Hvorledes kan jeg vide, at jeg er frelst?

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 13/12-01



I Rom. 8:16 står der: ”Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn.” Det er Guds Ånd der bekræfter, at vi er frelste, dersom vi tror, at ”hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” 1. Joh. 1:7.

I 1.Joh. 1:3 læser vi: ”Det, vi har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have samfund med os; men vort samfund er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus.” Har vi samfund med Faderen og med vor frelser, Jesus Kristus, er vi frelste af nåde. Men vi kan i vantro afvise dette samfund.

Vi skal i tro tage imod det, Gud giver. Jesus sagde: Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds herlighed? Dersom vi tror, kan vi se herligheden i Jesus og i hans ord, og herligheden ved at høre ham til.

Overbevisningen om at høre Jesus til er ikke kommet ved en jordisk handling. Det eneste, et menneske kan gøre, er at tage imod ham. Jesus og ORDET kan ikke adskilles (Joh. 1:1). Tager du imod ORDET, tager du imod Jesus. Men er du kritisk mod ORDET, er du det også over for Jesus.

Johannes skriver: ”Dersom vi siger, at vi ikke har synd, bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os.” 1.Joh. 1:8. Og spørger du, hvorledes du kan få samfund med Jesus, svarer Johannes: ”HVIS VI BEKENDER VORE SYNDER, ER HAN TROFAST OG RETFÆRDIG, SÅ AT HAN FORLADER OS SYNDERNE OG RENSER OS FRA AL URETFÆRDIGHED.” Vers 9. Det er betingelsen for at have fællesskab med Jesus.

Til dem der siger: Jeg har fået fællesskab med Jesus, men jeg vedbliver at falde i en eller anden synd, hvad skal jeg gøre? skriver Johannes: ”Men dersom nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige, og han er en soning for vore synder.” 2:1-2. Gud kender os og ved, at vi er syndere af natur, og at det ikke nytter blot at sige: Synd så lidt som muligt! Derfor har vi en talsmand, der taler vor sag overfor Faderen.”

Nådestolen


Gud Fader har gjort to ting for at genoprette en syndende kristen. Først udpegede han Jesus til at bære vor synd og dernæst til som talsmand at sikre, at vi kan hvile i troen på, at han er en soning for vore synder. I Rom 3:25 læser vi (citeret efter King James) ”Ham (Jesus) stillede Gud offentlig frem som en nådestol (3.Moseb. 16:15) ved troen, for at vise sin retfærdighed…”

Ordet ”nådestol” blev brugt om låget på Pagtens Ark i det allerhelligste. Når blodet fra forsoningsofferet blev stænket på nådestolen, fik folket tilgivelse for deres overtrædelser og synder og blev forligt med Gud. Ordene i Rom. 3:25 og i 3.Moseb. 16:15 har samme betydning. Når vort offers (Jesu) blod er udgydt for os, er FORLIGELSENS blod udgydt. Jesu blod blev en løsesum for mange. Kristus betalte vor skyld, og Gud står ved sit ord og tilgiver os, når vi i tro tager imod Jesus. Gud kan uden at bryde sit ord om fortabelse for alle, der synder, erklære os for hellige og tilregne os retfærdighed.

Vi læser i 3.Moseb. 16:21-22 en beskrivelse af, hvorledes ”Aron skal lægge begge sine hænder på hovedet af den levende buk og over den bekende alle israelitternes misgerninger og alle deres overtrædelser, alle deres synder, og lægge dem på bukkens hoved og så sende den ud i ørkenen ved en mand, der holdes rede dertil. Bukken skal da bære alle deres misgerninger til et øde land, og så skal han slippe bukken løs i ørkenen.” Gud viste derved, at når de havde bekendt deres synder, sendte han synden langt bort på grund af blodet på nådestolen.

I GT forekommer røgelse som et billede på Jesu forsoningsoffer, som er en velbehagelig duft for Herren. Man kaldte den for HERRENS ILD. Troens offerild SKAL brænde i vore hjerter som en HERRENS ILD – ikke som en forkert ild, der ikke er tændt af Guds selv.

