OversigtMit hjerte er ved at eksplodere af længsel efter Gud den almægtiges nærvær. Mine øjne fyldes med tårer og mit hjerte råber ”KOM SNART JESUS”.
Jesus er min mægtige Frelser og Herre og alligevel min bedste og mest vidunderlige ven, som kender mig bedre end jeg selv. Han er den, som frelste mig fra Satans greb og den evige dom. Han renser og tilgiver mig gang på gang, når jeg på mine knæ, igen, beder om tilgivelse, for mit kolde hjerte og min uforstandige fremfærd.
Livet er en hård proces, hvor man kæmper den hårdeste kamp der findes. Nogle gange ville det være nemmere at dø. Men Jesus er der altid, trofast og inderlig i sin kærlighed til os.
Jeg skammer mig over, at jeg igen og igen forbryder mig mod universets Skaber, min Frelser, og jeg skammer mig over, at mine brødre og søstre i Herren, med jokes og et overbærende smil på læberne, fornærmer, og gør Ham til grin, som holder alt liv i sine hænder. Gav Gud i himmelen slip på denne verden i vrede, ville alt liv på meget kort tid gå tabt.
Jeg har meget svært ved at håndtere at finde kærlighed til mennesker, der åbent uden at skammes, med blasfemi og latterliggørelse af Herren Jesus Kristus, joker og ødelægger ærbødigheden for universets Konge. Selvom jeg med al min magt prøver at tøjle min tunge, ved jeg, at jeg ikke altid er en velduft for Herren, hvilket giver mig en kamp i respekten omkring mig selv.
Men i denne tid, er mit hjerte fyldt med sørgmodighed over, at læse og se alle de mennesker som latterliggører Jesus. Derfor er jeg, trods min egen synd, som jeg dagligt må ligge ved korsets fod, og modtage nåde for, nået dertil, hvor jeg vil skrive lidt om emnet.
Føler du dig anklaget af denne artikel, er det meningen, såvel som jeg anklager mig selv. Lad denne anklage være en opmuntring til, at bære dine afskyelige handlinger til korset og tage kampen op imod din tunge og dine ukærlige adfærd.
Når man læser Bibelen, ser man tydeligt at Gud vil, at vi skal veje vore ord og ikke lade strømmen af ord flyde uden omtanke.
”Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.” (Matt 6:7)
Vi er vant til i dag, at jargonen skal være kæk og spækket med understregende fyldord. Jo flere verber og længere sætninger vi præsterer, jo mere frydes og glædes vore medmennesker over vores talegaver.
Men sådan er Gud ikke. Bibelen lærer os ærbødighed, som for manges vedkommende tilskrives gammeldags tale. Men det er ikke sandt. Hvordan vover vi, at bable vore bønner ud til Gud? Hvordan vover vi at bruge Hans navn i joke-sammenhænge? Hvordan vover vi at være kække og smarte i munden, over for kongernes Konge og herrernes Herre? – Fordi vi ikke har forstået hvor stor en person vi har med at gøre.
Vi kan sagtens finde et andet ordforråd frem, når vi taler med jordiske konger eller dronninger – eller bare rige mennesker i almindelighed. Hvor meget mere skulle vi så ikke lære, at tale og handle respektabelt, når Gud den Almægtige kender hvert et skridt, hvert et ord og hver en gerning vi foretager os.
Gud advarer os om denne livsstil. Han siger: ”Du lader munden løbe med ondskab og spænder tungen for bedragets vogn. Der sidder du og bagtaler din bror, sætter skamplet på en søn af din mor. Sådan gør du, skulle jeg så tie? Tænker du dig, at jeg er som du? Nej, jeg lægger min anklage frem for dig. Forstå det dog, I som glemmer Gud, ellers sønderriver jeg jer, uden at nogen kan redde. Den, der bringer takoffer, ærer mig, ham lader jeg se Guds frelse.” (Sl. 50:19-23)
”Lad ikke din mund løbe og dit hjerte forhaste sig med at fremføre dine ord for Gud, for Gud er i himlen, og du er på jorden! Derfor skal dine ord være få, for drømmen kommer med stor plage, tåbens røst med mange ord.” (Præd 5:1-2)
Gud lader sig ikke spotte. Han tillader ingen at krænke Hans ære. Er du en kæk frisindet person, så randsag dig hjerte og mærk efter om du stadig elsker Herren.
Vend om fra denne livsstil. Jeg ved den er morsom og enorm tiltrækkende. Men det er den kun for kødet, og kæmper du ikke den samme kamp som jeg, har du et problem. Faktisk er det et positivt tegn på åndeligt liv, at du er i strid og kamp med dig selv. Det er din ånd der strider mod kødet. Det betyder du er på rette vej.
Kan du læse dette, og ignorere Helligåndens alvor i dette, må du med din egen vilje sætte dig på knæ foran korset, og bede Jesus inderligt om tilgivelse og nåde – endnu engang. Lad ikke stolthed og personlig veltilfredshed narre denne handling fra dig.
Verden i dag lærer ud fra en humanistisk ånd, at vi, for at komme i balance med os selv og finde den selvrespekt der skal være til, for at eksistere, må acceptere hvem vi er og hvad vi er. Men det er en løgn fra helvede. En satanisk forståelse, der lærer os og driver og længere og længere ud i syndens bedrag.
Husk på hvordan Paulus var: ”Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.” (1. Kor 9:27)
Paulus opfattede sit legeme som sin fjende og tvang det ind i slaveri under ånden, så det ikke var kødet men ånden der var ledende.
Jeg afskyer mit kød. Jo mere jeg igennem Ordet og bøn nærmer mig min himmelske Fader, jo mere ville jeg ønske, jeg kunne blive fri for dette kødets byrde. Gid jeg kunne give slip på denne syndige natur. Jeg ville miste ubeskriveligt mange kilo, hvis jeg kunne tage denne kødelige dragt af.
Men en dag, vil det enorme værk, som Jesus gjorde på Golgata vise sig som endeligt. Vi vil blive iført et herlighedslegeme, og møde Jesus i skyen. Hvor jeg dog glæder mig, af hele mit hjerte.
Men nu er situationen den, at vi igen og igen må kæmpe kampen. Og giver vi op og efter for syndens natur, vil Gud vende sit ansigt fra os. Han siger: ”Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!” (Es 1:1517)
Jeg vil vise dig nogle af de ting, som har fyldt mit hjerte med sorg og vrede. Det kan godt være, at det for dig er en – ”nåeh ja, ikke andet” oplevelse. Men for mig er det en torn, en grund til raseri. Og jeg ved, at Guds vrede og nidkærhed er ubeskrivelig større end det, jeg lille menneske kan frembringe.
Jeg har set sider på Internet i foras osv., og vil give et par eksempler. Og lad mig understrege ”Jeg er ikke for disse eksempler. Jeg tager skarpt afstand fra dem!”
Kik på disse sider og lad Helligånden tale til dit hjerte imens.
http://www.kmfp.dk/
http://www.herregud.com/
http://youthchurch.dk/index.php?PageID=15&EntryID=157
”Gud er for sej til at tygge paa, men man kan bruge ham som en saal, han bliver aldrig tynd slidt ( trommehvirvel tada)”
Jeg ved ikke med dig, men jeg kan absolut ikke acceptere sådanne udtalelser. Jeg tror det er skrevet af et ungt menneske, som er indsyltet i dagens trendye personligheder. Det er jo på mode og trendy at kaste sig ud i større og mere vovede synder, så chokeffekten overvælder omgangskredsen, med forbavselse udtrykt i latter.
Sådan var det også på Noas dage, da Gud ville have udslettet alt liv på jorden, hvis det ikke var for en ”gammeldags” mand, og hans familie, som stadig holdte fast på respekten og ærbødigheden for Guds love og regler. På grund af lydige Noa, er vi her endnu!
Et andet eksempel, som man måske bare kan ryste på hovedet og grine af, er sandal skandalen, som Kvickly lancerede for leden.
Måske kunne man undskylde sig med at bilde sig ind, det kun er et billede. ”Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.” (Gal 6:7-8)
Gud benytter sig af symboler. F.eks. nadveren, som er et symbol på Kristi legeme og blod. Det er kun et brød og noget vin. Lad os spise os mætte og drikke os fulde, det er jo kun mad. ”Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.” (1. Kor 11:27-29)
Gud er alvorlig og nidkær. Lad os derfor irettesætte hinanden så vi lærer Herrens dybder, der er kilden til visdom og redningen fra evig fortabelse.
Kære læser. Denne artikel kan virke fordømmende og ukærlig. Men vi må være dømmende og fordømme kødet. Vi må lade os beskære, så vi kan blive frugtbare i Herrens vingård. Lad dig bøje og lad dig knække, så du kan blive en velduft for Herren!