Melodi Grand Prix, tolerance, had og homoseksualitet

Lagt på d. 12/05-14


Udskriv


Der er tanker forbundet med det Europæiske Melodi Grand Prix, som bør tænkes. I reglerne for Eurovision Song Contest nr. 59, står der i afsnit 1.2.1h: "Ingen banden eller andet uacceptabelt sprog er tilladt i lyrikken eller i sangenes præsentation. Ingen budskaber der promoverer nogen organisation, institution, politisk sag eller andet firma, mærke, produkter eller ydelser er tilladt i underholdningen og inden for nogle af ESC's officielle områder"1

Alligevel, under fanen tolerance, promoveres - ja afsløres Europas mentale tilstand, mens 170 millioner ser på. Transvestitter og homoseksualitet blev som ideologi pacet frem - trukket ned over hovedet på os som en stram badehat. Det giver anledning til at tænkte to tanker vedrørende 1) sodomi og 2) tolerance.

Sodomi
Europa er genopstandelsen af Sodoma og Gomorra i brand. Jesus har fortalt, at når vi ser en tilstand nærme sig, som det var i Lots dage (Luk. 17:28), så er tiden for Hans komme nær. Bibelen som historisk dokument fortæller at: "Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma… både gamle og unge, alle uden Undtagelse… råbte til Lot: "Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst på dem!"" (1. Mos. 19:4-5). Disse indbyggere, fortæller historien videre (v.7-11), var mænd der ville voldtage Lot's to gæster - ja også Lot var i fare, havde hans gæster ikke haft magten til at slutte vanviddet.

En aggressivitet, en homoseksuel åndsmagt der presser sig på, er et kendetegn for vores tid, og Melodi Grand Prixet viser tydeligt at Europa er på vej ind i samme tilstand, som udryddede Sodoma og Gomorra. Det, vi så under Melodi Grand Prixet, er profetisk opfyldelse af Jesu ord om Lot's dage.

Den transseksuelle mand Thomas Neuwirth, udførte som drag Queen under navnet Conchita Wurst, sangen Rise Like a Phoenix. Det er meget billedligt, for Fønix fuglen rejste sig af sin egen aske, som den homoseksuelle åndsmagt i Europa nu rejser sig af Sodoma og Gomorra's aske. Den skæggede dame som vi i barndommen grinede af når vi læste Bjarne Reuters bog af samme titel, får nu mig til at skulle vride min hjerne. Jeg er én af dem, der ikke kan folde min hjerne omkring miksturen af mand og kvinde. Klip håret af, fjern makeuppen, og der står en nydelig mand. Klip skægget af, og en sandsynligvis smuk kvinde står tilbage. Men bland det ikke sammen… Det er uforeneligt.

Men Europa råbte aggressivt på indførelsen af denne ideologi, denne levevis i samfundene, hvilket leder til næste tanke.

Tolerance
Der ligger i denne tolerance samme vrede og had, som ses i den muslimske verden. De to arme Russiske piger der repræsenterede Rusland, mærkede hadet i denne tolerance, og blev buhet ud. Både når Rusland fik point2 og modtog point3, men også da de gik videre fra første semifinale til finalen4. Tolerancen handler ikke om at acceptere og favne alle mennesker, men om at fjerne enhver modstand mod en ideologi. Tolerancen vil prygle enhver modstander, og vi så hadets modbydelige ansigt skære tænder af arrigskab.

Årsagen var dels at Rusland forsøgte at få den skæggede dame redigeret ud af showet, og at Ruslands homolov forbyder homoseksuel propaganda - hvilket Melodi Grand Prixets regelset også gør, men også på grund af konflikten med Ukraine.

De to Russiske piger, tvillingerne Anastasia og Maria, har intet med det politiske spil at gøre, og i tolerancens navn burde det være naturligt at lade politik - som Grand Prix reglerne dikterer - stå udenfor. Det er helt tydeligt, at tolerance handler om én eneste ting - at blæse alle afskyeligheder, der kan rummes i det menneskelige sind, ind i samfundene. Og ve den person der ikke tolererer det - han finder ingen tolerance, ingen forståelse, ingen respekt. Han skal hudflettes i tolerancens navn, med hadets ni-halede pisk!

At tolerancen handler om at få fjernet modstanden mod sodomi, bliver tydeligt i Thomas Neuwirth's udtalelse:

Sejren er dedikeret til alle, som tror på en fremtid i fred og frihed. I ved, hvem I er. Vi er en enhed, og vi er ustoppelig...Europa har her til aften vist, at vi går i den rigtige retning. For alle dem, der mener noget andet - jer har jeg ikke tid til5


Han har ikke tid til andre meninger - med andre ord, hat han ingen tolerance eller respekt for modstridige meninger. Han sagde at nogle dage forinden Grand Prix'et:

Det hele handler om tolerance, og jeg kan slet ikke forstå, at det kan være så svært for forældre at forklare deres børn, at jeg bare er en mand, der tager kjole på, når jeg synger. Det gør jeg for at vise, at der skal være plads til alle, og det forstår børn faktisk godt, siger Conchita Wurst6


Havde der været tolerance forstået som at give plads til alle mennesker, burde Grand Prixet være kommet de to tvillinger til undsætning, og givet en offentlig reprimande - at Europa skulle opføre sig ordentligt, og tage imod de Russiske piger, ligeså vel som den skæggede dame. Hvordan ville det forløbe, hvis den skæggede dame blev buhet ud?

Har jeg noget imod homoseksuelle, eller andre ikke heteroseksuelle mennesker? Absolut ikke. Men ligeså lidt som jeg ønsker at blive involveret i et andet ægtepars ægteseng, ønsker jeg at blive involveret i et andet menneskes seksuelle præference. Jeg mener klart at sodomi - seksuel engagement med samme køn eller dyr - er forkert. Derfor holder jeg mig langt væk fra det. Men hvad andre gør, det er en sag mellem dem, deres medaktører og Gud.

Jeg vil dog sige, at jeg frygter Europas fremtid. Hvis jeg har ret, at Europa's tilstand er ved at opstå af Sodoma og Gomorra's aske, så er vi på vej ind i en domshandling fra Gud, lignende det som Sodoma og Gomorra oplevede. "som det gik til i Lots dage" (Luk. 17:28).

Referencer1 "RULES OF THE 59TH EUROVISION SONG CONTEST"

2 "Eurovision 2014: Voting & Winner's Reprise", youtube, 10-05-2014

3 "Eurovision 2014: Voting & Winner's Reprise", youtube, 10-05-2014

4 "Conchita Wurst fra Østrig vandt Eurovision Song Contest", Jyllands-Posten, d. 11-05-2014

5 "Den skæggede dronning i tårer efter sejr: Vi er ustoppelige!", BT, d. 11-05-2014

6 "Østrigs skæg-dame: Der skal være plads til alle", EB, d. 08-05-2014


Debat: Melodi Grand Prix, tolerance, had og homoseksualitet

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Endetidens frafald [29]; Homoseksualitet [17]; Musik [6]; Profetisk opfyldelse [33]; Samfund [68]; Seksualitet [35];

Flere nyhedsblogs fra 2014