Oversigt
Hedegaard er engageret i trosbevægelsens evangelium, med hvilket jeg er godt bekendt. Det differerer fra Bibelens evangelium på mange områder. Jeg har efter korrespondance med nogle mennesker fra Grønland, igen set hvordan dette evangelium ødelægger menighederne, nu også i Grønland og skriver derfor denne artikel.
Efter at have læst hans bog ”Sejr over dæmoner”, ser jeg en mand, der tilsyneladende har villet det rigtige, men er kommet i klørene på de forkerte. Han skriver mange rigtige ting i bogen, men flere steder er den stærkt mærket af trosforkyndelsen, givet vis da han har været på Københavns Bibeltrænings Centers bibelskole.
Bedømt ud fra hans fortællinger i bogen, har han haft et liv, som mange andre børn fra en kristen familie. Konfrontationerne og at han blev mobbet af sine venner på grund af sine kristne forældre, der var ledere af en forsamling, udviklede sig til et had til sine forælde og blev senere en dør for dæmonisk påvirkning, fortæller han. Han blev sat fri fra kontrol af ni dæmoner, bl.a. i KBC. Jens Garnfelt, som dengang var hans pastor, og stadig er hans ven, var med til at kaste en dæmon ud, som var kommet ind via kampsport – hvilket ikke er nogen usandsynlighed.
Christian virker radikal i det han vælger at gå ind for. Han er meget dramatisk i omtalen af sine oplevelser og er god til at fylde beskrivelserne af disse med stærke udsagn, der får ham til at virke speciel. Da han endelig var vendt om til Jesus, kaldte Gud ham med ordene ”Tag på bibelskole. Din tid er kommet!”, med så stærkt et nærvær, at han tænkte om ruderne i bilen kunne holde. Han tog med familien til Mariager og beskriver bibelskoleopholdet ud fra Ezekiel, der skulle spise en bogrulle.
Han var dengang modstander af trosbevægelsen, hvilket han tilskriver sit hovmod og arrogance. Men da troslæren havde reddet en af hans venner, der var ved at bukke under for synd, sammen med situationen omkring hans datter der var syg, var han knap så kritisk over for sine kristne brødre og søster. Derfor afbrød han endnu engang sine studier efter Guds tale der sagde ”Afbryd dine studier og søg mig. Rejs dig og gå!”, og tog på Bibelskole i KBC, hvilket ødelagde et sandsynligt oprigtigt hjerte for Gud.
Han startede evangelist, med det formål at forkynde evangeliet for danskerne. Det er en tværkirkelig organisation, hvis formål er at bringe en ”dansk vækkelse” uafhængigt af udenlandske gæstetalere.
Som et utal af andre organisationer og kirker der blomstrer op, har også evangelist sine rødder nede i hjertet af trosforkyndelsen, der lover velstand og helbredelse til alle – og ikke mindst, som han skriver i bogen ”I Helligåndens dåb modtager den enkelte troende tungetalen og dermed midlet til at nå målet”. Evangelist er inspireret af Theresa Wairimu, grundlægger og leder af Faith Evangelistic Ministries (http://evangelist.dk/asp/Pages.asp?pg=48), som også arbejder tæt sammen med udsendinge fra KBC i Kenya, Nairobi. Organisationens hjemmeside, som nu er lukket (www.femonline.com), fortæller at Theresa er uddannet børnehavepædagog, som Gud har givet en international tjeneste, der er bygget på Nehemias Bog, med et kald til at genopbygge byens mure. Hun praktiserer umiddelbart denne tjeneste i Nairobi, som efter min mening er offer for massivt bombardement fra trosbevægelsen, i form af bl.a. Reinhard Bonnke (Christ For All Nations), Benny Hinn, Morris Cerullo (World Evangelism-Kenya), Younggi Cho (Yoido Ministry), KBC (KBC Mission).
Evangelist har som Theresa og alle andre ”tros” organisationer, en tros-partner ordning, der nu tæller 250 partnere, af hvem der forventes støtte i form af forbøn og penge. Gud har vist dem at også de skulle adoptere denne ordning og som Theresa, der inviterer hendes 3500 partnere til middag i Nairobi hvert halve år, mødes også Evangelist med sine partnere hvert halve år, for sammen at spise og dele Guds Ord. Som Evangelist selv udtrykker det, er organisationen en spydspids og partnerne skaftet, som giver spydspidsen gennembrudskraft, når det ligger i stridsherrens hånd.
Ud af dette ser vi, at Christian er kommet godt og grundigt ind i den boldgade, der sår ukrudt mellem hveden og efterlader, i kølvandet af sit evangelium, Guds folk med et stort arbejde, at rydde op i dæmoniske lærdomme.
Han er en meget progressiv og energisk. Men ofte lader det til, at han uden omtanke griber til handling. Mange af hans handlinger taler imod hans ord, hvilket får ham til at virke en anelse untroværdig.
Hans formål med Evangelist er, ifølge hans eget udsagn, at mobilisere en dansk skabt vækkelse. Alligevel, er Evangelist arrangøren og den finansielle organisation bag de såkaldte mirakel møder med den nigerianske mirakelmand Charles Ndifon, som stod på i Hillerød d. 17.-21. marts 2004.
Skønt Christian i sin bog ”Sejr over dæmoner” fortæller at ”Nogle gange kommer han (Satan)som en ’lysets engel’, f.eks. igennem de nyreligiøse bevægelser, der lokker med åndelige oplevelser eller helbredelse af fysiske og psykiske sygdomme gennem alternative behandlere”, så er han selv endt med samme etiket, og mener, ifølge tv udsendelsen ”Tal med Gud” DR2 d. 17/3-2004, at mirakler er nødvendig for at opbygge menneskers tro.
I samme udsendelse bekender han sig som Guds redskab og alligevel tilskriver han sig selv Guds kraft, og mener desuden at han i løbet af en dag, eller aften, med ”bogen” (Bibelen) i hånden, kan gøre hvem som helst til mirakelmager, om personen er villig.
Når han i udsendelsen taler om mirakler, mener han det er nødvendigt for at opbygge et menneskes tro. Bibelen fortæller, at ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Romerne. 10:17) og fortæller endda om mennesker at ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne (Guds Ord), vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde” (Luk. 16:31). Historien om de ti spedalske, viser klart, at det ikke er mirakler der vender menneskers hjerte til Gud. Kun en kom tilbage. Israel i ørkenen, der havde set utallige mirakler, knurrede stadig i vantro og troen holdt ikke, da det gjaldt.
Bibelen fortæller om mange der kom til tro på Jesu navn, ”ved at se de tegn, han gjorde.” (Joh. 2:23). Senere ser vi, at mange forlod Jesus igen, da de hørte sandheden om Jesus som livets brød (Joh. 6:66). Christian giver i udsendelsen udtryk for, at Jesus i Joh. 4:48 som fakta mener om mennesket, at ”Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke” (Joh. 4:48). Mange kom til tro uden ved tegn og undere – f.eks Samaritanerne. Jesus ville gennem tegnene vise det jødiske folk, at Han, som ganske menneske, synlig for datidens mennesker, var Guds Søn, deres ventede Messias (Joh. 10:38, Joh. 14:11). Jesu holdning er tydeligt at: ”En ond og utro slægt kræver tegn” (Matt. 12:39) og gør det klart, at det ikke er det primære at tro for miraklernes skyld (Joh. 14:11, Joh. 20:29), men troen ved og på Ordet, er det væsentlige. I dag, har mirakler ikke til formål, at vidne om Jesus som Guds søn og som Christian selv siger i sin bog, så er der mange alternative behandlere som gør mirakler. Det vidner ikke om Gud mere, men Bibelens skrevne Ord, vidner til omvendelse og syndenød hos mennesket.
Trosbevægelsen har opbygget en teologi, der lover helbredelse til alle. Uden at skulle komme for meget ind på tros-teologien, er det dog passende at påpege deres velkendte - ikke ringe syn på sig selv, da de ser sig selv som små guder og endog lig Gud. Hedegaard skriver i bogen at:
”Gud sendte Jesus for at vinde herredømmet tilbage til mennesket…Vi tilhører Jesus og giver Ham råderum. Derfor kan vi i Jesu navn udøve autoritet og herske over djævelen...Hvis ikke du bruger din autoritet, så bliver du et let offer for Djævelens snigløb.” (”Sejr over dæmoner”, kap 3).
Hedegaards teori, at han, som menneske, har fået overdraget Guds kraft, kan nærliggende forårsages af denne gudeteori.
Jesus bad for mange da Han var på jorden og alle, selv de ti spedalske hvoraf kun en kom tilbage til Jesus, blev helbredt – Jesus holdt hvad Han lovede. Trosbevægelsen lover i Jesu navn samme mirakler men holder langt fra hvad de lover – hvilket tydeligt understreger, at deres teori ikke kan praktiseres.
Christian slår i udsendelsen fast, at mirakler kan afgøres som værende af Gud eller ikke, ved at lytte efter om Jesu navn bliver brugt. Navnet afgør hvor kraften kommer fra. Bibelen siger at ”Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matt. 7:22-23). Der er mange der har udført og udfører mirakler i Jesu navn, uden Jesus kender dem. Han har ikke gjort mirakler igennem dem, men en anden har forårsaget udfaldet.
Således har også Christian Hedegaard sat sig i Jesu sted med læren, at rent bogstaveligt så skal kristne som en del af deres jobbeskrivelse ”uddrive dæmoner…tale med nye tunger…de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske” (Mark. 16:17-18). Dette er et fremragende eksempel på, hvordan der klippes i teksten, for at få teologien til at passe. Hvis Jesus mente dette som et krav til sine efterfølgere, så måtte Han nødvendigvis også mene at ”de skal tage på slanger med deres hænder” (Mark. 16:18).
I sin iver efter at adlyde disse ord, efterlader Hedegaard mange mennesker og hele menigheder i åndelig ruin, og er endda kommet så langt ud, at han ikke finder det interessant at tale om de, der ikke får et mirakel, men kun de der får mirakler.
Sognepræst Thyge Enevoldsen, udtaler til Kristeligt Dagblad om mirakelfremstødet i Hillerød:
”Det virkede, som om Ndifon og hans team var helt fastlåst i forventningen om mirakler. Og når Gud så ikke ville lave miraklerne, så prøvede de at lade som om, de skete alligevel. Det oplevedes pinligt - og smerteligt, når man på storskærmen så udtrykket i ansigtet på flere af de mennesker, som var under behandling, siger han.” (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=210590)
Christian gør ligesom Ndifon, at kommer miraklet ikke som forventet, så lægges skyldsbyrden på noget så usynligt og uforklarligt som troen. Om det er udøveren eller modtagerens tro er i og for sig ligegyldigt. Christian fortæller i udsendelsen, at han havde prøvet at opvække en død, da han mener at det er en ordre fra Gud, at vi skal opvække de døde. Det skete ikke og han gav derfor sin egen tro skylden, og undskyldte sig med, at han kun er et menneske og ikke havde tro nok.
Så må man jo logisk nok, da den døde ikke kan bebrejdes for mangel på tro, tage skyldsbyrden selv, da Gud altid, ifølge trosteologien, vil rejse de døde.
Christian lader til at have lært sammensatte dele af Bibelen uden ad. Jeg genkender flere af hans udtalelser fra læren i KBC og kan høre at han ukritisk har taget flere af disse ukorrekte læresætninger til sig. Han fortæller bl.a. i artiklen ”Hvorfor drikker vi ikke alkohol” (http://evangelist.dk/asp/Pages.asp?pg=255), årsagen til, han ikke længere drikker hverken øl eller vin. I KBC er dette, sammen med rygning, en kæphest og et krav for at gå på deres bibelskole, det andet år. Hedegaard har taget denne opfattelse til sig og udbygger den videre, idet han i artiklen fortæller følgende:
”…Jeg blev tørstig og spurgte, om jeg måtte smage hans øl. Da jeg satte flasken for munden, røg det hele ud igen. Jeg kiggede på flasken, og israeleren kiggede forundret på mig. Så tog jeg endnu en slurk, men den røg også ud…Cirka et år efter talte Gud til mig om at være en Guds nasiræer.”
Christian mener, at hvis man vil være helt overgivet til Gud i dag, må man som præsteskabet og specielle udvalgte mennesker (eks. Samson, Johannes Døberen og Samuel), være afholdende og tage denne gammeltestamentlige nasiræer ed. Bibelen taler i det Nye Testamente om, at vi ikke skal drikke os fulde (Ef. 5:18), men at det ikke er det som går ind gennem munden, der gør mennesket urent, men det som kommer ud af munden (Matt. 15:17-18).
Men Nasiræer eden (der ikke længere er gyldig), indeholder nogle ting, som Christian tydelig vis ikke kan overholde. Christian vil på Guds befaling opvække døde, men da nasiræer eden siger, at han ikke må ”komme i nærheden af lig” (4. Mos. 6:6), får han imidlertid et problem. Eden siger også, at der ikke må ”komme en ragekniv på hans hoved” (4. Mos. 6:5), men Hedegaard ser jo ganske velklippet og soigneret ud.
Et andet sted, i artiklen ”Bevar din helbredelse”, fortæller han at
”Mange mennesker tør ikke at fortælle offentligt, at de er blevet helbredt og holder det for sig selv. Vi ser mange gange at især de mennesker mister deres helbredelse.”
Han underbygger denne påstand, med et halvt bibelvers der siger ”De har besejret ham (Satan)ved lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord” (Åb. 12:11). Dette Bibelvers fortæller i rette sammenhæng ikke om helbredelse, men at menigheden besejrer Satan, med Jesu blod og med vidnesbyrdet om Ham. De holder fast ved sandheden - selv i deres lidelser og erklærer deres tro derpå, midt i deres martyrium.
Ydermere, ser vi flere steder, at Jesus bad de helbredte om ikke at fortælle det til nogen, men kun at lade sig syne som loven foreskrev (Mark. 1:44, Mark. 5:43, Mark. 7:36). Der er ingen beskrivelser der fortæller, at de mistede deres helbredelse.
Trosbevægelsen har længe prøvet på at få ”maskinen Gud” til at arbejde efter faste principper – 7 punkter til dit og dat. I artiklen, giver han et ganske godt billede på denne forståelse, idet han skriver:
”Hvis du køber en videomaskine, så er du nødt til at følge manualen eller den medfølgende instruktionsbog for at kunne bruge og udnytte den og hvis den går i stykker pga., du har ikke har fulgt instruktionen så bliver garantien ugyldig. Således er det også med helbredelse du er nødt til at følge manualen for menneskets skabelse og oprindelse og livsførelse.”
Det er respektløst og viser i den grad mangel på kundskab om Guds Ord, at kalde Ordet for en manual. Guds Ord er levende. Det er ikke en manual, men Hans evige Ord til os. ”Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå” (Matt. 24:35). Bibelens skrevne Ord, er miraklet over alle. ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed” (2. Tim. 3:16). Det mindste barn i troen og den ældste discipel, måske på kanten til evigheden, kan begge finde stadig dybere og nye åbenbaringer i Guds fantastiske Ord.
Artiklen i Kristeligt Dagblad fortæller, at en planlagt Bibel-event i Hillerød, hvor folkekirken og frikirker på bibliotekerne ville møde mennesker med historier om Gud, og dermed for alvor sætte kristendommen på dagsordnen, blev overhalet af denne mirakelevent. I mine øjne, er det et ganske godt eksempel på arrogance, at denne trosbevægelse, fuldstændig ignorant og uden nogen form for fingerspidsfornemmelse, tromler frem uden respekt for andres planer, ønsker og ideer. Prøv at tænk på det sådan: Kirkerne i Hillerød samles, for at fokusere på evangelisation ud fra Ordet, at mennesker skal høre Ordet. Hvem ønsker at sætte sådan en handling en kæp i hjulet? Pludselig er der åndelig kamp og Satan sender sin mirakelbølge, for at stoppe dette bibelske arrangement.
På samme måde som denne mirakelbølge, hvilket Hedegaard kalder den i tv-udsendelsen, efterlader mange mennesker i nederlag og uvished ved manglende helbredelse, så ser vi i Grønland hvordan han efterlader gode solide menigheder i ruiner.
Thyge Enevoldsen siger om mirakelfremstødet i Hillerød til Kristeligt Dagblad at:
”Det er så træls at sidde som tilskuer til, at kristendommen kører af sporet, så hundredevis af mennesker risikerer at ryge af i svinget eller blive påkørt, mens arrangørerne står med løftede hænder og siger »Halleluja«. Jeg regner med, at der bliver er oprydningsarbejde at gøre for os nu. Folk skal have at vide, at selvom de ikke er helbredte, er de stadig elskede af Gud, siger Thyge Enevoldsen.”
I Grønland står mennesker i splittelse efter Hedegaards besøg i Kullorsuaq og Aasiaat. Dem jeg talte med fra Grønland sendte mig en mail, der fortæller situationen der oppe.
De læste Hedegaards egen beskrivelse af hans ophold der oppe, og fortæller i forargelse, at ”Der er så megen manipulation i hans artikel til egen fordel, at man har svært ved at se, hvor man skal begynde, for at argumentere imod den. Han bruger for det værste Guds Ord til egen fordel i sin artikel”
Kullorsuaq:
”Glæden havde varet kort, da folk begyndte at mærke, uden at de rigtig ved hvad, at der er et el. andet galt med hans dramatiske fremgangsmåde...Hedegaard havde døbt 29 mennesker i Kullorsuaq på en dramatisk vis! Når folk fra Missionshusene kommer til byer rundt om kysten, så har man altid tilpasset sig til det sted, hvor man kommer til f.eks. da en gruppe unge pinsefolk fra en bibelskole besøgte Upernavik og dens byer. Disse unge havde ikke mødt nogen negative oplevelser, dermed kun positive og folk havde været glade for deres besøg.”
Aasiaat:
“Missionshuset i Aasiaat havde været ledet at de grønlandske og færøske frikirke kristne i Aasiaat i flere år. Siden sidste år har Hedegaards efterfølger været leder for Missionshuset i Aasiaat. Selve huset er ejet af en Pinsekirke i Norge og økonomisk er Pinsekirken i Herning ansvarlige for kirken, dermed har de magten over kirken.
Siden Hedegaards efterfølger har overtaget lederskabet i Missionshuset i Aasiaat, har alle de trofaste grønlandske frikirke kristne igennem mange år, gået ud af Missionshuset, fordi de ikke kan acceptere Hedegaards fremgangsmåde og lære, og dermed hans efterfølger. Det er en forbrydelse mod de grønlandske frikirkekristne, at lade dem sprede sig for alle vinde og at man indsatte et dansk leder par fra Danmark, uden om deres vilje. Hedegaard kom som den ’stærke’ og spredte alle de trofaste frikirkekristne for alle vinde. Der er kun nye frikirkekristne, som er kommet til Missionshuset i den senere tid, i Aasiaat.”
Det er forargeligt at høre, hvordan Hedegaard pløjer frem med det evangelium, der hæver mennesket over Gud. Det er modbydeligt at se, hvordan kærligheden svigter, hvordan hovmodet næres og hvordan den manglende evne til medfølelse, er larmende fraværende.
Mennesker fra disse menigheder fortæller:
”For det første er det meget hårdt, at blive behandlet på den måde og man føler sig meget ensom, da man ikke får nogen støtte fra Pinsekirken i Herning og nogen af Missionshusenes ledere rundt om kysten.”
En anden fortæller:
”Det er meget sørgeligt, at de ældre medlemmer ikke kommer mere til Missionshuset. Der er næsten ikke flere el. rettere sagt ikke flere, der kommer til kirken, da især lederparret i kirken er meget fordømmende. Der er ikke mere varme i kirken som før. Det er kritisabelt, at de indsamler penge til hvert møde (normalt er det kun om søndagen, man indsamler penge til kirkerne).”
En tredje siger:
”Man bliver syg af deres fremgangsmåde og lære. Jeg har besluttet mig, at jeg ikke vil komme til Missionshuset mere, da jeg føler mig ikke respekteret.”
Paulus siger: ”Talte jeg end med menneskers og engles tunger, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde.” (1. Kor. 13:1), og der er her flere vidnesbyrd der fortæller at Christian Hedegaard og team, ifølge Paulus evangelium, er tomhed – intet.
Jeg håber at det jeg har fundet frem om Hedegaard har vist dig, at han ikke er Jesu discipel. Han følger ikke det evangelium, som Paulus overleverede os. Er du leder eller medlem af en menighed, der bruger Hedegaard og har åndeligt fællesskab med ham, vil jeg minde dig om dette vers ”Er det ikke dem indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. Udstød det onde menneske af jeres kreds.” (1. Kor. 5:12-13)
Vi må bestræbe os efter, at holde vores kirke ren for forkert lære. Afgudsdyrkelsen har mange ansigter, blandt andet skabningen – mennesket som gud. Trosteologien er en forvanskning af Bibelens sande Ord og fordømmes af Bibelen der siger ”Men om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer — forbandet være han!” (Gal. 1:8). Vi må som Jesu sande efterfølgere bestræbe os på at få den ros: ”at I mindes mig i alt og holder fast ved overleveringerne, således som jeg har overleveret jer dem.” (1. Kor. 11:2)