Et frugtbart oliventræ i Guds hus

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 03/06-98



David siger: ”Jeg er som et frugtbart oliventræ i Guds hus Jeg stoler på Guds miskundhed i al evighed… jeg venter på dit navn, thi det navn er godt for dine hellige”, Sal 52:10-11 Oliventræet er opregnet blandt de velsignelser, som Israels folk ville finde i det lovede land, 5Moseb´8:7ff Om Israel læser vi: ”Et grønt oliventræ, skønt at skue”, så kaldte Herren dit navn…” Jer 11:16 Og Israel skal ”bugne af skud, som når et oliventræ står i pragt”, Hos 14:7 De to oliventræer i profeten Zakarias´ syn, 4:3,11-12, er et billede på to Herrens olie-salvede tjenere Og i Romerne 11:7 fremholder Paulus, at hedningerne (det vilde oliventræs grene) skal indpodes i det ægte oliventræ (Israel)

En artikel i Banner Ministries fik mig til at tænke over det åndelige oliventræs betydning. Men for at forstå det må vi sætte os ind i et oliventræs årscyklus.

I november, når vinterregnen begynder og olivenfrugterne er høstet, kommer der folk her og der fra for at samle resterende olivenfrugter. På dette tidspunkt er vagtmændene borte og træerne ubevogtede. Og til sidst, når vejret er værst, kommer de fattigste for at tage de frugter, der måtte være tilbage.

Uplejede og ubeskårne oliven


Det er naturligt at se på modsætningerne mellem de fuldmodne olivenfrugter, der er et billede på velsignelse, og efterhøsten, som af enhver må anvendes til eget formål og let kan blive til forbandelse.

Oliventræet er både nyttig til den daglige mad og en fryd for øjet Men træet er også stærkt Keruberne over nådestolen var gjort af oliventræ Det samme var dørene til det allerhelligste i Salomos tempel Og ligeså dørstolperne ved indgangen til tempelsalen (1. Kong 6:23 ,31 og 33) Medens de frugter, der bliver tilbage på grenene som en efterhøst men som er af langt dårligere kvalitet end de først høstede, er et billede på, at mange kristne ikke udnytter de gaver, Gud giver os i sit ord, og derfor ikke modnes til den sædvanlige indhøstningstid De er alle-mands eje Et billede på, at kristendom opbygget på andet end Bibelens ord kan blive til en useriøs lære, der kan tilpasses mange slags kristendom Sådanne oliven kan vokse op til et uplejet træ, der ikke bærer frugt, eller den kan blive plantet i en olivenlund, hvor det forsømmes, fordi det beskæres forkert eller slet ikke Det kan da få en yppig bladvækst men kun få eller slet ingen frugter, fordi bladvæksten tager al træets kraft

Kunne sådanne oliventræer tale, ville de sige: Her kommer ingen og beskærer os. Ingen frugter tynger vore grene. Vi får lov at gro og gøre, som vi vil! Det ligner et klart billede på menigheder, der har kastet al tugt af sig og tolker Guds ord, som det passer ind i deres selvbestaltede lære.

Efterlignende kristendom


Vi har i dag mange ”vildtvoksende” og ”uplejede” menigheder, der ikke modnes under Helligåndens blide vinde. Deres frugter bliver ikke modne til tiden. Deres evner til at bedømme er ikke bibelsk vel funderet. De går med på de værste vildfarelser, dersom der bringes noget, der ligner underholdning i stedet for oplæring i, hvad Ordet siger. Og derfor ledes de let vild

Den gode olie fra olivenfrugten leveres af olivenlundens ejer med et kvalitetsmærke som garanti for et første klasses produkt. Men desværre bliver nutidens åndelige efterlignende ”produkter” også mærket med et eller andet ”kvalitetsmærke”, som man kalder for kristendom. Men Jesus sagde: Se på frugterne! Det er på dem, vi skal se forskellen.

En efterlignende kristendom er populær hos mange, fordi de derved undgår en smertefuld ”beskæring”. Men bliver træet ikke beskåret og passet og plejet, som det skal, bærer det få eller ingen frugter. Al kraften anvendes til bladvækst, som kan se smuk og attråværdig ud. Men sådanne ”bladmennesker ” bærer ikke gode frugter, der er modnet under Åndens blide vinde og nådens sol. De berømmes for deres smukke fromhed, og man savner ikke den manglende frugt. Mange menighedsledere sjusker med ”beskæringen”, fordi de ikke selv er blevet oplært af Helligånden, der vidner om det, Jesus Kristus lærte.

Gud har ofte advaret os mod at vige fra hans ord og blive afhængige af andres meninger. Han har befalet os at ”våge og bede” og har advaret os mod at bygge på sand men istedet bygge på den solide klippe.

