OversigtNogle kristne synes at betragte enhver tale om ”tegn på himlen” som en form for gudløs astrologi eller hedenske forestillinger Bibelen gør det imidlertid helt klart, at Gud selv ofte anvender sådanne tegn for at advare sit folk om visse alvorlige tider for jorden Vi bliver fortalt i 1Moseb, at Gud skabte solen og månen ”til tegn og til fastsættelse af højtider”, 1Mosen 1:14 ”Jeg vil gøre undere oppe på himmelen, og tegn nede på jorden”, Apg 2:19 Og Bibelen fortæller, at det særlig vil ske i de sidste dage Jesus sagde om ”endetids” perioden: ”Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner…”, Luk 21:25 Alt dette fortæller os, at vi er meget nær enden af denne tidsalder (Joel 3:3-4 og Åb 6:12)
Om tegn på himlen står der i The Companion Bible: Stjernerne er sat som tegn, der fortæller om ham, der skal komme Og dem, der forstod tegnene, skulle blive oplyst ved dem I Jer 10:2 står: ”Bliv ikke skræmt af tegnene på himmelen, selv om hedningerne lader sig skræmme” Flere oplysninger fra The Companion Bible efter afslutningen på Tegn på himlen –nu HSS
At der allerede har været en blodrød måne og en måne, ”klædt i en sæk” {forårsaget af måneformørkelse} over Jerusalem, er betydningsfuldt Første gang var om aftenen den 3 April 1996, som var begyndelsen på påskefesten Anden gang var om aftenen den 26-27 september 1996 {husk, at den jødiske dag skifter ved solnedgang}, som var ”Erev Hag HaSuccoth” (Tabernakelfestens aften) Og der forekom også to sådanne formørkelser i 1997, præsis på Purimfestens dag (22 Marts 1997), og i midten af ”Teshuvadagene” (omvendelse) den 16 September 1997 Derefter vil der ikke forekomme yderligere måneformørkelse over Jerusalem førend den 21 Jan år 2000 Det er værd at lægge mærke til, at dersom vi tager påskemånenden (Nisan) som den første måned i året, som Herren befalede jøderne i 2. Mos 12:2 , så forefaldt de første tre formørkelser indenfor ét enkelt, bibelsk år (April 1996 til marts 1997)
Men hvad forårsager, at måneformørkelserne kan ses som blodrød? En måneformørkelse forekommer, når månen er fuld, og hvor jorden passerer imellem månen og solen. Således blokeres for en tid solens lys til månen. Det sker imidlertid, at månen under en formørkelse ikke bliver hel mørk men oplyses med rødt lys som et genskin fra jordens atmosfære, der filtrerer det blålige lys bort. Lejlighedsvis forekommer en måneformørkelse også, når jorden er dækket af et skylag, hvilket forhindrer lys-gennemtrængning, hvilket igen forårsager, at månen da ses som fuldkommen sort. Den første af de omtalte måneformørkelser sås visselig som blodrød. Og en borger i Jerusalem sagde: ”Ser du den smukke, røde måne? Den er på samme tid forfærdelig men også utrolig smuk…”
Profeten Joels ord om den blodrøde måne kommer frem i vore tanker: ”Jeg skal lade tegn vise sig på himmelen og på jorden: Blod, ild og røgskyer Solen skal forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og frygtindgydende”, Joel 3:3-4 Samme ordlyd bruges, hvor der tales om udgydelsen af Helligånden over ”alt kød” i de sidste dage Med andre ord profeteres der om en stor ”endetids”-vækkelse og høst, før vor tidsalders slut
Det er også interessant at lægge mærke til, hvad den jødiske Talmud skriver om en blodrød måne: ”Når der forekommer en måneformørkelse, er det et dårligt tegn for Israel…. Hvis dens overflade blive rød som blod {er det et tegn, der fortæller} at sværdet er kommet til verden….” Det er interessant, at netop på denne dag (26. September 1996) brød tumulterne ud igen imellem palæstinenserne og Israel. {Årsagen var åbningen af turisttunnelen nær klippe-moskeen efter flere måneder med nogenlunde ro.} Vi ved meget vel, hvad denne blodudgydelse førte til.
Det synes meget tydeligt, at de ovenfor omtalte tegn blev sendt af Gud for at pege på betydningen af de jødiske festdage og fester, som det er værd at se på.
De tre mest betydningsfulde fester, Gud indstiftede for det jødiske folk, er naturligvis påske, pinse og tabernakelfesten Jesus døde for os for ca 2000 år siden, og detaljerne ved hans død korresponderer præsis med symbolikken i påskeritualet (slagtning af offerlammet, etc) Halvreds dage senere, på pinsedagen, blev Helligånden udgydt på Jesu disciple for første gang Og således begyndte den kristne menighed Mange kristne i dag tror, at det sidste store træk fra Guds side før enden – den sidste, store ”høst” – på en eller anden måde bliver knyttet sammen med tabernakelfesten - den ”første frugt” ved høsttiden Det var under tabernakelfesten, at Salomo indviede templet, medens musikerne ”i samme øjeblik som trompetblæserne og sangerne på én gang stemte i for at love og prise Herren og lod trompeterne, cymblerne og musikinstrumenterne klinge og lovede Herren med ordene: ”thi han er god, og hans miskundhed varer evinderlig!” – fyldte skyen Herrens hus”, 2. Krøn 5:13 Dette er grunden til, hvorfor jeg føler det så betydningsfuldt med de blodrøde måner og en måne, ”klædt i en sæk” over Jerusalem som tegn, der peger på det særlige ved de jødiske fester
Nogle folk i dag spotter tanken om, at vi er nær endetiden for vor tidsalder og den endelige dom over alt på jorden. Men når vi bliver påmindet om de forfærdelige blodsudgydelser, jordskælv, hungersnød og plager, der har været på jorden i de sidste årtier, ja, i hele vor historie i en stadig stigende skala, mon så ikke vi kan se Skrifternes profetier, der går i opfyldelse nu, pege på ”endetiden”?
De blodrøde og ”sække”-klædte måner er på ingen måder de eneste ”tegn i himlene”, der har været. I juli 1995 opdagedes kometen ”Hale-Bob” af to amerikanske amatør-astronomer. Det, der fascinerede dem på dette tidspunkt, var, at medens kometen endnu var langt borte fra Jupiter, kunne den ses gennem et lille teleskop. Ledende astronomer var forbavsede over opdagelsen. Dr. Brian Marsden fra Harvard Universitet, kometekspert, sagde: ”Det er uhørt, at en komet kan ses sålangt borte med et så lille teleskop”. Denne gigant-komet blev beregnet som at være ”så stor som et bjerg” (mellem 40 til 151 km i diameter). Øjensynlig den største komet, der nogensinde er opdaget. Sidste gang, den besøgte solsystemet, var for ca. 4000 år siden. Og forbavsende, at den dag, den var nærmest jorden, var d. 23. Marts 1997 – selve festdagen (Purim), da der igen var en blodrød (eller sækkeklædt) måne over Jerusalem.
Det er interessant, at da ”Hale Bob” først blev opdaget, var den på indersiden af ”Skyttens” bue i Sagittarius Kristne, der er kendt med ”guddommelige vidnesbyrd i stjernerne”, vil vide, at Sagittarius er kendt som ”Forløserens triumf” Det er en figur af en mægtig kriger med en bue og en pil, der rider majestætisk frem Det mest vigtige er, at pilen i hans bue peger mod hjertet i ”Skorpionen” (tegn på Djævelen) I Joh Åb ser apostlen samme mægtige kriger gå sejrende frem: ”Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue; og en sejrskrans blev givet ham, og han drog ud fra sejr til sejr”, Åb 6:2 Der er selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, at Gud bruger sådanne ”tegn på himlene” til at gøre verdens befolkning opmærksom på de åndelige begivenheder Som alle ved, var det netop sådanne tegn, der fik de vise mænd til at finde den nyfødte Messias, Jesus, for 2000 år siden
I henhold til den jødiske Talmud er det speciel alarmerende, at kometen passerede gennem ”Orions” konstellation (hvad ”Hale-Bob”, netop gjorde.) ”Det er en tradition, at dersom den passerer gennem ”Orions” konstellation, vil verden blive ødelagt…” Imidlertid taler den jødiske fest, Purim, som så tydeligt har påkaldt sig vor opmærksomhed på denne, sigende måde ved tegn, i historien om udfrielse for Israel. I Esters bog vil du se, at det var på denne dag, kongens højre hånd, Haman, havde til hensigt at udslette jøderne.
Helligdagen til minde om dette blev kaldt Purim efter udvælgelses-processsen, som Haman brugte til at udvælge datoen for jødernes tilintetgørelse. Et lotteri (pur) brugtes til astronomisk forudberegning og gav til resultat, at den 13. Adar var den bedste dag. Et af underne ved Purim var, at Ester – kongens gudfrygtige brud – fik mulighed for at vende den astronomiske onde dag for jøderne til en sejrens dag. På grund af dette under, der kom gennem lotteri – ”pur”, blev helligdagen kaldt Purim. Dagen, som Gud på en særlig måde markerede.
