Udskriv
OversigtI dag er store dele af den såkaldte kristendom præget af okkultisme. Blindheden er tiltaget, fordi Bibelen hos mange er sat på reolen og ikke mere er det ”daglige brød”, der holder os i live.
Israel glemte at spise af dette ”brød” og nøjedes med ”de gamles overlevering” og blev snart omgivet af spiritisme. Og kong Saul selv søgte hjælp i spiritismen. (1. Sam 28:3-25.) Og Herrens udvalgte folk kom derved ind i fare for at blive ledet af dæmoner og ikke af Helligånden.
Følgende afsnit af Jørgen Jørgensen er lagt på Internettet den 12. december 2002:
”RELIGIØSITET: Der er brug for en prioriteringsdebat i folkekirken, så der i højere grad bliver dæmmet op for nyreligiøs okkultisme.
Danskerne bliver mere og mere religiøse i disse år. Men bliver de også mere kristne? Det er det store spørgsmål. Mon ikke tiden er ved at være inde til, at kirken med præster, menighedsråd, provstier, stifter - ja, sågar Kirkeministeriet bliver optaget af det spørgsmål?
Tidens religiøse strømninger er mangeartede og modstridende. Men fælles for de fleste af de strømninger, der nu er fremherskende, er, at en stor del af bannerførerne for dem er medlemmer af Folkekirken og åbenlyst tolker deres erfaringer og tilbud i en okkult eller ikke-kristen retning….
Kan Folkekirken leve sorgløst med, at mange af dens medlemmer åbenlyst flirter med hedenskab og okkultisme? Kan sognekirken leve med, at tilværelsesforklaringen, mange falder tilbage på, henter sit sprog i mediernes okkulte underholdningsprogrammer?
Lad mig give et par eksempler: Mange danskere har ondt i ånderne i dag. Jeg har på den konto haft en del henvendelser fra mennesker, der føler sig plaget af poltergeist; og folks første spørgsmål er ofte, om det er deres afdøde mormor, der ikke er »kommet rigtig over?« Eller om der er sket dramatiske ting i huset før deres tid, så der er ulykkelige sjæle, der er blevet hængende?
Hvorfor henvender folk sig til deres præst og giver ham en forklaring på deres oplevelser, der er hentet fra et spiritistisk verdensbillede? Fordi de i det daglige har mere kontakt til spiritisme end til kristendom. Måske er de slet ikke engang klar over, at den påvirkning, de får fra medierne, ofte er uforenelig med kristendom….
Også her møder vi hedenskabet og en ikke-kristen folkereligiøsitet. For det første er reinkarnationstanken ikke kristen, og for det andet kommer man jo ikke i himlen, fordi man dør, men fordi man tror på Jesus og derved tages til nåde af Gud. Gør man ikke det, går man fortabt. Men en stor del af Folkekirkens medlemmer har en tankegang og et sprog, der er hentet fra ikke-kristen side. Hvad gør Folkekirken ved det? Ingenting, tilsyneladende.” Citat slut.
Spiritisme har fået en stor indflydelse i mange kristnes liv. Højdepunktet i okkultisme vil ske i tiden før denne tidsalders slut (1. Tim 4:1), hvor der vil forekomme et dæmoninspireret frafald og oprør mod Gud med det formål at lede folk ind i et okkult bedrag, så de pågældende ikke kommer med i bortrykkelsen.
Mange, der ønsker at være kristne, er ikke frie men bundne på flere måder til okkult trældom, uden at de ved om det. Det er let at komme under okkult trældom. Det kan for eks. ske ved at læse horoskoper. Dr. theol. Kurt Kock har i en af sine bøger fortalt om en præst, der ved et tilfælde læste et horoskop. Han anså det for underholdning men opdagede, at horoskopet passede med det, der skete i hans liv. Han forsatte, og horoskoperne passede stadig. Efter et års tid mindede Helligånden ham om den synd, han derved begik. Han så sin synd og bekendte den for Gud og bad om tilgivelse. Og fra den dag af passede horoskoperne ikke mere. Dæmonernes magt over ham blev brudt.
Du kan uden at vide det være i samme eller lignende trældom. Vi læser i Apg 13:5-12: ”Og da de kom frem til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger…. Da de nu var gået over øen til Pafos, traf de en troldmand og falsk profet, en jøde ved navn Barjesus. Han var hos landshøvdingen Sergius Paulus, der var en forstandig mand. Denne … ønskede at høre Guds ord. Men Elimas, troldmanden, som hans navn betyder, stod dem imod og han prøvede at vende landshøvdingen bort fra troen. Saulus, som også kaldes Paulus, så fast på ham, fyldt af Helligånden, og sagde: Du, som er fuld af al svig og alskens bedrag, du Djævelens søn, du fjende af al retfærdighed!” kan du da ikke holde op med at forvrænge Herrens rette veje? Se, nu er Herrens hånd over dig, og du skal blive blind og for en tid ikke se solen. Og straks faldt en mørk tåge over ham, og han gik omkring og ledte efter nogen, som kunne lede ham ved hånden. Da landshøvdingen så, hvad der skete, kom han til tro, slået af forundring over Herrens lære.”
Også i dag er der mange, der forvrænger Herrens rette veje og prøver at vende kristne bort fra troen men bliver som oftest ikke afsløret, fordi vi ikke har tilstrækkeligt kendskab til Bibelen.
Guds kraft og dæmoners magt: ”Herren talte til Moses og Aron og sagde: Når Farao taler til jer og siger: Vis mig et af jeres undere! da skal du sige til Aron: Tag din stav og kast den foran Faraos ansigt, så skal den blive til en slange! Så gik Moses og Aron ind til Farao og gjorde, som Herren havde befalet. Aron kastet sin stav foran Farao og hans tjenere, og den blev til en slange. Da kaldte Farao vismændene og troldmændene til sig, og de gjorde det samme ved hjælp af deres hemmelige kunster…. Men Arons stav slugte deres stave.” 2. Mos 7:8-12.
Det fortæller os, at det ikke er en ringe kraft, en troldmand kan herske over. Men også, at Guds kraft er den stærkeste. Og derfor kan alle blive frie, der er bundne af mørkets kræfter, dersom de søger til og stoler på Guds magt.
Mange bliver bundne af uforstand, eller fordi de ikke giver agt på Bibelens advarsler om ikke at have med mørkets kræfter at gøre. Man tillader sine børn at læse Harry Potter og spille okkulte spil og siger, at de ikke kan se, der er noget galt i, at sådant får indpas i deres hjem. Derved gør de sig klogere end Gud og fanges let ind i et eller andet, der trækker dem bort fra HERREN og gør dem endnu mere blinde.
Enhver, der træder ind i Satans domæne og går over den grænse, Gud har sat, vil på et eller andet tidspunkt komme under mørkets kræfter, uanset om det er bevidst eller ubevidst, fordi de ikke har adlydt Guds advarsler men derimod hørt på Djævelens bedrageriske løgne.
Der findes mange former for spiritisme. Og dem, der ikke tager Guds advarsler meget seriøs, lokkes let. Og selv når de vender sig fra det forkerte, er vejen tilbage til den sande vej lang og svær. Djævelen slipper ikke uden videre det, der engang er blevet hans. Og mange, der er blevet ført vild af en ånd ved at høre røster, der leder dem ind på forkerte veje, kommer følelsesmæssig i ubalance. (Se dr. theol Kurt Kocks bøger for eks. Occult Bonddage and Deliverance m. flere.)
Dem, som på den måde er ført vild, udvikler ofte evner som medium, så de forstår ting fra den åndelige verden, man ikke normalt har viden om. Og ikke sjælden er sådanne evner en arv fra forfædre tilbage i slægten. Men dersom du er ud af en slægt, der tæller okkulte personer, så fortvivl ikke. Bed specielt Herren om, at denne arv ikke gives videre til dig.
Kurt Kock beretter i førnævnte bog (side 39) om en sådan slægtsarv.
Han fortæller, at det værste er, når en Jesu discipel pludselig opdager, at han har disse okkulte evner og tror, at det er en form for karismatisk kraft, der er givet ham ved Helligånden.
To meget kendte eksempler på okkult ”kristendom” er William Branham og Oral Roberts.
Branham sagde en aften til en person før et møde: ”Stå ikke ved min højre side, for der står min engel (dæmon).” Ved en anden lejlighed sagde han, at han intet kunne gøre uden det, hans ”engel” bød ham sige eller gøre.” Uden ham er der ingen autoritet i min prædiken”, sagde han.
Engang blev Branham spurgt: Tror du, at kraften til at helbrede kommer fra Helligånden? Nej, svarede han, kraften kommer fra min ”engel”.
Nu kunne vi spørge: Hvilken ånd anvender de, der på stribe udfører helbredelser? Prøver vi ånderne, om de er fra Gud?
På trods af en forvrænget forståelse af Bibelen og en okkult forståelse af mange ting blev Branham brugt meget, især indenfor pinsebevægelsen. Han var en stor helbreder og i besiddelse af stor magt. Men en samlet vurdering af ham viser klart, at den ånd, der gav ham impulser og kraft, ikke var fra Gud.
