Hvordan bliver Herrens dag? (2. Pet 3:10.)
Herrens dag er den tid, hvor hans vrede slippes løs over jorden, som vil give sig udslag på mange måder. ”Ak, hvilken dag! Herrens dag er nær, den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.” Joel 1:15.
”Stød i hornet på Zion, opløft krigsråb på mit hellige bjerg, så alle landets indbyggere skælver, thi Herrens dag kommer! Mulmets og mørkets dag er nær, en dag med tåge og mørke skyer.” Joel 2:1-2.
”Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og frygtelige dag kommer.” Joel 3:4.
”Hør de larmende skarer i opgørelsens dal! Herrens dag er nær i opgørelsens dal. Sol og måne formørkes, og stjernerne skinner ikke længere.” Joel 3:19-20.
Herrens dag er frygtelig. Og dem, der holder sig til Herren, opfordres til at søge ly i hans skygger, thi hans vrede er stor, og land efter land skal rammes hårdt. (Se Zef. 2. kap. med flere steder.)
Vil vi vide noget om de sidste tider, må vi læse om det i Bibelens mange profetier. Netop fordi Gud er den evige, almægtige Gud, skal budskabet om det, som skal komme, være et kald til at leve i samfund med ham og en påmindelse om at bruge vort liv på ret måde. Derfor er det vigtig at vide, hvad Gud har sagt om det, og at det virkelig skal ske.
Peter siger: ”Med vilje glemmer de dette: At himlene fra gammel tid blev til ved Guds ord. Og ved det samme Guds ord stod jorden frem fra vand og gennem vand. Ved dette gik den daværende verden under, ved at den blev oversvømmet af vand. Men de himle og den jord, som er nu, bliver ved det samme Guds ord sparet til ilden ved tiden for de ugudelige menneskers dom og fortabelse.” 2. Pet 3:5-7. Det får os til at tænke over disse ord: ”Men Herrens dag skal komme som en tyv om natten. Da skal himlene forgå med et kraftigt brag, og elementene skal opløses af brændende hede. Både jorden og alt menneskeværk, som er bygget på den, skal blive brændt op.” 2. Pet 3:5-7.
(1) Herrens dag skal komme ligeså uventet som en tyv. (2. Pet 3:10 , Luk 12:39-40 og 1.Tess 5:2-3.) For de troende er dette en påmindelse om, at vi ikke kender dagen på forhånd. (Matt 24:36-44). For dem, som ikke har taget imod nådens budskab, betyder det, at de møder den uforberedt.
(2) Herrens dag vil medføre en omskiftning af hele skaberværket. (jfr. Heb 12:26.) Peters brev taler stærkt om, at ikke bare jorden, men hele universet skal omskabes, når Jesus kommer igen. (2. Pet 3:10 og 12. Se også. Es. 51:6, Zef. 1:15. 2:2, Luk. 21:33, Hebr. 1:11-12 og 12:29.)
Og 2. Pet 3:11-12 taler om den rette forberedelse til Herrens dag.
Det grundlæggende er at vende om og tage imod Guds nåde ved troen på Jesus Kristus. (2. Pet 3:9.) Og til de troende gives der en dobbel påmindelse:
(1) At leve et hellig liv i Guds nærhed. (2. Pet 3:11 og 14 og 18; jfr. 1.Peter 1:8-9. 4:2 og Hebr. 12:14.)
(2) At have en sådan forventning til Jesu komme, at vi forsøger at fremskynde den. (2. Pet 3:12.)
Og i 2. Pet 3:13 tales om den nyskabte himmel og jord.
Det, som er ødelagt af synd, skal gå til grunde, men Gud skaber en ny himmel og en ny jord, hvor der ikke er synd. (Jf.. Åb 21:1-2.)
”Da skal himlene (ouranos, den atmosfæriske himmel) forgå med et kraftigt brag, og elementerne skal opløses i brændende hede. Jorden fremstår i en ny renhed. Alt menneskeværk på den skal blive brændt op. Derfor, eftersom alt dette skal gå i opløsning, hvor meget mere bør I da ikke vandre i en hellig færd og i gudsfrygt, mens I venter på og fremskynder Guds dags komme. På den dag skal himlene fortæres af ild, og elementerne skal smelte i brændende hede.” 2. Pet 3:10-12.
Hvad skal der ske med jorden? Det græske ord for det, parerchomai, betyder at gå fra et stade til et andet. Der er meget vi ikke ved, men en ting står fast. Jorden skal renses ved ild, så den bliver fri fra al forbandelse og urenhed. Og vi læser i Åb 21:1 : ”Og jeg så en ny himmel (ouranos) og en ny jord, thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere”.
En ny jord og en ny himmel! Johannes så alt i en ny renhed og fuldkommenhed. Jorden vil med rette kunne kaldes ny, selv om det er den samme jord, som Gud en gang skabte, der nu er fremstået som ny og ren.
Det, der skal komme i brand, kaldes stoicheia. I Kol. 2:8 og Gal 4:3 kaldes stoicheia for verdens magter. Og i vers 9 for ynkelige magter. I 2. Pet 3:10 og 12, er stoicheia oversat til filosofi og tomt bedrag. Stoicheia er altså alt menneskeværk og –lærdom, som skal forgå.
Vi forstår kun stykkevis ( 1. Kor 13:9 og 12), og Gud forlanger heller ikke mere, end at vi skal tro, at der kommer en fuldkommen jord, hvor retfærdighed bor. Og at vi glæder os til i et herlighedslegeme at være sammen med vor FRELSER.
”Med vilje glemmer de, at himlene fra gammel tid blev til ved Guds ord. Og ved det samme Guds ord stod jorden frem fra vand og gennem vand. Ved dette gik den daværende verden til grunde, ved at den blev oversvømmet af vand. Men de himle og den jord, som er nu, bliver ved det samme Guds ord sparet til ilden, når tiden for de ugudelige menneskers dom og fortabelse er inde.” 2. Pet 3:5-7.
Vi glemmer let at tænke på, hvad Gud har sagt i sit ord om dommens dag, der følger efter Herrens dag. Vi har lov at glæde os over alt det gode i livet, men må aldrig glemme først af alt at søge Guds rige og hans retfærdighed. Det glemte Israel og blev sat som et advarende eksempel for, hvad det medfører.
Det var Zefanias´ lod at tale om ubehagelige ting til folket, såsom Guds dom. Men gennem hele Bibelen møder vi advarsel på advarsel om, at Guds dom vil komme med stor vrede.