I 2.Moseb. 29:20 læser vi: ”Slagt så vædderen, tag noget af dens blod og stryg det på Arons og hans sønners højre øreflip og på deres højre tommelfinger og højre tommeltå og spræng resten af blodet rundt om på alteret.” Det er et billede på, at vi skal have et lydhørt øre for Guds ord, når det taler om synd. Og et billede på, at vi ved tro på Jesu retfærdighed kan udføre troens gerninger. Men denne retfærd kan ingen få del i, uden vi tager imod budskabet om, at Jesus er vort syndoffer, vor nådestol og vor fred, fordi vi er bestænket med hans blod. (Hebr. 12:24.)

Vi læser videre i 2.Moseb. 29:21: ”Tag så noget af blodet på alteret og af salveolien og stænk det på Aron og hans klæder, ligeledes på hans sønner og deres klæder, så bliver han hellig, han selv og hans klæder og ligeledes hans sønner og deres klæder.” Der kommer ingen ind i Himmelen uden de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.” Ethvert område af vort liv skal være renset i troen på Jesu blods udgydelse for vor synder.

Guds fuldkomne frelse ved troen på Jesu blod giver os en så stor kærlighed til ham, at vi vil tjene ham og lade ham styre vort liv. Men vi skal ikke blot tjene ham i ord. Gud vil se vor kærlighed i praksis.

I skal vide, at I har evigt liv


Apostlen Johannes lader os vide, hvorfor han har skrevet dette brev. Han bruger så stærke ord som: ”Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” 1.Joh. 5:13. Hans budskab er, at alle, der tror på Jesus som deres frelser, har evigt liv i ham og er født ind i Guds familie. Der er ikke tale om formodning, men om vished.

Johannes skriver ofte om det at vide. I 3:2: ”I elskede! nu er vi Guds Børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Men vi ved, at når han (Kristus) bliver åbenbaret skal vi blive lig ham, thi vi skal se ham, som han er.” Og i vers 5: ”Og vi ved at han blev åbenbaret for at fjerne vore synder, og i ham er der ikke synd.” I vers 14: ”Vi ved at vi er gået over fra døden til livet…” Og i 5:18-20: ”Vi ved, at hver den, som er født af Gud, synder ikke;* men den, som er født af Gud, bevarer sig selv, og den onde rører ham ikke. Vi ved, at vi er af Gud, og hele verden ligger i det onde. Vi ved, at Guds Søn er kommen, og han har givet os forstand til at kende den sande; og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige Liv.”
* Gud vil, at vi ikke synder, men han ved også, at synden bor i os og kan overrumple os og har derfor givet os en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige, der kommer os til hjælp og opretter det gode fællesskab med Gud. Det er ikke synden som sådan, der adskiller os fra Gud, men det er, når vi ikke vil erkende og bekende, at vi har syndet. Det bryder fællesskabet med Gud. Når vi fødes på ny (Joh. 3:3), bliver Gud vor Fader og vedbliver at være det, selv om vi synder, såfremt vi bekender vore synder.


Ransag skrifterne


For at kunne blive et nyt menneske ved tro på Jesus og fødes på ny, må vi bede Gud åbne vore øjne for det, han har givet os i Bibelen. Men vil vi helt og fuldt lære Bibelen at kende, når den fortæller os, hvorledes vi bliver født på ny, retfærdiggjort, helliggjort, forligt med Gud, løskøbt og meget mere? Ønsker vi ikke at sætte os ind i det, giver vi fjenden rig anledning til at angribe os og rejse tvivl i os om, hvorvidt vi er frelst og andre vigtige spørgsmål.

Paulus skriver: ”Vær nøje med at fremstille dig for Gud som en, der kan stå prøve, en arbejder, som ikke behøver at skamme sig, en som deler sandhedens ord ud på ret måde. 2.Tim. 2:15. Helligånden Guds store sandheder for dig, dersom du vil tage imod dem. (Joh. 14:26.

