abraham: ”Det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. Hvis det er dem, som har loven, der er arvinger, er troen gjort til intet og løftet sat ud af kraft; for loven fremkalder Guds vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, … dem, som har Abrahams tro.” Rom. 4:13-16.

Vi læste i begyndelsen af denne artikel, at frelse også betød løsesum. Jesu blod var den løsesum, der skulle til for at løskøbe os fra lovens krav. Det skete ved, at han opfyldte lovens mange og strenge krav. Gud Fader, Guds Søn og Gud Helligånd vidner om, at hele menneskeheden er delt i to grupper. De påny fødte, der ikke længere er Djævelens slaver, og dem, der stadig hører under loven.

Paulus taler også om visheden om frelsen, som Gud giver. ”Jeg er vis på”, siger han, ”at intet som helst, hverken liv eller død,… skal kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom. 8:38-39. Eller: ”Jeg ved, til hvem jeg har sat min tro, og jeg er vis på, at han er mægtig til at vogte den mig betroede skat, indtil hin dag.” 2.Tim. 1:12.

Til dem der tænker: Oh, måtte jeg dog komme til troens hvile! Vil jeg sige som A. Fibiger skrev i 1919: Det er kun at sige tak til, - at tro det og at tage imod det.
Men hvor er det svært at få urolige og bekymrede sjæle lært dette, skriver han. Og han skriver om, at mange bygger på følelser og tror, alt eftersom som deres følelser er.

Tårer kan ej frelse!
Om min kind var daglig våd,
ej det gav mod synden råd,
hjertet renses ej ved gråd.
Tårer kan ej frelse.

Gerning kan ej frelse,
alt det bedste, du formår,
ej til lovens krav forslår,
ej ved det du Himlen når.
Gerning kan ej frelse.

Tro på Krist kan frelse!
Han for mig har alt fuldbragt,
knækket døds og helveds magt,
stiftet fredens nye pagt.
Tro på Krist kan frelse!
R. Lowey

Anders Stubkjær fortæller i sine erindringer, at han længe gik som et vakt menneske. Men derved blev det, han kom ikke længere. Så kom krigen i 1848, og han blev indkaldt. Nu forstod han, at tiden, hvor han kunne omvende sig, kunne slutte i hast. Han gik ind i en lade, bøjede knæ og bad en inderlig bøn. Da skete der noget med ham. Han vidste med et, at han var frelst og kom til at forstå, at han var retfærdiggjort af tro. Det var ikke bønnen, der gjorde udslaget, men at troen fik lov at virke i hans liv.

Hvordan får vi vished om frelsen? Luther sagde det klart med disse ord: ”I samme øjeblik, jeg bekender min tro på Jesus Kristus, slår jeg en tyk streg over mig selv og alt mit og sætter al min fortrøstning til Jesus Kristus, vor Herre, som nu lever ved Faderens højre hånd som min retfærdighed.”

Men selv om vi er blevet frelst og retfærdiggjort, må vi ikke gå i stå derved, men skal jage efter hellighed, thi meget af syndens smuds kan stadig hænge ved os. Vi bliver let hovmodige og glemmer, at det var Gud, der løftede os op af syndens søle og ved sin nåde fik os til at tage imod hans retfærdighed og gav os kraft til at sige nej til den tidligere livsform, hvor synden var vor herre. Og vi bedrages let til at bygge på noget andet end den faste klippegrund, at det alene var ved Jesu naglesår, at vi fik fred og hvile.

Vi kommer også let til at leve vort liv på oplevelser eller på noget, andre har oplevet. Wilh. Beck fortæller i sine erindringer om to ældre damer, der i deres ungdom var blevet omvendt og nøje havde nedskrevet, hvad der da skete i deres liv. Og det levede de stadig højt på. Men en dag, de igen ville læse deres notater om deres omvendelse, så de til deres forfærdelse, at rotter havde fundet frem til deres gamle ”skatkiste” og ædt ”deres omvendelse”. Og nu syntes de, at de havde mistet det, de oplevede i deres ungdom. De var gået i stå ved deres gamle oplevelse med Gud og ikke kommet videre.

