Jeg har siden 2006 haft 2010 for øje, som en mulig begyndelse af trængslen. Hvorfor kan du læse i artiklerne ”Bortrykkelsen 2006?” og ”Trængslen i 2010?”. Nu står vi ved enden af 2010, og da jeg mener at vi ikke skal igennem trængslen, da den er et udtryk for Guds vrede, og vi ikke er bestemt til at rammes af Guds vrede (1. Tess. 5:9), så er vores tilstedeværelse her på jorden et bevis for, at trængslen endnu ikke er startet.

Jeg har primært fået vrede mails over disse artikler - men har også modtaget positiv interesse. Jeg er blevet dømt som falsk profet og meget andet - selvom jeg på ingen måde har påstået at Gud har fortalt mig om bortrykkelsen i 2006 og trængslen i 2010 - eller påstået, at jeg har talt på Guds vegne. Som det fremgår alene af titlerne på artiklerne, der er spørgende og ikke konkluderende, så har det ikke været et forsøg på at bilde nogen noget ind. Et eksempel på vreden over artiklerne, findes hos René Vester, i hans artikel, inkl. debat, hvor jeg diskuterer med ham: ”Advarsel mod Tagryggen.dk og deres støtter”.

Hvorfor har jeg gjort det? Jeg har gransket mig selv, for at kunne svare på det, og derfor skriver jeg denne lille opdatering.

I bund og grund handler det om at jeg glæder mig så usigeligt, til at møde Jesus - at se Ham som Han er (1. Joh. 3:2). Alt jeg læser i Bibelen, vækker en stærk længsel efter Ham og det Himmelske. Ikke at jeg er ked af at blive gammel på denne jord, men jeg tror alle der har oplevet at blive fornyet i sit indre (2. Kor. 5:17 ; Gal. 6:15 ; Ef. 4:23), deler disse ting. Jeg tror den bedste måde at beskrive det på, er med Ordene i 2. Pet. 3:12: ”mens I venter og fremskynder Guds dags komme”.

Hvad betyder disse ord? Kan vi fremskynde Guds dag? Da disciplene spørger Jesus: ”Herre! er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?” (Apg. 1:6), hvilket er en del af trængslens proces, da svarer Jesus: ”Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt” (Apg. 1:7). Jesu genkomst, og dermed også Herrens Dag, er en fastsat tid, og hvordan skal vi da kunne fremskynde den?

Før jeg går videre, vil jeg kommentere på denne passage, da den bruges imod mig i denne sag, for vedkommer tider eller timer så alligevel, imod Bibelens Ord, mig? Jeg mener ikke jeg går imod Bibelens Ord, når jeg siger at det mener jeg bestemt det gør. Hvis vi står over for Herrens Dag, hvilket rigtig meget tyder på vi gør, så vedkommer det i allerhøjeste grad mig - og dig. Lige så meget som pinsedagen vedkom disciplene, hvorfor Jesus fortsætter og svarer: ”Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende” (Apg. 1:8). Med andre ord, vedkom Herrens Dag ikke den første generation af kristne. De skulle koncentrere sig om at prædike evangeliet - hvilket endnu er vores opgave. Men Guds dag vedkommer så absolut den sidste generation, hvorfor Jesus taler til os og siger ”denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket” (Matt. 24:34). Denne slægt, eller denne generation, er generationen, der har set figentræet (Israel) få bløde grene: ”Når dets grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er nær” (Matt. 24:32).

Hvad vil det sige at fremskynde Guds komme? Da en direkte betydning ikke kan passe, da det vil kræve at Faderens fastsatte tider og timer alligevel kan rykkes, må det forstås i overført betydning, og Strong definerer ordet i passagen som at: ”studere, vente med iver”. The Amplified Bible forstærker denne forståelse og siger: ”mens I venter og oprigtigt længes efter (forventer og fremskynder) Guds dags komme”. Den gamle danske af 1871 siger: ”bør I vente og stræbe til Guds Dags Tilkommelse”. Den gamle Karl XII kirkebibel siger: ”medan ni väntar och ivrigt längtar efter Guds dags tillkommelse”. At studere Hans komme bør, som Peter siger, ligge os kristne på sinde. Og i det, at studere Hans komme, ligger det naturlige spørgsmål: hvornår?

Det, jeg er blevet anklaget med, er at vi ikke må stille dette spørgsmål. Det er forbudt område. Jeg kan ikke finde det forkert at granske tiden, at lede og studere tidens tegn, som Jesus selv har givet os mange af for netop at kunne kende tiden. Gud har fastsat tider og timer, og som Paulus forklarer, så er højtider, nymåne og sabbat en skygge, eller forbillede på det, der skal komme (Kol. 2:17). Nymåne beskriver hornblæsningen, som symboliserer opstandelse og bortrykkelse. Sabbatten er frelsen, herunder opstandelsen og bortrykkelsen, og hvilen i tusindårsriget.

Jeg har taget fejl i min bedømmelse af hvornår Jesus kommer tilbage. Dog er jeg sikker på, at Han kommer i min levetid, at Han taler til den (aldrende) generation der så Israel komme til eksistens, at det som et tegn viser os, at sommeren er nær - at Han kommer meget snart.