Helligånden åbenbarer Guds store sandheder for dig, dersom du vil tage imod dem. (Joh. 14:26.) Han vil opbygge din tro som en urokkelig grundvold og uddanne dig til bedre at kunne tjene Gud på ret måde. Du må stole på Gud, når han i sit ord siger: ”HELE SKRIFTEN ER INDÅNDET AF GUD, OG DEN ER NYTTIG TIL LÆRDOM, TIL OVERBEVISNING, TIL RETLEDNING OG TIL OPLÆRING I RETFÆRDIGHED, FOR AT GUDS MENNESKET SKAL BLIVE SAT I STAND OG GODT UDRUSTET TIL AL GOD GERNING.” 2.Tim. 3:16-17. (King James Version.)

Gud vil, at vi skal vide, at uden Jesus Kristus er vi fortabte og på vej til helvede. Men også, at vi skal oplyses om, hvad der sker med os, når vi tager imod Jesus som frelser. Kender vi ikke Bibelen, ved vi heller ikke, hvor stor frelsen er og hvor forfærdelig fortabelsen er.

Vi skal have samme indstilling til Skriften som folkene i Berøa, der efter at have hørt Paulus tale til dem gik hjem og ”ransagede daglig skrifterne, om det forholdt sig således…” Ap.g. 17:11. Undlader vi det, bliver vi et let bytte for Djævelens angreb.

Bibelen er fuld af rigdomme, som er dine, dersom du vil tage imod dem. Tag dig tid til at ransage skrifterne og tænk over dem, indtil du forstår, hvad der siges. Paulus skriver: ”Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang.” 1.Tim. 4:15. Og gør, som der står i Salme 119:11: ”JEG GEMMER DIT ORD I MIT HJERTE FOR IKKE AT SYNDE IMOD DIG.”

Hvorledes bliver vi født på ny?


Lige siden Adam og Eva syndede i Edens have (1.Moseb. kap. 3), er hvert menneske (undtagen Jesus Kristus) født som åndelig døde i overtrædelser og synd (Rom. 5:12-21, 1.Kor. 15:21-22, 2.Kor. 5:14-15 og Ef. 2:1-7.) Derfor må ethvert menneske for at blive frelst fødes på ny for at kunne få del i Jesu retfærdighed. (Joh. 3:5-6.)
Vi har alle arvet Adams natur og må nødvendigvis få del i Guds natur, før vi kan have fællesskab med ham. (1.Moseb. 8:21, Jer.17:9, Matt. 13:38-42, Luk. 11:13, Joh. 3:36, Rom. 6:23 og Åb. 20:15.)

Vi bliver født påny ved at omvende os og i tro tage imod Jesus Kristus som vor personlige frelser. (Joh. 1:12-13, Titus 3:5, Jakob 1:18 og 1. Peter 1:23.)

At blive født påny er at blive født som et barn af Gud. (Rom. 8:14-16, 1.Joh. 3:1-2, 5:1 og 1.Peter 1:3.) Ved denne fødsel sker der det, at din ånd, som er død og uvirksom, bliver levende ved Helligånden. (Joh. 3:3.) Efter det er du ikke mere i Adam men ”i Kristus” (Rom. 8:1-11) og er blevet en ny skabning. (2.Kor. 5:17.)

Den nye natur, du får, er Jesu Kristi egen natur. (Rom. 8:9, 1.Kor. 1:30, Gal, 2:20, Ef. 2:10, 4:24, Kol. 2:13 og 2.Peter 1:4.) Men eftersom det nye liv, Gud har givet os, er Kristi natur, vil vor gamle natur altid være i strid med det. (Gal. 5:16-17.)

Og eftersom det liv, vi modtager som en kristen, er liv fra Jesus, er det et evigt liv i hellighed. (Joh. 3:15-16, 5:24, 6:40 og 47, 10:28-30, Rom. 6:22, 1.Joh. 2:25, 5:11-13 m. fl.) Den troende er født af Guds uforgængelige sæd (Guds ord), ”som lever og bliver til evig tid.” 1. Peter 1:23. Men Guds retfærd og hellighed kræver, at vi skal renses ved tro på Jesu hellige blod, førend han kan tage imod (adoptere) os som sine børn. (Rom. 8:15-16 og Gal. 4:4-6.) Derved har den troende en Fader, som elsker os (1.Joh. 4:9-10), har omhu for os (1. Peter 5:7), beskytter os (Rom. 8:31) og irettesætter og tugter os (Hebr. 12:5-11.)