Vantro, den største og farligste af alle synder


Jesus kom til os ved at fødes som et menneske, ikke at han behøvede det for sin egen skyld, men fordi han valgte at gøre det for at frelse os. Han valgte at dø på et kors for vor skyld. Han valgte at lægge sin høje guddomsværdighed bort for at være VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET for os. (Joh. 14:6.)

Han kom for at betale den løsesum, der alene kunne fri os fra lovens krav. ”Større kærlighed har ingen end den, der sætter sit liv til for sine venner.” Joh. 15:13. Er vi da taknemmelige? Tror vi på, hvad han sagde, at han ville komme tilbage for at hente os? Gør vi alt for at være rede til hans komme ved at tro på ham og adlyde hans ord?

Jeg har hørt mennesker sige: Ja, hvem der blot kunne tro! Men Gud har ikke skabt mennesker sådan, at de ikke vil kunne tro. Han ville aldrig dømme nogen, dersom det ikke kan lade sig gøre at tro. Der findes altså ingen, som gerne ville tro men ikke kan. ”Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn. Joh. 3:17-18. Deraf ser vi, at der ikke findes nogen, der ikke kan tro.

Augustin sagde: ”Der findes ikke noget menneske, der kommer i helvede, fordi han er en synder, thi hvis vi skulle der af den grund, kom vi der alle sammen; men vi kommer i helvede, hvis vi ikke tror på, at vore synder er os forladt ved tro på Jesu blod.” Derfor er vantro ikke blot den største af alle synder, men også den farligste.

Det første, Satan gjorde overfor Eva i Edens have, var ikke at komme med alle slags tænkelige fristelser, men at skyde vantroens pil ind i Evas sind. Ved at sige: Mon Gud har sagt? kom vantroen ind i hendes sind. Havde hun grebet om troen og sagt: Gud har sagt! kunne hun havde slukket Satans pile. Således kan vi også i dag slukke hans pile, dersom vi bruger troen.

Mange fæstner sig ved, at der står: ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham.” Det er korrekt, men mange glemmer, at der også står: ”Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.” Ap.g 2:22. Og vi har Guds løfte: ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.” Matt. 7:7-8. Det er ikke Gud, der ikke vil give os sin frelse og Åndens vished for, at vi er frelst. Det er os, der i vantro ikke rækker ud i tro og tager imod Guds gave. (Se Joh. 1:12.)

Hvad skal vi tage imod? ”Alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer.” Filp. 4:8-9.

Vi læser igen: ”Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt.” Joh. 3:18. Tro er altså alt afgørende for vort forhold overfor Gud og alt afgørende for, hvor vi skal være i evigheden. Er vi ved tro løskøbte fra Guds vredesdom, eller skal vi være under den for evigt?

Forskellen mellem tro og vantro


Evnen til at tro er vort privilegium frem for andre skabningers. Mennesket består af ånd, sjæl og legeme, som hver har sine sanser. Guds frelse omfatter hele mennesket, og vi er skyldige i at have omhu for vor helhed i Guds plan. ” Må fredens Gud selv hellige jer fuldstændig! Og må jeres ånd, sjæl og legeme helt og fuldt blive bevaret ulastelig ved vor Herre Jesu Kristi genkomst!” 1.Tess. 5:23.

Ånden har den fineste sans, fordi den er guddommelig. Den giver os troen som en uvurderlig gave. Ved troen kan vi gribe om Guds løfter og forstå noget af det uudsigelige, vi læser om i Bibelen. Paulus skriver: ”…idet vi ikke retter blikket på de synlige ting, men på de usynlige. For de synlige ting er forgængelige. Men de usynlige er evige.” 2.Kor. 4:18

En anden af Åndens gaver er samvittigheden, der er en gudgiven alarmklokke, som vi ikke bør overhøre. Den opøves ved gudsfrygt men sløves ved lunkenhed i troen.

Det er muligt at kvæle Guds Ånds virke i os. Det er bl.a. det vi ser, når nogle lukker Gud ude af deres liv, og i opførsel bliver som dyr – ja langt ringere end mange dyr.

Paulus skriver i Filp. 3:18: ”Som jeg ofte har fortalt jer og nu grædende fortæller jer igen: mange vandrer som fjender af Kristi kors. Deres mål er fortabelse, deres gud er bugen, de sætter en ære i deres skam, og de tænker blot på de ting, som hører jordelivet til.” Fil 3:18-19. Hvor forfærdeligt, at noget menneske, der er skabt i Guds billede til evigt samvær med ham, kan synke så dybt.

