”Evangeliske Mariasøstre” er en benævnelse, der får mange til i god tro at gå ind i et psykologisk fangenskab med sjælesår til følge, som det tager år at læge.
Peter Andersen, tidligere Franciskan broder Masseo, skriver på Internettet, at han i sommeren 1966 arbejdede og levede i søstrenes område, kaldet Kanaan. Det var hans sidste år på kollegiet, hvor det var på tide at træffe afgørelse om liv og karriere. Han bad meget til Gud om klarhed over kaldet til at bliver broder i det nyoprettede broderskab i Kanaan. Og han forsætter: ”Under mit ophold i Kanaan blev jeg ikke klar over det. Og jeg rejste til USA for at færdiggøre mine teologiske studier og forberede mig på en tjeneste i Kanaan.
I 1967 opholdt Moder Martyria, en af grundlæggerne af søsterfællesskabet, sig hos mine forældre. Vi gik en tur langs stranden. Og da fortalte hun, at Gud havde vist hende, at jeg havde et kald til at blive broder i Kanaan. Hun sagde, at Jesus ville løse alle mine problemer, og at jeg ville pådrage mig Guds vrede, dersom jeg ikke adlød dette kald. Det var det sidste, jeg ville udsætte mig for, og jeg anerkendte Moder Martyrias åndelige autoritet. Hun lovede, at dersom jeg blev broder i Kanaan, ville jeg kunne fortsætter mine studier i Metodist-seminariet i Frankfurt, og at jeg efter tre år kunne vende tilbage til USA.”
Peter Andersen beretter videre om, hvorledes han lod sig indfange i ordenen i 1967. Og det var begyndelsen til 17 års psykologisk fangenskab. Det vanskeligste for ham var falskheden, der foregik i Kanaan. På teologisk plan fandt han, at dens lære var en blanding af middelalderlig katoliscime og bizarre, karismatiske visioner.
Under sit første besøg i Kanaan i 1966 undrede han sig bl.a. over ”Fader-Kilden”, hvis vand de på mirakuløs vis havde fået af Gud – og til hvilke mange fysiske helbredelser blev tilskrevet. Først efter ankomsten til Kanaan erfarede han, at kilden var fundet ved hjælp af en pilekvist, hvad søstrene omhyggelig holdt skjult. Igennem årene blev vandet fra ”Fader-Kilden” serveret for gæster og besøgende sammen med beretninger om, at nogle, som havde drukket deraf, var blevet helbredte for sygdomme. Midt i halvfjerdserne forbød bystyret i Darmstadt at bruge vandet fra kilden og kun benytte vand fra vandværket. Men søstrene lod stadig gæsterne tro, at de serverede det ”mirakuløse” vand fra ”Fader-Kilden”.
I 1984 gav Gud broder Masseo (Peter Andersen) mod til at træde ud af trældomslivet i Kanaan. Han giftede sig senere med en tidligere Mariasøster, og de har i dag mange venner over hele verden blandt tidligere medlemmer af søsterskabet. Og de fryder sig over Guds nåde i en vidunderlig frihed efter så lang tid at have været åndelige fanger. (Udsnit af Peter Andersens vidnesbyrd, Victoria, British Colombia, Canada, slut.)
Vidnesbyrd af tidligere Mariasøster Charlene K. Andersen Charlene K. Andersen har også sendt sin beretning ud på Internettet. Her fortæller hun, at et centralt punkt i Moder Basileas lære var, at de måtte lide for deres synder. Skønt det ikke blev benægtet, at der var tilgivelse hos Kristus, lærtes det, at sand omvendelse ses ved ydre tegn. Med andre ord: Man skal lide for hver synd på en eller anden måde! Moder Basilea, fremover MB, skriver d. 9. Jan. 1989: ”Enhver ting, vi ikke har lidt for i livet, bliver til lidelse efter dette liv.” Og videre, at enhver synd, bevidst eller ubevidst, der ikke er blevet bekendt og bragt frem i lyset, skal vi stå til regnskab for i evigheden. En synd, vi ikke har bekendt, spærrer vejen til frelsen.
Søstre, der bekendte deres synder i ”lysfælleskabet”, gennemgik ofte tider med personlig dom, og var i den tid udelukket fra at deltage i aftensamlingerne og måltiderne sammen med de andre søstre. Som bod måtte de stående spise alene og arbejde i timevis ud over det sædvanlige.
MB talte ofte om synd og helvede og fortalte om nonner og præster, der havde forladt deres kald og nu var at finde i afgrunden. Og Charlene Andersen skriver, at hun kom til at frygte helvede og tvivle på frelsen.
Ærbødighed for Moder Basilea
I søsterfællesskabet stod MB langt over alle andre. I nogle tilfælder endog over Kristus. Hendes højre-hånds-søster fortalte os engang, at Jesus i Getsemane havde sagt: ”Fader, hvis det er din vilje, så tag dette bæger fra mig…”, men at MB sagde: ”Fader, jeg ønsker dette bæger!” Om og om igen måtte de høre om hendes handlinger og tjeneste. Og hun blev konstant rost og prist for sin fromhed.
Charlene Andersen spurgte sidst i firserne en ledende søster, hvorvidt hun var nødt til at være helt enig med MB i alle ting. Hun blev straks irettesat for sin stolthed, at hun overhovedet stillede et sådant spørgsmål. MB var øjensynlig ufejlbarlig i hendes øjne.
Således gik årene frem til 1990, Charlene skriver om sig selv: ”Skønt det så ud, som jeg var en lykkelig søster, var jeg det ikke. Facaden begyndte at krakelere, og jeg stod overfor to identiteter, der var i konflikt med hinanden. Den ærlige ”mig” og den smilende, ulykkelige person, søster Adaja” (Charlenes navn som Mariasøster).
Charlene led mere og mere af søvnproblemer og ængstelse og tabte sig vedvarende. Og efter at have været Mariasøster i 14 år skrev hun et brev til MB og meddelte, at hun ikke længere formåede at være søster. Hun måtte derefter igennem samme procedure som andre, der havde forladt fællesskabet og måtte aflevere alt, sine personlige journaler og endog den korrespondance, hun havde haft med MB, da hun var udsendt som søster til Canada.
Charlene erfarede, at det at have forladt Mariasøstrene ikke betød, at hun havde forladt Gud. Langsomt følte hun sig fri fra en endeløs, indre frygt. I 1996 blev Charlene gift med Peter Andersen, som havde været broder i Kanaan i 17 år, før han måtte bryde med alt det, der i disse år var blevet ham anvist som at være den eneste vej, hvorpå han kunne nå Gud.
Charlene skriver, at hun håber at hendes beretning kan være nogen til hjælp til ikke at blive indfanget i søstrenes lære men ledt frem til ”klippegrund” at bygge livet på.
Hun skriver, at for dem, der ikke har været indfanget i en kult, vil hendes beretning være vanskelig at forstå. Men der er ingen fred og glæde ved at skjule en falsk lære, hvor velmenende den end måtte være. Hun ønsker åndelig sundhed og frihed fra alt negativt fra søsterfællesskabet i Kanaan. Og hun minder til slut om, at vi alle skal stå til regnskab for Gud. [For en del har jeg gengivet Charlenes beretning i forkortet form med mine egne ord. HSS.]
Uddrag fra det norske Vort Land, 16. April 1998.
”I kølvandet på bogen: Wenn Maurern fallen (Når murene falder), som de to ”afhoppede” Mariasøstre, Marianne Jansson og Riita Lemmetyinen fik udgivet for et års tid siden, er der sket meget. Deres kritik af det lille klostersamfund med Moder Basilea som leder, som de selv var en del af i 19 og 17 år, har fået andre til at se nærmere på institutionen. I går mødte Jansson og Lemmetyinen den norske presse. De fortalte, at det tyske magasin ”Topic” har afdækket, at Mariasøstrene i 20 år har haft en ejendom med ti huse i kantonen Tessin i Svejs. Det skulle være et tilflugtssted for MB og hendes nærmeste medarbejdere, når endetiden nærmede sig, hvor de måtte flygte fra hovedkvarteret i Darmstadt. Denne ejendom har været beboet af civile Mariasøstre i en årrække, som skullet sørge for, at alt var klargjort til endetiden. Det vil sige, at de har gravet lagre ned med alt fra traktorer og trykkemaskiner til bøger og madvarer. Det berettes også, at Mariasøstrene er i besiddelse af en formue på 200 mill. Kroner.”
En hård tid
Jansson og Lemmetyinen bliver i Vort Land spurgt: ”Har det ikke været en hård tid?” Og de svarer: ”Det er klart. Vi har haft frygtelige kvaler. Men friheden, vi har fået opleve, er desto større. Man kan bedre glæde sig over frelsesvisheden i nåden alene, når man har oplevet, hvorledes det er at være underlagt alle mulige påbud. Nu kan vi glæde os over hverdagens små ting. At vi igen kan cykle sammen med venner, spise god mad og nyde den. For det er jo ikke i sig selv en synd, som fører os bort fra Gud.
Det er ikke blot Mariasøstrene, som er på vildspor. Mange kristne laver unødige strenge regler for deres liv: Ikke smage! Ikke røre! Derfor er et af de vigtigste mål at hjælpe folk på vej til den frihed, kristne har, siger Riitta Lemmetyinen og Marianne Jansson.” Slut fra Vort Land.
Tidligere medlemmer af Mariasøstrene og Franciskan broderskabet søger på Internettet at komme i kontakt med andre udgåede fra søster- og broderfællesskabet.
Mere end 40 søstre er gået ud af søsterfællesskabet gennem årene. Adskillige af dem har fundet sammen i en regelmæssig kontakt. Vil nogen kontakte Charlene og Peter Andersen, er adr, på Internettet: cpanders @ islandnet. com. Eller skriv til dem på adr.: Charlene og Peter Andersen, 1106-548 Dallas Road, Victoria, BC, Canada. V8V 1B3.
Fra Internettet
Fra en tale af dr Klare Schlink, der blev optaget på lydbånd og sendt til udvalgte søsterfællesskaber (Klare Schlink ændrede navn til Moder Basilea, som betyder: hersker! eller: konge! Basileus er brugt i Es 21:21 : Jakobs konge, og 44:6: Israels konge, og desuden mange steder både i GT og NT)
Frivillige forsonings-lidelser for sjæle for dem selv og for andre (28.7.1989)
MB siger videre: ”Selv om vi har modtaget tilgivelse og ikke vil gå til helvede, kan vi ikke nå målet, fordi der først er et sted, der hedder skærsilden…”
”Derfor må vi efter dette liv lide for det, vi ikke har lidt her af den straf, vi fortjener.”
”Herren … ser efter: Hvor er der en forløsende sjæl?… Synd bliver delvis sonet gennem vor bod og lidelse!”
”Stedfortrædende forsoning af folk for folk” (18.12.1980)
”Maria er budbringer og medforløser” (18.5.1982)
”Hvad er det da, at Moder Maria (Jomfru Maria) siger, der er nødvendig for os i disse tider? Vi må gå tilbage til det, hun sagde i Fatima (hendes åbenbarelse i det portugiske Fatima) og igen og igen bringe ofre…” ”Vi takker dig, moder Maria, at du led megen smerte og vanære… og som nu bliver hånet og spottet… o, vor kære moder Maria…”
Fra taler af Dr Klare Schlink /Moder Basilea, holdt i en kreds af Mariasøstre (optaget på bånd og nedskrevet derfra)
Jesu endeløse lidelse (18.8.1989)
”… Såsom Jesus… sukkede: ”O Golgata, jeg kan ikke dø!”… Og fra det fjerneste fjerne kom Guds røst. ”Min Søn, kærlighed kan ikke dø!” Derfor må det også endeløs fortsætte, indtil verdens tid er fuldendt.”
Offersjæles fortjenstfulde lidelser (26.10.84)
”Han venter på dig: Ak, er der en sjæl, som vil fremskynde, at min dag i venten kan slutte? Hver enkel af os kan fremskynde, at han ikke længere skal vente… På os kommer det an. Pludselig var det, som Faderen spurgte englene: ”Hvorfra har I duften fra balsamen, som så sødt fylder luften? Da talte englene om trøstere på jorden, hvis antal hele tiden stiger. Og et frydefuldt smil kom over Faderens ansigt. Og på den rødmende himmel bag Golgata lyste pludselig et skrift frem: Nåde!”
”Altså, man kan løskøbe de mennesker, som er under Satans kraft og vold. Offersjælene løsriver dem ved deres frivillige lidelse af dæmonernes vold, som andre mennesker har ført dem ind i ved deres synder.
Dæmonerne, fyrsterne og de mægtige ved: Når offersjælene optræder, så strammes grebet om vores hals, så alt bliver en fiasko for os. Thi offersjælene har stor, stor magt!
En offfersjæl er en sjæl, som først vil fjerne sin egen synd, derefter andres synder, og for det tredje påtage sig at betale prisen for det.”
”Hvor Herren dog søger efter sonesjæle! Hvor lider Herren dog under Satans magtudfoldelse! Han ser på os: Hvor er der sonesjæle, som så at sige binder Satan?”
Maria som budbringer og medforløser (18.5.1982)
MBs stillingstagen til jomfru Marias såkaldte åbenbaring i Fatima og andre steder: ”Jeg må sige, det er Guds godhed at sende os Moder Maria som budbringer.”
”Moder Maria har gentagne gange sagt, hvad der er nødvendig i denne tid, og hvad vi skal gøre. Moder Maria siger altid: Offer! Vi har to midler til rådighed, at mildne dommen ved bøn og ved at bringe ofre… Og det er blevet sagt af Herren Jesus og også af Moder Maria, at rosenkransen netop i endetiden har stor betydning. (Bibelen siger intet om rosenkransens betydning, tværtimod. HSS).
Soning for andre menneskers synd (18.12.1980)
Moder Maria spurgte i Fatima: ”Vil I overgive jer til Gud, ofre ham alt og tage imod lidelser, som han sender os til soning for de mange synder, hvorved Guds majestæt bliver krænket?”
”Vi er kaldede til at trøste ham (Jesus) og sone hele menneskehedens synder af i dag….” (Kun Jesu dyrebare blod udgydt for os kan sone vore synder. Vi formår ikke engang at frelse os selv, skulle vi så kunne være med til at sone andres synder? HSS)
”Her er vægten af min hellige retfærdighed. I den ene skål ligger verdens mange millioner af menneskers skyld, som trods Sønnens offer synker dybere og dybere i synden. I den anden ligger hans uskyldige liv, som hidtid har kunnet opveje al skyld. Men nu trykker verdens tunge last af synd stadig dybere. Derfor: Kald igen og igen på offersjæle, som vil lægge sig sammen med Herren (i vægtskålen). Deres offer vejer mere end guld.”
Indvielsesløfter
Der er seks løfter, Mariasøstrene skal aflægge ved deres indvielse, som hver for sig binder dem til total lydighed og til at se bort fra egne ønsker. For eks.: Er du beredt med din brudgom, som er sandhedens konge og lyset, at gå klarhedens vej i lysfælledskabet og ellers lade dig formane af os alle? Er du beredt til at lade dig ramme af lyset…? (I lysfællesskabet skal alle fejl og mangler frem i lyset. Og der pådømmes straffedomme som soning. HSS )
Og der spørges: ”Er du beredt til at indgå i Jesu lidelses fællesskab…? Og til slut: ”Er du beredt til at dø for ham?”
Udtalelser af Evangelisk alliance (Internettet):
”Grundlæggeren af det evangeliske Mariasøsterfællesskab, Klare Schlink, der kalder sig Moder Basilea, spreder en lære, der er i modstrid med store dele af Det nye Testamentes lære og af reformationens lære…”
MB siger: ”I al almindelighed er det, vi lider, en lidelse for vore synder.” ”Du Jesus, accepterer dette som en trøst for frelse for andre og som en kompensation for alle de forfærdelige synder, der bliver begået i dag.”
”Læren om retfærdiggørelse ved tro er et vigtigt budskab i den protestantiske kirke. Medens læren, som MB fremsætter, er gentagelser fra den sene middelalder om bod, og må derfor afvises.”
”Sammen med dette (i MBs lære) er der en tydelig lære om skærsild og om personlige ofringer og forsoningslidelser for mennesker. Igennem dette er søstrene under et forfærdeligt pres, som begrænser friheden og glæden ved evangeliet. Disse hemmelige lærepunkter har stor indflydelse på søstrene. Og for sandhedens skyld må de afvises. Den kendsgerning, at MB også bruger eksemplet fra Fatima… og omtaler den grædende Mariastatue, er ikke acceptabel, protetantisk teologi.”
Et råb fra en moder (FRI fra sektens greb) nr. 2/97.
Du kære pige!
Jeg prøvede alt for at få kontakt med sig. Men du svarede, at jeg pressede dig.
De sagde til dig: ”Tag det som en lidelse for Jesus, at din moder advarede dig. Jo mere du lider, des mere elsker du Jesus. Løs dig fra alle bindinger, også fra dit eget hjem!”
… Du blev en fremmed i dit eget hjem. Men det, du ikke vidste, var, at du fik en anden ”mor” i sekten, som målbevidst gjorde alt for at beholde dig.
…. Jeg vidste fra andre, som kendte til den indre lære, at du hele dagen måtte kæmpe mod synden. Grave dybere og dybere. Bekende og lide synden ud i dig, for måske på den måde at blive god nok til Himmelen.
Du kære pige! Har du glemt, at Jesus døde på korset for dig?… at han vil tilgive og glemme alt for altid? 1 Joh 4:10 Jesus trænger ikke til hjælp fra dig for at sone syndeskylden Offeret har han båret frem én gang for alle, Hebr 7:27
Analyse af nogle af Baselea Schlinks bøger
Baseleas forvrængede lære kan også tydelig spores i hendes bøger, hvad følgende eksempler viser:
I bogen Jesu vej – vor vej skriver hun: ”Jesu vej på jorden var fuldstændig meningsløs, ingen livsudfoldelse, lykke, tilfredstillelse af ydre behov… Vejen bar præg af skuffelser, forsagelse og nederlag.” Side 16.
”Han (Jesus) går under, ja, forsvinder i et hav af lidelser.” Side 29.
”Vi har rigelig anledning til at søge fattigdommen i de små ting… Afse personlige brugsgenstande, som ofte betyder virkelig meget for os…” Side 57.
I bogen Jesu lidelse skriver hun: ”Ja, hellig, højhellig, er hans lidelse… Hans sjæl var som en skål, hvori verdens, helvedes og dødsrigets lidelser blev kastet, indtil den brast under mængden og vægten. Hans Ånd blev et torturkammer, hvor han blev plaget af Satans anfægtelser, indtil skriget trængte sig frem fra hans sjæl: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Og hans legeme var som et instrument for alt marterværktøj…” Side 30.
”Nu styrtede hele helvede… en kæmpemæssig hær… sig over hans Ånd og sjæl og martrede ham til døde… Det var en kamp på liv og død…” Side 36.
”Vi ved, at legemet kan bære de skrækkeligste kvaler, når sjælen er fyldt med trøst og himmelsk fryd og glæde… Men hvilken bitterhed i sjæl og ånd måtte Jesus ikke lide… da han kun kunne fastholde sin Faders kærlighed i blind tro… idet alt var mørke omkring ham…”. Side 63.
”Jesus viser os, hvilken magt der findes i lidelsen… som vi får del i, så sandt vi bærer vore lidelser i forening med ham”. Side 43.
Under hudstrygningen ”gjaldt om at sone kødets synder, som Jesus ville befri os fra…” Side 52.
Jesus blev tornekronet for at ”befri vor formastelige tankeverden, vor hovmodige ånd fra forbandelsen”. Side 55.
”… korset, som han evnede at elske, sådan evnede han også at lide.” Side 62.
”Hvilken bitterhed i sin sjæl måtte Jesus ikke lide.” Side 63.
Og fra bogen Hvad kommer efter døden? læser vi:
”Kun… en tilintetgørelse af vort eget jeg kan virke guddommeligt liv.” Side 46.
”I dødsøjeblikket er det forsent fortvivlet at råbe: ”Ak, kunne jeg dog endnu nå at bevise Jesus… min kærlighed! Kunne jeg blot bringe Jesus et offer!” Side 45.
Konklusion
I Mariasøstrenes lære kræves et liv i trældom, og den er på mange punkter langt fra kristendommen, idet det gang på gang er beskrevet, at Jesu død for os ikke er tilstrækkelig. Vi skal gøre bod for vore synder, nægte os selv alle glæder og leve på den løgn, at sidste del af vor synd kun kan sones i skærsilden. Den Jesus, Basilea peger på, er ikke Bibelens Herre Jesus Kristus. For han frelser fuldkommen og er Herre over alle ting. Og hans mad var at gøre Faderens vilje. Moder Basilea er en forfører, der fører mange ind i trældom.
Jeg har tidligere skrevet om hvad de to finske piger skrev i bogen Oppbrudd om deres liv som Mariasøster. Det er en rystende bog at læse, som beskriver en løgnelære, der lærer, at vi kan forbedre vor vej og delvis vinde frelse ved at gøre bod, lidelse og afsavn.
Jeg anbefaler alle at købe bogen Oppbrudd fra Lunde forlag, Bokmiljø Oslo A/S Grensen 19 N- 0159 Oslo, Norge. Den koster 180 norske kroner og er pengene værd, fordi man følger to finske pigers vej ud af Mariafællesskabet, og får en omfattende indsigt i, hvilken lære der følges i Kanaan.
Det beregnes, at Basilea Schlinks bøger og skrifter er oversat til 60 sprog. Der er bygget lydstudie på deres område. Radiobudskabet med MBs taler sendes til verdens fjerneste egne og over et kabelnet i USA, Canada og Australien. Og MBs bøger findes i de fleste boghandler, der forhandler kristne bøger.
Samlet, udvalgt og oversat i juli 1998 af
Holger Skov Særkjær