Oversigt”For nyligt lyttede jeg til en prædiken med titlen falsk nåde, og jeg tænkte: Der må også kunne siges noget om ”falsk hellighed”. Så dette er mit forsøg på det.
Hellighed er et ord, som beskriver Guds karakter og natur. Blandt andre ting henviser det til, at Gud er ubegrænset ren. At være hellig betyder, at vi erfarer livet fra den Gud, som er ren. Men for bedre at kunne forstå og dermed opleve hellighed, må vi også forstå, hvad hellighed ikke er.
Den farisæiske tilgang
Nogle mennesker har en ydelses-baseret hellighed, som bygger på en tjekliste. De opregner de ting, de skal undgå, og de ting, de skal gøre. Det er en farisæisk metode som ikke fører os til sand hellighed.
Hvad er motivationen bag noget sådant? Det er frygt og ønsket om kontrol. At vandre med Gud ødelægger vores evne til at have kontrollen. Ikke at vi virkelig ville kunne lykkes med det, for kontrol er et bedrag. Kun Gud kan i sidste ende have kontrollen. Men vores længsel efter kontrol afslører, at vi kæmper med afgudsdyrkelse og den samme vanhellige ambition, som fandt sin vej ind i Lucifers hjerte og fik ham til at forsøge et mytteri imod Gud.
Vi ønsker at være hellige. Det er godt! Men hvis vi ikke opgiver vore egne forsøg på at opnå det, er det galt. Vi forsøger og forsøger, kun for at se vore gentagne og oprigtige forsøg blive mødt med nederlag. Hvor fører vores nederlag os hen? Det vil enten føre os til korset eller til regler.
Regler er menneskets erstatning for sand hellighed. Paulus advarer os i sit brev til kolosenserne mod menneskeskabte regler: Når I med Kristus er døde fra verdens magter, hvorfor underkaster I jer så påbud, som om I levede i verden: Tag ikke, smag ikke, rør ikke! alt sammen noget, der skal bruges og forgå, det er kun menneskers påbud og lære. Det går for at være visdom med selvvalgt gudsdyrkelse, falsk ydmyghed og skånselsløshed mod legemet, men det har ikke nogen værdi, det tjener kun til kødelig tilfredsstillelse. Kol.2,20-23.” Citat slut.
Vi ved, at Gud ønsker, vi skal leve rent. Så for at sikre renheden, laver vi os måske en regel i retning af: Jeg vil aldrig se en uren film! Eller andet, der kunne få os til at tro, vi derved bliver mere hellige.
Hvorfor ikke beskæftige dig med det, der er oventil? (Se Kol 3:2 og Fil 4:8.) Hvorfor ikke leve et liv, hvor du følger salmistens råd: Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge dine ord! Af hele mit hjerte søger jeg dig, led mig ikke vild fra dine befalinger. Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig. Sal 119:9-11.
Giver regler dig en større følelse af sikkerhed, vil jeg bede dig overveje, om du stoler mere på, at en en regel kan helliggøre dig, end på Jesus? Måske laver du en regel for dig selv om, hvor meget du skal bede eller læse i Bibelen hver dag. Og det er bestemt godt og bibelsk. Men husk, at farisæerne på Jesu tid også gjorde dette. Faktisk var en af de mest sigende ting, Jesus sagde om dem, at selvom de granskede skrifterne, blev Guds Ord ikke i dem, og derfor anerkendte de ikke Jesus som deres Messias. (Se Johs.5:37-43.)
Læs Guds Ord, for det er det vigtigste, du kan gøre for din åndelige vækst. Men bed Ånden om at vise dig, hvordan du skal læse (og bede). Du vil opdage, at han vil lede dig gennem perioder, hvor du gør det med stor disciplin og regelmæssighed. Og gennem andre perioder, hvor du beder og læser mere fleksibelt og spontant.
Pas på med ikke at lave en formel for din åndelige fremgang. Gud hader formler, fordi vi er tilbøjelige til at stole mere på dem end på ham. Gentagne fiaskoer med hensyn til at opnå sand hellighed er tegn på, at du forsøger at nå det i egen kraft. Kun Gud kan gøre et menneske helligt. Alle verdens resolutioner og kræfter kan ikke gøre det.
Gå tilbage til korset. Bekend din svaghed, din synd, dine gentagne forsøg og fiaskoer. Bekend din afhængighed af menneskeskabte regler og bed Ånden om at tilgive dig for at have din tryghed i regler. Bed ham hjælpe dig til kun at være afhængig af ham.
Vi må lære af Paulus, der sagde: Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Det er det, jeg slider og strider for med hans kraft, der virker mægtigt i mig. Kol 1:28-29.