Hvis Guds Ånd, ”som oprejste Kristus fra de døde, bor i jer, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også give liv til jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer.” Rom. 8:11. Det vil ske ved Jesu 2.komme (1.Kor. 15:51.52, Gal. 4:4-6, Filp. 3:21 og 1.Tess. 4:13-18.)

Der er to sider ved Guds retfærdiggørelse ved tro på Jesus. Han både tilgiver os og tager vore synder bort fra os, og han giver os sin retfærdighed. PÅ grund af Jesu blod ser han os som fuldkommen retfærdige og hellige. (Rom. 3:22-26, 10:3-4, 2. Kor. 5:21 og Kol. 1:22.)

Vi får ikke en ny fødsel eller retfærdigheden ved lovens hjælp eller ved noget, vi selv kan gøre, men alene på grund af tro på, at Jesu blod renser os fra al synd. (Ap.g. 13:38-39, Rom. 1:16-17, 3:21-30, 4:5, 5:1-9, 10:4, 1.Kor. 6:11, Gal. 2:16, 3:8 og 11.)

Løskøbte


Bibelen siger meget klart, at vi er løskøbt. Det vil sige, at Jesus ved sin død købte os, selv om vi var hans fjender, tilbage fra positionen som åndelig døde, og prisen var hans eget blod. Løskøbelsen eller forløsningen er grundvolden under frelsen. Før Gud kunne skænke os frelsen ved tro, måtte han løskøbe os fra vor synder. GUD KUNNE IKKE FRELSE NOGEN, SOM IKKE VAR KØBT TIL AT VÆRE HANS EJENDOM.

Der står i 3.Moseb.17:11: ”Thi kødets sjæl er i blodet, og jeg har givet det til jer på alteret, FOR AT GØRE SONING FOR JERES SJÆLE. THI DET ER BLODET, SOM SKAFFER SONING FOR SJÆLEN.” Blodet er livet, men menneskers eget blod kan ikke forsone noget. Det kan kun Jesu blod. Af tre grunde:

Jesus var syndfri. Han har ikke arvet synden, fordi Gud selv er hans Fader, og han har sin Faders natur. (Luk. 1:35.) Adams blod var præget af synd og død, medens Jesu blod er helligt og uden synd. (1.Peter 1:18-19.)

Eftersom Gud er åndelig og evig, har Jesu blod åndelig og evig betydning for alle dem, der tror. Og dette hellige blod bliver vi tvættet ren i, når vi tager imod Jesus. (Åb. 1:5b og 1.Joh. 1:7.) Vi er forløst ved hans blod. (Rom. 3:24-25.) Jesu blod vandt os en evig forløsning. (Hebr. 9:12.) Med sit blod løskøbte Jesus os fra lovens forbandelse (Gal. 3:13), fra al lovløshed (Titus 2:14) og fra et tomt liv. (1. Peter 1:18.) Og Jesus er den grundvold, vi kan bygge vort liv på.

Købt fri fra lovens forbandelse


Vi må lære at se på os selv som nye mennesker, der er fuldkomne, fordi Jesus ved sin forsonigsdød har retfærdiggjort os. Læs Gal. 3:13: ”Kristus har købt os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os. Thi der står skrevet: Forbandet er hver den, der hænger på et træ.” At løskøbe eller udfri er at betale en pris. Forbandelsen, vi skulle købes fri fra, var lovens forbandelse som ramte alle, der ikke holdt loven. Jesus har løskøbt os fra denne forbandelse.

Falske lærere kom til galaterne med et budskab, der var en blanding af kristendom og judaisme, med den forestilling, at Jesus kun havde købt dem delvis fri, og de selv måtte gøre resten ved at underkaste sig de jødiske regler for forskellige ceremonier.

