Forskere har med en ordliste beskrevet i "the journal Proceedings of the National Academy of Sciences", været i stand til at spore vandringer og kontakter mellem forhistoriske kulturer, for 15.000 år siden. Ordet "forhistorisk" er en evolutionær betegnelse for tiden før syndfloden, så for os, der kender historiens sande udfoldelse fra Bibelen, er vi tilbage til tiden før og lige efter syndfloden, for omkring 4.500 år siden.
Artiklen her fortæller at:
“ | Ikke alle lingvister tror på en enkel fælles oprindelse af sprog, og et forsøg på at rekonstruere det sprog, synes umuligt. De fleste forskere troede de kun kunne spore et sprogs rod 3.000 - 4.000 år tilbage.1 | ” |
Fordi "videnskaben" mener at sprogene alene har en evolutionær udvikling, frem for en pludselig momentan oprindelse, farer de vild i deres forskning. I 1. Mos. kap. 10 oplistes slægterne efter syndfloden - ialt 70 slægter, og var det muligt at fange alle rødderne af nutidens sprog, ville man med stor sandsynlighed stå med tallet 70. Det er ikke kun en Bibelsk fortælling at verden havde ét sprog. Det findes også, som med syndfloden"2, i folkeslagenes folkesagn. I områder som Amerika, Guatemala, Afrika, Europa, Indien, Polynesien, Mellemøsten, Asien, findes denne fortælling om ét sprog.
Sandheden er at Babel hed sådan fordi: "der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden" (1. Mos. 11:9). Babel betyder forvirring, og derfor kan vi eks. finde en oversættelsestjeneste der med navnet BabelFish3 forsøger at nedbryde denne sprogbarriere som Gud satte, for at forhindre menneskehedens alt for tidlige undergang. Pludseligt blev folkeslagene opdelt og forstod ikke længere hinanden - det var ikke en evolutionær, tidskrævende proces. Det skete i ét nu, og folket måtte opgive at sammensværge mod Gud.
Nu har Europa (EU) med en reklame for Babelstårnet4 vist, at de vil genoplive denne sammensværgelse mod Gud, og snart vil Salme 2 opfyldes.