OversigtI MetroXpress stod der 28. marts 2005: ”Raske fostre må lade livet!” Og videre stod der: ”Sidste år fik 659 gravide kvinder tilladelse til en provokeret abort mellem 12. og 23. uge. I mere end halvdelen af tilfældene var årsagen, at barnet kunne blive født med en misdannelse eller sygdom.”
Så dybt er vi faldet i ringeagt for livet. Vi har ikke længere respekt for livet og er på vej til at blive som Israels kvinder, der ofrede deres børn til afguden Molok. ”Dit afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds navn. Jeg er HERREN!” 3. Mos. 18:21.
Sker en abort på baggrund af: lad os hellere slå barnet ihjel, måske fejler det en eller anden ting! er sådanne forældre faldet så dybt, at kærligheden til dem selv har taget magten. De frygter ikke længere for at gøre noget, Gud har sagt, at han ikke tillader.
De er faldet så dybt, at de ikke tror, at et foster kan kaldes liv i de første mange uger. Og dog er det en kendsgerning, at når de første tre uger er gået, kan rygraden ses, og hjertet er begyndt at slå. Og i Guds øjne har fostret været levende fra undfangelsens øjeblik.
Halvdelen af alle sunde, nyfødte børn i Flandern bliver hjulpet til at dø af deres læge eller anden hjælper. Læger i den hollansk talende region i Belgien har diskret givet nyfødte for store doser af smertestillende medicin. Studie af børnedødeligheden er blevet offentliggjort i The Lancet (kendt engelsk lægetidsskrift) og omfatter specielt tiden mellem august 1999 og juli 2000.
Har mennesker gjort sig til herrer over liv og død, er der kun én mulighed for at blive denne forfærdelige handling kvit. Da må vi vende om til Gud og bekende, at vi har syndet, og bede om tilgivelse for denne, syndige handling.
Retten til liv blev spurgt: Mener I, at det at få foretaget en abort, næsten er det samme som mord? -Mord er en juridisk betegnelse for en kriminel handling - og da abort er lovligt, er det lidt vanskeligt at bruge det ord. Men i princippet - ja!
Abort er at rydde et andet menneske af vejen, fordi dets tilværelse er forbundet med besvær - problemer - det er uønsket! Hvis barnet havde været født, ville det have været mord at tage dets liv. Hvorfor er det anderledes, fordi det endnu er i maven? Der kan ikke biologisk, genetisk og næppe heller filosofisk sættes nogen anden grænse for menneskelivets opståen end befrugtningen. På dette tidspunkt er et nyt liv begyndt, der kræver vor beskyttelse og omsorg.
Retten til liv blev også spurgt: I vil gerne afskaffe abort, hvorfor?
Vi vil gerne af med aborterne:
1. Fordi de er et overgreb på vore mindste medborgere.
2. Fordi abort er en fantastisk dårlig løsning på personlige problemer for kvinden. (Hun er mor til det barn, hun bliver tilbudt at slå ihjel - det er et vanvittigt valg at skulle træffe.)
3. Fri abort usynliggør de problemer, der er forbundet med at få et uventet barn. (Problemerne på arbejdsmarkedet, problemerne i forhold til faderen, eller i forhold til uddannelsesinstitutionerne.) Hvis kvinden løser problemet ved at tage sit barns liv og lide i stilhed, opdager ingen andre, at noget måske skulle laves om!
I 1999 blev der foretaget ca. 16.300 provokerede aborter i Danmark, hvad mener I om det?
Det er et uhyggeligt tal - 50 børn mister livet hver dag året rundt! Vi mener, at det er med til at afstumpe et samfund, at man handler således! Citat slut.
Et foster kan ikke forsvare sig selv, når nogen vil slå det ihjel. Det er oplyst, at når det er taget ud af sin moders liv, kan det i visse tilfælde ligge og græde en tid i en affaldsspand, før det endelig dør. Eller det bliver klippet i stykker i moders liv for lettere at få det ud.
Er et menneske ramt af en alvorlig sygdom, er det rede til alt for at blive rask. Og stor er glæden, når det med sikkerhed kan siges, at det har sejret over sygdommen. Men et foster kan ikke gøre noget. Det må blot håbe, at dets mor vil værne om det, så det liv, der er begyndt, får mulighed for at vokse op til fødsel og et liv i glæde og værdighed.
Kender du ikke til Gud, har du et fattigt liv. Ja, du ved slet ikke, hvad et rigt liv er. Din vigtigste pligt som en mor, at det er at være den ramme, der kan give dit barn et trygt liv.
Du burde sige Gud tak for dit barn – også selv om det skulle blive født med et eller andet handikap. Der berettes ofte om den glæde, et sådant barn har givet sine forældre, thi sådanne har ofte en rigere måde at glæde andre på, end et raskt barn. Vælger du at kassere dit barn, er du ikke et barns kærlighed værd.
Jeg kan måske forstå den unge kvinde, som i ubetænksomhed er blevet gravid og ikke kan se nogen udvej for, hvordan hun dog kan få råd til at tage hånd om et barn. Jeg siger ikke, at så er hun nødt til abort. Absolut nej! Men hun har behov for støtte, så hun føder sit barn selv om det evt. må bortadopteres.
Dr Wolfenberger skrev bogen: The New Genocide of Handicapped And Afflicted People (Det nye folkedrab på handikappede og hårdt ramte folk.) Men emnet er så varmt, at ingen turde udgive bogen. Dr Wolfenberger har i kraft af sit arbejde en unik viden, idet han underviser sygeplejersker og handikappede ved Syracuse University. Wolfenberger skriver, at amerikanske hospitaler og kliniker dræber flere folk end Adolf Hitler opnåede. Den sataniske New World Order, kræver meget store ofre.
Terri Schiavo var en kvinde, der på grund af minutter med iltmangel fik en varig hjerneskade og var afhængig af væske og næring gennem slange. Hun var ikke hjernedød og kunne med øjnene følge en person rundt i værelset. Efter 15 år besluttede hendes mand, at slangen skulle tages fra hende. En handling han var vidende om ville medføre døden. Og på trods af, at eksperter gav udtryk for, at det ville føre til en smertefuld død, holdt han fast ved at hun skulle dø. Hendes forældre bad om at måtte få overopsynet med hende, men det nægtede hendes mand. Og efter 13 dage uden væske og næring gav hendes legeme op.
Den behandling, der overgik Terri Schiavo, er ingen undtagelse. Alle, der har ældre pårørende, må være klar over, hvad der kan ske. Det er en kendsgerning, at de fleste læger og sygeplejersker i for eks. USA er tilhængere af menneskers ret til at vælge døden. Sådanne læger og sygeplejersker afkorter tusindvis af ældres liv hvert år.
http://www.wnd.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=43463
I denne link kan du i korthed læse om Terri. Endnu en beskrivelse af, at mennesker selv vil bestemme over liv og død. At det påfører nogen forfærdelige lidelser, rører ikke et koldt hjerte. Kærligheden til egen behagelighed er større end respekt for andres liv.
Nogle ensomme mennesker kan ligge død i flere dage, før nogen opdager det. Hvilken bedrøvelse har der mon ikke været hos en sådan person, der sad alene og ventede på døden, fordi pårørende ikke ville afse tid til et besøg.
Der er så lidt respekt for livet, at vi må forfærdes. Hvor er de kristnes røst i sådanne situationer? Dersom vi tier, pådrager vi os skyld, som der ingen undskyldning er for. Gud må se os som mordere, når vi tillader alt det ske, som sker, og ingenting siger imod det.
Livet er dyrebart i Guds øjne. Og den, som bevidst er med til at slå ihjel, viser ringeagt imod Gud Herren. Hvor er menneskeheden dog faldet dybt, og hvor burde vi skamme os over vort frafald fra Herren. Menneskets fald er så stort, at det vil udløse Guds vrede over os; og hans vrede vil være stor.
Et af budene lyder: ”Du må ikke slå ihjel!” Vi må ikke slå ihjel, uden Gud påbyder det: ”Den, som udøser et menneskes blod, skal få sit blod udøst af mennesker. For i Guds billede gjorde han mennesket.” 1. Mos. 9:6.
”Når Herren din Gud har givet dig hvile fra alle dine fjender, som er i det land, som Herren din Gud giver dig til arv og ejendom, da skal det ske: Du skal udslette mindet om Amalek, så det ikke mere findes under himmelen. Glem det ikke!” 5. Mos. 25:19.
”Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig for at salve dig til konge over hans folk, over Israel. Derfor skal du høre på, hvad Herren siger i sit ord. Så siger hærskarernes Herre: Jeg vil straffe Amalek for det, han gjorde mod Israel, for at han lå i baghold mod ham på vejen, da han kom op fra Ægypten. Drag ud og slå til mod Amalek, og lys alt det han har i band. Du skal ikke spare ham. Dræb både mænd og kvinder, småbørn og diebarn, okse og får, kameler og æsel.” 1. Sam. 15:1-3.
Der er ingen tvivl om, at Gud fælder dødsdomme. Men private har ikke lov til at slå noget menneske ihjel. Myndighederne bærer ikke sværdet forgæves, skriver Paulus. En myndighed må påbyde krig, og en soldat er bemyndiget til at slå et andet menneske ihjel. Her må vi dog ikke glemme, at der er tale om forsvarskrige.
Mord vil sige, at man tager sig selv til rette. At man f.eks. slår sin nabo ihjel, hvis han har forbrudt sig imod en, i stedet for at følge loven og overlade det til de rette myndigheder. Vi må ikke selv hævne, men til gengæld er det øvrighedens pligt at hævne i retfærdighedens navn, som apostelen Paulus skriver: ”Øvrigheden bærer ikke sværdet forgæves; den er Guds tjener, som lader straffen komme over den, der gør det onde.” Se Romerne. 13:3-4.
Ifølge De ti bud (5. Mos. 5:6-21.)
De 10 bud står ikke i tilfældig orden men er sat i prioriteret rækkefølge, således at man har pligt til bryde et lavere bud, hvis det er nødvendigt for at holde et højere og vigtigere.
De tre første bud handler om menneskets forhold til Herren. Og de syv sidste om menneskets forhold til medmennesker. Det femte bud om, at vi ikke må begå mord, står således efter det vigtigere om, at ”du skal ære din fader og din moder”. Dette bud er altid blevet forstået således, at fader og moder betyder alt, hvad der står over os selv og udgør de sammenhænge, vi lever i, dvs. familie, folk, historie, fædreland, regering, øvrighed osv.
Rækkefølgen af det fjerde og femte bud er derfor også gennem hele den kristne tradition, og f.eks. af Martin Luther, blevet forstået således, at man som kristen har pligt til at ”bryde” det femte bud, hvis det er nødvendigt for at overholde det fjerde. Derfor er det faderens, soldatens eller politiets pligt at slå ihjel, hvis det er akut nødvendigt, eller øvrigheden beordrer det. (Dersom det ikke er en åbenlys forbryderisk øvrighed.)
På samme vis er det naturligvis øvrighedens pligt at bruge sværdet for at forsvare borgerne, og at sørge for retfærdighed i landet ved at straffe lovbrydere. Ikke kun for at gøre forbryderne til bedre mennesker, for at afskrække andre fra at begå forbrydelsen, eller for at imødekomme borgernes trang til hævn. Nej når forbryderen, skal straffes, er det fordi det er retfærdigt, at han straffes. Til enhver forbrydelse hører en dertil passende straf.
At det skulle være en særlig kristelig dyd at straffe forbrydere mildt, eller f.eks. være principiel modstander af krig eller dødsstraf, er imidlertid forkert og imod så godt som den samlede kristne tradition såvel som Bibelen.
”Du skal elske din næste som dig selv”, hedder det, men ethvert anstændigt menneske vil jo også mene, at han selv fortjener straf for en begået forbrydelse. Derfor hører det med til at elske sin næste som sig selv at straffe ham, som man selv burde have været straffet for samme forbrydelse.
Det er tværtimod nutidens såkaldte ”humane” teorier om straf, som må siges at være inhumane over for forbryderen. Hvis man f.eks. siger, at en forbryder skal straffes for at afskrække andre fra at begå lignende forbrydelser, så har man reduceret ham, der straffes, til et middel man kan bruge til et opnå et ønsket mål.
Men hvis der ikke findes en absolut retfærdighed og derfor en retfærdig straf over forbrydelserne, så kunne Gud jo blot have set igennem fingre med Adams og vores synd, eller han kunne have indrettet denne verden som en pædagogisk genopdragelsesanstalt.
At vi mennesker kun kan få vore synders forladelse ved, at Jesus Kristus døde på korset i vores sted, giver kun mening for dem, der i deres hjerte véd, at der findes en absolut lov og en absolut retfærdighed, og at der til enhver overtrædelse svarer en nødvendig straf.
Altså er loven god, når den styres efter Guds love. Men hvis øvrigheden ikke frygter Gud og handler selvisk, er det et problem for borgerne, fordi Gud er den, der overvåger alt, og vi er underlagt hans love på ethvert område.
www.catholictradition.org/targeted.htm
Vor ringeagt for liv viser sig også ved, at vi tolererer den forfærdelige transport af slagtedyr over meget store afstande. Hvert år transporteres omkring 600.000 stk. levende kvæg fra EU til Mellemøsten og Nordafrika. Desuden eksporteres mange hundretusinder af dyr internt i EU. Hvilket kan betyde lange rejser. EU importerer omkring 100.000 heste fra Øst-Europa for at blive slagtet.
Dyr er følsomme væsener, der er i stand til at føle smerte. Dette faktum er nu, efter store kampagner, blevet accepteret af den Europæiske Union, men bliver ikke efterfulgt. Det er et faktum, at transport altid vil rumme lidelser for dyrene, og jo længere rejsen varer, des større lidelser.
Den engelske organisation Compassion in World Farming har gentagne gange kunnet dokumentere, hvordan standarden for dyrevelfærd i bl.a. Spanien, Italien og Grækenland, der ofte er dyrenes endestation, er utrolig lav. For eksempel blev der i august 1999 i den italienske havn, Bari, efterladt engelske og franske får, der måtte vente i 48 timer på et skib, der skulle sejle dem til Grækenland, efterladte i låste lastbiler uden vand og føde i den stegende varme. Da aktivister fra CIWF fik overbevist myndighederne om at lukke fårene ud af lastbilerne, var mange af dem døde. Oveni sådanne brud på velfærd, bliver dyrene ofte udsat for hårdhændet behandling under af- og pålæsning - ved brug af elektriske stød og stokke. Lastbilerne er overfyldte, og dyr, der falder, bliver trampet ned af de andre dyr. Det er scener som denne, der udspiller sig, når levende dyr transporteres men hvad så med de forhold, der møder dem, der overlever turen?
Før 1979 var det forbudt at holde burhøns i Danmark. Men producenter pressede på - og et flertal i Folketinget lavede loven om. Man bestemte, at en dansk burhøne skulle have mindst 600 kvadratcentimeter at bevæge sig på. Senere blev det til 480 kvadratcentimeter pr. høne. Og EU har netop lavet en rapport der siger, at en burhøne lever udmærket på 450 kvadratcentimeter. Der er som regel 4 høns i hvert bur. Men en del sætter desuden en ekstra høne ind.
Konkurrencen fra de udenlandske burhøns kan let mærkes. For en snes år siden eksporterede Danmark mange æg. I dag indfører vi æg fra udlandet. Og vi kan ikke bare bestemme, at vi ikke vil have de udenlandske ”koncentrationslejr-æg” ind i Danmark. Så far vi nemlig vrøvl med EU. Varerne skal frit kunne føres over grænserne mellem EU-landene.
Det er rædselsfuldt, som vi behandler burhøns, siger Jens Mossing fra Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. ”Det er godt, at forbrugerne bliver mindet om, at konkurrencen har drevet landmændene ud i et system, som ligner organiseret dyrplageri”. En burhøne kan ikke baske med vingerne og bevæge sig i buret uden at støde ind i sine ”med-fanger”. En burhøne kan heller ikke følge en trang, at samle strå og halm sammen til en rede, før den lægger æg. Hønsene bliver frustrerede og aggressive og piller ofte fjerene af hinanden. Og deres knogler bliver svage og brækker let.
Er den ”barmhjertige samaritaner” død? Skammer vi os ikke over, at vi er blevet kolde og egenkærlige? Generer det os ikke, at mange hellere tager livet af deres ufødte barn end selv at have besvær? Eller at dræbe syge, gamle og handikappede for at slippe for besværet med dem?
”Gudsfrygt er nyttig til alle ting, og den har løfter både for det liv, som er nu, og for det, som skal komme.” 1. Tim. 4:8. Det er en dyr pris at betale, dersom vi ikke sætter gudsfrygt først af alt. Har vi gudsfrygt som mål, kan vi ikke godkende abort, heller ikke at vi ikke ærer de ældre eller roligt ser på, at dyrene behandles så dårligt, som de mange steder gør.
Vi er skabt til at tjene og ære Gud. Det gør vi ved at tro ham og være lydige imod hans vilje. Guds vilje er grundlæggende udtrykt i det, som Jesus Kristus kalder det største bud i loven. I den ser vi den vej, vi skal gå i alle ting: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl, og af al din forstand. Dette er det første og største bud. Men et andet er lige så stort: Du skal elske din næste som dig selv.” Matt. 22:37-39.