Læs de indsatte link om Branham på sidste side
Læs med eftertanke disse ord af Paulus: ”Men om så vi selv eller en engel fra Himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.” Gal 1:8.
Jeg tror, at Paulus bl.a. tænkte på løgneånder, som foregiver at være Helligånden. Sådanne ånder forfører mange, som sætter ånden over Ordet. Sildig Regns profeterne der især var virksomme i den såkaldte Toronto Velsignelse forførte mange med deres løgneprofetier. Men disse ”profeter” er også aktive i andre menigheder.
Stemmer og syner, der ikke er underlagt Helligåndens og Bibelens autoritet, er ikke fra Gud men er et forsøg fra Djævelen i at forføre os, så vi kommer ind i en snare, vi vanskelig kommer ud af igen. Sådanne ånder, der kommer med stemmer eller syner, får let adgang, fordi de bruger vor forstand på en smigrende måde, bl.a. ved løfter om, at vi er udset til noget stort. Men samtidig drives vi til at overtræde Bibelens forbud på et eller flere områder.
Forord
Bibelen og Profetiens ånd er et velkjent begrep blant syvendedags-adventister, og med Profetiens ånd mener de Ellen G. White og hennes skrifter.
Det er ikke å ta munnen for full å hevde at uten Ellen G. Whites innflytelse ville Syvendedags-adventist-samfunnet neppe eksistert -- i hvert fall ikke slik vi kjenner det.
Ellen Gould Harmon ble født 26. november 1827 og døde den 16. juli 1915 i den høye alder av 87 år. I desember 1844 begynte hun å få syner, og fram til 1884 skal hun ifølge hennes barnebarn Arthur White ha erfart ca. to tusen syner. Etter 1884 og fram til sin død, hadde hun hovedsakelig profetiske drømmer om natten.
Den 30. august 1846 giftet Ellen Gould Harmon seg 19 år gammel med James White, som var seks år eldre. Dette var mindre enn ett år etter at James offentlig hadde refset to tidligere venner for å ha giftet seg, og på den måten fornektet sin tro [på den lukkede dør] (Day Star, 11. oktober 1845). Ekteparet White deltok i de påfølgende årene aktivt i dannelsen av den tidlige adventmenighet, godt understøttet av EGWs syner.
Ved sin død i 1915 etterlot hun seg 24 bøker, 4600 artikler, over 200 traktater, 6000 manuskripter og 40 000 maskinskrivne sider. I dag, over åtti år etter hennes død, er antall bøker utgitt under hennes navn vokst til over seksti.
Det er blitt hevdet at EGW alt i alt skrev rundt 25 millioner ord; at alt dette stoffet er EGWs eget, og at ikke noe av det er i strid med Guds ord. Dette er sterke påstander, som de fleste, undertegnede inkludert, har godtatt uten videre. Det har vært mangel på edle berøere som ved egne undersøkelser har underlagt Ellen G. Whites skrifter den bibelske test. Årsaken er vel at man uten videre godtok det bildet av sin profet som var en del av den adventistiske oppdragelse. Dermed var det ikke behov for nærmere prøving. Alle brikker var på plass.
Det burde ikke være dissens om at Bibelen er den avgjørende autoritet alt annet som gjør krav på guddommelig inspirasjon skal prøves med. Adventister prøver andre profeter med Guds Ord, men ønsker ikke å bringe sin egen profet under Bibelens søkelys. Ikke-adventister tester Ellen G. White med Bibelen, men vil heller ikke eksaminere sin egen profet -- hvis de har noen -- med Guds Ord. Ved konfrontasjon hevder begge grupper kategorisk at det er ingen disharmoni, det kommer bare an på hvordan du leser.
Det er en rekke adventister som opp gjennom årene har stått fram som edle berøere og underlagt Ellen G. White den bibelske test. De fikk verken takk eller belønning for sine oppdagelser, men ble av profetinnen erklært for å være inspirert av satanisk/spiritiske redskaper. Behandlingen av A.F. Ballenger er et godt eksempel. Flere ble utstøtt av Adventistsamfunnet fordi de forfektet kjettersk lære, som det het. Det samme gjelder medlemmer av andre trossamfunn/sekter som har prøvd sine profeter og læresetninger med Guds Ord og funnet at store deler av propagandaen ikke stemmer med virkeligheten.
Dette heftet er beregnet for den edle berøer. Mange vil ta anstøt, mens andre som er av et edlere sinn vil tenke gjennom det de har lest. Hensikten er å komme med saklige og faktiske opplysninger og dokumentasjon om profetinnen som ledelsen i Adventistsamfunnet av forskjellige årsaker har holdt skjult for grasrota i menigheten. Noe av den informasjon som etter hvert er lekket ut, hadde selv mange ledere ikke kjennskap til. I lang tid har The White Estate fortiet både for lek og lærd en rekke besværlige ting om både Ellen G. White og de fundamentale læresetninger. Det var viktig å opprettholde glansbildet av sin profet og av pionertiden.
Det er maktpåliggende at disse tingene som er blitt skjult i mørket, og som belyser både EGW og adventismen fra nye og overraskende vinklinger, nå blir brakt fram i dagen. Dermed kan den enkelte vurdere fundamentet han står på og forvisse seg om at han bygger sin tro på den rette grunnvoll, som er Jesus og hans Ord. Citat slut.
Man skal vælge det, menneskene har haft som deres rettesnor til alle tider -- Guds ord, Bibelen!.
Så snedigt kan et bedrag udføres. Og mange mennesker indfanges i åbenlys løgn. Hvad skal vi vælge? Selvfølgelig Guds ord, Bibelen.
Dæmoner og ånder er uden legemer og kan derfor følge os, hvor vi går. Således skriver Paulus om dem: ”For vor kamp er ikke mod kød og blod, men mod magterne, mod myndighederne, mod verdensherskerne i denne tidsalders mørke, mod ondskabens åndelige hærskarer i himmelrummet.”Ef 6:12.
Disse dæmoner var oprindelig Guds hellige engle men fulgte Lucifer (Satan) i hans oprør mod Gud. Og de er mange. Vi læser i Mark 5:9: ”Så spurte Jesus ham: Hvad er dit navn? Og han svarede og sagde: Mit navn er Legion, for vi er mange. Vi kæmper altså ikke mod få men mange dæmoner.
Dæmoner er organiserede og har stor viden. (Matt 12:24 og 8:29.) De kommer tilbage til det ”hus”, de tidligere har rådet over og tager andre ånder med sig, værre end de selv. (Matt 12:43-45.)
Det fortæller os, at nogen kan være renset og vendt om fra de forkerte veje men igen indfanget i det okkulte. Og da bliver den sidste forførelse værre end den første.
Dem, der er gudfrygtige men uden indsigt, er mest i farezonen, thi til dem kommer ånderne på en måde, så personen tror, at det er Guds Ånd, der taler til dem. Og da er forførelserne uden ende. (1. Tim 4:1 -2).
Vi går for let hen over de forbud, der er givet for at beskytte os.
”En troldkvinde må du ikke lade leve.” 2. Mos 22:18. Det kan synes hårdt men må ses I lyset af, at de såkaldte familieånder ofte fulgte en familie. Og derfor kunne en slægt fortsat være okkult fra børn til olding. Sådan skal vi bede os fri for.
Gunnar Lind skriver: ”I 1.Kor.12,7-10 kan vi lese om 9 forskjellige gaver. Gaven nummer 7 er ”evnen til å prøve ånder.” Det er denne gaven vi skal se litt nærmere på i denne artikkelen. Det er viktig at vi kommer i en posisjon der vi kan ”prøve åndene om de er av Gud.”
Gaven til å skille mellom ånder gir oss innsikt inn i den åndelige verden. Den som kan se inn i den åndelig verden, han vil ha innsikt i åndelige saker. Det er viktig for en kristen å ha kunnskap om åndens verden. Han vil være i stand til å skille de kreftene som fremmer visse handlinger i det fysiske. Og han kommer til å dømme i overensstemmelse med det. Gaven til å skille mellom ånder er en gave fra den Hellige Ånd. Gjennom denne gaven kan vi utskille det som likner på Gud. Vi vet om det er Gud som er til stede eller om det er Satan og hans demoner. De som har denne gaven i funksjon har innsikt inn i folks innstilling, deres gode eller dårlige tendenser.
Vi ser denne gaven i funksjon hos Stefanus. Han sa: ”Jeg ser himmelen åpen og Mennskesønnen sitte ved Guds høyre hånd.” (Apgj.7,56) De andre i rådet kunne ikke se noe som helst. Når Johannes var på øya Patmos så han himmelens herlighet og himmelske vesener. Vi ser også gaven i funksjon hos Jesus, selv sa han at han ”så Satan falle ned fra himmelen som et lyn.” (Luk 10,18) Jesus sa også om Natanael at han ”er en ekte israelitt, som det ikke er svik i.” (Joh. 1,48) Dette viser at Jesus hadde åpenbaring om denne mannens ånd.
Det var denne gaven som var i funksjon da Elisa bad Gud om å åpne tjeneren sin sine øyne, og han fikk se inn i den åndelige verden. Der så han at ”fjellet var fullt av gloende hester og vogner rundt omkring Elisa.” (2.Kongeb.6,17) Vi ser den samme gaven hos Esaias. Han så ”Herren sitte på en høy, høy trone, og slepet av hans kåpe fylte templet.” (Esaias 6,1) Alle visjoner i bibelen kan inkluderes i gaven til å skille ånder. Gaven kan også brukes til å utskille demonisk kraft som er årsak til en spesiell sykdom eller plage. Den kan også brukes til å avsløre folk med feile motiver i menigheten.
Jeg vil her nevne 10 karakter-trekk ved personer som har denne gaven til å prøve ånder. 1) De kjenner raskt igjen godt og ondt, og de hater det onde. 2) Ser ofte ting enten i hvitt eller svart. Det er ingen gråsoner. 3) Oppdager raskt et menneske eller menighetes karakter. 4) Har få venner. 5) Har bibelen som høyeste autoritet i spørsmål om tro og moral.
6) Ber mye. 7) Stiller strenge krav til seg selv. 8) Ingenting er viktigere enn at Guds plan skal gå i oppfyllelse i alle situasjoner. 9) Er veldig overbevisende i sin møte å tale på. 10) Har sterke oppfatninger.
”Mine kjære, tro ikke enhver ånd! Prøv åndene om de er av Gud! (1.Joh.4,1) Bak enhver predikant som forkynner evangeliet, står det en ånd. Vi er åndsvesner, men vi blir også motivert og styrket av ånder. Vi vet at Satan er en mester i å forfalske og etterligne det som Gud gjør. Dette gjør han i et forsøk på å lure mennesker til å godta forfalskningen i stedet for det som er ekte.
Legg merke til hva som står i 1.Joh.4,1 Det står ikke at vi skal prøve profetene. Det står…prøv åndene…Det er fordi en riktig eller gal ånd kan motivere både en profet, pastor, apostel, evangelist eller lærer så vel som folk individuelt. Vi vet at de fleste predikantene som forkynner evangeliet er ledet av Guds ånd. Å hvorfor er ikke alle det? Fordi folk har en rett til å velge hvilken ånd de vil lytte til.
Dette skjedde med et kristen kvinne i London. Hun hadde sett Jesus flere ganger. En gang kom et ansikt for henne. Et pent ansikt på en person som smilte som om han ville innsmigre seg hos henne. Hun så spørrende på det smilende ansiktet og sa til slutt: ”Du er ikke min Herre.” Hun hadde gjort en riktig åndelig bedømmelse. At ansiktet var ikke hennes Herres ansikt. Smilet forandret seg øyeblikkelig til en forferdelig grimase og den var så fryktelig at den skremte henne. Hun ropte til Herren om hjelp, ansiktet forsvant og Herren viste seg. Denne kvinnen så gjennom en åndelig intuisjon som vi kaller ”å skille gjennom ånder”, visste og bedømte at den første visjonen ikke var hennes Herre.
Jeg leste engang en historie om en berømt mann i USA. Denne mannen fortalte sin historie og sa at han som ung gutt hadde hatt det svært vanskelig på skolen. Han bodde ute på landet, og en dag var han ute på marka borte ved et skogholt da han hørte en rar lyd i et av trærne.
Han sa han hørte noe som lignet raslingen i løvverket når en sterk vind blåser igennom det, men det var ingen vind. Faktisk var det helt vindstille. Han lyttet en stund og så gikk han nærmere treet for å se om noen hadde klatret opp i det for å prøve å skremme ham. Da han kom bort til treet kunne han ikke se noen der. Men han hørte en stemme. Han sa at stemmen hørtes så myk og mild ut at han trodde at den måtte komme fra en engel.
Stemmen sa: ”Du har problemer med undervisningen. Jeg har kommet for å hjelpe deg. Når du drar hjem i kveld, tar du alle skolebøkene med deg. Særlig den som du har problemer med og legger den under puta di. Legg deg så til å sove. Jeg skal gjøre resten.” Den stemmen var en demonisk ånd som prøvde å få kontroll over hans sinn. Personen var en landsens gutt og han viste ingenting om slike ånder.
Selv om foreldrene hans var religiøse, så var de oppriktige folk som bare ville gjøre godt. Fordi denne hendelsen var overnaturlig, gikk de ut ifra at det var Gud. Den kvelden gjorde gutten akkurat slik som stemmen hadde bedt ham om. Han la den boka som han hadde trøbbel med under hodeputa. Og da han våknet opp neste morgen, visste han alt som stod i boka. Fra den gangen av, når denne demonen med stemmen snakket til han, ble han i stand til å vite om alle mulige ting uten å ha lært dem på forhånd.