Hvad har jeg lært?

Det, som var så slående ved alle sammenfaldende i 2010, var at tidspunktet passede ind i den kontinuerlige sekvens fra Guds tidsperspektiv med Israel, fra gammeltestamentlig tid - i flere niveauer. Men det var ikke sådan det skulle ses. Det lader ikke til at trængslen skal sættes ind i den kontinuerlige tidsramme, selvom den også kaldes Jakobs Trængsel (Jer. 30:7). Den er tilsyneladende adskilt fra Guds tidligere handling med Israel, og hvordan, eller om, vi kan se det, det ved jeg på nuværende tidspunkt ikke. Men jeg vil ikke tøve med at skrive, hvis jeg opdager nyt. Når jeg ser tilbage på de opdagelser jeg har fremlagt i artiklerne, kan jeg ikke fortryde at jeg fortalte om dem. Jeg ville være nødt til at fremlægge det hele for dig igen, hvis jeg fandt lignende i fremtiden.

Jeg har, som mange andre, bemærket at Jesu passage ang. at Han vil komme tilbage og hente os (Joh. 14:2-3), minder meget om konceptet i det jødiske bryllup. Det jødiske bryllup varede syv dage, og det har jeg (og man) forstået som et forbillede på, at vi skal være i himmelen i de syv år, trængslen raser på jorden. Jeg tror stadig vi skal være borte fra jorden i syv år, men måske ikke kun syv år. Måske skal vi være i Himmelen i 8 år, 10 år - jeg ved det ikke. Der er, som jeg umiddelbart ser det, ingen Bibelsk støtte til at føre syv dage over i syv år - selvom bryllupsanalogien giver god mening. Men det kan være der dukker andet op, som forklarer det.

Hvis det er rigtigt, betyder det at bortrykkelsen kan ske nu. Så betyder det, at trængslen ikke er fastsat i tidsskemaet fra gammel tid, men er en ny isoleret handling fra Gud, der kan iværksættes i morgen, eller om et år. Jeg tror stadig at der er systematisk overlegenhed i Guds plan, og finder det ikke umuligt at vi vil kunne forstå tiden for trængslen, når vi kommer tættere på. Uden tvivl, vil de der lever i trængslen kende dagen for Jesu fysiske komme, som Jesus taler om i passagen ang. at ingen ved hvornår Han kommer igen (Matt. 24:36). Der er to pejlemærker. Når trængslen starter, dvs. når Antikrist indgår en pagt med de mange, formentlig Israel og de arabiske nationer, så er der 2.520 dage (7 * 360 dage, én årsuge) til Jesus kommer igen. Når halvdelen er gået, og ødelæggelsens vederstyggelighed oprejses på hellig grund, så er der 1.260 dage tilbage (Dan. 9:27).

Hvis det Bibelsk set var kategorisk forbudt at vide tiden for Jesu genkomst, så er der et seriøst problem med denne Bibelske tidssætning. På et tidspunkt, så vil folk der kender Bibelen være i stand til at tælle dage indtil Jesu genkomst. Kan vi vide det, før trængslen starter? Jeg ved det for nuværende ikke, andet end jeg tror på at det vil være inden for ganske få år, inden generationen, der for 62 år siden oplevede Israels oprettelse, når at uddø. Må vi vide det før trængslen? Der er intet der, som nogle påstår, forbyder det. Vi må fortsætte med at våge, og forvente os Jesu snarlige genkomst!

Et vidnesbyrd til evangelisation

Det, der er helt unikt ved Guds Ord, det er at Han har forudsagt fremtiden i fortiden. Gud bruger selv dette som bevis for sin overlegenhed over afguderne (se Es. 41:21-24 ; Es. 44:7 ; Es. 45:21 m.fl). Selvom jeg tog fejl - at Jesus ikke kom igen, og trængslen endnu ikke er startet - så er regnestykkerne jeg har vist i artiklerne ikke forkerte. Tal er tal! Med regnestykkerne bevises det, at Israel i 1948 havde afsonet sin straf - afmålt på dag. De fik ifølge Ez. 4:4-6, 430 års straf. Ifølge 3. Mos. 26:17-18 ville Gud øge deres straf syvfold, hvis de, når de blev slået af deres fjender, stadig ikke ville vende sig til Gud.

Eksilet i Babylon
Israel afsonede 70 år i Babylon. I 606 (f.Kr.) drog Nebukadnezar op mod Jerusalem og belejrede det. Det var ifølge Dan. 1:1: i Jojakims tredje regeringsår. Jojakim blev konge i slutningen af 609, og det tredje regeringsår vil være 606. I 538 indtog Kyros, som militærleder for det forenede Persien og Medien, Babylon, og han gav mod al krigsmæssig kutyme Israel fri, til at tage hjem. Kyros tilbragte et år i Babylon, og i 537, døde hans far, Cambyses, og det er fra da af, Kyros blev anset for perserkonge.

Ezra fortæller om Israels hjemkomst fra Babylon, og fortæller at dekretet om Israels befrielse udgik i Kyros’ første regeringsår, altså på et tidspunkt i 537, og det jødiske folk begyndte at forberede sig på at tage hjem, hvilket blev effektueret i foråret 536. Regnestykket ser derfor således ud: 606 - 70 = 536.

Det bør også nævnes, at over 150 år før Kyros gav Jøderne fri, sagde Gud igennem Esajas at: ”Jeg siger om Kyros: Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje! Jeg siger om Jerusalem: Det skal bygges! om Templet: Det skal grundes!” (Es. 44:28). Mere end 150 år før Kyros blev født, nævnte Gud ham ved navn, og i Esajas kap. 45 fremlægger Gud ydermere Kyros’ fremfærd.

”Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk”
Da Kyros havde indtaget Babylon (i 538 f.Kr.), indsatte han Meden Darius som konge over Babylon, og Daniel fortæller at ”i hans første Regeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HERRENS Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År” (Dan. 9:2). Daniel gik i forbøn for sit folk, og bekendte på folkets vegne deres synd imod Gud - årsagen til at de var i Babylon. Gud gav da Daniel et syn om fremtiden, et syn som endnu ikke er opfyldt til fulde, en tid på 490 år, delt op i to sekvenser, adskilt af en endnu ukendt tid (tiden som jeg troede ville slutte i 2017).

1) ”Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trængsel. Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes uden Dom” (Dan. 9:25-26)

2) ”pagten skal ophæves for de mange i én Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrødeoffer ophøre, og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren” (Dan. 9:27).

Dan. 9:26 omhandler tiden efter Jesu korsfæstelse, og er som sagt den ukendte tid, kendt som ”hedningenes tider”, Luk. 21:24 (ikke at forveksle med tiden: ”indtil hedningerne fuldtalligt er gået ind”, Romerne. 11:25). Det, der er interessant i dette regnestykke er de første 69 uger (483 år), hvorefter en salvet ryddes bort, uden dom. Denne salvede er Kristus, Messias, hvilket betyder salvet, og det er Jesus, der på falske anklager blev dødsdømt, og dermed bortryddet uden dom. Han var uskyldig!

Man mener at Jesus red ind i Jerusalem d. 6. april, år 32 (palme søndag, svarende til d. 10 Nissan, Luk. 19:28-44). Regner man 173.880 dage tilbage*, så kommer man til d. 14. marts 445 f.Kr., hvor Artaxerxes udgav bestemmelsen. Foregående bestemmelser om at genopbygge templet, inkluderer 1) Kyros, 537 f.Kr,. (Ezra. 1:2-4); 2) Kong Darius (Ezra. 6:1-5, 8,12); 3) Artaxerxes, 458 f.Kr. (Ezra. 7:11-26). Disse var bestemmelser om at Israel måtte genopbygge templet, men først da Artaxerxes i 445 (14. marts, Greenwich Royal Observatory har bekræftet datoen 9 dage forskudt, dvs. d. 5. marts) gav ordre om at genopbygge selve byen (”torve og gader”, Dan. 9:25), blev stopuret for de 490 år sat i gang.

* Fra år 445 f.Kr. til år 32 e.Kr. (år 0 eksisterer ikke), er 173.740 dage (476 x 365 dage). Fra d. 14. marts til d. 6. april, er der 24 dage. Hertil skal tilføres 116 dage til at dække skudår (476 x 0,2422). 173.740 + 24 + 116 = 173.880 dage.

Staten Israel
Da de ikke vendte om til Gud efter straffen i Babylon, blev deres straf syvdoblet. Da de 70 år var sonet, var der 360 tilbage. 360x7 = 2.520 år. Fra år 537 f.Kr., hvor det første hold vendte hjem, til 1948, hvor Israel blev oprettet, gik der omregnet til 365,2422 dage pr. år, 920.478 dage, hvilket giver 2.520 år. Ligeledes fra 518, hvor det sidste hold kom hjem fra Babylon, til 1967, hvor Israel fik Jerusalem tilbage, gik der 2.520 år.

Det er et vidnesbyrd om Bibelens troværdighed, at Gud som den eneste i universet har formået at udmåle og eksekvere Israels straf - uden én dag for lidt eller for meget - med alt hvad der har været af forhindringer for opfyldelsen igennem tiderne.

Bibelen er sand! Og det er bevist igen og igen. Intet kan fratage os historiens vidnesbyrd om Guds suverænitet. Vi skal lære at bruge det i vidnesbyrdet vi giver venner og bekendte. Jeg har selv brugt det flere gange, og alle gangene tages folk af forundring og bedyrer, at nu skal de også se at få kikket nærmere på Guds Ord. Der er kun tilbage at bede for dem, at de må finde kærligheden til Sandheden, og blive frelst. Lad os i disse sidste dage fremskynde Guds dags komme, lad os længes og spejde efter dagen, mens vi i vores gudsdyrkelse og tilbedelse af Ham, i lydighed mod Hans Ord og hjerte, bliver menneskefiskere, hvor end vi kan lykkes med at kaste garnet ud.