Jesus holdt loven og De ti Bud og derved var han selv fri fra Guds forbandelse. Men han påtog på sig alle vore overtrædelser og blev derfor, som der står i Es. 53:5: ”såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld…”
De største lovbrydere og kriminelle henvistes til døden på et kors, som regnedes for en forbandelse. En, der hænger på et træ, er en Guds forbandelse. (Se 5. Moseb. 21:23.) I Ap.g. 5:30 står: ”Vore fædres Gud opvakte Jesus, som I hængte på et træ og slog ihjel.” Og i 1.Peter 2:24 ”Han, som selv bar vore synder på sit legeme op på træet, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, ”ved hvis sår I er blevet lægt.” (Se også Es. 53:5.)

I Gal.3:14 står, at den velsignelse, Gud gav Abraham, bliver alle troende til del gennem Abraham. Men Gud krævede først lovens krav opfyldt, som kun kunne ske gennem udgydelse af syndfrit blod. Derfor blev Jesus en forbandelse ved at hænge på et træ. Det var ikke Abraham, der formåede at bringe os velsignelsen, men Jesus, Abrahams efterkommer, som tog vor forbandelse på sig og døde i vort sted.

Åndens frugter


Lad os videre se, hvad Bibelen lærer os om at leve til Guds ære og os til velsignelse:

Af os selv kan vi ikke søge Gud og heller ikke forstå, hvad han har sagt i sit ord. Der står i Rom. 3:10:12: ”Der er ingen retfærdig, end ikke een; der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud; alle er afvegne, til hobe er de blevet uduelige, der er ingen, som øver godhed, end ikke en eneste. Mange hører Guds kald og vender sig mere eller mindre om til ham men tager meget fra det gamle liv med over i det nye. Sådanne bygger videre på det gamle livs vantro og kan ikke lade sig fylde af Guds Ånd og vil derfor gang på gang falde, når Djævelen angriber. Bibelen siger, at sådanne er slaver af Satan.

Følger vi ikke Jesus helt ud, er vi under den kontrol, som Paulus omtaler i brevet til efeserne: ”… hvori I fordum vandrede efter denne verdens tidsånd, efter hans vis, som hersker over luftens magter, over den ånd, der nu er virksom i genstridighedens børn.” Ef. 2:2.

Genstridige er vi, dersom vi ikke lader den nye natur, Gud har givet os, lede os. Genstridighed er en alvorlig synd, som vi skal bekende og bekæmpe for at sejre over den. Og for at komme videre og få Åndens vidnesbyrd om, at vi er frelst, må vi være rede til at lægge vor gamle natur bort, og søge at bære Åndens frugter, som Paulus beskriver således: ”Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed og sagtmodighed.” Gal. 5:22,

Af os selv kan ikke bære disse frugter, men vi kan have det som mål, og hver dag med Guds hjælp søge at bære dem. Djævelen ved, at vi ønsker at bære Åndens frugter og forsøger derfor altid at få os til at falde på et eller flere punkter, hvorefter han hånende siger: Der kan du se, du er jo ikke en kristen. Du kan lige så godt opgive!

Paulus skriver således om sig selv: ”Jeg ved, at i mig, det vil sige i mit kød, bor der ikke noget godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke; thi det gode som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” Rom. 7:18-19. Indtil vi kender os selv på samme måde, har vi ikke den sande viden om os selv og falder gang på gang i fortvivlelse, når vi ikke gør det gode, som vi så gerne ville. Vi må lære at se på Jesus i stedet på os selv og at stole på Guds løfter i stedet for på Djævelens løgne.

Blodets betydning


Esajas skriver: ”Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men HERREN lod falde på ham den skyld, der lå på os alle.” Es. 53:6. ”Af nåde er I frelst ved tro; det er ikke af jer selv, Guds er gaven; ikke af gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.” Ef. 2:8-9. En fri gave. Ingen har fortjent den eller kan hjælpe til med noget for at få den.

Kun Jesus kunne frelse os, fordi han, som selv var Gud, iklædte sig vort kød og blev menneske. I Joh. 1:1 og 14 står: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud….Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af nåde og sandhed.”