Etter hvert kom det så langt at han på ordentlig begynte med å kurere folk. Det som hendte var at denne ånden til slutt tok bolig i han. Demoner er svært listige. De får deg til å tro at alt du gjør er riktig. For det du gjør under demonens innflytelse ser ut til å være noe godt. Denne mannen gjorde det slik at han la seg ned på en sofa og gikk inn i en trance.
Denne demonen forlot antagelig mannens kropp og dro av gårde et sted, kanskje 10 –15 mil borte, til noen som var syk. Denne demonen gikk sannsynligvis inn i den sykes kropp og fant ut hva som feilte han. Så dro den tilbake og inn i mannens kropp igjen og når den syke ble ledet av demonen til å kontakte mannen, så fikk han vite fra demonen hva som var den rette medisin. I alle tilfellene var kuren en kombinasjon av urter og forskjellige matslag.
Disse kurene var ikke overnaturlige helbredelser basert på tro, men folk ble bra. Rykte om mannen vokste til han ble kjent overalt. Folk over hele USA visste om han. De bygde til og med en institusjon med hans navn etter at han døde. Alle de menneskene som ble kurert ved denne mannen trodde at helbredelsene var fra Gud. Men Gud helbreder ikke slik som denne mannen gjorde. Guds helbredelser er ved Guds Ånd, ikke ved den mat vi spiser. Ja, vi burde spise riktig. Visse urter er virkelig sunne å spise for folk. Likevel, helbredelse ved tro er ikke helbredelse ved urter. Gud helbreder vår kropp gjennom vår ånd ved tro.
Det står i 1.Joh.4, 1-3: ”Mine kjære, tro ikke enhver ånd! Prøv åndene om de er av Gud! For det er gått mange falske profeter ut i verden. Guds Ånd kjenner dere på dette: Hver ånd som bekjenner at Jesus Kristus er kommet i kjød, er av Gud. Og hver ånd som ikke bekjenner at Jesus Kristus er kommet i kjød, er ikke av Gud.”
1.Kor.12, 1-3: ”Når de gjelder Åndens gaver, brødre, vil jeg ikke la være å gi dere kunnskap om dem. Dere vet at da dere var hedninger, ble dere revet med til de stumme avgudene og dratt hit og dit. Men jeg sier dere at ingen som taler i Guds Ånd, kan si: ”Forbannet er Jesus.” Og ingen kan si: ”Jesus er Herre” uten i den Hellige Ånd. Disse bibelversene betyr ikke at et menneske ikke kan si ”Jesus kom i kjød” eller ”Jesus kom ikke i kjød” Det disse versene sier er at et menneske kan ikke si at Jesus kom i kjød og at Han er Herre, uten ved den Hellige Ånd, hvis det er slik at dette menneske opererer under salvelsen.
Når det overnaturlige ser ut til å være i virksomhet, men samtidig er en i tvil om dette er fra Gud. Da er det at en kan prøve åndene. Måten til å prøve åndene på er å si til den personen som det overnaturlige ser ut til å fungere gjennom: ”I Jesus navn, er Jesus Kristus kommet i kjød?” Hvis personen ikke er av Gud og har en ond ånd, vil han ikke innrømme det. Hvis en ond ånd innrømmer at Jesus er kommet i kjød, går den med på sin egen utslettelse. Og det vil ikke en demon-ånd gjøre, fordi den ønsker å fortsette å operer i og gjennom det kar som den bruker til sitt skitne arbeid.
En annen måte å prøve åndene på, er å finne ut om alt det som personen sier mens han arbeider i det overnaturlige, er på linje med Guds ord. I slike situasjoner kan du ikke bare se etter isolerte uttrykk eller ord, men se på hele personens tjeneste og betjeningsmåte. Hvis det finnes tvil om hvilken ”ånd” det er som er i virksomhet, burde personens oppførsel og væremåte følges svært nøye. Og alt han gjør eller sier må vurderes mot Guds ord. Om du kjenner ordet, kommer du ikke til å bli bedratt. Hvis det er Guds Ånd som leder personen, så vil det personen sier eller gjør alltid være i overensstemmelse med Ordet. Demonene taler alltid i strid med Guds ord. De er løgnens redskap mot sannheten.
Tilslutt vil jeg nevne litt om familieånder. Fordi ikke-troende oftest ikke kjenner noe til familieånder, blir de mange ganger overrasket når de er tilstede på en seanse for å kommunisere med de døde. Mediet forteller dem ting som bare de selv og de som døde visste. Disse menneskene tror virkelig at de er i kontakt med de døde, og at de opplever Guds overnaturlige kraft. De er ikke klar over at det finnes slike vesener i åndeverden som kalles familieånder
Disse skapningene er ikke av Gud, men de kan vite alt om de menneskene som mediet prøver å kontakte, og de forteller det mediet som de manifesterer seg gjennom alt det de vet. Når den besatte bestefar dør, tar demonen bolig i et annet familiemedlem. Dette skjer ved at et annet medialt menneske blir besatt. Visst ikke en åndsfylt kristen driver demonen ut kan demonen ytre seg. Han gir seg ikke til å kjenne som demon, men som et tidligere medlem av familien.
I Frankrike var det en kvinne som viste merkelige reaksjoner i samtale med predikanten Kurt E. Koch. Hun mistet bevisstheten flere ganger. Så snakket en stemme som utgav seg for å være hennes bestemor. I virkeligheten var ikke dette bestemoren, men en demon, som ved bestemorens død hadde tatt bolig i niesen. Bestemoren var et kjent medium. Hun var besatt av mørke krefter som hadde fulgt familien fra generasjon til generasjon. Når en begynner å granske disse personene kommer man straks i kontakt med tidligere generasjoner. Det er ikke personer, men bare demoner som har fulgt slektledd etter slektledd. I dødsøyeblikket forlater demonene legemet og søker tilflukt i en ny kropp.
Hvis Gud ville tillate deg akkurat nå å se inn i åndeverden, ville du se grupper av åndevesner bevege seg overalt gjennom den åndelige verden. Disse skapningene er rundt oss hele tiden. Fordi åndeverden finnes og fungerer parallelt med vår fysiske verden.
Hitler var et spiritistisk medium. Den første parlamentariker som uttalte dette var dr. Arthur Gunther, i den thurkiske landdag i Weimar. Han var forfatter og president i det tyske spiritistforbund. Hele kretsen rundt Hitler var spiritister. De laget ikke bare politikk, men spurte åndene til råds. Hitler var den første statsmann som har talt offentlig om dette.
Sine militære planer la han ikke bare i samarbeid med sine generaler, men sa: ”Jeg blir ledet innenfra. Jeg følger min intuisjon – de stemmer som jeg hører.” Det er kjent at han tilbrakte mange timer i stillhet for seg selv, og da talte han høyt med seg selv. Det trodde iallfall de som hørte det. Men egentlig talte han med sine åndeforbindelser. Han var et medium. Han sto i spissen for en spiritistisk krets. Det er noe veldig tragisk i dette: at den nest største spiritisten ved hans side var en jøde. Hanussen. Han var kjent overalt som clairvoyant.” Citat slut.
Her læste du om, hvorledes du bliver indfanget i okkultisme: ”I disse (overtrædelser og synder) vandrede I før på denne verdens vis, efter hans vilje, der er herre over luftens magter, den ånd, som nu er virksom i vantroens børn.”Ef 2:2.
Ulydighed mod Bibelens ord ødelægger et menneske og bringer det ind i åndelig trældom. Paulus skrev: ”Ved I ikke, at når I byder jer frem for at adlyde nogen som tjenere, så er I dermed tjenere under den, som I lyder? I bliver enten tjenere under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed.” Romerne 6:16.
Når ulydigheden fører til flirt med det okkulte, er vort oprør mod Gud så åbenbar, at det giver sig udslag i, at du åbent gør det, der i Bibelen er forbudt. Vi læser i 3. Mos 19:31: ”Vend jer ikke til familieånder og dem, som udøver spiritisme. Søg dem ikke, så I ikke bliver urene ved dem. Jeg er Herren jeres Gud.” En familieånd er en ånd, der ofte følger en slægt. Derfor bliver nogle slægter mere bundne til det okkulte end andre.
Du kan være en ”sovende” kristen, der befinder dig godt ved at være lunken, og hører derfor ikke længere Helligåndens røst, der kalder dig til sandhed. Vil du ud af denne farlige tilstand, må du omvende dig og høre, hvad Helligånden siger til dig.
Du skal være opmærksom på, om du har hørt en vildledende ånd hviske ind i dit sind, at du er udvalgt til noget særligt, og derfor nødvendigvis må overtræde et af Guds forbud som for eks. at gifte dig, selv om du er blevet skilt. Eller måske et andet forbud.
I 1988 hed stabschefen i Det hvide Hus Donald Regan, samtidig med at præsidenten hed Donald Reagan. Stabschefen Regan fortæller bl.a. i sin bog, at Marlene Dietrich, Tyrone Power og Peter Lawford udøvede stor okkult indflydelse på præsidenten. Tag dig i agt, thi sådant kan være begyndelsen til spiritisme og frafald.
Folkene i Efesus var i en lignende trældom under ånders indflydelse. Men da de hørte Paulus´ undervisning, kom ”mange af dem, som var kommet til tro… og bekendte… om deres gerninger. Også mange af dem, som havde øvet trolddomskunster, samlede deres bøger sammen, kom med dem og brændte dem, medens alle så derpå. Og de regnede værdien af dem ud og fandt, at den samlede sum kom op i halvtredstusind sølvstykker.” Apg 19:18-19.
Vær på vagt overfor religiøse ånder. De står bl.a. bag Den romersk katolske Kirke, Jehovas
Vidner, Trosbevægelsen, Adventister, Mormoner, Christian Science, New Age og mange flere. Læs om Paulus´ advarsler imod falske lærdomme fra dæmoner i 1. Tim 4:1 og 16.Er der frimurere i den slægt, der er din rod, må du bede Gud lukke denne forbindelse og rense dig fra denne arv, thi også den er vejen til at blive ledt ind i spiritisme og andet ondt. Og tillad ikke, at der i dit hjem findes et pendul til at rådspørge ånder med.
Er du en ”sofa kristen”, vil jeg alvorlig minde dig om, at der i Luk 13:24 står: ”Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; thi mange skal søge at komme ind, men de vil ikke kunne det.” Luk 13:24.
Døren til Guds rige er så smal, at vi ikke kan tage vore synder, vore lyster eller vor verdslighed med os. Prøver vi på det, kommer vi slet ikke igennem.
For bedre at kunne forstå, hvordan Satans snare kan indfange os, medtager jeg nogle linier af Doreen Irvines selvbiografi. Hun havde en tragisk barndom og levede et liv i prostitution og stofmisbrug. Hun kom ind i satanisme og okkultisme og blev regnet som de sorte hekses dronning.
En dag, Doreen kom hjem fra skolen, lå der en seddel, hvor hendes moder meddelte, at hun var gået og ikke kom hjem mere. Faderen fik snart en ny veninde, og på samme tid begyndte der en anden tid for Doreen.
Som ung gik hun en dag hen på kirkegården og så der et navn, hun syntes om og opbyggede en fantasiverden omkring det. Det var første skridt ind i det okkulte.
Doreen syntes at dagene var for kedelige. Hun blev fristet til at bruge narko og blev snart afhængig af stofferne. Hun skulle bruge mange penge og begyndte at stjæle men blev pågrebet og dømt til tre måneders fængsel. Da hun kom ud, endte hun i et satanisttempel, hvor hun lærte, at alle satanister ubetinget skulle elske, ære og adlyde den øverste satanist. Og hun lærte, at hun aldrig måtte gå ind i en kirke eller læse i Bibelen. Og at Bibelen skulle spottes og brændes i satanisternes tempel.
En dag sagde lederen af templet, at hun nu kunne blive indviet til Lucifer, som var hendes store ønske. Og ved mere end én lejlighed viste Satan sig i templet og sagde: Gør alt det onde, I kan! Han lovede at beskytte dem. Og de lærte af ham at operere, så intet ar kunne ses bag efter.
Doreen var nu en sort heks. Dvs at hun havde magt til at forbande, så den person, hun forbandede, døde. Og hun gjorde fremskskridt som heks. Ved dæmoners hjælp kunne hun svæve frit i luften, kunne få ting til at komme frem på kommando og kunne gøre sig selv usynlig.
Mange kvindelige hekse var lesbiske, og blandt de mandlige var mange homoseksuelle. De var Satans elite, og jo længere væk fra Gud de kunne komme, des bedre var det.
I dette åndelige mørke hørte Doreen Irvines Guds kald og blev på en bemærkelsesværdig måde omvendt og befriet fra sine dæmoner. En aften i februar 1965 blev der uddrevet 47 dæmoner af hendes legeme. Og hun blev et fuldkomment nyt menneske.
Vejen til frihed var lang og trang. Dæmonerne ikke ville slippe deres bytte, men Sejrherren fra Golgata var den stærkeste. Doreen blev fri, virkelig fri. Det er i korthed Doreens beretning om sig selv i bogen: Ud af Satans greb, af Doreen Irvine.
Doreens næste bog Set free to serve Christ (Sat fri til at tjene Kristus) fortæller om hendes liv som en kristen tjener, der arbejder for at vinde tidligere narkomaner, satanister og ondskabens tjenere for den Herre, der havde givet hende en vidunderlig frihed. Og hun slutter med at skrive om sit helt nye liv. ”Derfor om nogen er i Kristus, han er en ny skabning, det gamle er forsvundet, og noget nyt er kommet til.” 2. Kor. 5. 17.
The Watchman Expositor: William Branham / Branhamism Profile