Et andet, betydningsfuldt ”tegn på himlen”, der forekommer i dag, peger muligvis på ”kvinden”, der er kronet med 12 stjerner”, som vi læser om i Åb 12:1-6 : ”…En kvinde, iklædt solen, med månen under sine fødder, og på hovedet havde hun en krone af 12 stjerner Fordi hun var med barn, skreg hun i angst og fødselsveer… Og dragen stod foran kvinden, som skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun havde født det Hun fødte et drengebarn, som skulle herske over alle folkeslag med jernstav, men hendes barn blev taget op til Gud og hans trone Og kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor et sted er beredt for hende af Gud, og hun skulle få sin føde der i 1260 dage”
Gennem årene (1996 til 1999) præcis i tiden for tabernakelfesten i Israel (Tishrei 1), vil der være et tegn på himlen, der ikke er set før og aldrig vil forekomme igen. Ny-månen vil blive ”født” i konstellationen ”Bethulah” (”Jomfruen”) på denne dato i hvert af disse fire år, og vil derefter flytte direkte til fødderne af ”Jomfruen” indenfor 24 timer. Solen er netop da så lav i horisonten, at ”Bethulah” vil være ”klædt” i solen. I en position over ”Jomfuens” hoved er konstellationen kendt som ”Bernices hår” (kronen af de 12 stjerner). Og højere, over hendes ben, finder vi stjernebilledet ”Dragen” rede til at fortære hendes barn, når det er født.
Greg Killian tror, at denne fireårs periode med disse tegn må repræsentere ”kvindens fødselsvéer”. Hans tanke er, at ”fødselsvéerne” begyndte i 1996, medens selve ”fødslen” sker i 1999.
Husk venligst på, at den særlige position i konstellationen ”Bethulah” (”Jomfruen”) – for at føde ”Lavanah” (månen) - aldrig er forekommet tidligere og aldrig vil komme til at ske igen. Ny-månen er en meget betydningsfuld faktor for alle, der følger den jødiske Talmud-tradition, og er grundlag for den jødiske kalender-system. (Og mange antager, den er symbolet på Messias.)
Der er et antal andre interessante faktorer, der også peger på disse, betydningsfulde år i Guds endetids kalender (særlig i 1996 og 1997). Som det er velkendt af mange kristne, syntes 1996 at være det år, hvor der var gået 3000 år, siden David grundlagde Jerusalem som hovedstad for Israel. Mange tror også, at i 1996 var det 2000 år siden, Jesus Kristus fødtes (sandsynligvis på den første dag af tabernakelfesten). Skønt nogle troende anser, at 1997 var det korrekte år.
Tanken om, at Gud arbejder efter en speciel timeplan med særlige ”tegn”, der viser hen til specielle vigtige tider med åndelig aktivitet, skulle ikke være fremmede for dem, der kender og studerer Bibelen. Mange profetier (særlig af Daniel og i Joh. Åb.) har tider, år og oplysninger i mange detaljer. Øjensynlig styrer Gud begivenheder og åndelige tider på jorden, så de falder sammen med hans forudbestemte plan. Og det peger endnu mere hen til de ”sidste dage” som den periode, vi på en stærk måde i dag er inde i.
Året 1997 var øjensynlig et betydningsfuldt år i Guds plan med blodrøde måner og andre tegn, men også med åndelig aktivitet, der tilmed involverer år og beskrivelser. Mange kristne er klar over, at denne tidsalder nærmer sig sin afslutning. Den åndelige betydning af Israel samt Israel og de kristne bliver mere og mere klar. Og jeg tror, at denne forståelse vil være stigende, jo mere vi nærmer os endetiden.
I det efterfølgende vil vi se på betydningsfulde hændelser vedrørende Israel:
(A) 1897. Den første zionist-konference i Europa, ledet af Theodore Hertzl. (To-trediedele af de delegerede var messianske jøder.)
(B)Tyve år senere, 1917. De britiske generaler Gordon, den kristne Allenby og deres hære indtog Jerusalem uden at affyre et eneste skud. De slog lejr udenfor. Og efter at have bedt en bøn over situationen huskede de skriftordet om en ”flok af fugle”, som svæver over byen. De valgte at sende flyvere over byen og nedkaste lertavler, hvorpå der var skrevet: ”Forlad byen nu!” underskrevet: Allenby. Tyrkerne troede, at ordet ”Allenby” betød Allah og flygtede i hast ud af byen. Jerusalem lå nu åben, og hærene kunne drage derind uden et sværdslag.
(C)Tredive år senere, 1947. De forenede Nationer erklærede officielt Israel for en stat. (Det tog derefter israelerne ni måneder at sejre over araberne, der havde indtaget landet.)
(D) Tyve år senere, 1967. Seksdages-krigen. Igen var alle ods imod Israel. Men de vandt en stor sejr og indtog hele Jerusalem, Gaza, Vestbredden og Sinai m.m.
(E)Tredive år senere, 1997. Blodrøde måner over Jerusalem.
Hvem ved, hvad alt dette vil få af betydning for Jerusalem!
Det er interessant at bemærke, at vækkelserne i menighederne forekom på omtrent de samme tidspunkter, som tingene skete i Israel. Og disse ”forudskygger” af begivenheder er blevet endnu mere udtalt i de senere år. Efter en relativ rolig, stagnerende periode i 1980erne, er vi i 1990erne igen inde i en tumultagtig og begivenhedsrig periode for Israel og for de kristne. Ligesom i Israel synes de sidste år blandt kristne at være med åndelige kompromis’er. Kirken og menighederne har bogstavelig ”bortgivet” store områder af deres territorier til fjenden, som uden tvivl er ovenud tilfreds dermed.
Imidlertid har sand reformation og vækkelse altid hørt sammen med gudfrygtige ledere. Vor tid med Laodikea menigheder har det modsatte. Men en mægtig renselse og omvendelse er ikke langt borte. Ligeså med Israel, hvor der vil komme et fuldstændigt nyt lederskab – riget vil bliver taget fra den ene gruppe og givet til en anden. Vi ved, der vil komme betydningsfulde år, hvor vi får en mægtig fornyelse fra Gud.
Jeg har undret mig over det, vi kan kalde et politisk sceneri i Israel gennem de sidste få år Jeg mener, at det symbolsk var meget afgørende, at den jødiske premierminister, Rabin (som havde købt fred ved at bortgive israelsk jord til araberne), blev dræbt ved en freds-møde i ”Kings of Israels Square” i Jerusalem i sidste halvdel af 1995 Han blev erstattet af Peres, hvis navn er en bogstavelig del af ”skriften på væggen” ”Perés betyder: Dit kongerige er delt og givet til Medien og Persien”, Dan 5:28 Peres fortsatte Rabins politik med at bortgive Israels jord, så riget blev bogstavelig taget fra ham og delt Og jeg finder det interessant, at Peres nu er erstattet som leder af Benjamin Netanyahu, hvis fornavn betyder: Søn af min højre hånd
Ligesom dette, komplette lederskifte i Israel, tror jeg, at Guds folk også må gennem et fuldkomment lederskifte, som vil lede til vækkelse. Jeg er som altid overbevist om, at kun en ”rest” fra dagens menigheder og kirker vil være med, når Guds tid til fornyelse kommer. Gud har vist mange i mit land, at det vil blive en ”frilufts-vækkelse” (ikke i kirkerne) – Der kommer en åndsudgydelse fra Gud, der bringer overbevisning om synd og ægte, dybe omvendelser. Men efter denne, store ”høst” kommer der en mægtig dom, som vil ramme hele jorden.
For at sammenfatte denne artikel vil vi igen se på den kendsgerning, at det er i denne tid – i vor tid – at mange respektindgydende profetier fra Skriften bliver opfyldt. Vi lever i de absolut sidste dage – nær den absolutte ende, som Bibelen taler om. Det er nu, Gud sender sine ”tegn på himlene” for at advare os om, hvad der vil komme over denne generation. Spørgsmålet er, hvad vil du, hvad vil jeg gøre ved det? Vil vi fortsat lade apatien dominere os? Vil menighederne ”le og lege” på deres vej ind i det nye årtusinde? Eller vil vi tillade Gud at sende en reformation - begyndende med os selv? For mig er de mest forfærdeligste skriftsteder i hele Bibelen dem, der taler om folk i endetiden. De spiser, drikker, har det sjovt, gifter sig osv. helt uvidende om, hvad der kommer over jorden. Men er megen kristendom i vor tid stort set ikke blot: ”Velsign mig, velsign mig”?
Kirke og menighed: Klæd jer med retfærdighed og sandhed! De ”lykkeliges klub” eksisterer ikke længere. Det er på tide at blive seriøs i dit forhold til Gud. Det er så vist, at kun dem, der søger ham af hele deres hjerte, kan forvente at komme igennem den mørke tid, der ligger forude.
Af Andrew Strom
Hentet på Internet fra New Zealand, september 1998 af
Holger Skov Særkjær
Stjernerne er talt og navngivet Der er tolv tegn i Zodiac, kaldt stjernerne i 1. Mos 37:9 (elleve bøjede sig ned for Josefs, den tolvte) Ordet Zodiac betyder grader eller trin, der markerer solens vej over himlen, korresponderende med de tolv måneder
Stjernerne er alle navngivet af Gud (Sal 147:4) Mange af disse navne er gået tabt, men over 100 navne i hebræisk og arabisk bliver brugt af astronomer endnu i dag, skønt betydningen af dem er gået tabt Mange af navnene er også brugt i Skrifterne og er velkendte for os (se for eks Job 9:9) Og i 38:31-32 står: ”Kan du binde syvstjernens bånd eller løsne Orions lænker? Kan du føre dyrekredsens stjernebilleder (konstellationer) frem i sin rette tid? Eller kan du lede Store Bjørn med sine unger?”
Disse navne og de tolv ”tegn” går tilbage til jordens grundlæggelse. Jødiske kilder, bevaret ved Josefus, forsikrer, at kundskaben om dem var kendt af Adam, Seth og Enok.
Vi læser i 1. Mos 11:4 om ”en by og et tårn, som rækker helt op til himmelen” Der refereres sikkert til tegnene for Zodiac, der var afbilledet i toppen af tårnet, ligesom Zodiac findes i templet i Denderah og Esnéli i Ægypten
Løftet, som Gud gav i 1. Mos 3:15 , blev ført videre i navngivningen af stjernerne og deres grupper og konstellationer
I Salme 19 fornemmer vi Guds forudviden i, at han lader stjernerne fortælle, lære og erklære uden ord om HAM, der skal komme (Se også Sal 97:6) Og ligeledes fortælles i 1 Mos 3:15 om, at skønt han skulle lide dog ender med at knuse slangens (Djævelens) hoved
Hvorledes kan vi forstå Zodiacs tegn? Solen skifter position en lille smule hvert år, til den 2000 år efter går ind i et andet tegn. {Derfor er det, at New Age siger, at nu er ”fiskens” tid, der regnes som den kristne tidsalder, forbi, og at ”vandmandens” tidsalder er begyndt. HSS} Det var forudset, at kommende slægter ikke vidste, hvor i kredsen de skulle begynde. Derfor byggedes den kendte ”Sphinx”, der indeholdt en huskeregel. (Sphinx er græsk og betyder ”at binde sammen” de to ender i cirklen på himlen.) Den havde en kvindes hoved, medens krop og hale var en løves. Og derved fortalte den, at Zodiac skulle begynde med stjernetegnet ”Virgo”, ”Jomfruen”, og ende i tegnet ”Leo”.
Zodiacs tegn er delt i tre bøger a fire tegn.
(A) VIRGO. Profetien om den lovede sæd.
(B) LIBRA. Forløserens gerning.
(B) SCORPIO. Forløserens konflikt.
(A) SAGITTARIUS. Profetien opfyldes.
De tre sidste bøger i Zodiac medtages ikke.
I VIRGO finder vi stjernebilledet COMA (Den ønskede). Kvinden og barnet er ønsket og ventet.
I LIBRA er stjernebilledet CRUS (Korset udholdes). Og ligeledes billedet LUPUS (Offeret er dræbt). Og CORONA. (Kronen tildeles).
I SCORPIO findes SERPENS (Angriber mandens hæl). I OPHIUCHUS (Manden griber slangen). Og sidste billede HERCULES. (Den stærke mand sejrer).
I SAGITTARIUS findes LYRA (Lovprisning forberedes til den sejrende). Billedet ARA (Ild forberedes til hans fjender). Og det sidste billede betyder: Dragen kastes ned.
Vi ser således, at Gud har skrevet hele forløsningen ind i stjernerne. For eks. betyder ORION: Den kommende fyrste. Lys bryder frem gennem Forløseren. Slut fra The Companion Bible.
”Himlene forkynder Guds herlighed, hvælvningen viser hans hænders værk Den ene dag taler til den næste, og den ene nat bringer kundskab til den anden Der lyder ingen tale og intet ord – deres røst høres ikke”, Sal 19:1-4
Ja, himlene fortæller Guds herlighed. Og i dag tror man, at universet er uendeligt og dog fyldt med stjerner og himmellegemer. I Palomar teleskopet ses milliarder af galakser. Lyset fra den fjerneste stjerne, vi kan se i et stort teleskop, bruger ti milliarder år om at nå jorden. Stjernerne langt borte kan se ud til at være ”ved siden” af hinanden, medens der kan være millioner af km. imellem dem.
Når skabelsen er så stor, hvor meget større er da ikke Skaberen. Dag og nat fortæller om hans storhed, kraft og visdom. Måtte vi aldrig blive trætte af at beundre hans storhed og vælge at tjene og adlyde ham.