OversigtOversat fra New Insights into the Coming Worldwide ”Shaking”, Reformation and Revival, skrevet og udsendt på Internettet af Andrew Strom.
Som det bliver sagt i Skrifterne: ”Som en herlig menighed, der ikke har plet eller rynke eller noget sådant men skal være hellig og uden lyde”, Ef 2:27 Dagens menigheder er præget af synd og kompromiser, hvide løgne, små uærligheder, verdslighed etc Men enhver sand tro og vækkelse bygger på hjertets omvendelse
Igennem mange år har årvågne, pånyfødte kristne talt om vor tid som en tid med mange Laodikea menigheder, og vi ved, at Gud ryster sådanne, idet dommen vil begynde med Guds hus (1. Pet 4:17)
Laodikea er den sidste af de syv menigheder, Jesus tiltaler (Joh Åb 3:14-22) Jesus sagde til Laodikea menigheden: Jeg kender dine gerninger: du er hverken varm eller kold: Gid du var varm eller kold Derfor, fordi du hverken er varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund… vær derfor nidkær og omvend dig”, Åb 3:14-22 og 19 Det er tydeligt, at Laodikea menigheder vil få sin dom og blive udspyet af Guds mund Det eneste håb er omvendelse – her og nu Kom derfor advarslen fra Gud i hu Det er ikke en tom trussel Uden en hurtig omvendelse, vil Gud spy sådanne menigheder ud af sin mund
Det er min tro, at en prædikants opgave skal være at være som en ”vægter på muren” og advare dem, der sover og ikke ser faren. Og den må være så intens, at folk lader sig advare før dommen kommer. Men prædikanter, der advarer og taler om omvendelse, er ikke værdsatte. A.G. Gardiner sagde: ”Når en prædikant bliver accepteret, er hans budskab tabt.” Kalder en prædikant ikke til omvendelse men leder til rutine kristendom, er han ikke længere brugbar for Herren. Det ser for mig ud, som om de fleste ikke bringer budskabet om faren før den kommende høst forud før trængslerne sætter ind. Dersom en prædikant vil advare folket, må han sige lige ud, hvad Gud siger. Ellers løser han ikke den opgave, Gud har kaldet ham til.
Det er tydeligt både profetisk og fra Skrifterne, at vore Laodikea-menigheder står overfor strenge domme, og at vore kristne må advares derom. I gammel tid blev det sagt: ”Folk flyr ikke for faren, førend de ser den”. Formålet med denne artikel er at pege på faren – thi den er der.
For nogle år siden foretog jeg et studie af forskellen imellem den nytestamentlige menighed, som den er beskrevet i Apostlenes gerninger, og vor tids menigheder. Det var alarmerende at finde ud af, at næsten i ethvert henseende er vor tids kristendom helt forskellig fra det, Bibelen lærer. I nytestamentlig tid var de kristne forsamlinger lig en ”fortærende ild”, der svøbte over verden og ødelagde Djævelens gerninger. De ledtes af salvede gudsmænd, der ikke gik på kompromis i kampen for at sejre over Djævelens fæstninger. Disse mænd var den almægtige Guds stormtropper, der udholdt lidelser, vanskeligheder og forfølgelser for at udsprede evangeliet.
Bibelen fortæller, at i de sidste dage vil mennesker foretrække behageligheder mere, end de vil elske Gud Det er også blevet sagt, at den tid vil komme, hvor mennesker ikke vil kunne udholde en sund prædiken men gå efter egne lyster og finde egne lærere i hopetal, som prædiker det, de ønsker at høre (2. Tim 4:3) Er det ikke sandt, at vi i dette århundrede har stillet os tilfredse med en ”fastfood” kristendom En kristendom, hvor alle, også prædikanten, føler, de spiller en rolle i dette virvar i stedet for at være årvågne kristne? Vi har en kristendom, som er et resultat af mange års søgen efter ”velsignelser” men har kastet den bibelske hunger og tørst efter Gud bort Vi har en kristendom, der er mere tilfreds med ”lykke” i stedet for virkelig hellighed Vi har i vor tid den mest komfortable og den mest materialistiske, ”fede” og ”velnærede” kirke, der har været i hele dens historie
Jesus sagde, at Laodikea-menigheden ville sige: ”Jeg er rig, har fået overflod og har ikke brug for noget”, Åb 3:17 Vi ser med forfærdelse, at Laodikea-menigheden ikke engang kender til sin egen åndelige nøgenhed men tror, at ”alt er vel” Hvem skulle kunne forestille sig en tid, hvor menighederne både fysisk og åndelig har så meget ”legetøj”, som tilfældet er i dag Vi har alt det, der er præget af religiøsitet Og hvem vil nægte, at kristendommen i vor tid er en ”god forretning”? Og at den såkaldte ”kristne” musik kaster formuer af sig til producenterne og distributørerne
”Elsk ikke verden eller de ting, der er i verden Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham”, 1 Joh 2:15 Men hvem vil nægte, at mange kristne i dag er mere optaget af deres ”karriere” {eller andre ting} end af Gud? Jesu ord er klare: ”Du kan ikke tjene både Gud og mammon”, men hvor mange kristne er i dag ikke optaget af at prøve på det? Bibelen formaner os til ikke at blive ”omformet”, så vi ligner verden i livstil, liberalisme og begærlighed
Jesus sagde advarende: ”Ikke alle, som siger: ”Herre, Herre!” skal komme ind i himlenes rige, men kun den, der gør min himmelske Faders vilje Mange skal sige til mig på hin dag: ”Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, drevet dæmoner ud i dit navn og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?” Men da skal jeg vedstå for dem: ”Jeg har aldrig kendt jer Gå bort fra mig, I, som øver lovløshed!” Matt 7:21-23 ”Se, dette var din søster Sodomas misgerning Hun og hendes døtre var stolte, havde nok af mad og nød fred og ro Men den fattige og den trængende hjalp de ikke…”, Ez 16:49
I stedet for at give til de trængende foretrækker mange at bygge prangende kirkebygninger og mægtige og rige organisationer og synge deres lykkelige sange om, hvor meget de elsker Jesus og længes efter at blive lig ham. Alt medens 40.000 børn hver dag dør af sult og sygdomme. ”Dette folk kommer nær mig med deres munds tale og ærer mig med deres læber, men deres hjerter er langt fra mig”, siger Jesus. Øjensynlig mere end nogen anden generation af kristne har vi gjort os skyldige i at ”udtynde” alt, hvad Jesus stod for, og ”udvande” det, han sagde. I stedet for ærbødighed ler vi, og i stedet for at ”korsfæste vort gamle menneske” og ”tage vort kors op” og efterfølge Jesus, foretrække mange at lytte til et selvcentreret, lunkent budskab, og at høre, at Jesus har en vidunderlig plan for vort liv, medens der spilles en musik, vi ynder at høre.
I dag er hele den vestlige verden præget af disharmoni, brudte ægteskaber, gravide teenage piger, bande-vold, narko osv. For hvert år tiltager Djævelen sig mere og mere råderum, medens de kristnes indflydelse fra vor tids ”sygelige hyggeklubber” er yderst ringe. Og de menigheder, hvor Ordet bliver forkyndt i hele sin udstrækning, bliver færre og mindre. Vi skulle være ”jordens salt”, så verden kunne præges af Guds ord, hellighed og sandhed. Jesus sagde, at dersom saltet mister sin kraft, er det kun til at kaste ud og trædes under fode (Matt, 5:13). Verden mangler desperat svar på dens problemer, men alt, hvad den overfladiske kristenhed kan bringe, er liberalisme, som den ikke kan bruge til noget. Og på trods af, at Laodikea menighederne siger: Jeg er rig og mit gods forøges og jeg mangler ikke noget! er sådanne lunkne menigheder ikke i stand til at flygte fra Guds kommende dom.
Det kan synes, som om den brede kristenhed har gjort en eller anden pagt med Djævelen: Vi bekæmper ikke dig, dersom du til gengæld ikke vil angribe os! Men jeg kan forsikre dig for, at Djævelen blot venter på det øjeblik, det passer ham bedst at angribe vore lunkne Laodikea-menigheder. Og i vor lunkne tilstand kan vi ikke stå ham imod eller tilføje ham nogen skade. Verden tager ingen notits af os, nutidens kristne. Den eneste tid, dens øjne er på os, er når der rulles en eller anden skandale frem blandt de kristne. Vi er blevet til latter – både for mennesker og djævle.
Det er velkendt, at musik ofte genspejler den kultur, vi kommer fra. Og det tager ikke lang tid at nå den konklusion, når vi lytter til dagens kristne radio, at den musik, der benyttes i menighederne i høj grad ofte er præget af ”muzak” – med ord, der er præget af kristen lyrik, men ikke med de gamle kerne-budskaber. Saltet har mistet sin kraft.
Det er værd at lægge mærke til, at når Israels folk faldt i en åndelig nedtur, holdt Gud ofte kongerne og de åndelige hyrder direkte ansvarlige Vi ser både i Det gamle og Det nye Testamente, at dommen som helhed var mest barsk over lederne i landet Det er interessant, at Jesus i det væsentlige talte samme budskab til sin tid, som havde lydt til den ulydige kong Saul: ”Kongeriget er taget fra dig og givet til en anden”, 1 Sam 28:17 Og Jesus sagde: ”Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter”, Matt 21:43 Det er det, den kommende, sande reformation bringer med sig
Gennem hele Israels og menighedens historie har indgreb fra Guds side ført til nye ledere, medens Gud enten har kastet vrag på eller bragt dom over de gamle ledere. Så det er ikke overraskende, at nutidens lunkne kristendom er imod det nye, Gud vil lade komme frem. Og det vil være ligeså med den kommende reformation og vækkelse.
Det er nu, vi skal se sandheden, som den er. Vi har ikke lunkne menigheder, dersom lederne ikke er lunkne, ligesom Israel ikke faldt i verdslighed og afgudsdyrkelse, dersom dens konger og åndelige hyrder ikke i forvejen var gået denne vej.
Ligesom i Israel har mange af vore menighedsledere i mange år gået på kompromis og nedtonet betydningen af Guds ord overfor folket. De har ladet sig styre af menneskefrygt og kun prædiket den delvise sandhed af frygt for, at nogle skulle blive forargede – eller undlade at støtte dem økonomisk – dersom de prædikede hele sandheden. Det er, som de tænkte: Lad mig kun omtale det positive og undlade det negative. Ingen tale om synd, retfærdighed og domsprædikener her. Og langt mindre pege på, at menigheden er lunken og skal omvende sig!
Frank Bartleman sagde: ”En vækkelse kommer ofte til os fra lægmænd. De gejstlige ledere byder sjælden en opvågning indenfor menigheden velkommen.” Og det er rigtigt. Vor tids ledere er for manges vedkommende godt tilfredse med den åndelige status, vi har. Er folk ”lykkelige” med en rutine-kristedom, synes alt vel for dem. Derfor må Gud ryste det hele i stykker.
Hvad Gud har brug for er en salvet ”Josua”, som vil turde lede folket frem og ”tage landet i besiddelse”. Guds folk i disse, sidste dage må blive et folk, der ikke frygter for en åndelig krig, og må ledes af mænd, der heller ikke er bange derfor. Og det er netop den slags ledere, Gud i vor tid er ved at kalde frem til at lede den store, nye, åndelige reform, Gud vil bruge i endetidens høst.
For tyve år siden eller mere involveredes jeg for første gang i den karismatiske/pinseprægede bevægelse. Og jeg må erkende, at der kom stor bedrøvelse over mig ved at iagttage, at den gradvis forfaldt til en følelsesmæssig og eksperimenterende kristendom. Prædikenerne syntes mere at blive præget af varm ”positiv” tale, og musikken ændret til underholdningsmusik. Folket syntes at blive mere og mere interesserede i blot at have det ”hyggeligt”, når de samledes, medens de søgte velsignelse eller en ”følelsesmæssig berøring af Herren” i stedet for i oprigtighed at søge Gud.
Det, der virkeligt skete, var et stort sving bort fra ”Helligånds-baseret” kristendom til en kristendom, der er baseret på menneskenes sjælelige formåen. Som bekendt er sjælen sædet for menneskets følelser m.m.. Og hvad der gør sjælelig kristendom farlig er, at følelser kan styres af musik eller andre kilder, som kommer til at styre den troende i stedet for Ordet. Han eller hun går trofast til menigheden for at få en følelesmæssig oplevelse. Men en kristendom, der bygger på følelser, er åbent for forførelser, som igen åbner op for dæmoniske bedrag. Derfor er det, at Bibelen formaner os til ikke at være kødeligtsindede, men at vi i stedet skal bekrige vort køds indflydelse og være korsfæstet med Kristus.