På sådanne mennesker bliver Gud vred. Det så vi, da han havde ført israelitterne ud af Ægyptens trældom, hvorefter de oplevede hans undere i fyrretyve år. Der står om dem, at ”deres døde kroppe faldt i ørkenen.” Hebr. 3:17. Ja, andet var der ikke tilbage i Guds øjne. Det var døde kroppe, der havde vandret rundt, indtil de styrtede og faldt og blev liggende som kroppe i ørkenens sand.

Hvad var der i vejen med dem, eftersom Gud blot så dem som kroppe? Der var det i vejen, at de havde syndet og ikke fået Guds tilgivelse og oprettet forbindelsen til ham ved troen.

Disse mennesker, som Gud havde ført ud af trældommen og givet løfte om et frugtbart land, mødte Gud med vantro, og derfor lod Gud deres kroppe falde i ørkenen. ”De kunne ikke komme ind på grund af vantro.” V. 19.

Tænk, hvilken forskel der er mellem tro og vantro. Tro åbner døren til Guds frelse, medens vantro lukker den. Hvad gør vi da for at bekæmpe vantroen og værne om troen? Ved at læse og høre Guds ord får vi den nødvendige hjælp til at øge vor tro og bekæmpe vantroen. Paulus formaner: ”Tag vare på oplæsningen af skriften, formaningen og læren, indtil jeg kommer….Du skal grunde på disse ting og leve helt i dem, så din fremgang kan blive åbenbar for alle. Giv nøje agt på dig selv og på læren! Bliv ved i det, for når du gør det, skal du frelse både dig selv og dem, som hører dig til.” 1.Tim. 4:13-16.

Når Gud drager dig til sig, åbner han også sit ord for dig. Det er hans løfte til alle, der vil tage imod dem i tro. Vi kan ikke tvinge os selv til tro. Men vi kan læse Bibelen og bede indtrængende om at få troen givet af Gud. Og hans løfte er, at han med glæde giver os den.

”Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i Himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!” Matt. 7:11.

Tak ham for, at han vil give dig troens gave og at du får den i det øjeblik, du er rede til at tage imod den.

Hvad er tro?


Tro er tillid uden grænser. Tro er at give sig selv til Gud. Tro er at stole på hans løfter udover livets grænser. Tro er at hvile i Jesu fuldbragte frelse. Tro er et nyt liv, hvor det gamle er forbi.

”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud.” 2.Kor. 5:17-18. Er vi villige til at tro Gud på dette punkt, må vi takke ham og tro, at vi får troen.

Gud bedrøves over vor træghed til at tro. ”Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse.” Mark 16:14.

Den rette, egentlige, gudskabte menneskenatur kan vi se hos Jesus Kristus. Han kunne have fællesskab med Gud og leve et helligt liv. Men vi har den faldne Adams natur og må derfor fødes på ny, før vi kan se Guds rige. (Joh. 3:3.) Det at stole (tro) på Gud er at hvile ubetinget i, at vi kan regne med hans ord, ”stige ud af båden” på dybt vand på hans ord.

Troen formår at vælte sin vej på Herren. (Salme 37:5.)

Tro kan gå sikkert og uden frygt på en smal sti med hængedynd på begge sider. Vi bærer nemlig troens tændte lys, ved hvilket vi kan skimte både vejen og målet. Troen er at ”tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit hus.” Ap.g. 16:31. Og vor tro er et vidnesbyrd for andre, så de kan se, hvor stor Gud er, og hvilken glæde det er at tage imod hans frelse.

Tro er et inderligt fællesskab med Gud. Og frelse betyder, at vi har syndernes forladelse, og at Guds Ånd bor i os ved Helligånden. Frelse er Guds gave til alle dem, der sætter deres tro helt og uforbeholden på Jesus Kristus. ”Da vi altså er blevet retfærdiggjort af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Rom. 5:1 (Læs, hvad der står, og tro det, da kommer Guds fred, som overgår alt, til os.)

I Rom. 6:23 står: ”Syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.” Gud har skabt os til at leve for evigt. Vi har fået livet som en tid til at vælge, om vi i tro tager imod Guds frelse.