Jøderne samledes ikke om Jesus for at høre hans ord men for at se hans mange tegn og undere Og Jesus sagde til dem: ”Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro”, Joh 4:48 Jesus ønsker ikke en tro, der bygger på ”tegn og undere”, men alene at vi tror på ham på grund af hans levende ord

Rådspørg Herren


I 1. Sam 8:4-6 læser vi, at Israels ældste sagde til Samuel: ”Se, du er blevet gammel, og dine sønner vandrer ikke i dit spor…” Disse uduelige sønner var årsagen til, at de ældste i Israel i stedet ønskede en konge over sig Og det var det, der startede Israels alvorlige nedtur Samuel var bedrøvet over folkets krav, thi han var klar over det forkerte deri Men Gud sagde til ham: ”… det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres konge”, vers 7

Hvorfor var Samuels sønner blevet, som de var? Vi lader Ordsprogene svare. ”Viis søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd”, 13:1. ”Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring”, 1:8. ”Min søn, vogt mine ord, mine bud må du gemme hos dig… skriv dem på dit hjertes tavle”, 7:1-3. ”Herrens frygt er had til det onde”, 8:13. Der er altså to muligheder til sønnernes uduelighed. Enten lod Samuel ikke sine sønner blive oplært i den visdom, han selv ejede, og lærte dem at hade det onde. Eller også spottede og ringeagte sønnerne med vilje Samuels vejledning. Uanset hvad så ved vi, at folket i stedet for at rådspørge Herren på egen hånd valgte at forbigå Samuels sønner.

Mange efterhøsts-oliven er baggrunden til ubibelske vækkelser

I de sidste årtier er kurvefulde af ubevogtede, andenklasses oliven blevet spredt og har voldt stor skade på hele kristenheden og blevet en kilde til fordærv for den retmæssige ejer, vor Fader i Himlen ”Varedeklarationen” er falsk, og derfor tror mange, at ”olien” er af samme gode kvalitet som fra de gode ”frugter” At nævne alle de mange, der fører falsk lære og har startet ubibelske vækkelser, vil være for omfattende Men vi læser i 2. Krøn 36:16 , hvad der skete med Judas øverste, som havde løsrevet sig fra Herrens lederskab ”De spottede Guds sendebud, lod hånt om hans ord og gjorde sig lystige over hans profeter, indtil Herrens vrede mod hans folk tog til i den grad, at der ikke mere var lægedom”

Vi kan forestille os, at judæerne frygtede Babel og havde så travlt med at sætte folket op imod dette, tyranniske rige, at de glemte at søge Gud og omvende sig. De levede på en tro, der ikke var blevet beskåret for ufrugtbare grene. Enhver afgjorde selv, hvorledes de ville forstå Skrifterne. (Det er således, mange af de nye vækkelsesbevægelser er opstået.) Resultatet blev, at Herrens vrede tog til i den grad, at der ikke mere var lægedom for hans folk. Lad det være en advarsel for os.

I dag lader vi også hånt om Guds ord.

Læser vi 2. Krøn 36:14 , ser vi, at ”ligeledes gjorde Judas øverste og præsterne og folket sig skyldige i megen troløshed…” Alle vi, der kan huske tiden omkring 1948, ved at kristendommen da var anderledes seriøs og troen mere ren og ikke opblandet med ”hedningefolkets vederstyggeligheder” Fra dette årstal begyndte de kristne i større og større antal at bøje knæ for mange verdslige ting på en lang række områder Gud blev i mange henséender sat fra tronen Vi ville ”selv vælge vor konge” Der er kommet en så lang, modbydelig liste med overtrædelser af Guds ord til, at enhver, der ved, at Gud mener, hvad han siger, uundgåelig bliver forfærdet og uvægerlig spørge sig selv om, hvilke følger det vil få for vort land For Israel var der ikke længere lægedom Og følgen var, at Gud førte kaldæernes konge imod dem Han gik hårdt frem ”og ynkedes ikke over yngling eller jomfru, gammel eller olding” Jerusalems mure blev nedrevet, borgene og alt kostbart i dem blev opbrændt Og dem, sværdet levnede, blev ført som fanger til Babel (vers 17-20) Hvad vil der ske med Danmarks befolkning, dersom vi fortsat lader hånt om Guds ord?

David Wilkerson har flere gange skrevet om en kommende storm, som vil ødelægge og knuse lande og folk. Mange, der ikke har været nær så ugudelige i deres færd, som flertallet i vort land, har oplevet knusende kriser. Hvorfor skulle vi, der åbent viser ringeagt for alt helligt, så gå fri?

En del kristne går efter efterhøstens oliven fra de ubevogtede træer for at bruge dem til eget formål Sådanne kalder sig kristne men er i virkeligheden fjender af sand kristen tro Ved at se det spotter verden Guds navn (Romerne 2:24) Og som følge af olien fra disse ubevogtede træer kan vi i dag ”købe” kristendom til ”lavpris” Dvs kristendom uden omvendelse og uden at vende sig fra et liv i åben synd og vantro Skulle Gud ikke se og høre sådant og blot lade os køre videre på ugudelighedens vej uden at gribe ind? Mon ikke vi er nær det punkt, hvor der ikke mere er lægedom for vort folk og vort land?

Vi vil selv bestemme


Der er kommen megen fremmed lære ind i den kristne tro. Vi har hentet noget fra New Age. En stor del fra Den katolske Kirke. En del fra Østens religioner. Og fra verdens ånd er indført ligegyldighed og lysten til selv at bestemme i ethvert afgørende spørgsmål.

Har vi vort liv med Gud kært, er det på tide, at vi tager hans ord alvorligt. Vi har tiltaget os retten til selv at bestemme. Vi tav, da loven om kvindelige præster politisk blev vedtaget. Ligeledes at homofile par kan få kirkens velsignelse, og at homoseksuelle endog kan være præst. Og vi har affundet os med umoral og fri abort og en række andre uhyrligheder. Frygter vi da ikke Gud? Ved vi ikke, hvad han har sagt i sådanne spørgsmål? Vi kan ikke tillade os at ignorere Guds påbud. Det er uden betydning, om de er sagt af Paulus, Peter eller nogen anden af apostlene, thi de havde det fra Gud selv. Ignorerer vi disse påbud, sætter vi os selv på tronen og føler os værdige til at afgøre, hvad vi vil tro, og bærer derfor ikke frugter til Guds ære. Ingen kan mase sig på og påberåbe sig, at de hyppigt har sagt: Herre! Herre! Holder vi os ikke til Bibelen og hvert eneste af dens ord, vil Gud ikke kendes ved os. Enhver skal træffe sit eget valg. Mennesker kan vi bedrage men ikke Gud.

Judarigets tragedie?


I 2 Krøn 33:1-20 læser vi om kong Manassa, der var konge i hele 55 år, at han var en af de mest onde konger, der havde regeret i Juda Hans synderregister var meget langt Han forurenede Guds by og templet med sine afguder og brændte børn i Hinnoms dal til Moloks ære Han var en brutal morder Og han forledte Juda til synd (2 Kong 21:16) Josefus fortæller, at det var Manassa personlig, der beordrede de daglige børnemord Og traditionen fortæller, at han myrdede profeten Esajas ved at save ham i to stykker (se Hebr 11:37)

Da Manassa nægtede at lytte til Herrens advarsler, sendte Herren kongen fra Assyrien for med magt at tage Manassa med til Babylon, som var under assyrisk kontrol Kun i 2. Krøn 33:12-17 omtales, at Manassa, da han kom i svær nød, omvendte sig og gjorde, hvad han kunne for at få folket til at vende sig bort fra de afguder, han selv havde indført Vi ser i vers 17, hvordan et ”oliven”, der ikke er under Guds kontrol, kan forvolde stor skade ”Folket vedblev at ofre på offerhøjene, dog kun til Herren deres Gud” I teorien ofrede de til Gud, men at ofre til ham på offerhøjene var forbudt i loven

En sådan overtrædelse kunne Gud ikke tolerere. Men hans tålmodighed gjorde, at der for en tid var fred i landet (kap. 34-35). Men da den ugudelige Joahaz blev konge, lod Gud sin vrede bryde løs over Juda. Og gennem adskillige trængselsperioder kom landet frem til den tid, hvor de mange blev ført til Babylon som fanger gennem 70 år.

Hele denne korte gennemgang af en tidsperiode i Judas historie har meget at sige os. En del har sagt og skrevet, at Gud har advaret dem mod at bede imod det, der vil komme over landene, fordi det er ham, der sender det. En af dem, der tydeligst er kommet med denne advarsel, er David Wilkerson. I den tid, vi er inde i nu, beder mange om fred og Guds velsignelse over Danmark. Men ved vi, hvad der er Guds velsignelse for os? Juda vi dste det ikke og benyttede ikke den tid, Gud havde givet dem til helhjertet at søge ham.

Vi har i denne artikel læst om, hvorledes vi, ganske som Juda, har ændret på Guds bestemmelser Når han straffede sit folk for deres synder, som han gjorde hvorledes vil han da gøre med os, som synder endnu mere end Juda Beretningerne i Bibelen er nedskrevet, for at vi skal drage lære af det, der er sket indtil i dag (se Romerne 15:4 og 1. Kor 10:11)

Men drager vi lære? Omvender vi os fra vore overtrædelser? Søger vi Gud helhjertet? Eller får vi vor daglige, åndelige kost i efterhøsts-oliven, der ikke giver næring til det, vi behøver for at kunne være et ”frugtbart oliventræ i Guds hus.”

Juda og heller ikke Israel kendte deres besøgelsestid. Kender vi vores? Juda og Israel måtte høste det, de havde sået. Og det samme kommer vi til. Derfor skal vi heller ikke bede os fri for Guds tugt – hvor tung den end måtte blive. Men bede om nåde til helhjertet at tjene og adlyde ham.


Debat: Et frugtbart oliventræ i Guds hus

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Assorteret

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation