Det korte - og det lange

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 10/08-01



For nogle er livet kort, for andre lidt længere. Men under alle omstændigheder står der, at livet er som ”et pust, der svinder og ej vender tilbage.” Sal. 78:39.

De fleste bruger skønsmæssigt 99.9 % af livet til det, der har med det korte, det jordiske liv at gøre. Og kun de resterende 00.01 % bruger vi på det lange, på evigheden, der er uden ende. Gud siger, at vi er dårer, dersom vi ikke måler alt med evighedens længde. Er vi blandt de forstandige, der har evigheden for øje, eller er vi dårer?

Moses blev adoptivbarn af en ægyptisk prinsesse og fik den største uddannelse, der kunne fås. Og det syntes, som havde han en strålende fremtid foran sig. Men efter 40 år valgte han at lide ondt med sit folk frem for alt det gode, Faraos hof kunne byde ham. På grund af dette valg måtte han yderligere gå 40 år i ørkenen som fårehyrde. Først da kaldte Gud ham til at gå til det folk, han tilhørte, hvor han mødtes med utaknemlighed og modgang.

Set ud fra det korte synspunkt havde Moses båret sig dumt ad. Sikken en dåre at kaste en sådan fremtid fra sig og så kun blive fårehyrde. Og dernæst blive leder for et folk, der i årevis ustandselig var utilfreds med alt det, han gjorde. Men Moses valgte at tjene Gud med evighedens lange tid for øje. Og ligeså hans efterfølger Josua, der kort før sit livs afslutning med fasthed sagde: ”Jeg og mit hus, vi vil tjene HERREN! Jos. 24:15. Moses og Josua havde evighedens uendelighed for øje frem for jordelivets korte bekvemmelighed.

For sent at angre


”Der var en rig mand, og han… levede hver dag i fryd og herlighed. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår. …Men det skete, at den fattige døde og blev af englene båret hen i Abrahams skød; og den rige døde også og blev begravet. Og da han slog sine øjne op i dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Og han råbte og sagde: ”Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; thi jeg pines svarlig i denne lue.” Men Abraham sagde: ”Barn! kom i hu, at du har fået dit gode i din livstid, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, og du pines. Og foruden alt dette er der et stort svælg imellem os og jer, for at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og de kan heller ikke komme over til os.” Luk. 16:19-26.

Den rige mand synes ikke at have været en ond mand men blot tankeløs og at have nok i sig selv. Og dem, der har nok i sig selv, ser ikke sin næstes nød. Den rige mand begyndte først at tænke fornuftigt efter sin død, og da var det for sent. Men trods det, at han var klar over, at det var for sent for ham selv at ændre på noget, ville han gerne hjælpe sine brødre. Men også dette var for sent.

Jeg har ofte tænkt på noget, der skete for en gårdmand, som mine forældre og jeg kendte som en dygtig og flink mand. En dag kom en ”gårdslagter” og tilbød at købe hans gård for en bestemt sum penge. Ejeren lod sig over rumple af den store sum og skrev under på salgsdokumentet. Men han indså snart, at han havde gjort en tåbelig handel. De penge, han havde fået for sin egen, velholdte gård, slog kun til at kunne købe en mindre og dårlig vedligeholdt ejendom. Han havde altid været en perfektionist og kunne ikke trives et sådant sted og opsøgte derfor manden, der havde købt hans gård og ville gerne købe den tilbage. Men nu forlangte denne en stor overpris. I sin fortvivlelse købte han den alligevel men indså snart, at det var en umulighed for ham at betale den bundløse gæld, der nu var på gården, og tog sit eget liv.

Denne ”gårdslagter” tjente mange penge på dette og havde kun for øje det korte ”pust”, som livet her på jorden er, og ikke på at kunne møde evigheden med en god samvittighed.

”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet blive givet jer i tillæg.” Matt. 6:33. Den rige mand endte ikke i den forkerte side i dødsriget, fordi han var rig, men fordi han ikke havde søgt Guds rige først af alt. Havde han gjort det, havde han ikke ladet Lazarus ligge i nød og sult ved sin port.

Lazarus blev ikke frelst, fordi han var fattig, men fordi han troede på Gud. Men hvorfor gav Gud ham så ikke bedre kår? Fordi Gud kender hjerterne og ser anderledes end vi.

”De, der vil være rige, falder i fristelser…”


I Ordsp. 29:25 læser vi: ”Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på HERREN, er bjerget.”

Og i 1. Tim. 6:9: ”Men de, der vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange ufornuftige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse.”

Trods sin fattigdom var Lazarus på vej til et evigt samvær med Gud, medens den rige mand var på vej til en evig fortabelse. Fattigdom lukker mange døre til fristelser, medens rigdom åbner døre, hvoraf mange leder til noget, der fører os i fordærv og bort fra Gud.