Nåde er, at Gud vil, vi skal kende den afgørende betydning, Jesu blod har. Da Jesus opsteg til Himlen efter sin død og opstandelse, tog han sit eget blod og stænkede det på nådestolen (3.Moseb. 16:15) og på alteret. (16:18), som er i tabernaklet i den himmelske helligdom. (Åb. 15:5.)

Da Adam og Eva syndede, prøvede de at skjule deres synd ved at binde figenblade om sig. Men Herren godtog ikke deres forsøg på at skjule noget for ham. (1.Moseb. 3:7-9.) Det kostede liv at synde, og blod fra et dyr skulle forbilledligt dække over deres synder. Det var begyndelsen på Guds undervisning om det Guds Lam, der skulle dø for at fjerne verdens synd. Gud gjorde skindkjortler til Adam og Eva fra offerdyret. (V.21.) I denne passage finder vi kort fortalt om det første offer.

I 1.Moseb. 4:2-5 står om Kain, at han var agerdyrker. Kain bragte ”HERREN en offergave af jordens frugt, medens Abel bragte en gave af sin hjords førstefødte og deres fedme. Og HERREN så til Abel og hans offergave, men til Kain og hans offergave så han ikke. Kain blev da såre vred ….” I Hebr. 11:4 ser vi, at: ”I tro ofrede Abel Gud et bedre offer end Kain, og ved den fik han det vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit velbehag i hans gaver.”
Hvorfor? Fordi Kains offer var uden blod. I Hebr. 9:22 står: ”Og næsten alt bliver efter loven renset med blod, og uden blods udgydelse sker der ingen forladelse.” Hvorfor er det kun næsten alt? Der var undtagelser. Når for eks. en mand blev indført på Israels mandtalsliste, skulle han bringe ½ sekel i stedet for soneofrer. (2.Moseb. 30:11-16.) Mønten blev betragtet som et symbol for, at han kunne regnes med blandt Guds folk. En anden undtagelse findes i 3. Moseb, 5:11. Men drejer det sig om tilgivelse for synd, kan det ikke ske uden der er udgydt blod gennem et offer.

Blodet har afgørende betydning, fordi livet er i blodet. Gud kræver dødsdom over det menneske, der synder. Derfor kommer Guds straf over blodet, som er selve livet. (Og Gud siger: ”Dog kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise!” 1.Moseb. 9:4.)

Den første vigtige lære om blodets betydning læser vi om i 2.Moseb. 12:3,7,12-13: ”Tal til hele Israels menighed og sig: På den tiende dag i denne måned skal hver familiefader tage et lam, et lam for hver familie….Det skal være et lydefrit, årgammelt handyr… Og I skal tage noget af blodet og stryge det på de to dørstolper og overliggeren i de huse, hvor I spiser det…. I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt folk og fæ; og over alle Ægyptens guder vil jeg holde dom. Jeg er HERREN! Men for jer skal blodet på husene, hvor I er, tjene som tegn, og jeg vil se blodet og gå jer forbi; intet ødelæggende slag skal ramme jer, når jeg slår Ægypten.”

Det er et skønt forbillede på Herren Jesus Kristus som Lammet uden dadel. (1.Peter 1:19.)

Alle, som er født på ny, er Guds børn


”Fordi børnene har del i blod og kød, blev han selv del i det på samme måde, for at han ved døden skulde tage magten fra ham, der har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri dem, som af frygt for døden havde været under trældom hele deres liv.” Hebr. 2:14-15.

Da Adam syndede, solgte han derved hele menneskeslægten til Djævelen og til død. Gud sagde ved profeten Hoseas: ”Jeg skal frikøbe dem fra dødsrigets magt. Jeg skal forløse dem fra døden. Død, hvor er dine plager. Dødsriget, hvor er din magt…” Hoseas 13:14.

Ved Jesu død blev Satans magt brudt (Kol. 2:15.) Dem, der har taget imod Guds frelse, skal ikke mere frygte døden (1.Kor. 15:54-57.)