Gud har åbenbaret for os, at der kun er én sand Gud, som er tre personer, i Bibelen beskrevet som ELOHIM. Vi ser det i 1.Moseb. 1:26, hvor der står: ”Lad os!” (flertal). Dette navn er brugt 2.202 gange i Bibelen og omfatter hele guddommen.

Tro er, at vi tror, at Gud Fader har givet os fuld åbenbaring af sig selv i Jesus Kristus. ”Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.” Joh. 1:18. Og at i Jesus Kristus har Gud åbenbaret sig selv som den, der frelser. (Joh. 3:16.)

Gud har inspireret hellige mænd til ved Guds Ånd at tage imod det, Gud ville åbenbare til alle slægter om frelsen ved tro. (2.Peter 1:21.) I 2.Tim. 3:16 står: ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed.”

Vi må tro, at Skriften er et sammenhængende vidnesbyrd om alt det, Gud har sagt. Gør vi det, får vi ”fast” grund under vor forståelse af Guds frelse ved tro og retfærdiggørelsen.

Helligånden lærer os, at Jesus Kristus er det centrale budskab i hele Bibelen, selv om meget er som ”rammen” udenom selve ”billedet”, som er Kristus.

Helligånden lærer os at tro, at Gud har en evig plan med hvert enkelt menneske. Og at vi får del i hans velsignelse, dersom vi vil være i hans plan. Men vi kan gå ud af hans plan ved at ”sætte en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre.” Matt. 9:16-17. Dvs at tage dele af en opfattelse fra vort ufrelse liv med over i det nye liv, Jesus giver os, når vi ved tro fødes på ny.

Det er ikke at tro på Gud, når vi vil have noget med fra en tro, som vi har set er forkert. Da sætter vi en lap fra den gamle tro ovenpå den nye. Men den gamle og den nye kan ikke passe sammen. Og så længe du bruger ”lapper” fra din gamle tro, vil du opleve, at din tro på Gud i det nye liv ”rives i stykker”.

Det samme gælder næste vers omhandlende den nye vin. Blander vi den ”gamle vin” med den nye, ”går vinen til spilde, og sækkene ødelægges.” Og du når ikke til troens hvile men forbliver i stadige kampe og nederlag.

Du kan blive fri for dødens og syndens lov


”…Men deres sind blev forhærdet. Thi til denne dag bliver det samme dække liggende under læsningen af den gamle pagt, for kun i Kristus bliver dækket taget bort. Men helt til denne dag ligger der et dække over deres hjerte, når Moses bliver oplæst, men når de omvender sig til Herren, bliver dækket taget bort. Herren er Ånden. Og hvor Herrens Ånd er, der er der frihed. Men alle vi, som med utildækket ansigt ser Herrens herlighed som i et spejl, bliver forvandlet til det samme billede fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Herrens Ånd.” 2.Kor. 3:14-18.

Hvis du tror, at du lever under nåden, der er givet os i den nye pagt, men bringer noget af trældommen fra den gamle pagt med over i dit nye liv, bliver det ikke til tro men til trældom. Farisæerne lagde byrder på folket. Og Jesus sagde om dem: ”De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre.” Matt. 23:4. Men om sig selv sagde Jesus: ” Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, og for at udråbe et nådeår fra Herren.” Luk. 4:18-19.

Vi behøver ikke være fanget i tvivlens og syndens tjeneste. Paulus skrev: ”Gud være tak! Selv om I har været trælle under synden, er I nu af hjertet blevet lydige mod den læreform, som I blev overgivet til. Og efter at I blev sat fri fra synden, blev I tjenere for retfærdigheden.” Rom 6:17-18.

Søger du inderligt at få den levende tro i dit hjerte, som Gud giver dem, der fødes på ny ved tro på Jesus, vil Gud opfylde sine løfter og give dig fred og glæde. Men kommer du med en gammel ”læderflaske”, som du forsøger at hælde ny vin i, får du ikke den levende, hvilende tro, som dit hjerte begærer.

Gud alene formår at gøre dig fri fra syndens og dødens lov. (Rom. 8:2.) Men kommer du med din egen forståelse af, hvad Guds frelse betyder, må du ”gå klassen om igen”, indtil du har lært, hvad Gud siger, og er villig til at tro hans ord, som det er sagt til os.