Når vi holder os til Jesus Kristus, vil hans Ånd give os kraft til en hellig stræben. Hebræerbrevets forfatter taler om en kamp mod synden. Der bliver en kamp, når du overgiver dig til lydighed mod Gud. Før jeg blev en kristen, kæmpede jeg meget lidt. Jeg gjorde stort set, som det passede mig. Min samvittighed var følelsesløs og mit hjerte koldt. Nu, hvor jeg er en kristen, er mit hjerte blevet forvandlet. Jeg ønsker ikke at synde, og derfor er der en kamp. Det intime samfund med Jesus giver mig energi til at kæmpe den gode kamp med retfærdighedens våben. Det forsyner mig både med en indre motivation - at behage Kristus - og kraften til at stå imod, hvor begge dele før manglede i mit liv.
Lad os derfor, når vi taler om hellighed, undgå den falske udgave, som understreger regler, og lad os også undgå den falske nåde, som får os til at retfærdiggøre og undskylde syndig opførsel. Trods alt siger Titus i 2:11-12: Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden... Guds sande nåde vil ikke føre os til at bortforklare syndig opførsel. Sand hellighed og sand nåde følges altid ad, og for at modtage begge dele, må man have et løbende samfund med Yahshua Messias.
Du må lære at lade de mange synder bag dig, du bærer rundt på. Du bad om tilgivelse for dem for lang tid siden og har gjort det utallige gange derefter, men du føler dig stadig skyldig. Du trænger til at læse om LAMMETS blod, der fuldkommen renser. Men vi kan være delvise i vor anger over synden og rede til at synde igen. Da må der en ægte omvendelse til, som du kun får, dersom du kommer til Gud med dine synder og beder om tilgivelse og kraft til at vende dig fra dem. Dersom du virkelig ønsker og beder om, at synden ikke skal være din herre, får du Jesus Kristus til Herre, og et helt nyt liv begynder for dig.
En tro, der kun består i ord uden kraft, vil medføre, at du altid vil være en op-og-ned kristen. Følgende sang af Frank A Breck fortæller lidt om det:
Før var al min tro på Jesus
op og ned som havets båd.
Snart jeg troede, snart jeg tvivled,
steg i jubel, sank i gråd.
Dybe, stille, stærke fred,
dal fra Jesu hjerte ned!
Gør mig helt af verden træt,
men i Jesus glad og let!
dal fra Jesu hjerte ned!
Gør mig helt af verden træt,
men i Jesus glad og let!
Men jo mere nær han drog mig,
brast min lænke led for led.
Og da helt jeg gav mig over,
fik jeg sjælens dybe fred.
Alle trin, men et ad gangen,
alle dage, en for en,
leder han mig varsomt fremad
over alle skarpe sten.
Alle trin, men et ad gangen. Det er der, det går galt for mange, fordi de vil tage flere trin ad gangen. Og så snubler de, og til tider slår de sig hårdt og bliver bange for at tage nye skridt. Vent på vor frelser, thi han leder os altid varsomt fremad, så vi ikke mister fodfæstet.
Har du måske i utålmodighed lyttet til røster, der lover dig alt, men intet holder af alt det, der loves, må du standse op og vende om til den sande vej. Jesus Kristus siger, at han er vejen, sandheden og livet. Er det ham, du holder dig til, når du målet. Men er det en anden frelser, du følger, gør du det ikke. Prøv derfor ånderne, om de er fra Gud, før du stoler på dem.
Kong Saul var ønsket og krævet af folket som konge. Han blev salvet af Gud og fik en strålende start. Men ved sejren over amalekitterne gjorde han sig skyldig i ulydighed mod et bud, som Samuel havde givet ham fra Herren, og derfor blev han forkastet af Herren.
”Så siger Hærskarers Herre, Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da det stillede sig i vejen for det på vandringen op fra Ægypten. Drag derfor hen og slå Amalek og læg band på alt, hvad der tilhører dem; skån dem ikke, men dræb både mænd og kvinder, børn og diende, okser og far, kameler og æsler....Og Saul... tog kong Agag af Amalek levende til fange... og Saul… skånede... det bedste af småkvæget og hornkvæget, de fede velnærede dyr, alt det bedste; de ville ikke lægge band på dem, men alt det dårlige og værdiløse kvæg lagde de band på.” 1. Sam 15:3 , 7 og 9.
Oven i købet blev kong Saul en løgner. Da han efter hjemkomsten mødte Samuel, sagde han: ’Jeg har holdt Herrens befaling!” 15:13.
Derefter lagde han skylden for ulydigheden på folket ved at sige: ”Folket skånede det bedste af småkvæget og hornkvæget for at ofre det til Herren din Gud; på alt det andet derimod lagde vi band.” V. 15.
Nu sagde Saul: Din Gud! Han var altså klar over, Herren ikke længere var hans Gud.
Og i vers 20 endnu en løgn, idet Saul sagde: ”Jeg adlød Herrens røst...”
Dertil svarede Samuel: ”Mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod Herrens røst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtofre, og at adlyde er mere værd end vædderfedt; thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig…” V. 22-23.
Sådan er det gået mange, der kun er kommet til tro i ord uden kraft. De begyndte med at ville tjene den sande Gud. Men endte med at opsøge løgneånder – falsk forkyndelse.
Et stort udbud af løgneånder og falsk hellighed har fået indpas blandt kristne her i endetiden, som fører skarer af sted til afgrunden, medens de tror, de er på den rette vej.