Den rige ”gårdslagter” var grebet af et stærkt ønske om at blive endnu rigere. Det kunne min far også være blevet, men han sagde: Jeg vil ikke eje penge, der ”lugter”. Mange er sikkert blevet bevaret, fordi Gud lod dem forblive fattige her i livet. Er nogen velstående, må vi huske, at alle gode gaver kommer fra Gud. Og ærer og takker vi ham ikke for det gods, vi har - lidt eller meget - bliver vi let grebet af havesyge og begær efter at ville have endnu mere af denne verdens goder.

Jesus lærte os at bede: ”Giv os i dag det daglige brød!” Hvorfor må vi ikke bede om et lille lager, så der også er brød for i morgen og resten af ugen? Fordi Gud vil, vi skal lade os nøje med det vi har for i dag og ikke fyldes af begær efter mere.

Der er så megen rigdom i verden, at alle let kunne blive mætte og have et sted at bo. Vi kunne have de sygehuse og plejehjem, der er behov for med den nødvendige omsorg for alle. Men pengene samles sammen i hober og gør ofte stor skade på den eller dem, der samler dem. Jeg husker fra min ungdom en ældre mand, der levede i stor fattigdom og næsten ikke kunne afse penge til det fornødne. Da han døde, fandt man i hans gemmer en meget stor sum penge. Han havde ikke nænnet at bruge af dem hverken til sig selv eller til ”Lazarus.”

Derfor advares vi med disse ord: ”Kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv mangen bitter smerte.” 1. Tim. 6:10.

Mange har ”solgt” sig til verden for rigdom og lytter ikke til ordene: ”Jeg viste jer i alle ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og huske vor Herre Jesu ord…:Det er saligere at give end at tage. Apg. 20:35. Vi vil utvivlsomt gerne være salige, men på vor egen måde, så vi kan se, at vor ”lade” fyldes mere og mere op.

Rige i Herrens gerning


Vi har alle sammen en næste, som trænger til vor hjælp. Måske ligger han ikke ved vor dør. Men mange trænger til, at nogen bryder sig om dem, eller vil måske gerne, at nogen taler med dem om frelsen ved tro på Jesus. Men har vi tid og har vi vilje til det?

Mange synes, at Bibelen er alt for nærgående og ikke giver plads til et eget liv og læser den derfor ikke eller kun det, de ved er neutralt. Sådanne har samme sind som den rige mand, der kun brød sig om sig selv og sin velstand. En dag døde han bort fra det alt sammen, og de skatte, han havde, var ikke blevet ”noteret” i Guds bog. Derfor var han en ”fattig” mand, da han døde fra sine jordiske skatte. Læs Bibelen, den alene kan lede dig til, at du samler dig skatte i Himlen.

Paulus var en lærd mand og havde desuden lært sig et håndværk og kunne være blevet meget velstående. Men muligheden til at blive rig lagde han bort og valgte at tjene Jesus i ydmyghed og ringhed. Jeg siger ikke, at vi skal gøre som han, men vi må søge Guds rige først af alt og have åbne øjne for, hvorledes vi i vor ringhed kan tjene ham på bedste måde. Så bestemmer han, om vi skal være rig eller fattig.

Vi må dagligt spørge os selv, om vi vel ikke er faldet ud af Bibelens lærdom og blevet vanekristne eller blevet lunkne i vor tro, så vor kærlighed til Jesus er forsvundet. At tjene Gud er ikke noget, vi får ordener eller anerkendelse for her på jorden. Se på Jesus, og se på disciplene og de første kristne. Blandt dem var der ikke mange rige og fornemme med fine ordener.

Paulus siger til korinterne: ”Mine elskede brødre! forbliv faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres arbejde ikke er forgæves i Herren.” 1. Kor. 15:58.

Er vi rige i Herrens gerning, er vi urokkelige. Tænker vi på, at en gerning for vor frelser aldrig er forgæves? Men vi er nødt til hele tiden at få foretaget revision. Og revisoren er Bibelen, som skal have lov at endevende hvert et område i vort liv for at se, om vort liv stemmer med Guds ord.

Den tro tjeners løn


Har vi valgt at tro på Jesus som Herre og frelser, kommer vi ikke for dommen. Jesus sagde: ”Sandelig, sandelig, siger jeg jer, den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, har et evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh. 5:24.

Men vore gerninger bliver prøvet og vurderet, om vi skal have løn for dem eller ikke. Paulus skriver: ” Dersom nogen på grundvolden bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, da skal enhvers arbejde blive åbenbaret; thi dagen skal gøre det klart, eftersom den åbenbares med ild, og hvordan enhvers arbejde er, skal ilden prøve. Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn; hvis ens arbejde bliver opbrændt, da skal han gå glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem ild.” 1. Kor. 3:12-15. Og i vers 8 står disse vigtige ord: ”Den, som planter, og den, som vander, er eet; men hver skal få sin egen løn i forhold til sit eget arbejde.”

