At arbejde i Herrens vingård, er en velsignelse for alle der elsker Ham.

Gud søger og kalder mennesker til at arbejde for ham. Mennesker som nidkært vil tage sig af Hans vinstokke, beskære dem og hjælpe til med at de må bære rig frugt.

Et folk der stiller sig tilfreds med den løn, som Herren giver.

Den løn Herren giver, er ikke til umiddelbar udbetaling, men vi vil modtage den når dette liv er slut. At arbejde i Herrens vingård, er hårdt arbejde, og det lønner sig ikke at være doven og tilbageholden.

Jesus fortæller en lignelse i Matt 25:14-30 om nogle tjenere der bliver betroet nogle talenter. Nogle evner får de givet, at skulle forvalte og få til at bære frugt.

Der var nogle flittige tjenere, som fik talenterne eller evnerne til at bære frugt og vokse. Lønnen for deres flid, var at de kunne gå ind til Herrens glæde. Det vil sige de blev belønnet for deres arbejde.

Der var også en doven og dårlig tjener, som Herrens vrede ramte, og han blev kastet ud hvor der var gråd og tænderskæren. Det vil sige at hans arbejde blev kasseret, og der var ingen løn at få.

Denne dovne tjener, stod med den samme talent, som han fik af Herren, og kunne give den tilbage. Men det var ikke godt nok. Der var ingen frugt af tjenerens arbejde.

Når vi bliver frelst og født på ny i den Hellige Ånd, starter et helt nyt liv for os, hvor vi ikke længere kan gå vore egne veje, men må følge Guds Ånd, og gøre hvad Ånden giver os.

Når vi arbejder i Herrens vingård, er vi nødt til at bruge de redskaber Herren giver, og plante de frø, som Herren giver. Ellers bærer vinstokkene ikke frugt og Herren vil hugge træet om.

Luk 13:6-7 fortæller om et figentræ der ikke bærer frugt, og Herren vil at det skal hugges om. At det ikke skal stå og tage plads for andre træer, der kan bære frugt.

Det vil sige, at vi som arbejdere i Herrens vingård, har et ansvar for at de evner vi har fået, bliver brugt rigtigt, så vores arbejde i vingården bærer frugt og er til glæde for Herren.

Luk 13:8-9 fortæller også at Gud viser os nåde, hvis vi ikke lykkes, og skal have en tid til at lære at arbejde.

I 1. Kor 3:10-15 fortæller Paulus om hvordan vores arbejde skal prøves med ild. Har vi bygget på grundvolden med guld, sølv og ædelstene, eller har vi bygget med træ, hø og halm?

Alt der er bygget med træ, hø og halm, vil brænde op, og ikke bestå. Det vil sige alt vi har gjort af os selv, hvor kødet har arbejdet og ikke ånden, vil brænde op.

Har vi arbejdet ud fra vort eget kød, vil vi ikke modtage nogen løn, men vi vil blive frelst, dog hvor vi også bliver prøvet igennem ild.

Her bliver facader og skin af gudsfrygt brændt væk. Vores kødelige skuespil, som vi har gemt os bag vil falde til jorden og det vil vise sig, om vi har tro tilbage når alt andet er brændt væk.

Når vi ser på, hvordan det gik den dovne tjener, som ikke bar frugt, men som kun gav tilbage hvad han havde fået, kan man med stor sorg i sjælen tænke over, hvordan det vil gå de folk som arbejder i Herrens vingård, men deres arbejde gør det modsatte af at bære frugt. De stjæler fra vingården og kan ikke engang give tilbage hvad de har fået.

Der findes i dag et hav af mennesker, som arbejder i vingården, men som ikke arbejder for Herren, men imod Herren.

De planter, væder og beskærer vinstokkene, men de bruger ikke de redskaber som Herren har givet dem.

Nogle kommer med deres egne frø, som de sår mellem vinstokkene. Frøene vokser op, og bliver til ukrudt, der stjæler næringen fra vinstokkene, så de dør.

Andre kommer med deres egne vandkander, og vander vinstokkene. Men de vander ikke med Herrens vand, men giver vinstokkene gift, så de dør.

Andre igen, kommer med deres egne knive og beskærer vinstokkene. Men de beskærer ikke de dårlige grene der ikke bærer frugt, men de skærer ved siden af, så de sunde frugtbare grene bliver beskadiget og dør.

Med andre ord, går der i menighederne i dag mennesker rundt og lærer, prædiker og underviser et falskt evangelium, som vildleder og kvæler de sunde kristne som lytter til deres løgne. Nogle mennesker som man med forundring ser på og ikke kan forstå hvordan de kan eller tør bære sig sådan ad.

Disse mennesker som ødelægger arbejdet i Herrens vingård, er skyld i andre menneskers fortvivlelse, sorg, frafald, død og meget mere, samtidig med at de gode arbejdere i vingården dels bliver sat i dårligt lys, og dels får så meget at se til, at de ikke kan følge med.

Deres lære efterlader ikke mennesker i den tilstand de var i, da de begyndte deres arbejde – som den dovne tjener der gav den betroede talent tilbage. Deres lære nedbryder sundt kendskab til Gud. Ødelægger al moral og evne til at forstå Guds sande Ord.

Kun Herren er i stand til at vande vinstokkene. Kun Hans Ord er vand til vores indre menneske. Kun Herren forstår at beskære vinstokkene, skære de døde grene væk, og beskære de frugtbare grene så de kan bære mere frugt.

Vi mennesker har ikke forstand til at arbejde på egen hånd, men må stille os dybt afhængige af Guds visdom! – Han som kender ethvert menneskes inderste tanker.

Disse mennesker og menigheder vil jeg give nogle eksempler på her.

Herlighedsteologien:

En giftig lære som besnærer tæt til sandheden, men er så grufuld, blasfemisk og løgnagtig, at den har lokket mange mennesker væk fra sand kristendom og sand tro på Gud.

Det er en stor mundfuld at skulle pensle ud hvor farlig og dræbende den undervisning er. Men for at tage nogle eksempler, undervises der at vi i os selv har kraft og styrke til at bekæmpe dels åndsmagter og dels hverdagsproblemer. Der undervises at vi er som Gud, at vi er små guder. Det er lærdom direkte fra løgnens fader, Satan, som har forført mange med den lære. Newage, Buddhismen, Hare Chrishna og mange andre retninger har denne overbevisning, hvilket er en stor og blasfemisk løgn.

Gud alene har magten, Han alene tilhører æren. Uden det er givet af Gud, har ingen hverken autoritet, magt, styrke eller noget andet.

Der undervises at vi har krav på materiel rigdom, men Jesus advarer imod jordisk rigdom, da der er en fare for at denne rigdom adskiller os fra Gud, da vores kærlighed og længsel til denne rigdom hurtigt kommer til at overgå vores kærlighed og længsel efter Gud. I Jesus navn gøres der krav på alverdens ting. Der kræves i stedet for at bede, og menes at det er den eneste rigtige måde at få sejr på.

Jesus krævede på intet noget tidspunkt fra vores Fader i himmelen. Han bad ydmygt ”ikke min vilje men din.” Og det er det eneste vi kan gøre.

Der undervises at vi ikke skal finde os i modgang, men gå imod enhver prøvelse i Jesus navn. Der nægtes prøvelser – sorg, tvivl, sørgmodighed osv. og antages at al sådant kommer fra Satan. Men Gud prøver os, og vi må finde os i modgang, og lære at gennemgå modgang og komme igennem som stærkere mennesker, fordi det er Gud der sliber, beskærer og former os. Han lutrer os som guld, hvor urenhed, synd og andet som hindre os i at vokse med Ham, bliver brændt væk.

Er vi ikke villige til at gennemgå denne proces, kommer vi ikke videre med Gud.

Har vi taget imod undervisningen, hvor vi skal gå imod denne lutring, vil vi ikke kunne vokse op og vores talenter vil ikke formere sig. Vi vil ikke bære den frugt Herren har tænkt.

Disse steder hvor herligheds teologien bliver undervist er blandt andre hos:

Københavns bibeltræning center.
   Jens Garnfelt
   www.kbc.dk

Fader huset.
   Ruth Evensen
   http://www.faderhuset.org

Kirken på havnen.

Pinsekirken i Århus.
   Frede Rasmussen
   http://www.pinsekirken-aarhus.dk

Pinsekirken Bornholm.
   Jørgen Christensen
   http://www.pinsekirken-bornholm.dk

Ålborg menigheds center.
   David Hansen
   http://www.amc-aalborg.dk

I disse kirker bliver der lagt kraftig vægt på denne teologi, men jeg vil mene at i næsten alle menigheder er der små bidder af denne lære som florere.

Christian Hedegaard, www.evangelist.dk, er også en udpræget herlighedsteolog og rejser rundt under titlen evangelist. Men han er en mand som vander vinstokkene med gift, beskærer og ødelægger de sunde grene, og planter ukrudt i Herrens vingård.

Lyt ikke til disse menigheder og personers lære, men gå ud fra dem!

De underviser babylonisk lære, og Gud advarer os og siger at vi skal gå ud fra dem (Åb 18:4) . Vi skal ikke stå sammen med dem, men redde vort eget liv, og forlade denne giftige lære.

Humanistisk lære.

Mange menigheder underviser også kristendom ud fra humanistisk tankegang.

Det er en lære, som tilsidesætter omvendelse og underviser at kødets gerninger er noget som vi ikke kan gøre for.

Disse menigheder trækker Gud ned på et verdsligt plan, hvor alle kan være med, uden at det støder deres kød. Ægteskabsbrydere, drankere, homoseksuelle og andre som Bibelen viser ikke er på rigtig kurs, bliver accepteret i kirkerne, og bliver ikke retledet, da det bliver betragtet som ondskabsfuldt at pege på folks svagheder. Jesus er kærlighed siger de, og Han elsker også disse mennesker, så derfor er det ok at være en synder – for vi er jo alle frelst af nåde.

Det er også en dødelig lære, som vander vinstokkene med gift, skader de sunde grene og planter ukrudt i vingården!

Alpha er en stor udøver af humanistisk kristendom, der øjensynligt har frugten af at få mennesker til at tage imod evangeliet.

Men, det er ikke det sande evangelium, men et evangelium, hvor det er tilladt at tage det gamle liv med over i det nye liv, som man modtager når man tager imod Jesus, og bliver døbt i Helligånden.

Derfor er det ikke evangeliet Bibelen lærer os, og derfor er det ikke frelse fra evig fordømmelse man modtager ved Alpha. Man får frelse fra umiddelbar fordømmelse af sin egen samvittighed, som taler imod ens onde levevis. Man bliver lært at det er i orden ikke at gøre op med synd, og at omvendelse ikke er en nødvendighed for at blive frelst. Det er jo så ubibelsk som det kan blive.

Bibelen lærer os at håndtere verden (synden) med troen på Jesus Kristus.

Alpha lærer os at håndtere troen med verden (synden).

Mange jeg har talt med, bruger historien om kvinden der blev grebet i ægteskabsbrud. De bruger historien som bevis for at Jesus ikke fordømmer nogen. Han sagde ”Heller ikke jeg fordømmer dig”. Det er også rigtigt, men vil kvinden holde sig i den tilgivelse som Jesus her viser hende, er hun nødt til at følge de næste meget vigtige ord som Jesus sagde: ”Gå, og synd fra nu af ikke mere”. (Joh 8:11)

Det bliver af mange overset, og det er sådanne virkelig vigtige ting der bliver overset af humanistisk kristendom. Kravene for at følge Jesus, bliver overset, for så virker evangeliet for hårdt, og ikke så mange vil sige ja til den forpligtelse.

Evangeliet er utrolig hård over for synden. Gud har et ubeskriveligt had til synden, for det er synden der adskiller Hans elskede fra Ham.

Pga. at intet urent kan komme ind i Herrens Helligdom, kan intet menneske med synd komme ind i Himmelen. Derfor gav Jesus sit blod for at vi kan blive renset fra synd, og blive løskøbt for vore overtrædelser.

Men ønsker vi at beholde vores frelse, må vi i vores vandring med Gud, aflægge os de kødelige ting som Helligånden viser os.

Nægter vi gentagende gange at frasige os synden, mister vi med tiden kærligheden til Gud og sandheden, og vil langsomt blive kolde og ligeglade med evigheden. Kødelige og jordiske ting vil pludselig være os mere kært, end Jesus Kristus, som elsker os så meget at han gav sit liv for os.

Hvordan kan man give Hans folk undervisning, der gør folket løsslupne, overfladiske, og åndeligt søvnige, fordi de får lært at det ikke er nødvendigt at lade sig beskære og lutre som bibelen lærer (Sal 66:10 , 1. Pet 1:7) .

Det er en ond lære, som ikke er indgivet af mennesker, men af dæmoner (1. Tim 4:1) .

Et hav af menigheder underviser denne lære. Flere og flere menigheder accepterer Alpha og underviser ud fra det falske og dræbende materiale.

En virkelig farlig kirke i dette sammenhæng er Pinsekirken i Danmark.

Flere repræsentanter fra disse kirker, er i Alpha Danmark - Alphas hovedsæde i Danmark. Jan Due Kristensen har i udfordringen udtalt sig, at han ønsker at modernisere Alpha materialet yderligere, så det taler mere til det postmoderne menneske. Det betyder at det allerede kraftigt udvandede evangelium, som Alpha repræsenterer, vil blive endnu mere udvandet og falskt, for at det kulturelle og postmoderne menneske skal kunne møde ”evangeliet” uden at stødes og skal kunne forstå ”evangeliet”.

Men det gamle evangelium, som Paulus lærte, er så simpelt at selv uforstandige kan forstå det.

Disse moderne og kulturelle mennesker, har det så kært at være taledygtige og korrekt formulerende, at det næsten er umuligt at have den rette ordstilling. Alpha prøver at leve op til dette, for at vinde respekt, men Paulus siger i 1. Kor 1:17 ” For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.”

Mennesker prøver at ”intellektuere” Bibelen for at kunne rose sig af eget klogskab. Men Paulus siger at evangeliet bliver til tom tale derved.

Disse mennesker som arbejder i Herrens vingård, for at rose sig selv derved, får umiddelbart deres løn (Matt 6:1-5) .

Matt 23:5-10 er en alvorlig tale, som taler til stort set alle ”store” prædikanter og arbejdere i Herrens vingård.

Jeg ved ikke om du kan få øje på personer der soler sig i menneskers opmærksomhed og hyldest?

For at ligge mildt ud, vil jeg nævne Nick Gumpel, som tjener formuer på sit Alpha materiale. Hans løn er umiddelbar, og han vil ikke få løn af Gud.

Hvis vi ser på trosmenighederne, og mange pinsekirker, vil mennesker som er bekendt med systemerne kunne snakke med om at vers 6 stadig står ved magt: ”de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen”.

Trosmenighederne har adskillige trin op til deres platform, og efter møderne skiller de sig ud fra pøblen og spiser højtbelagt smørrebrød, mens de tæller den økonomiske høst fra aftenens møde.

Pinsekirkerne har valgt at placere de ældste på platformen foran pøblen, til beskuelse som noget specielt.

Prædikanter i dag er så selvfikserede og roser sig selv i så høje toner, at deres løn bliver udbetalt i og med at de får menneskers opmærksomhed og gunst. Det er blevet gjort til standard at prædikanternes bedrifter skal fremhæves i højere grad end Ordet, som de burde have som højeste prioritet i deres taler.

Derved bliver talen kødelig og bringer tørke i Herrens vingård!

Lyt ikke til deres tale siger Johannes i 2. Joh 1:9-11 ”Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”

Mange mener at vranglære ikke kan komme i karismatiske menigheder, og at Satan ikke kan misbruge Helligåndens virke i disse kirker.

Allerede på Paulus tid, kort efter Jesu død, falder folk fra den lære og det evangelium de havde lært.

I Gal 1:6 undrer det Paulus at de allerede har ladet sig forvilde.

Hvis folk allerede dengang, som havde set Jesus gå på jorden, kunne fare vildt, hvor meget mere så ikke i dag, hvor Bibelen taler om en stor vildfarelse?

Disse karismatiske menigheder åbner op for alverdens prædikanter. Prædiker de ikke sandheden, skal folket bare spytte benene ud.

Men hvad er det for en holdning at have.

Hvis du tager en mundfuld vand, med en dråbe gift i – er du så i stand til at spytte den dråbe vand ud, og kun sluge det rene vand?

At Djævelen ikke kan misbruge Helligånden er sandt, men når mennesker tillader anden lære end Guds sande Ord, går Helligånden sin vej, og Satan kommer med en anden ånd, der kan efterligne Helligånden.

En sund og gudfrygtig menighed har kærlighed til folket, og vil bevare Guds får fra vildfarelse og fare. En sund menighed vil som Bibelen byder, tage afstand fra mennesker der ikke prædiker Guds fulde sande Ord, og bliver brugt af en anden ånd end der er blevet os givet.

Men næsten alle menigheder har travlt med at få fat i hvad andre har, og tillader gift at komme ind i menigheden, bare for at føle ”vækkelse og fremgang”. Men ingen ligger mærke til at Helligånden går, og der kommer en anden ånd fra Satan, som laver trylleri, helbredelser og mirakler.

Det er gift til vinstokkene. Det er falske korn der bliver sået, og de sunde grene bliver såret og ude af stand til at bære åndens frugter.

Hvad kan du gøre som står midt i alt dette?

Du må starte med at gøre hvad Bibelen siger: forlad disse menigheder.

De er en livstruende fare for dig. Du bliver fanget i kødelig lære og falske ånder. Det der er at komme for, er fællesskab med andre mennesker, der er vildført, og ikke formår at bruge deres åndelige øjne.

Det store lovsangskor, de skønne prædikener som giver dig god samvittighed, og blæser dig op til at kunne gennemgå de kommende dage inden det næste møde, er ikke i stand til at opbygge dit indre menneske.

Venner og bekendte i menigheden kan ikke opbygge dit indre menneske.

Ser man disse mennesker med åndelige øjne, er de magre og svage, tæt på at dø, som et udsultet afrikansk barn.

Gå ud, og brug tiden på at studere Bibelen sammen med Helligånden. Brug tid sammen med Gud i dit bønnekammer. Da vil du opleve sand fremgang for dit indre menneske. Du vil mærke den velsignelse at blive mødt af Helligånden med åbenbaringer af Ordet, som er evig velsignelse for dig.

Gud vil pludselig have en arbejder i vingården, som har taget imod Hans redskaber og er i stand til at tage vare på Hans vingård.

Bare vent og se. Når du er blevet åndelig voksen fordi du har fået sund mad, vil Gud give dig opgaver, fordi du kan bære Hans salvelse. Gud vil tage sig af dig, og møde dine behov.

Jeg tror på at Gud vil føre dig sammen med andre mennesker som står i samme situation. At du vil få sande venner i Herren, som kan opbygge dit indre menneske.

Har du et sundt åndeligt liv, vil alt andet blive sundt også. Dit sind vil blive sundt og fredsfyldt. Du vil være i stand til at stå imod al slags uvejr, fordi du bygger med guld, sølv og ædelstene på grundklippen Jesus Kristus.

Søg først Guds rige, da vil alt andet blive dig givet i tilgift!