Det vil på ingen måde betyde, at vi bliver glædesløse eller fattige på følelser. Men det betyder, at vi skal have evnen til at se og undgå alle former for sjælelig manipulation eller falske, åndelige oplevelser. Vi må lære at tilbede Gud i ”Ånd og sandhed” i stedet for i sjælelig ekstase. Thi hvor der er ”sjælelige kræfter” i funktion, vil Djævelen altid være involveret. Nogle af de mest velkendte, hedenske religioner, New Age terapier osv. arbejder med sjælige oplevelser, hvor folk åbnes for dæmoniske kræfter. Og det er desuden velkendt, at sjæle-kraft er selve kernen i trolddomskraften. Det er virkelig ”Jezabel”-territorier.
Sammen med indførelsen af kødeligheden i menighederne gennem de sidste tyve år eller mere, er der kommet en strøm af nye metoder og teknikker til at holde folket ”lykkelige og involverede” i kirkelig regi. Alle mennesker skal holdes i sving, særlig med ungdoms-programmer. På den måde er menighederne optagne af menneskeskabte aktiviteter, metoder og undervisning. Alt er organiseret og løber af stabelen som ”gode” menneske-idéer, hvor Gud blot skal velsigne. Næsten alt i vor tids kirker er baseret på, hvad der behager os. Men lad os være ærlige. Meget lidt af alt dette har med Gud at gøre.
Laodikea menigheden er blind, en krøbling og lig en kræftsyg kvinde, der for at skjule sin ynkelighed klæder sig prangende på og sminker sig, så det skjuler hendes ynkelige tilstand. Hun overbeviser sig selv om, at dersom hun blot får ”velsignelserne”, vil hun kunne holde sig selv aktiv og fortsætte i det udvendige show. Og så vil alt være godt. ”Jeg er rig, og mangler ingenting”, siger hun. Men det er som med kejserens nye klæder. Det er uden betydning, hvor meget aktive vi er, eller hvor meget ”støj ” vi laver. Kendsgerningen er, at vor tids menigheder i realiteten er åndelig nøgne. Og en stor ”rystelse” og en ny opvågning vil afsløre denne nøgenhed.
Laodikea menigheden vil helt klart ikke få nogen del i den kommende indhøstning, før dommen kommer. I stedet vil det samme ske, som det er sket mange gange i historien, hvor Gud oprejste en hellig ”rest” ud fra den eksisterende kristendom, ”prøvet som gennem ild” for at være hjælpere i endetids indhøstningen. Jeg tror, at Gud endnu engang vil kalde Laodikea menigheden ned på knæ, og give den en sidste chance til at omvende sig. Men kaldet vil være til den enkelte og ikke i menighedens regi. Dem, der tager imod Gud, vil han lede ud og møde dem, hvor de er. På mange måder er der talt om en endelig ”høst”, som først vil begynde blandt Guds folk, således som det altid har været Guds måde at arbejde på.
Der vil være mange, der afslår at give agt på dette, omvendelses budskab, hvorved de bringer sig selv i stor fare for at rammes af den kommende dom Det må være snart, tiden er meget nær, hvor dommene vil begynde med ”Guds hus” Stormskyerne er samlede, og et stort skel i menighederne er allerede tilstede eller er ved at ske Ingen går ram forbi Hver enkel må vælge, hvorvidt de vil klynge sig til Laodikea menigheden eller være med i det voldsomme opbrud, der bringer nye prædikanter frem Således har det altid været og vil også være i ”de sidste dage” Jeg tror, at disse to grupper meget tydeligt vil blive adskilte, som ”ugræsset og hveden” (Matt 13:25) En gruppe vil få en velsignelse af Gud selv, og den anden vil gå sin sikre dom i møde Jeg tror ikke, Gud længere vil tåle en verdensomspændende Laodikea menighed Gud har sagt, at dommen er nær, ja, er ved døren Den forfærdelige ”rystelse” af menighederne er ved at begynde
Oversat i oktober 1998 af:
Holger Skov Særkjær.