Politisk kristendom

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 05/11-98



Den utro ”hustrus” skøgeløn


Forlaget DRAGEN UT i Sverige fortæller om den omfattende, politiske kristendom i Sverige i dag, som ikke er anderledes her i Danmark. Og det medfører, at mange ateister indgår i de forskellige beslutningsprocesser i kristeligt regi. Den politiske overhøjhed overfor store dele af kristendommen, som den har at rette sig efter, medfører, at mange præster og menighedsforstandere kun er kristne af navn og gør alt, for at den sande gudsfrygt hverken skal ses eller mærkes for tydelig i deres menigheder.

DRAGEN UT skriver om den manglende økonomiske støtte til menighedens arbejde. Men at det er menighederne selv, der har vænnet folk til at forvente, at hjælpen kommer fra staten. Men når menigheder ser hen til andre end til Gud om hjælp, tager han sin velsignelse bort. Altså er det for en menighed at modtage politiske penge det samme som at modtage skøgeløn fra staten, eller hvor de nu kommer fra.

Vi behøver en kursændring og et systemskifte. Kristendommen kan ikke overleve, dersom den styres af verden. Og det bliver den i vidt omfang. Utrolig mange af menighedsrådsmedlemmerne i Folkekirken er valgt ind politisk og ikke for deres tros skyld. Og det præger ansættelser af præster og i det hele taget kirkens arbejde. Kan der komme noget godt ud af det?

Derfor har vi præster og forstandere, der lader sig skille og gifter sig igen indtil flere gange. Derfor godtager man homofile parforhold og homofile præster. Derfor tror mange i vor tid ikke på Bibelen som Guds inspirerede ord. Og således kan vi fortsætte.

Vor tids prædikanter læres op fra deres studietid til at tvivle på det, Gud har talt til os i sit ord, og lærer igen denne tvivl videre. Vi er inde i en ond cirkel, som går fra værre til værre, idet sådanne vantro forkyndere åbner for nye muligheder for politisk og vantro styring af kristendommen.

Og dem, der holder sig til Bibelens påbud om, at kvinder ikke må være præster eller menighedsledere, bliver af politiske og vantro årsager hindret i at søge højere stillinger eller kan miste deres embede, dersom de ikke følger de politisk vedtagne retningslinjer. Verdens meninger er i meget høj grad meningsdannende indenfor kirke og menigheder. Blæser ”vinden” fra en retning, for at verden vil opnå et formål, ja, så ”blæser” flertallet af de kristne blot med.

Dette er kun en lille del af alt det nedbrydende, der er kommet til i ”kristendommens” navn. ”Ukrudtet” er ved at kvæle Guds vingård, men kun få tør sige noget imod det. Og flertallet kan slet ikke se det.

”Drag ikke i fremmed åg med vantro! Thi hvilket fællesskab har retfærdighed med lovløshed? Og hvilket samfund har lyset med mørket?” 2. Kor 6:14

Paulus viser her, at kristne ikke skal drage i samme åg med vantro, fordi det altid vil være ødelæggende Gør vi det alligevel, kan vi ikke have ”Kristi åg” på os, som gør byrderne lette (Matt, 11:29-30) 2. Kor 6:14 er et nøglevers, hvor kristne instrueres om at adskille sig fra vantro, uretfærdighed, mørke og afguder Gud mener sit ord, som det er sagt, men spørgsmålet er, om vi gør det Ved at følge politisk kristendom er sporene så tydelige, som de kan være, på at vi ringeagter Guds ord Gud er konsekvent, når han siger noget til os, og forventer at vi også er det Det kan komme til at koste meget, men ved at gøre, som vi selv vil, koster det endnu mere Guds påbud er af kærlighed og omsorg for os Og lydighed mod ham tjener os bedst

Heller ikke i foretningsforbindelser må vi drage i ulige åg. Jeg læste fornylig om en kristen mand, der måtte være med i financielle ulovligheder, fordi hans fælle i forretningen havde godkendt en sådan transaktion. Der kan aldrig blive fred imellem Kristus og Satan eller være noget fællesskab. Det samme ser vi i mange ulykkelige ægteskaber med ulige ”åg”.

Gud tilintetgør den politiske kristendom


Der er mange ting der taler for, at vor tidsalder snart er ved at rinde ud. Alle ting vakler. Nogle har tørke, andre får for megen regn. Aktier er ikke sikre længere. Den, der var rig i går, kan være fattig i dag. Jordskælv og andre naturkatastrofer er stigende. Isbjergenes antal vokser stærkt og kan true Europas klima på længere sigt. Intet er sikkert mere af det, der er afhængig af mennesker og naturen.

Kun en ting er sikker, og det er, at Gud altid får det sidste ord. Det er ham, der har magten, riget og herligheden. Og snart sender han den afslutning, Bibelen taler så meget om. Da vil den politiske kristendom ikke hjælpe nogen. Og da vil mange i angst råbe til bjergene om at falde over dem og skjule dem, fordi de ikke er rede til Herrens store dag. Da kommer Herren Jesus igen i sin herlighed for at oprette sit rige. Og da vil alle afguder og de forkerte former for tro blive til intet.

Nogle tror ikke på Jesu snarlige genkomst. Men det samme sagde folkene om syndfloden, da de i 120 år så Noa bygge en båd langt inde på det tørre land. Dag efter dag udeblev regnen og alt var, som det plejede at være. Ganske som i dag. Men regnen kom, og det blev, som Gud havde forudsagt. Også nu vil alt det ske, som Gud har sagt. Der kommer en vredestid fra Gud, hvor han gør op med vantro og politisk kristendom. Folk vil blive stillet overfor hans domme, og den ene forfærdelighed efter den anden vil ramme de ikke-troende, som vi ser i Joh. Åb. Ingen kan påpege blot en eneste gang gennem hele Bibelens historie, hvor Gud ikke har holdt sit ord. Hans dom kan udsættes som i Nineves tilfælde, men den kom. Og den vil også komme over vor tid.

I stort antal frygter kristne ikke længere Gud. Der laves om på hans ord. Man lader politik stå over hans klare påbud. Eller man holder sig end ikke tilbage for at gøre ”grin” med Guds klare udsagn, som tilfældet var i Uppsala domkirke fornylig. Og således er det også her i landet med mange ting. Men en dag siger Gud: Nu er det nok!

Der er i høj grad nogle i vor tids kristendom, der holder fast ved ”Bileams lære” Han lærte Israels mænd utugt med hedenske kvinder Aldrig har der været så megen utugt blandt kristne som i dag Og der er nogle, som holder fast ved nikolaiternes lære {Al fremmed lære, som er åndelig utugt, der i hobetal strømmer ind i kristendommen og får lov at blive der} Hør, hvad Herren Jesus siger: ”Omvend dig! Ellers kommer jeg over dig, og jeg vil kæmpe imod dig med min munds sværd”, Åb 2:16 Herren skabte alt blot ved sin munds ord Og han vil tilsidst dømme os alle ved sit ord Og dog vover vi at byde Herren en politisk og en liberal kristendom og at lade homo-præster figurere som hans tjenere Hvilken bespottelse! Da Israel på samme måde viste Herren deres ringeagt, gik det Israel dårligt Og det vil gå vor tids politiske og vantro ”kristne” på samme måde Gud er ikke blevet en anden Lad os af hjertet vende om til Herren

Måtte sande kristne ikke står ledige i Herrens vingård men virke, sålænge det er tid. ”Vingårdsjorden” bliver stadig mere hård og vanskelig at arbejde i. Og der kommer snart en tid, hvor det ikke længere kan lade sig gøre. Arbejd, før natten kommer. Arbejd, mens det er dag.

* * * * *

”Den, som siger: ”Jeg har lært ham at kende”, Og ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham”, 1 Joh 2:4

Fra Gud kommer alle gode gaver, både til sjæl, ånd og legeme. Han giver os evner til at tjene ham og midler til at fremme hans arbejde. Bestandig er vi sat på prøve, om vi vil grave vore betroede talenter ned eller lade dem arbejde for Herren. Vor næste er ham/hende, som vi ser er på vej mod en evig dom, fordi ingen har fortalt, at der er er evig frelse ved at vende sig til Jesus og tage imod ham som frelser.

Guds bud til os er at fortælle om hans frelse og at lære alle at holde alt det, Jesus har befalet. Da vil han være med os alle dage indtil verdens ende.

Den, som blot er en ”hører” og ikke en Ordets ”gører”, bedrager sig selv ”Thi hvis nogen er Ordets hører og ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit ansigt i et spejl Når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningernes gører, han skal være salig i sin gerning”, Jak 1:23-25

Var der ingen, der havde skrevet og talt om Guds rige til os, var vi ikke blevet frelste. Og hvor var vi da på vej hen? I dag er der mange, der, som vi engang, er uvidende og trænger til at høre om Jesus.

Paulus stiller dette spørgsmål: ”Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? Og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, der prædiker?” Romerne 10:14

Gud gav det bedste – sin elskede Søn – fordi han ville, at den tabte menneskehed skulle have mulighed for at vende tilbage som hans elskede børn. Mange har givet deres liv for at udbringe dette budskab. Hvad gør vi? Sidder vi blot og glæder os over, at vi har det godt og kender Guds frelse, og så lader de store menneskeskarer gå videre mod en evig fortabelse under Guds vrede? Hvad vil vi svare Gud, når han spørger: Har du ikke læst, at den, som siger: ”Jeg har lært ham at kende”, og ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham”?

Vi hører sædvanligvis om Gud som den, der rækker sin hånd ud mod os, og som altid giver og giver Men han siger også i lignelsen om de betroede talenter, at vi ikke må grave hans gaver ned {lader dem være uvirksomme}men skal anvende dem Og Jesus siger: ”I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer”, Joh 15:14 Og vi læser i lignelsen om vingården, at Jesus spørger: ”Hvorfor står I ledige her hele dagen?” Matt 20:6 Spørg straks Gud om, hvor i hans vingård du kan arbejde Han forventer, at ingen er uvirksomme i hans rige

HSS


Debat: Politisk kristendom

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Assorteret

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation