Det tages som en selvfølge, at vi har vand både til brug og til spild. Men det er ikke en selvfølge. Vandet er ved at slippe op i mange områder, hvorefter afsaltning af havvand bliver en nødløsning. Men naturens drikkevand er en umådelig velsignelse.

Tegn på svigtende vandforsyning ses, når floder tørrer ud, og grundvandspejlet falder. Den før så store flod Colorado-floden i det sydvestlige USA når nu sjældent så langt som ud til havet, fordi den tørrer ud forinden. Den gule Flod, den nordligste af Kinas to store floder, har været tørlagt i længere og længere tid siden 1985. I 1997 varede den tørre tid i 226 dage. Nilen, den største flod i Ægypten, har efterhånden kun lidt vand tilbage, når den når ud til havet.

Stort set falder vandspejlet over hele verden som bevirker, at de fødevareproducerende regioner er i stærk tilbagegang. Bl.a. i USA’s sydlige Great Plains område, der sædvanligvis var et kornkammer; den nordkinesiske slette, som producerer næsten 40 procent af Kinas korn; og størstedelen af Indien. Alle steder, hvor vandspejlet falder, følger der vandmangel, efterhånden som de vandførende lag i jorden udtømmes.

Ca. 70 procent af det vand, der pumpes op fra undergrunden, anvendes til vandingsformål, 20 procent bruges i industrien, og 10 procent går til boligområder og personlig brug. I Europa fx, hvor landbruget hovedsageligt er afhængigt af nedbør, er det overvejende industrien, der er storforbruger. I Asien derimod tegner kunstvanding sig for 85 procent af vandforbruget.

Et tusind tons vand kan bruges til at producere et ton hvede eller til at øge industriproduktionen. Det er altså dyrt at producere fødevarer – og uden vand kan det slet ikke lade sig gøre.

Både Kina og Indien er stærk afhængig af kunstvanding. Men de står foran betragtelige indskrænkninger i denne vandingsform. Mindre vand vil udgøre en formidabel udfordring for alle verdens bønder. Og et fald i de kunstvandede arealer vil være katatrofeagtig.

Vandmangel vil føre til krige – hvor sandsynligvis store mængder vand vil gå til spilde eller på anden måde blive ubrugeligt.

Den 23. November 2003 skrev Denver Post på sin forside en beretning om stigende vandmangel på global plan. Og at rent drikkevand snart vil være en mangelvare. 1.1 milliard mennesker mangler i dag vand. To millioner børn dør hvert år på grund af forurenet drikkevand.

I Kina er 100 mill. bønder uden det nødvendige vand. Og det er kun begyndelsen på en langt værre situation.

Den 3. dec. 1998 skrev Colorado Springs Gazette, at millioner af mennesker risikerer at dø af sult på grund af, at ørkenområderne bliver stadig større.

Galilæa Søen i Israel er i fare for at blive ødelagt, fordi der tages for meget vand fra søen, og saltvand derfor siver ind og erstatter det rene drikkevand.

I Åb. 16:4 står: “Så tømte den tredje engel sin skål ud på floderne og vandkilderne, og de blev til blod.” Selvom dette vil ske i trængslen, så er det en forsmag på en af de mange kommende katastrofer.

Vi står nemlig overfor verdensomspændende katastrofer. Vor tidsalder er ved at rinde ud og katastrofe følger katastrofe. Menneskene har gjort alt for at ødelægge både vandet, luften og jorden. Nu får vi rigtigt at mærke, hvordan det er, når ødelæggelserne når de størrelser, vi læser om i Åbenbaringen.

Den 4/12-2005, viste DR1 en udsendelse om mangel på vand. I Australien er der vandrationering i byerne og fårefarmene må skille sig af med store dele af deres får, grundet manglende vand. Mange farmere er gået fallit og har forladt det hele. Alt hvad der hedder vanding af marker og brug af vand til kulturelle formål, er strengt forbudt. Det afføder at græsmarkerne til dyrene tørrer ud.

En metrolog udtalte, at der ikke var udsigt til, at det ville blive bedre i den nærmeste fremtid.

Giv os i dag vort daglige brød! beder vi i Fadervor. Men det har menneskeheden aldrig været tilfreds med. Grådighed har været årsag til ødelæggelse på ødelæggelse. Derfor vil dem, der har påført andre tørst og sult, selv komme til at mærke det same. Som vi sår, skal vi også komme til at høste!

Må Herren i nåde se til det folk, som hver dag takker for og beder om hans velsignelse over det daglige brød og vand.