Uden undskyldning
af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 27/09-03
Udskriv
Oversigt”Guds vrede bliver åbenbaret fra Himmelen over al ugudelighed og al uretfærdighed hos mennesker, der holder sandheden nede ved uretfærdighed. For det, vi kan vide om Gud, ligger åbent for dem, for Gud har åbenbaret det for dem. Thi helt siden verdens skabelse har hans usynlige væsen været klart synligt, det gælder hans evige kraft og hans guddommelighed, som kan kendes ud fra de gerninger, som er gjort. Således er de uden undskyldning. For selv om de kendte Gud, ærede eller takkede de ham ikke som Gud, men de blev ødelagt i deres tanker, og deres dåragtige hjerter blev formørket. Medens de gjorde krav på at være vise, blev de dårer, og de byttede Guds uforgængelige herlighed ud med et billede, lig et forgængeligt menneske, og billeder af fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor overgav Gud dem i deres hjerters lyster til urenhed, så at de vanærer deres legemer indbyrdes. De byttede Guds sandhed ud med løgnen og tilbad og tjente skabningen i stedet for Skaberen, som er velsignet i al evighed. Amen. På grund af dette overgav Gud dem til vanærende lidenskaber. Til og med byttede deres kvinder det naturlige samliv ud med et, som er i strid med naturen. Og det samme gjorde mændene og forlod det naturlige samliv med kvinden og blev optændt af lyst efter hverandre, så mænd drev skammelig utugt med mænd. Og den velfortjente straf for deres vildfarelse kommer over dem selv. Og eftersom de ikke fandt det noget værd at holde sig til Gud i deres erkendelse, overgav Gud dem til et uværdigt sind, så de gør det, der ikke sømmer sig. De er fulde af al slags uretfærdighed, seksuel umoral, usselhed, grådighed og ondskab, misundelse, mord, strid, svig 0og falskhed. De blev… bagtalere, fjender af Gud, voldsmænd, hovmodige, pralende, og finder på al slags ondt, de er ulyd0ige mod forældre, uforstandige, upålidelige, uden naturlig kærlighed, de vil ikke tilgive men er ubarmhjertige. De kender Guds retfærdige dom, og de ved, at de som øver den slags, fortjener døden. Alligevel gør de ikke bare det samme selv, men de giver også støtte til dem, som gør det.” Romerne 1:18-32.
Det var barske ord. Men dersom de ville lytte til ordene, kunde de se et billede af det, de havde bragt over sig selv. Men ville de søge sandheden i oprigtighed, ville sandheden sætte dem i frihed og lede dem på ret vej. Og det samme gælder for os. Der er ingen undskyldning for at gøre disse ting. Vi véd straffen for det.
Den guddommelige vrede, Paulus beskriver i det foregående, er Guds egen åbenbaring. Og den guddommelige anklage mod disse synder berører to områder: Menneskeslægtens skyld, idet de nægter at give Gud ære. (Romerne 1:18-23.) Og menneskehedens øgende moralske forfald. (Romerne 1:24-32.) Det er sådanne synder, der vækker Guds vrede. (Vers:18.) Guds uendelige hellighed hånes. Årsag: (1) Mennesket byttede den guddommelig ære ud med afgudsdyrkelse (vers:19-23), og som resultat overgav Gud dem til urenhed. (Vers:24.) (2) Mennesket byttede Guds sandhed ud for løgnen. (Vers 25.) Som resultat overgav Gud dem til grov umoral. (Vers 27.) (3) Mennesket brød sig ikke om at få kundskab om Gud. (Vers 28.) Som resultat overgav Gud dem til svigtende dømmekraft og forvildet adfærd. (Vers 29-32.) Hvilket forfærdeligt billede på forfald og skam, som også er et billede på vor tid.
Den guddommelige dom i Romerne 2:16, er i modsætning til menneskers dom på grundlag af sandhed og uden hensyn til persons anseelse. (Romerne 2:11-15.)
En bedre beskrivelse kan ikke opstilles. Og vi ser i disse ord roden til al synd: Vi bryder os ikke om at adlyde Guds ord. Vi forsøger at bortforklare Guds anklager mod os. Og det er der ingen undskyldning for.
Denne synd er i en voldsom stigen og godkendes nu som en ret, vi har. Men det er løgnen, der har bragt os denne ”godkendelse.”
Vi læser om Sodoma: ”Herren sagde: ”Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor.” 1. Mos 18:20. Og videre står der i 1. Mos 19:1 ff: ”De to engle kom til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas byport, og da han så dem, rejste han sig og gik dem i møde, kastede sig til jorden for dem og sagde: ”Kom med hjem og overnat hos jeres tjener og få vasket støvet af jeres fødder. Så kan I gå videre i morgen tidlig.” De svarede: ”Nej, vi overnatter på torvet.” Men han blev ved at nøde dem, indtil de tog hjem til ham…..
Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. De råbte til Lot: ”Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os, for at vi kan stille vor vellyst på dem!” Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, sagde han: ”Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.” ”Flyt dig!” sagde de og føjede til: ”Her kommer han som fremmed og vil bestemme! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!” Og de trængte ind på Lot og var ved at sprænge døren.
Da rakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren. Så sagde de to mænd til Lot: ”Hvis der er andre her, som hører dig til, svigersønner, sønner eller døtre, ja, enhver, der hører dig til i byen, så før dem bort herfra, for vi skal ødelægge dette sted. Herren har hørt deres høje skrig, og nu har han sendt os for at ødelægge byen!”
Lot gik til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: ”Skynd jer væk herfra, for Herren vil ødelægge byen!” Men hans svigersønner troede, han holdt dem for nar. Da det blev lyst, skyndede englene på Lot og sagde: ”Tag nu din hustru og dine to døtre, som du har her, for at du ikke skal miste livet på grund af byens synd.” Da han tøvede, tog mændene ham og hans hustru og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem dér, fordi Herren ville skåne dem.”
Vi læste her en stærk beskrivelse af, hvor stor Gud Herrens vrede er mod homoseksualitet. Og den kundskab burde vi have for øje, idet denne synd griber om sig, fordi der ikke længere er frygt for Guds dom. Vi læste om den ringeagt, folkene udenfor Lots hus havde for ”gæsterne” i Lots hus og for Lot. I dag ser vi samme ringeagt hos vor tids homoseksuelle. Når de forfører en ”partner”, er det ikke kun til at synde, men til en alvorlig synd, der også drager andre bort fra Guds rige, dersom de ikke omvender sig. Og sådanne har langt vanskeligere ved at omvende sig fra denne synd end fra mange andre synder.
De homoseksuelle foreninger udgør et stærkt pres for at få andre til at tro, at denne afvigende form for sex er en sygdom, som de enkelte individer er født med. Men således er det ikke. Vi læser i För Biblisk Tro 1/66 en artikel af kyrkoadjunkt Richard Cedergren, Allmänna kyrkliga mötet 1964:
”Blandt Israels folk var homoseksualitet gennem århundreder belagt med dødsstraf. (3. Mos 18:22 og 20:13.) Blandt hedningefolkene forekom derimod homoseksualitet ofte….
De af apostlen Paulus grundede forsamlinger, der bestod af tidligere hedninger og jøder og levede midt i hedenske omgivelser, behøvede derfor vejledning på dette område.
I Romerne 1:22-28 forklarer apostlen at homoseksuelt udøvende er Guds straf for menneskenes frafald fra Skaberen og hans forordninger. Apostlen ser deri at Gud prisgiver det skabte til en syndig livsform i både tanker og handlemåde.
I henhold til I. Kor. 6:9-11 indebærer en kristens fremfærd i denne synd forkastelse af Kristi nåde og dermed udelukkelse fra Guds rige. (Jf. Åb 22:15.)
Den moderne medicinske forskning har afvist teorien om, at der skulle findes en medfødt homoseksuel tendens. Med nu kendte videnskabelige metoder har nogen medfødt tendens ikke kunnet påvises….
Det kan således ikke på nogen måde accepteres at en sådan tendens skulle være Skaberens gave, som det fra visse sider er fremført krav på.” Citat slut.
Anstrengelserne for at få denne synd udbredt og godkendt er lykkedes. Den findes overalt. Vi har homoseksuelle præster, og i USA endog en biskop. Det har kunnet komme så vidt på grund af vantro og ringe kendskab til Bibelen og særdeles på grund af ringeagt for Guds ord..
Men Gud lader sig ikke spotte. Der er ingen undskyldning. Vil vi begå en homoseksuel synd og ikke høre på hans advarsler, ”giver han os hen”. Vi læser i Apg 7:42: ”Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at dyrke himmelens hær (stjernerne), som der er skrevet i profeternes bog: Har I ikke, Israels hus, bragt mig slagtofre og andre ofre i ørkenen i fyrretyve år? Nej, I bar Moloks telt og guden Remfans stjerne, de billeder, som i havde lavet for at tilbede dem.”
Og i Romerne 1:24: ”Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters begæringer til urenhed, til at vanære deres legemer indbyrdes.”
I vers 26: ”Derfor gav Gud dem hen i vanærende lidenskaber; også deres Kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige.”
Og i vers 28: ”Og ligesom de forkastede at erkende Gud, således gav Gud dem hen i et forkasteligt sind til at gøre det usømmelige.”
Det er skræmmende at måtte se, at synd efter synd accepteres i menigheder og af mange kristne. At det er almindelig i vide kredse at godkende utugt under forlydende af, at tiden har ændret sig og nu er det bare sådan. Men Gud har ikke ændret sig og gør det aldrig. Hans ord er endegyldige, så længe det hedder ”i dag”. Det er de kristne, der har ændret sig og ført verdens måde at tænke på ind i egne rækker. Det er der ingen undskyldning for. Bibelen lærer os at frygte for at synde imod Gud. Men vor flirten med verden har fjernet os så langt fra Gud, at vi ikke mere har frygt for at synde og for at gå fortabt. Vi ligner Israels folk, der blev ved at ofre til Herren men samtidig søgte afguderne (himlens hær – stjernerne - og meget andet).
Mange søger til urene kilder og lytter gerne til andre ånder end Helligånden. Benny Hinn besøger for eks. afdødes grave for at hente kraft fra deres ben. Og dem, der analyserer hans taler, ser klart, at det er en anden ånd end Helligånden, der giver ham kraft.
En af måderne at håne Herren på, er at tage hans ære fra ham. Og det gør vi bl.a. ved at ringeagte hans ord. Filistrene hånede Gud ved at sætte arken ind i deres afgud, Dagons, tempel. Men Gud lader sig ikke håne. Læs 1. Sam kap. 5. og 6. For at lægge vægt på sine ord dræbte Herren 50.000 mennesker.
Gud tøver til tider med sin dom, men den kommer. Og har nogen ringeagtet Guds forbud og påbud, bliver dommen hård: En evig tilværelse under Guds vrede!
I 4. Mos 23:19 står: ”Gud er ikke et menneske, så han skulle lyve, eller en menneskesøn, så han skulle angre.” Som han har sagt, således vil det blive. Mange tillader sig at møde Gud med arrogance og mener, at han må rette sig efter tiderne. Men der er ingen undskyldning. Gud lader sig ikke spotte. Han får det sidste ord.
Til dig, der bevidst vælger at synde: Tænk dig om, medens der endnu er tid, og kom til fornuft! Til dem, der synder uden at det er med vilje, er der mindre straf. Men over dem, der bevidst vælger at synde, er vreden meget stor. Læs i Luk 12:47-48 om Jesu ord: ”mange hug og få hug”.
En person, der bevidst vil minimere størrelsen af en synd og undskylde den, er blevet lunken. Og om sådanne står der: ”Jeg kender dine gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.” Åb 3:15-16.
Desværre ejer mange prædikanter og kristne i dag ikke gudsfrygt. Derfor er der de fleste steder ingen kraft i forkyndelsen. Lunkenheden breder sig. Gudsfrygten er borte, og kun skinnet deraf er tilbage.
Paulus så vor tid og skrev: ”Men vid dette, at i de sidste dage skal vanskelige tider indtræde. Thi menneskene vil være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod forældre, utaknemmelige, ryggesløse, ukærlige, uforsonlige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden kærlighed til det gode, forræderiske, fremfusende, opblæste, elske vellyst mere, end de elsker Gud; de har gudfrygtigheds skin, men har fornægtet dens kraft. Fra sådanne skal du vende dig bort!” 2. Tim 3:1-5.
Du mener måske, du er en kristen, men vender du dig ikke fra din synd, er sandheden den, at du elsker synden så højt, at du i din dårskab vælger en kort tids lyst i synd frem for en evig frelse. Læs om de helliges fremtidige hjem hos Gud i Åb 21:11,18 og 21. Og læs om de fortabtes evige sted i Åp 20:15: ”Hver den, som ikke blev fundet indskrevet i livets bog, blev kastet i ildsøen.” Skulle valget være svært mellem disse to steder?
Det, der gør, at du stadig falder i grove synder, er at du ikke vil bryde med dine lyster. Du leger med dem i din fantasi og tror, at du er herre i eget hus. Det er du ikke men er i stedet syndens slave.
David Wilkerson skrev i 1997: ”Nogen ældste i Israel kom til profeten Ezekiel og søgte vejledning og råd fra Herren. Disse mænd var ikke som mange af israelitterne, som åbenlyst bøjede deres knæ for afguderne. Nej, du ville ikke finde disse ældste i et afgudstempel, hvor de ofrede til de falske guder. De var folkets ledere - og de ønskede at fremstå for alle som gudfrygtige mænd.
Men de var bare som hvidkalkede grave! I det ydre lignede de mænd, som havde et hjerte for Gud og ønskede at høre hans ord angående deres liv. Og det var på den måde, de kom til Ezekiel.
Men Gud åbenbarede for Ezekiel, hvad der var i deres hjerter. Han sagde til profeten: Menneskesøn! Disse mænd har givet deres modbydelige afguder rum i deres hjerter.... Ez 14:3. Disse mænd er kommet til dig og siger, at de ønsker at høre et ord fra mig - at de ønsker at vandre i lydighed mod mine bud. Men de lyver. De har hemmelige synder i deres liv!
Disse ældste havde alle et skjult, hemmeligt afgudsforhold. Deres hjerter var i slaveri under synder, som de hengav sig til bag lukkede døre. Ingen kunne se det ud fra deres væremåder. Tværtimod mødte de ikke op som hedninger eller afgudstilbedere, men som respektable Guds mænd.
Afguden til en ældste kunne være forskellig fra den ene til den anden. For nogen kunne det være et begær efter at blive anerkendt, et higen efter magt. For andre kunne det være en hemmelig kødets nydelse. Andre igen kunne klynge sig til et upassende bekendtskab - en udenomægteskabelig affære eller en homoseksuel synd. Men hos hver og en af dem rasede der en krig i deres sjæl. De var fanget mellem to mægtige strømme: På den ene side ønsker de at høre fra Gud - og på den andre siden rejste den skjulte afgud sig foran deres øjne….” Citat slut.
Har du en afgud, ved Gud om den. Og han hører ikke på dine bønner, førend du har kastet afguden ud. Sig ikke, at du ikke kan vende dig fra din synd. Afguden er magtesløs den dag, du i nød af hjertet råber til Herren om hjælp. Kun Gud har magt til at hjælpe dig, men ham har du sat fra tronen i dit liv, når du har en afgud.
Bibelen fortæller, at Saul gang på gang gik til Herren for at rådspørge ham, men Gud nægtede at tale til ham. Herren kunne have sagt det samme til Saul, som han sagde til dem, der kom til Ezekiel: …skulle jeg lade mig rådspørge af en, hvis hjerte er blindet i åbent oprør imod mig?
Det triste vidnesbyrd om denne afgudsdyrkende konge var, at Gud var veget fra ham og ikke længere svarede på hans. bønner. (1. Sam 28:15.) Saul kunne græde, han kunne opsøge profeter, han kunne bede om drømme - men Herren svarede: Nej Saul! jeg taler ikke mere til dig - fordi dit hjerte er indtaget af en afgud!
Gud talte ikke til Saul hele resten af hans liv. Og til slut døde han i den yderste rædsel. (1. Sam. 31.kap.)
I Jer 31:18-19 læser vi, at Herren tugter Efraim på grund af synd. Men Efraim angrede og omvendte sig af hele sit hjerte fra sine afguder. Her er denne mands vidnesbyrd: Efter at jeg har vendt mig bort fra dig, angrede jeg. Nu har jeg besindet mig. At have en afgud på tronen gør, at du mister dit sunde omdømme.
Dem, der dør i troen på Gud, dør med fred og glæde, thi de ved, at Jesus (Yahshua) venter dem. Medens dem, der dør med en afgud i hjertet, dør i rædsel og frygt, fordi de mærker, at Satan venter dem. Han er deres gud, og de skal for evigt være sammen med ham i ildsøen.
Har du synder, du ikke vil slippe, er det på tide du vender om. Gud lader sig ikke spotte. Og møder du Helligåndens advarsel med arrogance, svarer han dig ikke.
Kun ved at vende dig bort fra dine afguder i helhjertet omvendelse, kan du høre et sandt ord fra Herren - og modtage ren, guddommelig vejledning. Når du omvender dig, vil også din dømmekraft vende tilbage. Og jo længere bag dig, du lægger din synd, jo klarere vil du se og høre Åndens vejledning.
Søger du Gud, medens du klamrer dig til en afgud, vil du ikke høre hans røst. Den røst, du måske hører, er fra dit eget hjerte eller fra onde ånder, som vil forføre dig til at tro, at det er Guds stemme.
Dine anstrengelser vil være helt forgæves. Gud siger: .... (Deres) misgerninger vidner mod (jer)..... Når de ofrer brændoffer og madoffer, har jeg ikke behag i dem. Jer 14:7:12.
Jeg spørger dig lige ud: Har du en syndens snublesten i dit hjerte? Er du under herredømme af en altoverskyggende synd? Er du blevet ledt ind i et slaveri, som kan ødelægge dig? Dersom dette er tilfældet og du opdager, at du er på vej til en evig fortabelse, så er der endnu håb for dig, hvis du af et helt hjerte angrer dine synder, thi Gud hører en angrende synders bøn.Det betyder ikke noget, hvad din afgud er - griskhed, seksuel synd, pornografi, homoseksualitet, alkohol, narkotika, bitterhed eller utilgivelighed. Bed Gud om at åbne dine øjne for den, bed ham vise dig din synd. Bed Helligånden om at indgyde frygt for at synde. Bed om kraft til at hade din synd. Og bed om kraft til at kaste din afgud ud, så Gud må komme på tronen i dit liv.
”Søg Herren medens Han er at finde, kald på Ham den stund Han er nær!” Es 55:6.