I 2004 skrev Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller under på EU's grundlov - EU's forfatningstraktat, der på trods af befolkningens modstand, blev plottet ind på papir med kuglepenne af platin1. Det var begyndelsen på utroskaben mod vort fædrelands Grundlov.
Denne underskrift skulle dog ratificeres ved en folkeafstemning, men blev det aldrig, for man opgav en afstemning da både Holland og Frankrig stemte nej. Da Fogh i 2008 stod med det ene ben ude af landet, på vej til Nato, forrådte han både land og lov inden han smækkede med døren, idet han underskrev Lissabontraktaten2, en "forbedring" af forfatningstraktaten, i og med EU fik mere magt over Danmark. De fik tilbagekaldt vore forfædres frihedssejre, for på sigt at føre land og folk i favnen af en kommende global despot.
Danmark var svækket - en tilstand der ved Grundlovens bud skulle have været til folkeafstemning3. Fortidens suverænitet blev overgivet til verdensmagten, og en leg med ord begyndte - et ordspil der skulle krybe udenom det forbudte ord "suverænitetsafgivelse". Det gik dog ikke som planlagt, da 38 frihedskæmpere stævnede Fogh's efterfølger, Lars Løkke Rasmussen, og Fogh's delagtige med blod på hænderne, Per Stig Rasmussen4. Efter den borgerlige regering står den socialdemokratiske regering i frontlinien, og glæder sig i disse dage over at ordlegen har virket til EU's fordel, og Danmarks Grundlovs begravelse:
| “ | Det er ikke i strid med grundloven, at der aldrig er blevet udskrevet folkeafstemning om Lissabontraktaten... »Højesterets dom slår fast, at Danmark har tiltrådt Lissabontraktaten i overensstemmelse med grundloven. Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at Danmark ikke afgav ny suverænitet i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabontraktaten, og vi har nu Højesterets ord for det,« siger Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal i en pressemeddelelse.5 | ” |
Definitioner og fortolkninger er spillebrikkerne ordlegen spilles med. Lissabontraktaten's art. 33 stk. 5 betyder at:"Hvis et eller få lande stemmer nej til en ny traktat, så er det ikke sikkert den bortfalder". Er det ikke suverænitetsafgivelse? Hvis Danmark siger nej til et forslag, har det ingen betydning hvis to andre stemmer ja. Vi har ingen magt mere!
Advokat Karen Dyekjær der som anklager førte sagen, siger:
| “ | Man underdriver suverænitetsafgivelse. Man er tilbøjelig til fra politisk side altid at sige, at vi ikke afgiver suverænitet. Det har man altid sagt, så kommer politikerne bagefter og indrømmer, at der rent faktisk skete noget6 | ” |
Sagen viser os, at Danmark - mentaliteten hos retssystem og politikere, såvel som et kirkesystem der på værste perverse vis ægter homoseksuelle og velsigner gudløse, er klar til en verden under despoten Antikrist, der som tyrannisk diktator egenrådigt vil undertvinge sig verden, og lade en uset historisk tid af trængsel rase over Jorden.