Men vi kan ikke dække os under tilgivelsen ved tro på Jesu blod – eller blot dække os under Jesu blod - og på samme tid leve i en syndig tilstand. Det lærer vi af 2.Moseb. 23:18: ”Du må ikke ofre blodet af mit slagtoffer sammen med syret brød.” Det minder os om, at blot en lille smule surdej gennemsyrer hele dejen. (1.Kor. 5:6-8.) Syret brød er et symbol på synden.

Kød og blod kan ikke arve Guds rige. (1.Kor. 15:50.) Derfor må vi fødes på ny og leve vort liv i forvisning om forløsning ved Jesu blod, (Se Ef. 1:7 og Kol. 1:14 og 20.) Og på grund af tro på Jesu blod ”… har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen (græsk to hagie: DET ALLERHELLIGSTE.) Vi har en ny og levende vej, som han har indviet for os gennem forhænget, det vil sige hans jordiske legeme.” Hebr. 10:19-20. Hvilken nåde!

Men vi må aldrig glemme, at for at opnå det, har Gud sagt: ”I skal være mig hellige, thi jeg HERREN er hellig” 3.Moseb. 20:26. Og heller ikke, at der står skrevet: ”Jeg formaner jer derfor… ved Guds barmhjertighed, at I fremstiller jeres legemer som et levende offer, helligt og velbehageligt for Gud. Dette er jeres åndelige gudstjeneste.” Rom. 12:1. Det var ikke ”med forkrænkelige ting, sølv eller guld, at I blev løskøbt fra jeres tomme vandel, som var overleveret jer fra fædrene, men med Kristi dyrebare blod som et lydeløst og uplettet lams.” 1.Peter 1:18-19.

Frelsende tro


En tro, der frelser og gør os til Guds børn, er troen på Jesus, der udgød sit blod for os, for at vi kunne blive retfærdige i ham. En frelsende tro er at tro alene på Jesus og ikke på menneskelærdomme af nogen art. Tager vi imod Jesus, som Bibelen lærer os, får vi forsikring om, at vi er frelst og ejer evigt liv i ham. Tag imod denne forsikring og vær ikke en tvivler. Guds løfte gælder også i dag: ”Leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele jeres hjerte, vil jeg lade mig finde af jer.” Jer. 29:13-14. Bed Helligånden levendegøre det for dig i din sjæl og ånd.

”Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os.” Salme 103:12.

Frelsende tro er at tage imod troen og værne om den som en kostelig gave. Den er din, dersom du vil tage imod den. (Se Joh. 1:12.) Beder du Jesus komme ind i dit hjerte, tager han ved Helligånden bolig hos dig.

Frelse gennem tro på Jesu blod udgydt på Golgata er begyndelse til et rigt liv med ham. Og der vil dag for dag blive et mere og mere inderligt fællesskab med ham.

Tak Gud Fader, fordi dine overtrædelser af loven og alle dine synder blev lagt på Jesus, da han i dit sted døde på Golgata. I Kol. 2:14 står:” Han udslettede det imod os rettede gældsbrev med dets krav, som gik os imod; han har taget det bort ved at nagle det til korset.” Det er lovens strenge krav, der nagledes til Jesu kors.

Paulus tænkte ikke kun på De ti Bud men også på alle de mange ceremonielle bud angående helligdage, mad af forskellig art og diverse religiøse ritualer, der alle pegede hen på Jesus. Alle disse lovbud blev opfyldt i og af Jesus.

Paulus´ ord viste hen til den gamle skik om at nagle et indløst gældsbrev til et træ, hvorpå der stod: N.N.s skyld er betalt. N.N. er gældfri!

Det er det, der gælder for dig ind for Kristi domstol. Din skyld er betalt, du er fri! Vil du tro dette herlige budskab, da begynder der et helt nyt afsnit i dit liv. Alt det gamle er forbi, noget nyt er begyndt i dig. Et evigt liv i tro på Herren Jesus Kristus. Ham kan du følges med hver dag i dit liv og for evigt fra herlighed til herlighed.

Juni 2001
Holger Skov Særkjær


Debat: Hvorledes kan jeg vide, at jeg er frelst?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frelse

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation