Forført af løgneånder

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 15/09-02


Udskriv
Oversigt


Kong Saul var ønsket og krævet af folket som konge. Han blev salvet af Gud og fik en strålende start. Men ved sejren over amalekitterne gjorde han sig imidlertid skyldig i ulydighed mod et bud, som Samuel gav ham fra Herren, og blev derfor forkastet af Herren.

”Så siger Hærskarers Herre, Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da det stillede sig i vejen for det på vandringen op fra Ægypten. Drag derfor hen og slå Amalek og læg band på alt, hvad der tilhører dem; skån dem ikke, men dræb både mænd og kvinder, børn og diende, okser og far, kameler og æsler....Og Saul ... tog kong Agag af Amalek levende til fange... og Saul… skånede... det bedste af småkvæget og hornkvæget, de fede velnærede dyr, alt det bedste; de ville ikke lægge band på dem, men alt det dårlige og værdiløse kvæg lagde de band på.” 1. Sam 15:3 ,7 og 9.

Dertil blev kong Saul en løgner. Da han efter hjem­komsten mødte Samuel, sagde han: ’Herren velsigne dig! Jeg har holdt Herrens befaling!” 15:13.

Ovenikøbet lagde han skylden for ulydigheden på folket ved at sige: ”Folket skånede det bedste af småkvæget og hornkvæget for at ofre det til Herren din Gud; på alt det andet derimod lagde vi band.” V. 15.

Han sagde: ”Din Gud! Han var altså klar over, Herren ikke længere var hans Gud.

Og i vers 20 endnu en løgn, idet Saul sagde: ”Jeg adlød Herrens røst...”

Dertil svarede Samuel: ”Mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod Herrens røst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtofre, og at adlyde er mere værd end vædderfedt; thi gen­stridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afguds­brøde. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han for­kastet dig…” V. 22-23.

Sidste del af Sauls tid som konge blev dyster og ulykkelig, idet han som omtalt ikke adlød Herren i krigen mod amalekitterne og også senere var ulydig imod Gud. Han kom ligeledes til at lide af sygelig mistænksomhed (jf, 1. Sam 22:7-8) , som flere gange var tæt på at få ham til at begå endog alvorlige forbrydelser. (Se for eks. 1. Sam 22:7-8 , 23:19-23 og 24:3.)

Men mod slutningen af sit liv på et tidspunkt, hvor både han selv og hele Israel vidste, han var forkastet af Herren, samlede Saul en hær for at gå i krig mod filisterne. Men han var usikker på, hvorledes denne krig ville gå, fordi han ikke længere havde Herren, Israels Gud, med sig. Og fordi Gud ikke længere på nogen måde ville svare ham. Da traf han en farlig beslutning, som vi skal læse om i det næste afsnit.

Var det Samuel, Saul så hos spåkvinden?


Vi læser i 1. Sam 28:3 , at ”de, som manede døde frem, og de, som indlod sig med spiritisme, havde Saul drevet bort fra landet.”

Da Samuel var død, samlede filisterne sig mod Israel. Og Saul søgte råd hos Herren, som Samuel også altid havde gjort. ”Men Herren svarede ham ikke”, v. 6. Da søgte han til sidst om natten til en spåkvinde, som endnu var tilbage i Israel. Saul gjorde sig ukendelig og rejste til Endor og bad hende mane en mand frem, som han ville nævne for hende. Hun var bange, fordi hun vidste, at kong Saul havde forbudt denne praksis, og det kunne koste hende livet, dersom hun gjorde det. (Dette forbud var efter Guds lov, idet han strengt havde forbudt Israel at have noget at gøre med spådomskunst, trolddom, hekseri, medier, spiritisme eller nogen, der kunne sætte dem i forbindelse med de døde. (5. Mos 18:10-14.)

Men Saul tilsvor kvinden ved Herren, at der intet skulle lægges hende til last i denne sag, v. 10. Læg mærke til det store skridt i Sauls frafald. Han havde det overmod at bruge Herrens navn til at sværge, at der intet skulle ske kvinden, selv om hun begik synd imod Herrens bud.

Spåkvinden i Endor var det, vi i dag ville kalde et medium. I 1. Sam 28:12 står, at da kvinden så Samuel (en bedragerisk materialisation forestillende Samuel), råbte hun: ”Du er jo Saul!” Hvorledes kunne hun vide det, hvis ikke det var den fremmanede ånd, der afslørede det for hende? Saul havde jo gjort sig ukendelig.

I vers 15 læser vi, at ånden, der forestillede Samuel, sagde. ”Hvorfor har du forstyrret mig og kaldt mig frem?” Og videre læser vi, at ” Saul svarede: ”Filistrene angriber mig, og Gud har forladt mig; han svarer mig ikke længere hverken ved profeter eller ved drømme.” Og dernæst læser vi et budskab, som Herren må have givet denne ånd, ganske som han gjorde i 2. Krøn 18:19-22. Læg igen mærke til i 1.Sam. 28:17, at ånden ikke sagde noget nyt. Det var det samme, som Herren havde sagt til Saul gennem Samuel i 1.Sam. 15:28.

Vi vil se på nogle ting der beviser, at det ikke var Samuel, Saul så


Gud ville ikke svare Saul,… thi han havde forladt ham og taget Helligånden fra ham på grund af hans synd. (1.Sam.28:6, 15-16, 15:26 og især 1. Krøn 10:13-14 -) Når Gud havde afvist at svare ham på nogle af de legale måder, er det en umulighed, at han ville svare på en måde, han selv havde forbudt?

Det er tydeligt ud fra 1. Sam 28:7 , at Saul vidste, at Herren ikke ville svare ham, og at han kun kunne få den ønskede viden fra en ånd. Og i vers 8 læser vi om hans direkte krav til kvinden om at spå ham ved et medium.

Samtaler med de døde er samtaler med ånder, der imiterer de afdøde. (V. 7-19 og 5.Moseb. 18:10-12.) Og i 1. Krøn 10:13 står der direkte, som vi så før, at Saul døde, fordi han havde rådspurgt en ånd for at få et råd.”

Deraf ser vi tydeligt, at det var en ånd, der foregav at være Samuel. En ånd, der havde kendskab til både Samuel og Saul og til, hvad der var foregået. Sådan en dæmon kan også komme med forudsigelser, der kan komme til at i opfyldelse. (5.Moseb. 13:1.) Og vi læser i Es 8:19-20 : ”Når de siger til jer: Søg dem, som fremmaner de døde og spiritistene, som hvisker og mumler! skal ikke da et folk søge sin Gud? Skal de søge de døde for de levende? Til loven (toraen) og til vidnesbyrdet! Hvis ikke de taler som dette ord, får de aldrig set morgenrøden.” Altså skal dem, der ikke holder sig til Skrifterne, aldrig se den herlige, evighedens mor­genrøde.

Dæmonen, der udgav sig for at være Samuel, afslørede sig selv ved at sige: ”... I morgen skal du og dine sønner være hos mig”. 1. Sam 28:19. King James. Samuel var i Abrahams skød, og det var ikke dertil, Saul kom, men derimod til domsafdelingen i dødsriget.

Saul havde ønsket at få svar fra en ånd og fik sit ønske opfyldt. Og i 1. Krøn 10:8-13 læser vi: ”Dagen efter, da filisterne kom for at plyndre de døde, fandt de Saul og hans sønner, som lå faldne på Gilboas bjerge. De klædte ham af og tog hans hovede og rustning, og så sendte de bud udover hele filisternes land for at gøre nyheden kendt for deres afguder og blandt folket. Så lagde de hans rustning i deres guders hus, og de hængte hans hovedskal op i Dagons hus…. Sådan døde Saul, fordi han optrådte svigefuldt mod Herren, fordi han ikke holdt Herrens ord, og også fordi han adspurgte en ånde­maner for at få et råd.”

Jesus lærte, at det er umuligt for mennesker at kommunikere med en afdød. (Luk 16:26-31.) Vi må ikke lade os forvirre af beretningen om Moses og Elias på forklarelsens bjerg. Moses var den, der formidlede Guds lov til folket og som førte Israel ud fra Ægyptens trældom og ledte dem gennem ørkenen til grænsen ind til Kana´an. Og Elias var den berømte profet, der med nidkærhed stod imod afgudsdyrkelsen. Det var dem, der som to sejrende talte med Jesus, som selv mødte Guds Søn i noget af sin herlighed og ikke som Menneskesønnen, der havde afklædt sig sin guddomsherlighed for at vandre mellem mennesker.

Ikke mindst i dag med alle dens forførelser har vi brug for at vide, at ånder fra Satans rige er virksomme løgneånder, der bringer mennesker i kødelig ophøjethed, som kan nærme sig en trancetilstand eller endog kan give satanisk helbredelse.

Vi kan let som Saul falde i et sådant, åndeligt bedrag, dersom vi ikke holder os nær til Gud og tager hans advarsler meget alvorlig. For eks. er det ikke sjældent, at en ånd forsøger at opnå kontakt, når en kær ven er død, og foregive at det er den afdøde ven, der giver sig til kende.

Efterligning af sand, åndelig autoritet er det, Bibelen kalder trolddom (wichcraft). Og dem, som er kaldet til sand åndelig autoritet, bliver ofte fristet til at bruge en sådan djævelsk kraft. Men det kan blive begyndelsen til fald og forårsage, at sådanne havner i de stærkeste former for trældom og åndelig forførelse.

Selvophøjelse leder til frafald


Holder vi os ikke nøje til Bibelen, ender det let med, at vi krydser over linjen mellem det, der kommer fra Gud, og det, der kommer fra Djævelen.

Det vil sige, at søger vi åndelige gaver ud fra selviske motiver, er vi på samme vej som kong Saul. Jesus sagde: ”Den, som taler udfra sig selv, vil selv tage æren. Men den, som vil give æren til ham (Gud), som har sendt ham, han er sandfærdig, og i ham er der ingen uretfærdighed.” Joh 7:18.

Alt det, som vi kan vinde gennem selvophøjelse, vil en dag blive en snare for os. Det vil blive en snublesten for vor mulighed til at vandre i den tjeneste, som vi er kaldet til, og vil holde os borte fra at vandre i den sande autoritet, som kun Gud kan give os. At ringeagte Bibelens autoritet er vejen til frafald.

Kong Saul faldt for fristelsen til at tro noget om sig selv. Og det var det, der skridt for skridt ledte ham til fald. Saul blev overmodig, Gud havde jo valgt ham til konge og hjulpet ham. Men Gud prøvede Saul ved at lade ham vente på Samuel, der skulle bringe et offer til Herren. Da Samuel ikke kom, blev Saul overmodig og sagde: ”Kom hid til mig med brændoffer og fredsoffer!” Og han frem­bar brændofferet.” 1. Sam 13:9. Denne ulydighed førte til frafald fra Herren. Og mange har gjort samme fejl og er blevet frafaldne, fordi de var ulydige mod Guds ord og ikke havde vilje til at bekende deres synd for Gud og få hans tilgivelse.

”Genstridighed er ikke bedre end trolddoms-synd, og trods er som afgudsdyrkelse.” 1. Sam 15:23. Det var Sauls genstridighed, der ledte ham ind i, at han til slut søgte til en spåkvinde. Må Gud bevare os for genstridighed, når han taler sit ord til os.

Trolddom, og herunder hører spiritisme, er en kødets gerning (Gal 5:19-20) og begyndelsen på vejen til at blive dæmoners træl. Det er nemlig oprør mod Helligånden. Og det tomrum der opstår, når Helligånden ikke får lov at virke i os, forårsager, at vi ved forførelse bliver modtagelig for kræfter udenom Herren. Saul begyndte godt og adlød Guds bud om at dræbe alle, der var medium for bedrageriske ånder. Men da han selv kom i vanskeligheder, fordi han havde forladt Gud, opsøgte han en sådan.

Læg mærke til, hvor ofte der står om kong David, at han rådspurgte Herren. For eks.: ”Skal jeg sætte efter denne røverflok? Kan jeg indhente dem?” Herren svarede: Sæt efter den! Du skal nå den igen, og du skal frelse fangerne!” 1.Sam. 30:8. (Se for eks. også 23:2 og 2. Sam 5:19.)

Kan vi tjene både Gud og en fremmed ånd?


Nej! det kan ikke lade sig gøre. ”Ingen kan tjene to herrer, han vil… enten holde sig til den ene og ringeagte den anden.” Matt 6:24. En kristen er ikke længere sin egen herre men må adlyde Gud og tjene ham alene.

Som vi allerede har gennemgået, kan de døde ikke tale til os og kan ikke hjælpe os på nogen måde. Vi må derfor afvise den katolske lære om helgener, der kommer mennesker til hjælp. Og Bibelen advarer os om, at Satan til tider kan komme til os som en lysets engel. (2. Kor 11:14.) Og han kan også komme i en menneskes skikkelse, som vi har kendt før dets død. Det gælder dog ikke for kristne, der lever et liv i nær kontakt med Gud.

Gud har altså forbudt os at konsultere eller have noget at gøre med afdødes ånder (3.Moseb. 19:31 og 20:6, 5.Moseb. 18:10-11 og Es 8:19-20) , fordi det er dæmoner, der foregiver at være disses ånder.

Vi læser i 2. Kong 17:40-42 om, hvorfor det gik Israels folk som det gjorde: ”De ville ikke høre men fulgte deres tidligere skikke. Disse folkeslag frygtede Herren, men alligevel dyrkede de deres udskårne gudebilleder. Også deres børn og deres børnebøn har fortsat med at gøre som deres fædre, helt til denne dag.”

På Luthers tid var der ud fra Den romerske katolske Kirke en stor handel med afladsbreve, der skulle kunne købe folk fri fra følgerne af synd. Og mange troede på denne løgn. Men i dag har bedraget en endnu større udstrækning. Tetzels bedrag, der stod for at skaffe penge til Den katolske Kirkes kasse ved afladsbreve, var ingenting imod den svindel, der i dag foregår i Guds navn for at presse penge ud af folks lommer.

Det er i dag moderne at holde ”helbredelsemøder” med ”helbredere”, der fortæller, at det er ved Guds kraft de helbreder. Men vær på vagt, det var netop sådanne, Jesus advarede imod: ”Mange skal sige til mig på hin dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?” Og da vil jeg sige dem rent ud: ”Jeg har aldrig kendt jer, vig bort fra mig, I som øver uret”. Matt 7: 22-23. Det var altså ikke ved Guds hellige navn, de helbredte, men ved en dæmons. Og formålet med ”helbredelser” fra løgneånder er at få mennesker til at tro på løgnen og ikke på Herrens sande ord. (Se 1. Tim 4:1.)

Der er kun en eneste måde, vi kan afgøre på, om det der sker, er fra Gud eller fra den store bedrager. Og det er ved nøje at sammenligne hændelserne med Guds ord. Og ikke blot hændelserne men i endnu højere grad de personers liv, som udfører helbredelser og mirakler. (Jf. Matt. 7:21-23, 2. Tess. 2:9 og Åb 13:13-15.)

Jesus helbredte mange mennesker men befalede, at de ikke skulle gå rundt og fortælle andre om det. Det var for at denne tjeneste ikke måtte overskygge den, det var at lede mennesker til omvendelse og frelse. Når Jesus helbredte syge mennesker, gav lamme førligheden tilbage eller de blinde synet, var det ikke for at ophøje sig selv (se Matt. 9:30 og Mark. 8:26), som vi ser gøres ved mange af de helbredelser, der sker rundt omkring i dag. Det er ved ”mirakler og helbredelser”, at den største del af verden bliver bedraget. (Matt. 7:22-23, Åb 13:3 og 14.) Men ”søg først Guds rige og hans retfærdighed.”

En stor del af ”helbrederne” i dag kræver, at Gud helbreder, og gør dermed Gud til et redskab og udviser derved ikke en Guds tjeners underkastelse men en magikers hovmod. Samme hovmod, der forårsagede Sauls fald. Han troede, at kunne han være konge, så var han også berettiget til at ofre, helt imod Guds påbud.

Det er et faktum, at der også i dag sker undere – især i lande, hvor kristendommen er ung. Men undere i sig selv er intet bevis på disses guddommelige oprindelser. Du er i stor fare for at blive bedraget, dersom du går til steder, hvor sådanne bliver udført, dersom du ikke er sendt af Gud for at skulle oplyse andre om faren derved. Thi da er du ikke bedre stillet end kong Saul, der godt vidste, han skulle udrydde amalekitterne og deres konge, men undlod at adlyde. Det blev årsag til Guds dom over ham.

Hvem er det, der helbreder, hvis det ikke er Gud?


Mange har svært ved at tro, at Satan rent faktisk kan helbrede. Men at dæmoner kan kurere sygdomme burde ikke overraske nogen, da de med de faldne engles intelligens har stor kraft.

”Ikke alle, der siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himlenes rige, men den, der gør min Himmelske Faders vilje.” Matt 7:21.

At Djævelen kan helbrede, er der ingen tvivl om. Men prisen for denne helbredelse er altid høj. Der foreligger mange vidnesbyrd om, at sådanne ikke mere kan få noget ud af at læse i Bibelen og heller ikke mere føler trang til at bede. Er en helbredelse en sådan pris værd?

Satan tilbyder helbredelse. Det kan være en opsigtsvækkende helbredelse; men som betaling forlanger han, at man tror hans løgne og følger ham. Og gør du det, vil du komme til dele hans lod, som er ildsøen.

”Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden og at bøde med sin sjæl?” Mark 8:36. Hvad gavner det, dersom du bliver helbredt men mister dit liv med Gud?

Hvis den, der udfører helbredelser, ikke holder sig til Bibelen, er deres magt og evner ikke noget bevis på, at det er Guds kraft de samarbejder med men tværtimod den store bedragers.

Ondskabens åndemagter


Millioner af mennesker vil blive meget overraskede, når det i evigheden går op for dem, at de er blevet bedraget og ført bag lyset. Det var de ikke blevet, hvis de havde fulgt Bibelens anvisning og SELV undersøgt, om det de hørte, nu også var i overensstemmelse med Bibelen. (Ap.g. 17:11 og 2. Tim 3:15-16.) Pas på! det kan let blive for sent. (Matt. 25:8-13). Helligånden har på mange forskellige måder forsøgt at få sådanne i tale, men de havde ikke tid. (Matt 22:2-6 og Luk. 14:16-24.) Gud forkyndte gennem Noa budskabet om vandfloden, der ville komme over jorden, men hans samtid troede ikke på det. Budskabet var alt for fantastiskt, noget lignende var aldrig sket før. Men som i Noas dage vil mennesker i dag heller ikke tro på det, der er forudsagt. Men det vil komme til at ske.

Vi er blevet advaret om, at sataniske kræfter i de sidste dage vil arbejde med al løgnens magt og gøre tegn og undere. (Matt. 24:24, 2. Tess 2:7-9 og Åb. 13:13-15.) Det vil ske! Satan har medhjælpere i alle de forskellige organisationer og menigheder, hvor Gud ikke er Herre. Og han vil fortsætte med sine ”undere” indtil nådetidens afslutning. Og hans bedrag vil være af en sådan art, at de forblænder dem, der ikke virkelig er grundfæstede i Guds ord. Og først når det er for sent, opdager de, at de er blevet bedraget. (Åb 3:17.)

De kristne står i dag over for at skulle kæmpe en kamp mod en større og mere snedig fjende end nogen sinde før i historien. En kamp mod usynlige, åndelige kræfter. Paulus omtaler dem som ondskabens åndemagter i himmelrummet. (Ef. 6:12.) Men for dem, der i tide har bekendt sig til at tjene Herren, vil det ikke være at kæmpe mod ukendte fjender. Thi Bibelen, Guds ord, har afsløret dem. Og med Guds hjælp kan vi modstå dem.

Da Gud udfriede Israel fra slaveriet i Ægypten, befalede han dem, at de ikke måtte have noget at gøre med djævletilbedelse eller åndedyrkelse. (3. Mos 20:27.) Derfor sagde Gud til Moses: ”Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig. Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse.” 2. Moseb. 34:12-13.

Herren befalede, at Israelitterne skulle afholde sig fra at stifte venskab med dem, der havde en anden gud end Skaberen. ”

”Når Herren din Gud fører dig til det land, du skal ind og erobre, og han driver store folkeslag væk foran dig,… syv folk, der er større og mægtigere end du, og når Herren din Gud overgiver dem til dig, og du besejrer dem, da skal du lægge band på dem. Du må ikke slutte pagt med dem og ikke vise dem barmhjertighed. Du må ikke bringe dig i familie med dem; du må ikke give dine døtre til deres sønner, og du må ikke lade dine sønner gifte sig med deres døtre, for det vil få dine sønner til at vige fra mig og dyrke andre guder.” 5. Mos 7:1-4.

Og Paulus sagde samstemmende: ”Drag ikke i fremmed åg med vantro! For hvilket fællesskab har retfærdighed med lovløshed? Og hvilket samfund har lyset med mørket?” 2. Kor 6:14.

En film, der er udkommet på engelsk, fransk og spansk og sikkert vil blive vist i tusindtals hjem og i TV-kanaler verden over, blev produceret i 1997 af det samme katolske team, som skrev bogen; The Thunder of Justice. Den har tydeligvis til formål at lede folk til at tage kontakt med åndeverdenen. Men tager vi imod sådant, er vi på samme vej som kong Saul, der troede en løgneånd frem for HERREN.

I et orienteringshæfte, som Den katolske Kirke i Oslo står for, siges der på side 5, at det er helt naturlig og logisk, at vi som kristne bør have fællesskab med dem, der er gået forud til den anden side. Er vi ikke grundfæstede i Guds Ord, bliver vi let ført vild og komme til at tro, at kontakt med åndeverdenen er en naturlig ting. Men ”hvilket samfund har lyset med mørket?”

Løgne-mirakler og bedrag er allerede en del af hverdagen for mange mennesker, men det vil brede sig endnu mere. Slangen, der fik Eva til at tro på sit løgnagtige bedrag, er her i endetiden uhyre aktiv. Og tusindvis af danskere er lige så forblændede af hans bedrag, som Eva var.

Kong Saul blev bedraget, og det samme kan let ske for os, dersom vi ikke holder os til Gud og lader os advare mod faren fra åndeverdenen gennem spiritisme og løgneånder. ”Ånden siger udtrykkelig at i de sidste tider skal nogen forlade troen og vende sin opmærksomhed mod forførende ånder og dæmoners lærepunkter.” 1. Tim 4:1.

Derfor er det vigtigt, at vi holder os nær til Gud og hans ord. Så skal vi være blandt dem, til hvem Jesus engang vil sige: ”Gå ind til din Herrens glæde!”


Debat: Forført af løgneånder

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Assorteret

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation