I Det nye Testamente finder vi beretningen om udgydelsen af Jesu blod ved hans nåderige forsoningsdød. Under disse timers kvaler, som korsfæstelsen påførte Jesus, led han af mange smerter, som fremkom ved, at alle blødere dele i hans legeme blev strakt til yderpunkterne og derudover.

1) Han havde mange sår forårsaget af stokkeslag m.m. ”Da spyttede de ham i ansigtet og gav ham næveslag; andre slog ham med stokke.” Matt. 26:67. Og de slog ham med et rør i hovedet. (Matt. 27:30.)

2) Han blev sønderrevet eller flænget af voldsom belastning af kødet ved piskning med svøber med indlagte blykugler, der slog igennem helt ind til knoglerne. (Matt. 27:26.) Se også Es. 50:6 og Es. 53:3-5.

3) Han fik sår, forårsaget af en tornekrone. Og de flettede ”en tornekrone og satte den på ham.” Mark 15:17. (Torn kan i Østen nå en længde på op til 3-4 cm.)

4) Sår forårsaget af nagler. ”De korsfæstede ham og to andre med ham, en på hver side, og Jesus midt imellem.” Joh. 19:18. ”De andre disciple sagde da til ham: Vi har set Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg får set naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglegabet og stikker min hånd i hans side, vil jeg ingenlunde tro. 20:25.

5) Og efter spydstik. ” Men en af stridsmændene stak ham i siden med et spyd, og straks flød der blod og vand ud. Og den, der har set det, har vidnet om det, og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skal tro. Thi dette skete, for at skriften skulde opfyldes: Intet ben skal sønderbrydes derpå. Og atter et andet skriftord siger: De skal se hen til ham, hvem de har gennemstunget. 19:34-37.

Hvert af disse sår påførte Jesus store lidelser og kunne hver for sig have forårsaget hans død. Ved alle disse lidelser og sin død gav Guds Søn et endeligt og tilstrækkeligt offer for vor frelse. ”Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igen. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igen. Dette bud modtog jeg af min Fader. 10:17-18.

Jesu hellige blod

1) Jesus var i sandhed Guds offerlam, og hans blod har en unik kraft, som når Bibelen taler om FORLØSNINGSBLODET: ”Så giv da agt på jer selv og den hele hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte sig med sit eget blod.” Ap.g. 20:28.

2) RETFÆRDIGGØRELSENS BLOD: ”Så meget mere skal vi altså, da vi nu er blevet retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden.” Rom. 5:9.

3) HELLIGØRELSENS BLOD: ”Men ud af ham er I i Kristus Jesus, som blev os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning.” 1.Kor. 1:30.

4) FORLIGELSENS BLOD. ”Og ved ham at forlige alle ting med sig, være sig dem på jorden eller dem i himlene, idet han stiftede fred ved blodet på hans kors.” Kol. 1:20.

5) RENSENDE BLOD. ”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” 1.Joh. 1:7. ”Jesus Kristus, det troværdige vidne, den førstefødte af de døde og jordens kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har udløst os af vore synder med sit blod.” Åb. 1:5

6) BLODET, DER GIVER OS FRIMODIGHED. ”Så lad os træde frem med et sandt hjerte, i troens fulde forvisning.” Hebr. 10:22. Det er den troendes blod-købte privilegium. Hvor vidunderligt, at vi er inviteret til med frimodighed at træde frem for vor suveræne Herre og Gud. Men vi må komme med et sandt hjerte og i troens fulde forvisning i tillid til Guds løfter og til hans nåde og ikke blot ære ham med vore læber.

Paulus skriver: ”Nu derimod, i Kristus Jesus er I, som fordum var langt borte, kommet nær til på grund af Kristi blod. Thi han er vor fred.” ”Han kom og forkyndte fred for jer, som var langt borte, og fred for dem, som var nær…. Så er I da ikke mere fremmede og udlændinge, men I er de helliges medborgere og Guds husfolk, opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold, idet hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, i hvem enhver bygning sammenføjes og vokser til et helligt tempel i Herren, i hvem også I blev medopbyggede til en Guds bolig i Ånden.” Ef. 2:13, 17-22.

7) BLODET, SOM BRINGER OS SEJR. ”Og de har overvundet ham i kraft af Lammets blod og i kraft af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden.” Åb. 12:11. ”Og han sagde til mig: ”Det er dem, som kommer ud af den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.” Åb. 7:14.

”Derpå tog Moses blodet og sprængte det på folket, idet han sagde: Se, dette er pagtens blod.” 2.Moseb 24:8. Mon ikke Peter havde disse ord i tankerne, da han skrev, at vi er ”udvalgte efter Gud Faders forudviden, ved Åndens helligelse, til lydighed og bestænkelse med Jesu Kristi blod: Nåde og fred være med jer i rigeligt mål!” 1.Peter 1:2, da der er en tydelig, sammenhæng imellem disse to steder?

Paulus så sig selv som en ”Kristi Jesu offertjener, der som præst betjener Guds evangelium, for at hedningerne må blive et gudvelbehageligt offer, helliget ved Helligånden.” Rom. 15:16. Paulus så sig selv som udvalgt og sat tilside til denne tjeneste af Helligånden.

Det er blodet, som skaffer soning

”Du må ikke ofre blodet af mit offer sammen med syret brød.” 2.Moseb. 34:25. Disse ord lærer os, at vi ikke kan komme frem for Gud og påkalde os blodets beskyttelse, dersom vi gemmer bevidst synd i vort sind.

”Derpå lod Moses Arons sønner træde frem og strøg noget af blodet på deres højre øreflip og på deres højre tommelfinger og højre tommeltå.” 3.Moseb. 8:24. Det lærer os, at det vi hører, det, vi griber fat i, og at vore skridt skal helliges af Jesus blod. Alt det, der ikke er helliget af Jesu blod, er urent og holder os adskilte fra Gud.

Og ”han skal syv gange stænke noget af blodet derpå med sin finger og således rense det og hellige det for israelitternes urenheder.” 3.Moseb. 16:19. Syv er et symbolsk tal, og syv gange beskriver, hvor grundigt det skal gøres, når vore urenheder skal fjernes.

Vi skal ære blodet og holde det helligt. ”Thi kødets sjæl er i blodet, og jeg har givet jer det til brug på alteret til at skaffe jeres sjæle soning; thi det er blodet, som skaffer soning, fordi det er sjælen.” 3.Moseb. 17:11. Også Jesu sjæl var i blodet, og derved blev hvert eneste af hans bloddråber helligt, der kunne skaffe os soning fra vor synd og skyld.

”I 2. Krøn. 29:23-24 står: ”Endelig bragte de syndofferbukkene frem for kongen og forsamlingen, og de lagde hænderne på dem; så slagtede præsterne dem og bragte blodet på alteret som syndoffer for at skaffe hele Israel soning.”

”Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” 2.Kor. 5:21. Jesus blev gjort til syndoffer for os. Her er vi igen fremme ved, at Jesu blod renser os fra al synd, fordi vi har et helligt syndoffer at bære frem. ”Men dersom vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” 1.Joh. 1:7.

Forstår vi kraften i Jesu blod?

Det tog lang tid for israelitterne at forstå, hvor helligt blodet var, og så var det kun dyreblodet, de ikke forstod værdien af. Forstår vi mon værdien af Jesu blod? Tidligere lovpristes blodet mere for dets rensende kraft, end vi gør i vor tid. Hvorfor? Er det fordi vi har mistet forståelsen af kraften deri? Det er ikke nok at række hånden op og erklære, at nu er man en kristen. Vi kan ikke få Guds tilgivelse for vore synder uden at vide om Jesu dyrebare blod, at det er det, der renser os for vore synder.

Paulus skrev: ”Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer!” Gal 4:19. Paulus vidste, at Kristus måtte være den model, vi skal ligne. Og han er den, som gik gennem alt for at opfylde den gerning, han var kommen for at udfylde, at ofre sig selv, for at vi kunne renses for vore synder.

Prisen var høj og ledte ham gennem mange smerter til både legeme og sjæl. I Joh. 11:35 finder vi den korteste beskrivelse af den åndelige smerte, Jesus blev berørt af: ”Jesus græd!” Han græd over menneskenes blindhed og hårdhed. Må han også græde over vor hårdhed og uvilje til at følge i hans spor?

Ikke som jeg vil, men som Gud vil

Jesus veg ikke udenom de smerter, han vidste der ville komme over ham. Der var kun en vej for ham, at gøre Faderens vilje, som altid faldt sammen med hans egen. Vi læser i Salme 40:8: ”At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre. En af de sværeste stunder for Jesus var, da han stod overfor døden på korset for vor skyld. Han måtte bære hele verdens synd og tilmed gå igennem denne frygtelig smerte og ensomhed. Derfor læser vi: ”Og han… faldt på sit ansigt, bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil. Matt. 26:39.

Og i Ap.g 5:29-32 står disse vigtige ord: ”Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud oprejste Jesus, som I hængte på et træ og slog ihjel. Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til en Fyrste og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse. Og vi er hans vidner om disse ting, ligesom også Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyde ham.

Jesus beredte en fuld frelse for os, og ”så mange, som tog imod ham, dem gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn; hvilke ikke blev fødte af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud.” Joh. 1:12-13.

Alt det, som Jesus gennem smerte og ved at udgyde sit blod som Guds offerlam gjorde for os, hjælper os ikke, dersom vi ikke tager imod ham og hans ord. Det er ikke nok blot at følge efter dem, der siger, at de er frelste. Der skal en personlig tro til, som kun fås ved en ny fødsel ovenfra. Jesus sagde: ”Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige. Joh. 3:3. Når Jesus to gange siger sandelig (hebræisk amen som en højtidelig afslutning på bønner og en bekræftelse på, at det, der er sagt, vil komme til at ske), er det en dobbel forsikring om, at ingen kan se Gud rige uden at blive født på ny.

Vor frelse kan ikke vindes ved at gå en anden vej end til Jesus, som er sandheden, vejen og livet. Vi må være villig til at omvende os og til at leve et helligt liv.

Det koster at følge Jesus

Det ligger dybt i os at ville undgå det vanskelige, smerterne og ydmygelser. Men Gud leder ofte mennesker gennem ”tåredalen” eller ”skyggernes dal”. Det er ikke, fordi han ikke elsker os, men netop fordi han elsker os og vil, at vi skal ”slibes til” for at vi kan skinne af hans retfærdighed. Det kommer vi kun til ved at følge Jesus. ”Da skulle de retfærdige skinne som solen i deres Faders rige… Himmeriges rige ligner en skat. som er skjult i en mark, og en mand fandt og skjulte den, og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den mark. Atter ligner Himmeriges rige en købmand, som søgte efter skønne perler; og da han fandt een meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.” Matt. 13:43-47.

Budskabet er helt klart at sætte vor frelse før alt andet. Det koster intet at tage imod frelsen. Men for at kunne tage imod den, må vi prioritere frelsen højere end noget andet. Og mange vil ikke ”sælge” alt for at kunne købe den ”skønne perle”.

Jesus viste vejen ved villigt at gå smertens og de dybe skyggers vej, hvor han måtte bære al verdens synd og spot. Som en retfærdig uden synd måtte han endog lide den hån at blive korsfæstet imellem røvere.

Jesus sagde: ”Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer. Joh. 15:20. Jesus var lydig i alt, hvad han gjorde, og måtte han være vort store forbillede.

Er vi da beredt på, at det koster at følge Jesus? Er vi beredt på at yde i stedet for at kræve? Tessalonikerne skiftede fuldkommen kurs, idet de ”vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud.” 1.Tess. 1:9. Lad os også skifte kurs, så vi helt ud tjener Jesus Kristus, som lagde sin herlighed bort for at blive vor frelser og tjener.

Gud har skabt os i sit billede, og at han elsker os og viser det ved, at Kristus døde for os, da vi endnu var syndere . (Rom. 5:8.) Derved fik vi mulighed til at komme til Gud gennem tro på Jesus Kristus (Joh. 14:16) og leve vort liv i samfund med ham. Vi kan bede til Gud og han vil lytte på os. (Jer. 29:12.)

Vi er kaldet til at være i Guds tjeneste. Men ”over dem, som søger deres eget og ikke lyder sandheden, men adlyder uretfærdigheden, skal der komme vrede og harme.” Rom. 2:8.

Der gives ikke større glæde end at følge Jesus. Og den bliver større og større, eftersom årene går. Han er livet og indholdet i livet. Han er den, der løfter os op til en stadig større niveau. Han er den, der arbejder i os og med os til vor tid her er slut.

Vi skal ikke vige tilbage, fordi det koster at følge i Jesu spor. Vi skal lade ham arbejde med os, for at han skal tage urenhederne bort fra vort liv. ”Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv.” Mal. 3:3. {Vi er frelste af nåde, men vort gamle menneske skal oplæres til at leve et helligt liv. Disse, gamle vaner og tanker fra vor tid som ikke kristne, hænger ved. Derfor må vi gennem smeltediglen for at få disse ting ud af vort liv.

Så længe der er urenheder i os, vil Jesus lutre os, fordi han ellers ikke kan se sit eget billede i ”sølvspejlet”. Først i det øjeblik, den sidste urenhed er borte, står hans billede klart, fordi sølvet da er roligt som et spejl.

”Men dersom vi vandre i lyset, ligesom han er i lyset, har vi samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” 1.Joh. 1:7.

Og ”hans Ånd, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre også eders dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i eder.” Rom. 8:11.

Klippe, du som brast for mig,
lad mig skjule mig i dig.
Lad den blodets strøm, som flød,
fra din side, hvid og rød,
frelse mig og to mig ren
fra al syndens skyld og mén.