I denne skare er bl.a. Alpha folket og tilhængere af de mange prædikanter, der sætter ”helbredelse før frelse”. De taler meget om helbredelse men intet eller mangelfuldt om frelsen.
Jeg er bedrøvet over at måtte skrive denne advarsel. Mange tror, at jeg derved vil tage noget fra dem, men tværtimod vil jeg pege på det, de enten har mistet eller er ved at miste, fordi løgneånder har fået en plads i deres liv, for om muligt at lukke deres øjne op for, hvilken vej de er ved at slå ind på.
Mister vi et holdepunkt, mister vi snart dem alle. Ser vi at noget er galt med os, skal vi gå til Skriften og finde de ord, der giver os kraft til at fortsætte.
Vi læser i 2. Kor 4:14: Vi ved, at han som oprejste Herren Jesus, han skal også oprejse os sammen med ham og føre os frem til sig sammen med jer.
2. Kor 5:1: Vi ved, at dersom vort jordiske hus, vort telt, rives ned, så har vi i Himmelen en bygning, som er af Gud, et evigt hus, som ikke er gjort med hænder.
Og i 1. Joh 5:13 : Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.
1. Joh 3:2 : Mine kære, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke blevet åbenbaret, hvad vi skal blive. Men vi ved, at når han åbenbarer sig, skal vi blive ham lig, for vi skal se ham, som han er.
Og Hebr 11:1: Troen er sikkerhed for det, som håbes, vished om ting, vi ikke ser.
Her ser vi, hvordan Skriften taler om vished. Vi ved, siger apostelen, vi skal blive oprejst på samme måde, som Herren Jesus blev oprejst. Vi ved, at han skal føre os frem til sig. Vi ved, at vi har et evigt hus, som er af Gud og som er vort. Vi ved, at vi har evigt liv, vi, som tror på Guds Søns navn. Vi ved, at vi skal blive ham lig og skal se ham, som han er.
Alt dette ved vi, siger Skriften. Det er vished og ikke noget usikkert.
Det er vigtig at søge troens vished. En vished om frelsen koples altid sammen med troen. Den, som ikke tror, kan aldrig have frelsens vished. Ingen uomvendte, hyklere eller navnkristne. Ingen, som bare har et ydre kendskab og et ydre forhold til kristendommen, kan få en sand frelsens vished.
Sandt og vist er der mange, som mener om sig selv, at de bliver frelst og komme til Himlen på den yderste dag og sige: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og drevet onde ånder ud ved dit navn, og gjort mange mægtige gerninger ved dit navn? Men da vil Guds Søn svare dem: Jeg har aldrig kendt jer. Gå bort fra mig, I, som gør uret! Matt 7:22-23.
Nogle tænker måske, at det eneste, som kræves for at blive frelst, er at tilhøre en kristen forsamling og leve så sømmelig og fint, man kan. Men det er en falsk vished, der bygger på bedrag. For de som tror, at de kan blive frelst på nogen anden måde end ved troen på Yahshua, Guds Søn, som døde for verdens synder, bedrager sig selv. De har ikke den sande tro. Og om der ikke er tro, findes der ikke troens vished; kun en kødelig og falsk sikkerhed. Ingen, som har en anden grund at bygge på end Jesus Kristus og hans fuldbragte frelse kan blive frelst.
Vi bekender med munden: Jeg tror… på syndernes forladelse. Men om vi ikke i vort hjerte tillægger mine synders forladelse, mangler der noget i vor tro.
Selv om der er meget, vi ikke forstår og begriber af Guds rige, er Gud på vor side, dersom vi vil gå hans vej. Og er Gud for mig, da ved jeg, at jeg skal blive frelst på den yderste dag.
Det er altså vigtigt at lære at skille mellem det, Gud udtrykkelig har åbenbaret i sit Ord, og det, han ikke har åbenbart. I Kristus har Gud åbenbart for os alt det, vi behøver for at vished om vor frelse. Men meget af sit hemmelige råd har han holdt skjult for os. Dette skal vi ikke gruble over, men nøje os med det, han har åbenbaret. For det er tilstrækkelig til vor frelse.
Det er ufattelige rige og herlige løfter, Gud har givet os i sit ord, for at vi skal være sikre på, at han vil holde sine løfter. Vi behøver ikke tvivle og leve i uro og usikkerhed, for han er trofast.
Også vor Herre Jesus Kristus selv kommer med store og rige løfter. Lad ikke hjertet blive grebet af angst! Tro på Gud og tro på mig! I min Faders hus er der mange rum. Var det ikke sådan, havde jeg sagt jer det. For jeg går bort for at gøre et sted rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort et sted rede for jer, vil jeg komme tilbage og tage jer til mig, for at I skal være der, hvor jeg er. Joh 14:1-3. Og han har lovet os en anden Trøster, Helligånden, som skal blive hos os for altid. (Joh 14:16.) Og lovet, at: Fordi jeg lever, skal I også leve. Joh 14:19.