Chr. Richardt skrev: I Herrens vingårds-svende,
de sidste med de første,
hvor er der mange ranker,
som efter næring tørste!
Der er så mange vildskud,
som ædle safter tære,
mangen gold og tørret kvist,
som druer kunne bære.
Der er så mange sjæle,
som mellem torne hildes,
der er så mange vunder,
som trænger til at stilles.

Der er så mange småfold,
som trænger til at støttes,
og så mange brudte bånd,
der trænger til at knyttes.

Har Herren ikke sat os til rankerne at passe og rakt os lugekniven i
Skriftens ord det hvasse og vist os livets kilde,
til tørre skud at kvæge, bragt
os kærlighedens bånd til brud og brist at læge?Skal vi få løn for tro tjeneste, må vi være ivrige arbejdere i Herrens vingård. Ingen kan sige, at de ikke har evner dertil. Der er arbejde til alle efter evne. Når unge mennesker trænger til et kærligt råd, ser vi det så? Eller er vi måske optaget af os selv. Og der er dem der sidder alene, og båber, at en eller anden vil komme på et lille besøg. Har vi vilje, har vi også tid, men har vi ingen vilje, har vi heller ingen tid. Der er overalt så mange ”tørre skud”, der trænger til at kvæges. Er vi da Herrens ”vandbærere” eller villige til at bruge ”lugekniven”, dersom dette er nødvendigt?”

Havde den mand, der solgte sin gård, haft en virkelig ven, han turde betro sig til, havde han måske søgt råd hos ham og den store tragedie ikke sket. Men der er ringe fællesskab også blandt kristne i dag. Og derfor må mange selv bære deres problemer.

Revision af vort liv


Gud vil gennem Bibelen gerne foretage en revision af vort liv og af vor opfattelser af, hvad der er ret i hans øjne. Men måske har vi for travlt og er bedrevidende i, at således gør man i den eller hin situation. Derfor er vi uden frugter og næstekærlighed og handler udfra alt det, der har værdi i det korte ”pust”, vi er her, og ikke efter hvad der har værdi set i evighedsperspektiv.

Gud siger til os i sit ord: Stop op og tænk på, hvad det er, jeg har sagt! Bibelen viser, at det koster uendelig dyrt at tro, at vi ved det hele, medens vi måske i virkeligheden er blinde og trænger til af Jesus at få ”øjensalve”.

Vi ser så let den lille ”splint” i vor næstes øje, medens den ”bjælke”, der er i vort eget, forbliver ubemærket men hindrer os i at se klart, hvad det er, Bibelen fortæller os.

Der er mængder af opgaver, der trænger til at blive gjort. Bliver de så det, eller har vi nok i vort eget lille område? Vi lukker øjnene og vil gerne tro, at opgaverne ikke er der – eller at vi ikke magter den. Men kan vi ikke andet, kan vi bære alting frem for Gud i bøn og bede ham sende vingårdsarbejdere, der kan og vil.

Det korte ”pust” her på jorden og den lange evighed! Vi må have byttet om på tingene, så evigheden får større betydning i vort liv, og det nuværende mindre. Evigheden består, men ”pustet” her forgår. Ligesom en pen, der føres hen over et stykke papir, sætter en streg, således er der en streg efter vort liv. Nogle har en streg, der længe efter viser den rette vej. Andre har sat streger, der viser i alle retninger og ikke er til nogen hjælp. Vi skal tænke efter, hvilken streg vi sætter efter os. Peger den mod evigheden? Eller peger den på os selv eller på et liv uden Gud.

Vi er måske ”plantet” et tørt sted, men Gud bringer gerne Åndens livgivende væde, dersom vi beder ham.

Er dit liv indviet til Jesus? Er du fyldt af hans kærligheds Ånd? Går velsignelsens strømme til andre gennem både din mund og din hånd? Levende vandstrømme, Frelser fra dig, flyde til tørstende sjæle ved mig. Din vil jeg være, kar til din ære, hvad du mig gav være helliget dig. Er dit liv indviet til Jesus? Er du tynget af synderes nød? Har du sagt dem, de ejer en frelser, som for dem led forsoningens død? Er dit liv indviet til Jesus? Kan det kendes, du vandrer med ham? Har du råbt til den døende verden: ”Der er liv, der er lys hos Guds Lam!” Men først da kan vi lyse for Jesus, når vort alt er lagt ned for hans fod. Vil du vinde ej hindre de andre, må du selv tvættes ren i hans blod. At være en Jesu efterfølger er mere end blot en livsstil. Det er at anerkende, at Jesus er vor Herre, og at vi er kaldet til at tjene ham helhjertet. Og det er at vælge værdien af den lange evighed frem for goderne i det korte ”pust”, vi er tildelt her i jordelivet.