Mange læser og hører nødig om Guds domme og vil kun høre om Guds kærlighed og langmodighed, og om at han står ved døren og ydmygt venter på, at vi skal lukke op for ham. Men fakta er, at Jesus ofte talte om Guds domme, som skulle komme over dem, der ikke ville lytte til det, Gud sagde til dem.
Lukas fortæller, at Jesus gik ind i en synagoge på sabbatten og blev givet profeten Esajas´ bog. Og han åbnede den ved kap. 61 og læste: ”Herrens Ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og give syn til de blinde, for at sætte undertrykte i frihed, og for at udråbe et nådeår fra Herren.” Luk 4:16-19. Men læg mærke til, at Jesus stoppede sin oplæsning midt i Es. 61:2, hvor der står om en hævnens dag for vor Gud.
Jesus stoppede der, fordi det han læste, omhandlede hans første komme som frelser, der forkynder et nådeår for at sætte undertrykte i frihed. Næste gang kommer han som dommer med vrede og straf over alle dem, der ikke vil tage imod hans frelse.
I Zef 1:3-7 står: “Jeg skal udrydde mennesker og dyr. Jeg skal udrydde fuglene under himmelen, fiskene i havet og alle anstødsstene sammen med de ugudelige. Jeg skal udrydde menneskene fra jordoverfladen, siger Herren. Jeg skal række min hånd ud mod Juda og mod alle dem, som bor i Jerusalem. Den rest, som er igen af Baal, skal jeg udrydde fra dette sted. Jeg skal udslette afgudspræsterne og præsternes navne. Jeg udrydder dem, som tilbeder himmelens hærskare på hustagene, dem, som tilbeder og sværger ved Herren, men som også sværger ved Milkom (også kaldet Molok), dem, som har vendt sig bort, så de ikke følger Herren, og som hverken har søgt Herren eller spurgt efter ham. Vær stille for Herren Guds åsyn, for Herrens dag er nær, og Herren har gjort et slagtoffer rede, han har indviet (helliget) sine indbudte.”
Læg mærke til, at der flere gange står jeg. Det er Herren selv, der griber ind og ikke en eller anden stormagt eller tilfældighed. Det der kommer, er fastlagt i Guds plan og skyldes ikke en politisk situation.
“Herrens dag er nær, den store, den er nær og fremskyndes hastigt. Hør lyden af Herrens dag!…. Den dag er en vredens dag, en dag med trængsel og nød, en dag med ruin og ødelæggelse, en dag med mulm og mørke, en dag med skyer og tæt mørke, en dag med basun og krigsråb mod de befæstede byer og mod de høje tårne. Jeg skal føre trængsel over menneskene; de skal gå som blinde, fordi de har syndet mod Herren. Deres blod skal blive udøst som støv og deres kød som affald. Hverken deres sølv eller guld skal kunne udfri dem på Herrens vredes dag, når hele jorden skal fortæres af hans nidkærheds ild. For han skal lade en brat ende komme over alle dem, som bor på jorden.” Zef 1:14-18
. Det er ikke Gud der vil, at de tunge tider kommer over jorden. Han har sagt, at han ikke har behag i noget menneskes død. Det er menneskene selv, der har nedkaldt dommen over sig.
Nogle af de lande, der mest rammes af dommen, er nævnt i Zef 2:8-9 : ”Jeg har hørt spotten fra Moab og hånsord fra Ammons børn, hvordan de har spottet mit folk, og hvordan de hoverede …Derfor, så sandt jeg lever, siger Hærskarernes Herre, Israels Gud, skal det sandelig gå Moab som med Sodoma, og med Ammons børn som med Gomorra. De skal dækkes med ugræs og saltdamme og blive en ødemark for evig….”
Og i vers 12-13 står der: ”I ætiopere også, I skal dræbes af mit sværd. Han skal række sin hånd ud mod nord, udrydde Assyrien og gøre Ninive til et øde sted, ligeså tørt som ørkenen.”
Disse navne er sikkert nævnt som eksempler, thi andre lande står det ikke bedre til med og vil også blive ramt. Men ”Herren er retfærdig… Han gør ikke uret. ” Zef 3:5. Dem, der har givet sig selv til Herren, skal ikke frygte, thi Gud vil sige til sine hellige, som han sagde til Israel: ”Bryd ud i jubel,… Råb af fryd… Vær glad og fryd dig af et helt hjerte,… Herren har taget dine straffedomme bort.” Zefa. 3:5
Det er mit håb, at mange skal reagere på dette budskab om endetiden. Sidder vi blandt søvnige mennesker, bliver vi selv søvning. Er vi blandt dem, der er præget af den moderne forståelse af, hvad Bibelen lærer, bliver vi også selv let præget af ”tegn og under” bevægelser, eller hvad det nu kan være, vi møder. Vi har oplevet Toronto, Pensacola, Benny Hinns forkyndelse, Promise Keepers, Alpha kurser og meget mere, som let fører dig bort fra den sande, bibelske forståelse og hen imod en folkelig livsstils kristendom. Til os siger Gud: ”Vågn op og styrk det, som endnu er igen, det, som er i færd med at dø, for jeg har ikke fundet dine gerninger fuldkomne for Gud. Husk derfor på, hvordan du tog imod og hørte ordet. Hold fast ved det og omvend dig! Hvis du ikke vågner op, skal jeg komme over dig som en tyv, og du skal ikke vide, i hvilken time jeg kommer over dig.” Åb 3:2-3.
Ved at se de mærkbare ændringer i naturen, på frafaldet fra Gud og på de øvrige tidens tegn kan vi se, at vi er langt fremme i endetiden og snart kan vente de sidste, alvorlige domme, der går over jorden, før tiden endelig er slut. (Men bortrykkelsen vil, så vidt jeg kan se, komme meget snart, før de onde tider for alvor slår igennem.)
Noget af det, der får mange til at falde åndeligt i søvn, er talen om den store vækkelse, der forkyndes vil komme midt i frafaldet og ugudeligheden. Men endetidsvækkelsen er profeteret til det jødiske folk og ikke til andre. Høsttiden for Jesus-troende, både jøder og andre, finder sted ved bortrykkelsen. Dem, der ikke kommer med der, går ind i tiden under antikrist, hvor det vil koste meget at følge Jesus. Nogen egentlig vækkelse bliver der ikke førend i tusindårsriget, såvidt som jeg forstår Bibelen. Der vil selvfølgelig være en her og en anden der eller små grupper, som vil give deres liv til Gud. Men det vil kunne komme til at koste livet at bekende sin tro på Jesus. Derfor vil det være martyrernes tid.
Også det 24. kap. i Matt. fortæller om de strenge tider, der vil komme over jorden. Om falske kristuser og om tegn, der vil pege på, at nu er det ved slutningen af nådetiden. I dag hører vi om krige og krigsrygter og har set Israel rejse sig igen og blive et land, som det var tidligere, og at jøder i stort tal vender hjem. Vi ser den omfattende antisemitisme rejse sig og også, at der gøres rede til at bygge et tempel i Jerusalem, ganske som forudsagt. Hungersnød, jordskælv og oversvømmelser markerer ligeledes, at alt sker, som Bibelen har forudsagt.
Men Jesus sagde, at det kun er begyndelsen på fødselsvéerne. Det vil blive meget, meget værre. Er det vanskeligt at være en sand kristen i dag, vil det blive endnu sværere i den kommende tid.
Siden Israel blev født som nation i 1948, er fødselsvéerne taget til på to måder. Øget intensitet og hyppighed i både frafald hos de kristne og modstanden imod Israel og jøderne.
Jordens milliarder af mennesker kan se, at der hver dag bliver nogle af tidens tegn opfyldte. Men selv om de er forudsagt for 2 til 4 tusind år siden og er præsice i detaljer, så lader flertallet disse tegn gå upåagtet hen og glider som livsstils kristne med strømmen.
Nogle af disse tegn er:
1)Øget teknologi til endetidens krige.
2)Større blodsudgydelse mellem stammer og nationer.
3)Større afvigelser fra Bibelens lære.
4)Større indflydelse fra Østens religioner.
5)Megen tale om fred men ingen fred.
6)En falsk fredsaftale i Mellemøsten.
7)Fortsat had mellem arabere og jøder.
8)Øget mulighed for militær indgriben i Israel.
9)Hungersnød, krige, forurening og øget befolkning.
10)Økonomisk nedtur uden for kontrol.
11)Ødelæggelse fra vandmasser, ild, varme og kulde.
12)Fødselsdefekter hos både mennesker og dyr.
13)Svindende respekt for de ældre .
14)Korruption i samfundet i alle lande.
15)Homoseksualitet almindelig godtaget for ikke at være synd.
16)Øget overvågning af alle mennesker.
17)Antisemitisme øges i alle lande.
18)Mindsket modstand mod at ødelægge alt liv på jorden.
19)Øget kriminalitet.
Gud ser dette og har for længst sagt: ”Søg Herren, alle I ydmyge på jorden, I, som holder hans bud. Søg retfærdighed, søg ydmyghed! Måske I kan blive skjult på Herrens vredes dag.” Zef 2:3.
Jesus forudsagde, at der i endetiden vil blive stærk øget vulkansk aktivitet. (Matt 24:7.) Globalt er der 1500 aktive vulkaner, 550 på landjorden, resten i havet. Tænk på de mange millioner mennesker, der derved lever i fare, ikke mindst for at blive skyllet bort af store bølger, der på lavvandede område kan skylle langt ind på landjorden.
Jesus advarede og sagde: “Se til at ingen forfører jer! For mange skal komme i mit navn og sige: Jeg er Kristus!” Og de skal forføre mange.” Matt 24:4-5.
”Mange profeter skal stå frem og forføre mange.” V.11.
”Falske kristuser og falske profeter skal stå frem og gøre store tegn og undere, for at forføre selv de udvalgte – om det var muligt.” V. 24.
For at vi skal forstå, at Gud er suveræn, har han forudsagt meget af det, der skal ske i endetiden. Vi har set sådanne tegn. Bl.a. præcis i påakesabbaten i 1996 og 97 med tegn på himmelen over Jerusalem i form af en rød måne. Samme tidspunkt, som Jesus gav sit liv for os på Golgata ved den jødiske påske for knap 2000 år siden.
Vi læser i 1. Mos 1:14 , at solen og månen blev skabt for at vise tider og tegn.
I Apg 2:19 står: ”Jeg vil gøre undere oppe på himmelen og tegn nede på jorden: blod og ild og røgskyer.”
I Joel 3:3-4 står: ”Jeg skal lade tegn vise sig på himmelen og på jorden: blod, ild og røgsøjler. Solen skal forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og frygtindgydende.”
Og i Åb 6:12 læser vi: ”Jeg så, da han åbnede det sjette segl, og se, der blev et stort jordskælv. Og solen blev sort som en sæk, og månen blev som blod.”
Ligesom den røde måne over Jerusalem i 1996-97 skete det samme 26.-27. september 1996 på Erev Hag HaSuccott. (Aftenen for tabernakelfesten.) Og der var to lignende tilfælder 23. marts 1997 præcis på dagen for Purim festen. Og ligeså i midten af Teshuva dagene (omvendelse) den 16. september 1997. Tager vi i betragtning, at vi regner med jødiske kalenderår, viste disse tegn sig indenfor samme år.
Der er altså allerede sket tegn på himmelen, og flere store tegn er i vente. Bl.a. ”blod, ild og røgsøjler på jorden.” Sådanne tegn er ikke til underholdning men for at kalde på os, så vi bliver vågne kristne, der ikke er bundne af menneskelærdomme men alene af det, Gud siger.
I juli 1995 så vi gennem længere tid kometen Hale-Bob, som var uhørt tydelig. Kometen var sidst synlig for omkring 4000 år siden. Og den var nærmest jorden 21. marts 1997, også netop på Purimfestens dag. Læser vi Esthers bog, ser vi, at det var Hamans plan at udslette jøderne. Purim festen opstod som en takkehøjtid, fordi Gud reddede det jødiske folk fra denne udslettelse.
I henhold til den jødiske Talmud er det alarmerende, når en komet passerer gennem konstellationen Orion. Og det var netop, hvad Hale-Bob gjorde. Ifølge gammel forståelse vil det medføre en omfattende katastrofe over verden.
Gennem de fire år fra 1996 til 1999, på præcis den dato, trompetfesten i Israel blev fejret, var der et tegn på himlen, som aldrig er forekommet før og aldrig vil ske igen. Nymånen blev ”født” i konstellationen Betula ”jomfruen” på denne dato i disse fire år og bevægede sig derefter til ”jomfruens fødder” indenfor 24 timer. Solen var netop ved at gå under horisontlinjen, derfor sendte denne position stråler fra sig, der dannede en krone af 12 stjerner. Og over ”jomfruens ben” var stjernebilledet Drago ”dragen” rede til at fortære kvindens barn. (Jf. Åb 12:1-5.)
Fra ældgammel tid havde stjernerne navne. Og mange af Bibelens hovedtræk er fortalt i stjernerne og passer præsis med det, Bibelen fortæller. Men med tiden er mange optegnelse om stjernernes beretning delvis gået tabt. Vi skal se denne viden om stjerner, som astronomi og ikke som astrologi. Astronomi er viden om stjerner medens astrologi er overtro i forbindelse med stjerner.
I henhold til Jesu ord vil mange forlade sandheden for at tro løgnen, ledt dertil af de mange, der kommer med falske undere. Og dem, der ikke lader Helligånden bedømme disse ”undere”, bliver vildledt. (Satan er en mester i at efterligne Helligåndens virke ved for eks. falsk tungetale, ”undere”, og ved at fremme ”en anden Jesus” og bringe ”et andet evangelium”. (Se Gal. 3. kap.) Således ville Jesus og Paulus ikke sige, dersom det ikke var fakta.
Som før sagt tales der meget om vækkelse. Men tværtimod siger Jesus: ”Når Menneskesønnen kommer, vil han da finde troen på jorden? Luk. 18:8. Endetiden vil i stedet være præget af antikrists komme med al tænkelig forførelse, undere og tegn. Og det kan kun ske, fordi mange kristne ikke har kærlighed til sandheden. (2. Tess 2:9-12.)
I 2. Tim 4:2-3 står: ”Forkynd ordet! Vær rede i tide og utide! Overbevis, iretteset, forman med al langmodighed og undervisning. For den tid kommer, da de ikke kan holde den sunde lære ud, men efter sine egne lyster vil de udvælge sig lærere, efter hvad som kildrer dem i øret.”
Kære medfæller i troen på Jesus Kristus. Pas på, vær årvågen! I dag er vi med fuld fart på vej ind i de forførende løgne, ganske som Bibelen har forudsagt, det vil ske i endetiden. Vi har desværre mange pseudo-kristne ledere, som i realiteten er ulve i fåreklæder. Og deres besnærende men falske bøger står på forhandlernes boghylder og i mange menigheders salgsboder. Jesus taler advarende til menighederne: Omvend dig, at jeg ikke skal flytte din lysestage!
Men i dette mørke ser vi i Åb 7:9 et lyspunkt. I trængselstiden vil der være en stor skare fra enhver nation og stamme, der har taget imod Guds frelse på trods af, at der i Åb 7:9 står: ”Det blev givet ham at føre krig mod de hellige og overvinde dem. Og der blev givet ham magt over hver stamme, tungemål og folkeslag.” Der vil altså blive mange martyrer. Kan nogle af dem være lunkne kristne, der før bortrykkelsen ikke ville betale prisen for at være en Jesu discippel og som ved bortrykkelsen bliver tilbage og derefter kommer til besindelse?
Vi dræber børn efter behag ved den abortkultur, vi har i dag. Vi har finere navne at dække det under, men millioner bliver på verdensplan dræbt, fordi de er uønskede. Gud er ude af billedet, og mange gør som de vil. Også derfor vil Gud lade sin vrede komme over nationerne. I Sal 139:15-16 står der: ”Mine ben var ikke gemt for dig, da jeg blev dannet i det skjulte og kunstfærdig knyttet sammen i moders liv. Som foster så dine øjne mig. Og i din bog var de alle skrevet, de dage, som var fastlagt for mig, før en eneste af dem var kommet.”
Pastor Niels Jørn Fogh (præst ved Lindehøj kirke) sagde i en prædiken de. 29.juni 1998, at vi vænner os til tingenes tilstand og accepterer langsom det, der er imod Guds klare bud. Og han spørger, om det ikke er sådan, at vi har en længsel efter at få andres accept, selv om det vi gør, leder os ind på en kollosionskurs med Bibelens ord.
Gud har givet os den opgave, at værne om det ufødte barns liv. Gør vi ikke det, mister saltet i os sin kraft. Pastor Fogh citerede Luk 1:39-44 : ”I de dage begav Maria sig på vej og drog i hast op til højlandet, til en by i Juda, og hun kom ind i Zakarias´ hus og hilste på Elisabeth. Og det skete, da Elisabeth hørte hilsenen fra Maria, at fosteret sprang i hendes moderliv. Og Elisabeth blev fyldt med Helligånden og råpte med høj røst og sagde: Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er frugten af dit moderliv! Men hvorfor er dette givet mig, at min Herres moder skulle komme til mig? For se, med det samme røsten af din hilsen lød i mine ører, sprang fosteret af glæde i mit moderliv.”
Ud fra disse ord forstår vi, at et foster kan glæde sig. Og så er spørgsmålet: Hvor meget kan et foster registrere? Utvivlsomt registrerer det hvilken ånd, der præger moderen. Elizabeth var ikke i tvivl om, at hendes barn registrerede Guds Søns nærvær, så det endog sprang af fryd. Et foster kan altå glæde sig men sikkert også det modsatte.
Vi ved, at abort kan være nødvendigt af lægelige årsager. Men vi bryder os ikke om at se billeder af små afhuggede arme og ben, der ligger henkastet i en spand, som kan være tilfældet ved en abort. Og vi må spørge: Mærkede barnet et væld af smerte, før det blev dræbt? Gud så det ske og glemmer ikke noget.
Justin Martyr (100-165 eft. Kr.) fortæller, at pigebørn på den tid ofte blev ringeagtet og kastet på lossepladsen. Og uønskede drengebørn kunne komme ud for det samme. Kristne gik ud på lossepladserne og reddede mange af disse børn.
At Jesus forløste os med sit blod understreger menneskernes værdi. Jesus kom for at dø for os i vort sted. Det var den pris, Gud betalte for mig. Han sendte sin Søn til den ugudelige verdens mørke for at give menneskene lov til at leve i lyset. Vi må fryde og glæde os over, at Gud købte alle mennesker til frelse og til frihed. Derfor må vi bedrøves, når der tages et barns liv, som er skabt i Guds billede. Vi må i stedet hjælpe det til at vokse op til et liv i tro på Gud. (Slut på uddrag fra pastor Foghs tale.)
Begynder vi at forstå, hvorfor Guds vrede udløses over verden? Guds ord har vi kastet bort og taget menneskelærdom til os i stedet. Og denne lærdom lærer os til ikke at frygte Gud og holde hans ord, men at se, uden at se, hvad det er der sker.
Daniel gjorde sig til et med sit folk, og derfor sagde han: ”Jeg bad til Herren min Gud og bekende og sagde: Åh, Herre, du store og frygtindgydende Gud, som holder fast ved pagten og bevarer miskundheden mod dem, der elsker dig, og mod dem, som holder dine bud. Vi har syndet og gjort misgerninger, vi har været ugudelige og gjort oprør, vi har veget af fra dine bud og dine domme.” Dan 9:4-5.
Er det ikke lig vor tid? Og ligner vi ikke farisæeren, der takkede Gud, fordi han ikke var som de andre? Medens Daniel i sin ydmyge bøn sagde vi, fordi folkets synd også lå tungt på ham. Eller siger vi, at vi er uden skyld, hvis vor næste går fortabt? Har vi advaret vor næste?
Frelsen er en gave, som vi ikke kan fortjene; men vi får løn for alt sundt og smukt arbejde, som vi gør for Guds riges sag. Men denne løn kan vi miste. Vi læser i 1. Kor 3:12-15 : ” Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.” Guds hellige ild vil afsløre vort arbejdes værdi. Dog skal skal vi, dersom vi hører Guds til, blive frelst.
Den ild, der her tales om, er Guds hellige ild. Jesus sagde: ”Jeg kom for at kaste ild på jorden, og hvor jeg ville ønske at den allerede var tændt!” Luk 12:49. Det er den ild, der får kristne til at brænde for Jesu sag. Og som forårsager, at menneskene enten stiller sig for eller imod ham, og som også skaber den mest uoverstigelige af alle adskillelser. De som er Guds børn, går over fra mørke til lys. De som ikke er Guds børn, forbliver i mørket. Større kan adskillelsen ikke være.
Den kristendom, der er tændt af Guds ild, er varm, den lyser, og den kan ikke skjules. Hellighed og verdslighed kan ikke smeltes sammen. Hellighed forbliver, medens verdslighed smelter i Guds ild og forgår. Derfor må vi tage os i agt for skinkristendom eller livsstilskristendom, der heller ikke kan bestå ind for Guds hellige ild. Alt, hvad de i kødelighed har anset for værdi, skal opbrændes, når Guds ild engang prøver deres tro og gerninger.
Hvorfra får vi en ildtro, der kan bestå ind for Gud? Vi læser i 3. Mos 9:22-24 : ”Derefter løftede Aron sine hænder over folket og velsignede dem …efter at have bragt syndofferet, brændofferet og takofferet. Moses og Aron gik derpå ind i åbenbaringsteltet, og da de kom ud derfra, velsignede de folket. Da viste HERRENS herlighed sig for alt folket; og ild for ud fra HERRENS åsyn og fortærede brændofferet og fedtstykkerne på alteret. Og alt folket så det, og de jublede og faldt ned på deres ansigt.” (Dem, der tilbeder Gud i sandhed og gudsfrygt bøjer sig med ansigtet mod jorden. Medens dem, der tilbeder en anden gud, falder bagover.)
Men i 3. Mos 10:1-2 læser vi om, at Herrens ild også kan fortære: ”Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sin pande, kom ild i dem og lagde røgelse derpå og frembar for HERRENS åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem. Da for ild ud fra HERRENS åsyn og fortærede dem, så de døde for HERRENS åsyn.”
Vi skal altså være meget forsigtige for ikke at modtage eller fremføre en fremmed ”ild”.
Men i 3. Mos 10:1-2 læser vi om, at Herrens ild også kan fortære: ”Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sin pande, kom ild i dem og lagde røgelse derpå og frembar for HERRENS åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem. Da for ild ud fra HERRENS åsyn og fortærede dem, så de døde for HERRENS åsyn.”
Vi skal altså være meget forsigtige for ikke at modtage eller fremføre en fremmed ”ild”.
”Der står skrevet: Der er ingen retfærdig, nej, ikke en eneste.” Romerne 3:10.
”Alle har syndet og har mistet Guds ære.” Romerne 3:23.
”Der findes ikke et retfærdigt menneske på jorden, som gør godt og ikke synder.” Præd 7:20.
Og i Joh 3:36 står: ”Den, som tror på Sønnen, har evigt liv. Men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.
Altså kan ingen, som ikke tror på Jesus Kristus, blive frelst, men går fortabt. Vil vi ikke møde Guds vrede, må vi få vor skyld udslettet ved tro på Jesus Kristus, der udgød sit hellige blod for os som Guds lam. De lam, der brugtes til ofringen i den gamle pagt, var kun forbilledlige og kunne ikke i sig selv rense for nogen synd. Jesus Kristus var det sande Guds Lam, hvis blod kan rense fra al synd, dersom vi beder om det. I Hebr 10:10 står, at vi er: ”blevet helliget ved ofringen af Jesu Kristi legeme én gang for alle.”
Og derfor siger også Johannes:
”Dette er Guds vidnesbyrd, det, som han har vidnet om sin Søn. Den, som tror på Guds Søn, har videsbyrdet i sig selv. Den, som ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner, fordi han ikke har troet det vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn. Og dette er vidnesbyrdet: At Gud har givet os evigt liv, og dette liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet. Den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, som tror på Guds Søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv, og for at I skal fortsætte at tro på Guds Søns navn.” 1. Joh 5:9-13.
Guds tale til os er enkel og ligetil. Det vanskelige begynder, når menneskelærdomme blander sig deri. Derfor bør vi holde os til Bibelen og undgå, at den fortolkes til at tilpasses menneskelærdomme, som ikke er lig med Bibelens tale om frelsen ved tro.
Dersom det, vi har gennemgået indtil nu, har været vanskelig at forstå, bliver næste afsnit næppe lettere, fordi vi kun kender lidt til jødiske forhold. Vi læser, at der var uro i de nye, ikke jødiske menigheder, om hvad de skulle tro om diverse spørgsmål. Da sendtes nogle til Jerusalem for at spørge apostelrådet om den rette vej. Vi kan læse om det i Apg 15:1-29. Jeg citerer vers 28-29: ”Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!”
Men da Paulus var borte, varede ikke længe før de nye, hedningekristne menigheder mente, at de selv kunne bestemme og brød båndet til menigheden i Jerusalem. Derefter begyndte der at opstå læremæssige fejl på grund af mangelfuldt kendskab til alt det, de burde vide. De havde ringe kundskab om de jødiske fester, og at disse havde nøje tilknytning til det jødiske folks historie, og hvad der fremover ville komme til at ske. Og denne afstand til apostlenes oprindelige budskab er gennem århundreder blevet stadig større. Derfor er meget af det gamle budskab delvis fremmed for os.
I Åb. 6.kap. læser vi om, at Johannes så fire ”ryttere”, der vil påføre jorden strenge tider. Jeg vil omtaler den 2. og den 4. i vers 3-4 og 7-8: ”Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: ”Kom!” Og ud kom en anden, ildrød hest, og ham, der sad på den, blev det givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og der blev givet ham et stort sværd…. Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: ”Kom!” Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed ”Døden”, og Dødsriget fulgte med ham. Og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr.”
Her læser vi om krige, organiseret kriminalitet og diverse forfærdelige sygdomme. Er det ikke det, nyhedsmedierne beretter om hver dag i vor tid? Det er endnu et vidnesbyrd om, at endetiden, Herrens dag, er meget nær.
Og et stort tegn på, at denne dag er nær, er også alle de falske profeter og falske kristuser, vi tidligere har været inde på, men som mange mener ingen betydning har. Jeg har i tidligere artikler peget på, at paven dyrker en ”anden Gud ” og står for et ”andet evangelium.” Derfor vil jeg i denne artikel kun kort omtale dette emne igen.
Paven besøgte Betlehem d. 22.Marts 2000, hvor han kyssede den ”palæstinensiske” jord og omfavnede Arafat. Ved denne lejlighed lænede paven sig tungt til et sølv-scepter, formet som er et satanisk krucifix, der er bøjet og drejet til et symbol på antikrist og anvendt af satanister. (Se bogen The Broken Cross: Hidden Hand In the Vatican.)
Tænk på ordene i Joh. Åb 13:11 om et dyr, der stiger op af jorden, som ser ud som et lam, men taler som en drage. Således vil endetidens falske profeter se ud som fromme kristne, men deres tale forfører mange til at følge dragen fra afgrunden.
Tidligere jesuitprofessor Malachi Martin, skrev i sin bog The Keys To This Blood, at nuværende pave Joh. Paul II helt fra den dag han blev pave, seriøs har søgt at blive en topleder indenfor den ny verdensreligion.
Martin skriver også, at verden er blevet drevet ind i den ny verdensorden af stærke kræfter, der har til formål at skabe en globalreligion, hvori alle kristne inden år 2010 skal forenes til at tilbede ”en anden gud” og følge ”et andet evangelium”. Og der arbejdes for at:
1. Muslimer, kristne og jøder skal skabe en ”ny Jerusalempagt.”
2. Alle religioner i verden skal stå sammen om 3 religiøse fester.
I. Alle skal anerkende de katolske højtider.* (forstadiet til at stå sammen om antikrist.)
* Jomfru Marias himmelfart med flere.
II. Påskefesten. (med et forvrænget påskebudskab.)
III. Festen for Wesak. (Buddhas fødsel.)
Samlet vil disse tre fester skabe den nye verdensordens religion og være indenfor rammerne af FN. Og naturligvis ønsker paven at blive overhoved for denne samling.
Alt er ved at være rede til, at Antikrist åbent står frem, som vi læser om i Åb 13:11-18. Det er på tide at tænke over, hvor vi er på vej hen. Er det en tilnærmelse til Antikrist – eller til at søge Gud i oprigtighed? En af disse to veje kommer vi til at gå. Vi kan ikke være neutral. Antikrist vil tvinge alle til at tilbede ham. Og er vi ikke i Guds stærke hånd, kan vi ikke stå imod den kraft, der udgår fra ham, thi han kommer i Satans kraft med tegn og undere.
Lad os kort se på et endnu en ting, som også peger på, at vi er langt inde i endetiden.
Israel er blevet oprettet som en nation. Flere steder i Skriften fortælles der, at dette vil ske i endetiden, kort før Jesus synligt kommer igen. (se Es. 11:10-12, Ez. 37:1-12, Amos 9:13-15 og Zak. 12:1-3.) I Matt 24:32-33 fortæller Jesus os, at som når vi ser figentræet blomstre og forstår, at sommeren er nær, således skal vi også, når vi ser de tegn, der bliver opfyldt, skønne at hans komme er nær. Og den generation, der ser begyndelsen af alt dette ske, vil også komme til at se afslutningen. (V. 34.)
”Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke er sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.” Es 46:9-10.
Og der er profetien om, at antikrist vil dræbe de to vidner midt i trængselperioden. Og at hele verden vil se på deres døde legemer i 3½ dag. (Åb 11:7-9.) Hvorledes skulle dette kunne ske før vor tid med TV og og sattellittransmission? Gud har virkelig set enden af det hele fra første begyndelse.
Og der er mange profetier om, at mange af verdens ledende vil følge Antikrists vej. For eks. taler Daniel om 10 riger eller regioner, der vil stå sammen og pege på Antikrist som leder. Det ser ud, som der vil komme en europæisk forbund af regioner, og en, der omfatter hele verden. Hvilket også pavestaten har arbejdet for siden 17. september 1973, som ses i rapporten Regionalized and Adaptive Model of the Global World System.
I denne rapport tales tydeligt om, hvad hensigten er med det globale regionssystem. Bag det står videnskabsmænd og industrigiganter og internationale regeringskræfter, der tilsammen vil udgøre en magtelite, som kontrolleres af Antikrist. Og det er formålet, at denne ”klub” - med Rom i spidsen - skal søge at få et kongeligt overhoved, gerne af Davids slægt, som et modstykke til Kristus.
Antikrist vil få stor magt. Han vil påligne folk et mærke, der knytter dem til ham, som forudsagt i Åb 13:16-17. I dag er forskere langt fremme med en viden om, hvordan de kan kontrollere alt muligt lige fra vejret til telekommunikationen. Og via satellitter kan en sådan viden spredes overalt fra det ene minut til det andet. Alt sammen nødvendig for, at en én verden i politik og religion skal kunne fungere.
Vi ved fra New Age, at der er planer om at udrydde mange mennesker. Planer, som synes at falde sammen med Antikrists. Vi læste før i Åb 6:8 : ”Og jeg så,… en gulbleg hest. Og navnet på ham som sad på den, var Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd, med hungersnød, med død og ved vilddyrene på jorden.”
En fjerdedel af jordens befolkning vil i dag sige, at ca. 2 milliarder personer skal rives bort fra jorden. Mange politikere er enige i, at der er for mange mennesker. Og New Age siger rent ud, at det vil de gøre noget ved. Først skal alle væk, der ikke vil lade sig indvi til den nye religion, som New Age står for. Og hvad der mere er i vente, kan vi læse om i Joh. åb. Derfor bør vi tænke over, hvor vi står og hvad vi står for. Tiden er afgrænset. Og skygger af alt det onde, der er i vente, har i lang tid været over os og især over Israel.
Vi ser det ene vidnesbyrd efter det andet om, at den tilbageværende tid er kort. Men Gud har sagt, at han intet gør, ”uden at han åbenbarer sit hemmelige råd for sine tjenere, profeterne.” Amos 3:7. Han har sagt, hvad der vil komme, og beskriver tiden.
Han har forudsagt, at Eufrat skal tørre ind, så der bliver adgang for kongerne fra Østen: ”Så tømte den sjette engel sin skål ud over den store flod Eufrat, og vandet i den tørrede bort, så at vejen for kongerne fra øst kunne ryddes.” Åb 16:12.
Eufratfloden er knap 3000 km lang, så ingen kan køre udenom på kort tid, og den har derfor været en hindring for passage af større hærenheder.
I 1980erne begyndte Tyrkiet at bygge en serier dæmninger, som de kaldte Southeast Anatolia Projekt. Syrien har siden protesteret over disse dæmninger, fordi Tyrkiet derved kan tørlægge Eufrat, når det passer dem. Og det har de til tider gjort og kun ladet ”forurenet” vand strømme videre til Syrien. På grund af uroen over dette projekt er der i Tyrkiet stationeret store troppestyrker langs grænsen til Syrien. Og det kan se ud, som en konflikt kan bryde ud i dette område netop om vandet fra Eufrat. Og nu, hvor Eufrat ikke længere er en hindring, vil Østens hærenheder benytte sig deraf.
Stort set er det kun i Tigris og Eufrat, at der er vand i overflod. Derfor er der virkelig krise i Mellemøsten om vandet. Og et af problemerne er, at Tyrkiet kontrollerer disse resourser. Men desuden har vand længe været en kilde til uenighed mellem Israel og araberne. Denne situation tilspidses og er endnu en årsag til at rykke den krig, der er talt om i Bibelen, endnu nærmere.
Men der er endnu en årsag til uro i dette område: Olien! Ifølge World Net Daily findes der mulighed for verdens største oliefelt i en saltknude sydvest for enden af Det døde Hav. Udvindingen deraf begyndte i 1999. Indtil nu har Israels fjender ejet 76 % af al olie. Men der er ved det nye fund mulighed for, at Israel kan blive en olienation og blive uafhængig af andre landes olie. Hvilket vil rette op på Israels dårlige økonomi.
Da Sodoma og Gomorra blev ødelagt ved sydvestenden af Det døde Hav, blev området til en saltforekomst ca. 14 km. lang, 1.2.km. bred og med en utrolig dybde. Saltet har haft en samlende virkning på olien i 4000 år, hvor det ikke har kunnet flyde.
Men i 1993 flyttede et jordskælv i området fra Karmel og ned forbi det Det røde Hav om på massive oliereserver, der har været begravet siden Lots tid hvorved olien blev lettere tilgængelig.
Stephens olieselskab siger, at Det døde Hav engang var som et boblende hav af olie.
I 1.Moseb, 14:10 står: ”Siddim-dalen var fuld af gruber med jordbeg….” Og i Es 45:3 læser vi: ”Jeg vil give dig skatte i mørket, og rigdomme, som er skjult på hemmelige steder, for at du kan kende, at Jeg, Herren, som kaldte dig ved navn, er Israels Gud.”
Disse fundne rigdomme kan være endnu en årsag til det, vi læser i Zak 14:1-2 : ”Se, Herrens dag kommer, da byttet, der tilhørte dig, skal fordeles midt iblandt dig. Da skal jeg samle alle folkeslagene til krig mod Jerusalem. Byen skal blive indtaget, husene plyndret og kvinderne voldtaget. Og halvdelen af byens indbyggere skal blive bortført; men resten af folket skal ikke blive udryddet fra byen.” Alt dette har Gud forud vist os i sit ord gennem sine profeter, for at vi kan vide, at Herrens dag er nær.
”Den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder! 1. Kor 10:12.
Når jeg tænker på disse ord netop nu, er det fordi alt er sat ind fra Djævelens magter for at hindre, at vi bliver frelst. Forførelsernes net når langt ind i de kristne rækker. Og mange, der tilsyneladende taler Guds ord og ser ud som et ”lam”, bærer præg af ”rovdyrets” griskhed. Menighedernes øgede pengepres på den enkelte for at ligne verden i pragt og popularitet går forud for budskabet om frelsen, og at Guds folk skal være hellige.
Og de store verdensorganisationer øger deres indflydelse og får landene til at glemme Gud. Vi skal i det følgende se på FN, som jeg tidligere har skrevet om er gennemokkult. Robert Muller, tidligere assisterende generalsekretær i FN, opfordrer gennem sine bøger og taler til frafald fra Gud. Og vort land er FNs lydige slave, også når den går New Ages ærinde.
Nogle af de største forførere fra New Age har en høj placering i FN, hvor de længe har været talsmænd for en ny åndelighed og en ny verdensorden.
I FNs bygning findes et meditationsrum med en slags magnetisk sten som alter, med mærkelige vægge med billeder, der forestiller talrige esoteriske religioner, som de indviede har haft kendskab til ned gennem tiderne. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at FN to gange om ugen har sin egen, indiske meditations-instruktør, Sri Chinmoy. Og fra hans undervisning lyder der trance-musik ind i de tilstødende lokaler.
Mange menigheder og enkelte personer er præget af gudløshed. Jeg har på mit skrivebord oplysninger, der er for okkulte til, at jeg synes, de skal med i denne artikel. Men de viser, at der er gjort meget for at vildlede menneskene og få dem til at tro diverse løgne, som præsenteres som sandhed og efterhånden præger næsten hele kristendommen.
Hvorfor vil mange over hele verden pludselig tro løgnen frem for sandheden? Og hvorledes kan nogle, som virkelig har været levende kristne, blive ”døde ådsler”? Det bliver vi ved at følge menneskelærdomme i stedet for Bibelen, som for eks. Benny Hinns forførende lære, Trosbevægelsen, latterbevægelsen, Alpha kurser og mange, mange flere. Jesus sagde: ”Ikke alle, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriget, men den, som gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på den dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret i dit navn, drevet dæmoner ud i dit navn og gjort mange kraftige gerninger i dit navn? Men da skal jeg sige rent ud: Jeg har aldrig kendt jer. Gå bort fra mig, I som begår lovløshed! Matt 7:21-23.
Læs Matt.24:28: ”Der hvor ådslet er, der vil gribbene samle sig.” Det er berettet, at i sporet på Napoleons tilbagetog fra Rusland fulgte en flok gribbe. Hvor de kristne er på tilbagetog, følger også ”gribbene”. Jesus sagde: ”Skriv til englen for menigheden i Sardes: ”Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død.” Åb 3:1. De troede, at de var levende kristne, men i Guds øjne var døde.
Alle mennesker er vogtere over deres egen sjæl, men er vi gode vogtere? Tror vi ikke for ofte mere på diverse lærdomsvinde end på Bibelen med fare for fortabelse?
Og vi læser om de fem brudejomfruer, der sagde: ”Herre, herre, luk op for os!” Men han svarede og sagde: ”Sandelig siger jeg jer: jeg kender jer ikke.” Matt 25:11-12.
Hvad siger Jesus til os? Til nogle vil han sige: ”Hvorfor kalder I mig Herre, Herre! Når I ikke gør det, jeg siger?” Luk 6:46. Og til andre: ”Vel gjort, du gode og trofaste tjener! Du var tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde!” Matt 25:21.
Du, som tror du er ”levende”, se til, at du ikke er blandt dem, til hvem Jesus vil sige: Jeg kender dig ikke!
De første menigheder var præget af længsel efter Jesu genkomst. I dag er denne længsel hos en del af hans folk delvis forsvundet, som ikke tænker over, hvor nær vi er afslutningen og Guds vredesdomme. Vi glemmer, at Guds nåde ”opdrager os, for at vi skal fornægte ugudelighed og verdslige lyster og leve ædruelig, retfærdig og gudfrygtig i den nuværende tidsalder, medens vi venter på det salige håb og åbenbaringen af den herlighed, som tilhører vor store Gud og vor frelser, Jesus Kristus.” Tit 2:13.
Når Jesus kommer igen, giver han os nåde, dersom vi har søgt nåden ved syndernes forladelse, eller sin vredesdom, dersom vi ikke har villet tage imod ham. Han forsøgte i sit jordiske liv at få mennesker til at se sandheden. Men prisen derfor var, at de ledende spottede ham og naglede ham til et træ. Ham, som er kongernes Konge og herrernes Herre.
”Alle folkeslagenes stammer skal tilbede fremfor dig. Thi riget tilhører Herren, og han hersker over folkene.” Salme 22:28-29. Og Paulus siger, at Jesus vender tilbage ”for at blive herliggjort i sine hellige og med undren blive hyldet blandt alle dem, som tror. 2. Tess 1:10.
Og han, som er kongernes Konge, glemmer ikke sine dyrekøbte hellige. Når det ser allermørkest ud og kaos truer samfundene, kalder Gud på de hellige afdøde og de hellige levende med et højt råb. Da skal vi møde Herren i luften og blive iklædt herlighedslegemer som evige, perfekte Guds skabninger. (1.Kor. 15:42-44, Filp. 3:21 og 1. Tess 4:17.)
Efter syv år, hvor antikrist hærger jorden, og hvor der har været bryllupsfest i Himlen for de hellige bortrykkede, kommer Jesus sammen med alle sine hellige synligt til jorden. ”På den dag skal hans fødder stå på Oliebjerget, østen for Jerusalem. Oliebjerget skal revne i to fra øst til vest, så der bliver en vældig dal. Halvparten af bjerget skal flytte sig mod nord og halvparten mod syd. Da skal I flygte gennem dalen mellem mine bjerge, for dalen mellem bjergene skal nå helt til Azal. Ja, I skal flygte, som I flygtede fra jordskælvet i Juda-kongen Uzzijas dage. Sådan skal Herren min Gud komme, og alle de hellige med ham” Zak 14:4-5.
”Enok, den syvende fra Adam, profeterede… og sagde: Se, Herren kommer med ti tusinder af sine hellige for at holde dom over alle, og revse alle ugudelige for alle deres ugudelige gerninger, som de har begået, og for alle de hårde ord, som de har talt imod ham. Judas vers 14-15.
Da skal Israel opleve, at løftet om at de skal arve jorden, går i opfyldelse. (Matt. 5:5 og Åb 2:26-27.) Jesus Kristus vil regere fra Zions bjerg i Jerusalem. Og David vil i sit herlige opstandelseslegeme regere som konge over Israel. (Jer. 30:9 og Ez. 34:23-24.) De hellige opstandne vil blive spredt over jorden for at hjælpe til med det nye styre under Messias. De vil blive konger eller administrative ledere, dommere og lærere. Oplysningssystemet over hele verden vil blive styret af de opstandne hellige. De skal lære alle folk om Herrens vej, og der vil ikke være menneskeskabte love, thi Jesus er selv loven. (Se Es. 2:2-4, Jer. 3:14-18 og Luk. 19:25-27.)
Det er store gerninger, vi er kaldede til. Gud vil frelse og hellige os og opdrage os til at tjene ham i troskab og kærlighed, og til at dygtiggøre os til at kende hans vilje og hans ord til os. Derfor skal vi vogte os for at falde i vantro, lunkenhed og kødelighed.
Gud vil, at vi skal leve i hellighed i samfund med ham. Læs i Åb. 2 og 3. kap. om, hvorledes det gik de første menigheder og sammenlign med, hvorledes det står til med menighederne i dag i endetiden.
”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.” Åb 2:7.
”Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og gå gennem portene ind i staden.” Åb 22:14.
”Han, der vidner om dette, siger: ”Ja, jeg kommer snart!” Måtte vi med glæde og forventning sige: ”Amen, kom, Herre Jesus!” Åb 22:20.