Jesus vil også frelse os fra selvoptagethed, forstillelse eller diverse krav, som vi i kødelig fromhed pålægger os selv. Vi må komme, som vi er. Vi må lære at forstå, at Djævelen frækt benytter sig af Gud ord til egen fordel. Og mest er han efter dem, der begynder at tænke på at søge Gud og vende om til ham. Han forsøger at fange sådanne i, at de ikke har tro nok og skjuler, at Jesus sagde, at dersom vi blot havde tro som et sennepskorn, kunne vi byde et bjerg at kaste sig havet – eller et træ, at det skulle rykke sig op med rode og kaste sig i havet.

Gud hører selv det mindste suk, dersom det kommer fra et ærligt, søgende menneske. Læs Hebr. 11. kap. om, hvad tro formår, når blot den hviler på Guds almagt.

Tro på Gud og ikke på din tvivl. Og har du vilje til at ville hører Gud til, begynd da at takke Gud, fordi han frelser syndere og ikke viser nogen bort, når de blot vil komme til ham. Han siger: ”Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.” Joh. 6:37. Tro det!

Troens virkning


Vi ser i Hebr. 11. kap., at troen retter os ind til at sætte Guds løfter som mål for vort liv. (Se også Hebr. 10:23 og 36.) Og det viser os de frelsesgoder, Gud har givet os gennem Jesus Kristus om ting, som vi ikke ser. (Jf. Joh. 20:29.)

Troen fører for det første til et ret forhold til Gud. Og troen giver evne til at forstå åndelige sandheder. (Hebr. 11:1.) Som eksempel på dette nævnes Guds skaberhandling ved sit ord, og hvordan han har ordnet de skabte ting. (V.3.)

I vers 4 læser vi om Abel og Enok. Abels og Kains forhold til Gud var forskellig, idet det var ved tro, Abel fik vidnesbyrd fra Gud om, at han var retfærdig. Og Gud så til ham og hans offer. Abels eksempel viser (1) troens retfærdighed. Og (2) at vidnesbyrdet om dette varer ved, endda han selv mistede livet.

I vers 5 læser vi, at Enok skildte sig ud fra sine samtidige og fik vidnesbyrd om, hvad det betyder at leve i samfund med Gud. Enoks vidnesbyrd viser, at: (1) Det er troen som gør, at mennesker kan være til behag for Gud. Og at troen giver vished. Dvs en overbevisning om, at Gud er til, og at han holder det, han har lovet. (V.6.)

Og der var Noa, der ligesom Enok vandrede i samfund med Gud. (V.7.) Han var lydig mod det, Gud kaldte ham til, selv om det så ud til at gå på tværs af al fornuft. Og resultatet af hans troshandling var: (1) Frelse for ham selv og hans nærmeste.(2) Domsforkyndelse for dem, som ikke ville vende om til Gud. Og (3) del i løftet om retfærdigheden ved tro. (Jf. v.4.)

Vi læser i vers 8-10 om Abrahams kald og udlændighed. Tre træk ved troen kommer til udtryk i disse vers: (1) Lydighed mod Guds kald. For Abraham var det at forlade sin slægt og give sig på vandring mod det land, Gud ville vise ham. (Jf. 1.Moseb. 12:1-5.) (2) Leve i tro på Gud som fremmed i verden, med sindet rettet mod det, Gud har lovet. (Jf. 1.Krøn. 29:15, Salme 119:19, 1.Peter 2:11 og Hebr. 13:14.) (3) Leve i håbet og se frem mod målet: (Hebr. 11:10, jfr. Hebr. 11:16 og Salme 73:24.).

I Hebr. 11:13-16 opsummeres det, vi bygger vor tro og håb på. 1) At fuldføre livsløbet og dø i troen på Herren. (Jfr. Hebr. 3:14.) 2) At have det himmelske håb som første prioritet i livet (Hebr. 11:14-16), så vi når frem til målet. Vi regnes af verden for ingenting. ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom. 8:38-39.

”Den, der har øre, hører, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.” Åb. 2:7.


Debat: Hvad vil det sige at blive frelst?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frelse

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation