Faderhuset kapitulerer

Lagt på d. 28/11-13



Mens det er en glædelig nyhed at Faderhuset lukker, så er det sørgeligt nyt at Evensen igen gør Gud til grin. Da Gud i sin tid, efter Evensens påstand, bad hende om at købe Jagtvej 69 for at omdanne huset til et værested, en kristen missionscafé, viste det sig at det hele var løgn. Evensen havde ikke hørt fra Gud, og måtte sælge med stort tab1.

Til Information sagde Ruth d. 10-03-2007 at:

Jeg oplever tit, at Gud beder mig gøre et eller andet. Det var ham, der for 11 år siden sagde, at min mand og jeg skulle starte en kirke på privat initiativ. Så det gjorde vi2


Kirken blev startet, men grundet modstand nedlægges Faderhuset. Evensen kategoriserer modstanden som værende:

smædekampagne og hadefulde beskyldninger og løgne… intensive, racistiske hadekampagne… diskrimination og strukturel racisme.3


Ruth oplever ikke tit at høre fra Gud - det beviser disse begivenheder. Gud taler ikke til Ruth. Det er hendes egne tanker og ideer der strømføder hendes tiltag, og disse varme følelser tilskrives Guds stemme. Hvordan ved jeg det? - Jeg har selv været bedraget på samme måde.

Da Israel på grund af oprør og vantro mod Gud blev overgivet til nationerne, hånede verden Gud. "hvor de (jøderne)kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HERRENS Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"" (Ez. 36:20).

Mennesker som Ruth, der tager Gud som gidsel i egne handlinger, bidrager til verdens hån mod Gud - til at mange mennesker vender Ham ryggen, i afsky for at blive associeret med personer som Ruth og hendes kirke, Faderhuset. Ruth ville bedyre, at hun tjener Gud, men i al hendes opblæsthed, al hendes aktion i samfundet - Jagtvej 69, politik og mediedækning, frivillig som ufrivillig, viser det sig at hun har tjent sig selv. Falsk lære er kendetegnet for Faderhuset, og latterligheder som da Ruth bød pigerne på dette billede, iklæde sig brudekjoler som "Kristi brud".


Billedet er udgivet i Politiken.dk, og blev taget da Faderhuset holdt til i Griffenfeltsage, i 20014.

"jeg formaner jer, brødre! til at holde øje med dem, som volder splittelserne og fører mennesker til fald ved at afvige fra den lære, I modtog; hold jer borte fra dem! Thi sådanne tjener ikke vor Herre Kristus, men deres egen bug, og med deres søde tale og fagre ord forfører de troskyldiges hjerter." (Rom. 16:17-18).

1 Faderhuset har solgt Jagtvej 69

2 "Hvad er hun dog for en staRuth?", Information, d. 10-03-2007

3 "Pressemeddelse: Faderhuset nedlægges", faderhuset.dk, d. 27-11-2013

4 "Politikens galleri", d. 27-11-2013


Debat: Faderhuset kapitulerer

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Falsk religion [81]; Kristendom [61];

Flere nyhedsblogs fra 2013