1. Mosebog kap. 19. vers 1-29.

v4 Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. v5 De råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!«

Vi ser her, at allerede dengang, var der en udbredt homoseksualitet, og det var helt sikkert en af grundene til at Gud ville udslette byerne.

I dag er det på akkurat samme måde, det er ingen skam, at være sammen med en af samme køn.

Skal vi da begynde at jagte de mennesker, der ligger under den homoseksuelle ånds tyrani? Nej, men vi kan under Helligåndens ledelse, og under bøn til vor konge, vælte denne tyraniske ånd, og mennesker kan blive sat fri og reddet fra fortabelse i evighed.

Der kommer snart et lovforslag op i rigsdagen i Sverige, om at det skal være forbudt, at tale imod homoseksualitet.

I samme lov vil der stå, at det vil være forbudt at forkynde frelse ved tro, man må kun fortælle om kristendom ud fra historiske vinkler.

Lukas 17…
Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares.

Jesus har sagt det, og vi har læst det så mange gange, det skal komme…

Lot flygtede til en by, der hed Zoar, og når vi ser i bibelen, hvad dette navn betyder, står der, at det betyder UBETYDELIGHED.

Han havde siddet i byens port, været en mand der stod respekt om, men ikke, så vidt vi kan se, været en modvægt mod synden, ingen salt.

Nu havnede han i ubetydelighed.

Så spørger jeg, skal vi i dag dukke os åndeligt, eller er der en mulighed for at øve indflydelse på vor situation?
Eller er vi allerede havnet i Zoar?

Hvis vi læser i 1.krøn. 4.vers 9
v9 Jabes var den mest ansete af brødrene. Hans mor gav ham navnet Jabes, »for jeg har født ham i smerte,« sagde hun.
v10 Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: »Gid du vil velsigne mig og gøre mit område stort, gid din hånd må være med mig, og du vil fri mig fra ulykke, så jeg ikke lider smerte.« Og Gud gav ham, hvad han bad om.

Her er en mand, der ud af en opremsning af slægtstavler, lige pludseligt bliver fremhævet, for den måde, han bad til Gud.

Han bad uden den beskedenhed, som er en selvfølge for os, men han bad også med en forvisning om, at Gud, som han bad til ikke havde nogen som helst problemer med at opfylde hans bøn.

Når vi ser på vor verden i dag, og bliver overvældet af krigslarmen, sulten, nøden, alle de naturkatastrofer, der sker overalt i verden i dag, har vi så mod til at henvende os til Gud på en meget frimodig måde, og bede om velsignelse, og en udbredelse af de områder, vi arbejder med, så mange mennesker må blive nået med evangeliet.

Kan vi ikke bare lige så godt gå hjem og lige så stille vente på, at Jesus skal bortrykke os i skyerne, som han har sagt, han vil gøre?

Han har sagt os, at han lige til det allersidste vil hverve mennesker til arbejdet i sin vingård.

Matt. Kapitel 20
Lignelsen om arbejderne i vingården

For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen?
De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

Det er ikke for sent, at bede Gud om at komme i arbejde, og det er ikke overmodigt, at bede om, at han vil gøre dit område stort, så du når mange mennesker.

Det er tid, lige indtil Jesus kommer igen.

Eller ser du dig selv, som den brud, der er omtalt i højsangen, kap. 6

v4 Du er smuk som Tirsa, min kæreste, yndig som Jerusalem, frygtelig som hære under banner.

Det samme står der i vers 10..

Når du og jeg er under Guds ledelse, og helt undergivet hans vilje med vore liv, vil vi være over for hele fjendens hær, som en frygtelig uovervindelig hær under banner, som betyder under Guds kommando.

Vi vil være uovervindelige for hele satans hær af dæmoniske magter.
Gud vil gøre vort område stort, så at de mennesker, vi ønsker skal blive frelst, vil blive det, på grund af hans nåde.

Vi læser Mattæus kap. 5 vers 13-16 om jordens salt.

Vi har stadig en opgave

Markus 9.50

Det er faktisk et alvorligt ord, hvis vi vil bevare vor helbredende virke på verden omkring os, og blive ved med at være salt, så må vi holde fred med hverandre.

Hvorfor sagde Jesus nu også det, vi kan da godt gå ud med evangeliet, selv om vi er kommet på tværs af hinanden…

Selvfølgelig kan vi det, men det arbejde bliver virkningsløs.
Så er det, man undrer sig over, om det er derfor vi står så kraftløse, som vi gør i dag…

Hvis vi læser i Markus 16. 15 og kapitlet ud

Og han sagde til dem: »Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen! Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt. Og disse tegn skal følge dem, der tror: i mit navn skal de uddrive onde ånder; de skal tale med nye tunger; de skal tage på slanger, og hvis de drikker dødbringende gift, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge hænder, og de skal blive raske.«
Så blev Herren efter at have talt med dem optaget til Himmelen og satte sig ved Guds højre hånd. Men de gik ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

Her taler Jesus til sine disciple, men han taler faktisk også til de mennesker, der efterfølgende kommer til tro på ham.

Han siger ikke at tegnene skal følge jer, der tror, altså den lille skare der med deres ører hørte disse ord, men DEM, der tror, og det virkede, som det vil virke i dag, hvis vi bare vil gå ind på Guds vilkår.

Der står, at de drog ud, og det er en nøgle, at gå ud, og vær frimodig som Jabes, bed om et udvidet område, både fysisk og åndeligt, så du kan være en velsignelse for mennesker omkring dig.

Bed om en større tjeneste, bed om et udvidet område, så mennesker i denne sidste time må få Jesus at se, og blive frelst.

Tør vi stå op mod en muslimsk Goliat, en dæmon, der håner vor Gud og hans slagrækker.

Når islam påstår, at Jesus ikke er Guds søn, så håner de ham og gør ham til en løgner.

Skal vi så diskutere disse ting med muslimerne?
Nej David gik direkte mod hovedfjenden Goliat, og ikke mod den store hær af almindelige mennesker, der stod bag ved ham.


Efs. 6.12-17

Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt. Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd, som er Guds ord. Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige.

Her er igen en nøgle til hvordan vi får det til at virke.

Det skal være Helligåndens værk i dig, der overvinder også islams magt, selv i de dyrebare sjæle, der er kommet til vort land, nogle af dem med den helt klare overbevisning at de skal indtage vort område for islam.
Det kan vi forhindre. Ved til stadighed at være i kontakt med Guds ånd, og lytte til, hvad han vil have udført.

Bed og du skal få, sagde Jesus, og jeg tror, han mente det han sagde, også på dette område.

Vi må være frimodige og stærke i den Hellige Ånd, så vi ikke kommer til at stå som Lot, at vi må flygte til Zoar, og ind i ubetydeligheden.