Dersom vi altid havde set vort liv i dette perspektiv, var der sikkert meget, der var blevet gjort, og meget, der var forblevet ugjort. Vi kan aldrig retfærdiggøre os selv, men vi må gøre hvad vi kan for ikke at ”snavse” os til med syndens urenheder eller lade den herske i os. Vi må fremstille os for Gud i selverkendelsens prøve hver dag, og især, når noget tynger os. En sådan ”tyngde” kan være Ånden, der lader os føle hans bedrøvelse, dersom vi har valgt den lette vej i en eller anden situation, hvor vi burde have valgt en sværere, den smalle sti.

Vi er på vej gennem det korte ”pust” og må gøre som Paulus, glemme det, der er bagved, og række efter det, som er foran. Ja, jage efter at nå målet, som vi er kaldet til i Kristus Jesus.

Der er meget, der forsøger at fange os i en snare, så vi glemmer at se på målet for vor tro. De sværeste kampe er måske dem, vi skal igennem for at vinde over kødelige ønsker. Men de skal vindes, dersom vi vil være sammen med Jesus i den lange evighed.

Er dit liv indviet til Jesus?

Er du fyldt af hans kærligheds Ånd?

Går velsignelsens strømme til andre

gennem både din mund og din hånd?

Vi er nødt til svare på disse spørgsmål for at vi ved selverkendelse kan se, hvad der fylder os. Er det jag efter karriere, penge, prestige, et behageligt liv med os selv i centrum? Eller er det altid årvågen at være et redskab for Gud og rede til at lade velsignelsen fra Gud strømme ud til andre gennem os? Vi glemmer ofte disse vigtige ord: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte…Dette det første og største bud. Men et andet er ligeså stort. Du skal elske din næste som dig selv. Større end dette er intet andet bud.” Matt. 22:37-39.

Men hvor elsker vi dog os selv! Budet om næstekærlighed rammer hårdt, fordi det ligger os så nær, og fordi vi mere eller mindre altid er nær en næste. Gud tager ikke let på det, han har sagt. Han er årvågen over sit ord og følger os opmærksom i vor færden i den korte stund, vi er her på jorden.

Vi skal ikke være Guds tjenere af frygt for at gå fortabt, men fordi vi har taget imod hans frelse og hans retfærdighed og derfor elsker ham grænseløst. Gud har engle uden tal, der aldrig har syndet. Men han valgte os som sine nærmeste skabninger og viste os sin kærlighed ved at give sit liv som soning for vore synder. Synd mod Gud kan kun sones med blod, fordi livet er i blodet. Men han bar selv straffen for vor synd, fordi intet menneske kunne sone den.

Tanken på vort korte liv og den lange evighed må få os til at vælge. Den korte stund, vi er her på jorden, er en prøvetid og en valgets tid. Mange er så dåragtige, at de bruger denne tid på ”sæbebobler”, som kun er til syne en kort tid og derefter er borte. Men de vise må bruge livet til at være tro over lidet, thi da vil Herren vor Gud sætte os over meget.

”Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, som er bevaret i Himlene til jer, I, som ved Guds kraft bevares ved tro til en frelse, som er rede til at åbenbares i den sidste tid. Da skal I fryde jer, om I end nu en liden stund, hvis så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro - som er langt mere dyrebar end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild - må findes til ros og herlighed og ære i Jesu Kristi åbenbarelse. Ham, som I ikke har set og dog elsker. Ham, som I, skønt I nu ikke ser men tror, skulle fryde jer over med en uudsigelig og forherliget glæde, når I når målet for jeres tro, sjælenes frelse.” 1. Pet. 1:3-9.

”Der er endnu kun en såre liden stund, snart, snart, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.” Hebr. 10:37. Vi må se hen til denne stund og være årvågne for at være rede.

Fordeling af landet til Israels stammer under Messias kommende regering. De skal bygge huse og bebo dem, plante vingårde og nyde frugten af dem. De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn til en tidlig død. Før de kalder på Herren vil han svare dem (Es. 15:18-25.) Mange tror, at som tabernaklet og templet viste fremad til korset, vil der kommende tempel vise tilbage på Jesu forsoningsdød Hss Vi får det indtryk, at disse skemaer omfatter hele landet i endetiden. Men når vi læser 1. Mos. 15:18-21 og Es. 11:14-16 og 19:17-25, får vi et helt andet indtryk.



Klik på billederne for at forstørre dem.


Debat: Det korte - og det lange

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Assorteret

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation