Oversigt”Da Saul spurte Herren om råd, svarede Herren ham ikke, hverken i drømme eller ved urim eller ved profeterne.” 1. Sam 28:6.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvad Urim og Tummin var, men vi ved, det var to sten, der var opbevaret i en speciel æske på ypperstepræstens præstedragt. [Efter det babyloniske fangenskab gik både Urim og Tummin og pagtens ark tabt. Se Neh 7:64-65. HSS.] Urim havde at gøre med det hebr. ord for lys. Et nødvendigt lys for at træffe de rette beslutninger til at vejlede Israel i alle forholde.
Vi ser i 1. Sam 28:6 , at Gud ikke længere svarede kong Saul, som på dette tidspunkt fuldstændig var frafalden og troløs over for Gud. Når Israels ledere faldt fra Herren, ophørte Gud med tale til og vejlede dem. Gud talte ikke til Saul ved profeterne – måske sendte Gud ham falske profeter, men ikke længere en sand profet som Samuel. Sådant sker, når Gud stopper de sande profeters røster.
”Den retfærdige går til grunde, og ingen tænker derover. Fromme mænd hentes bort, men ingen forstår, at den retfærdige hentes bort fra ondskaben.” Es 57:1.
Når Gud fjerner de sande profeters røst, er det en fase af hans dom. Jeg tror personligt, at når en kær ven i Herren hentes hjem, er det en advarsel til menigheden, idet Gud lader denne menighed gå videre ind i det frafald, den allerede er begyndt på.
Hvad skete, da Gud ophørte med at tale til den frafaldne kong Saul? Da vendte Saul sig til okkulte kræfter. Vi læser i 1. Sam 28:11-16 : ”Da sagde kvinden: Hvem skal jeg mane frem for dig? Og han svarede: Du skal mane Samuel frem for mig. Men da kvinden så Samuel, skreg hun højt og sagde til Saul: Hvorfor har du narret mig? Du er jo Saul! Kongen sagde til hende: Frygt ikke! Hvad så du? Kvinden sagde til Saul: Jeg så en gud (hebr. Elohim), som steg op af jorden. Da sagde han til hende: Hvad slags skikkelse havde han? Hun sagde: En gammel mand kommer op, og han var dækket med en kappe! Da skønnede Saul, at det var Samuel, og han faldt på knæ med ansigtet mod jorden. Men Samuel sagde til Saul: Hvorfor har du forstyrret min ro ved at mane mig frem? Saul svarede: Jeg er i stor trængsel…. Gud har vendt sig fra mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeter eller ved drømme. Derfor har jeg kaldt dig frem, så du kan sige mig, hvad jeg skal gøre. Da sagde Samuel: Hvorfor spørger du mig, når Herren har vendt sig fra dig og er blevet din fjende?”
Kommentar af HSS: Søndag d. 9. januar d.å. kunne vi i Søndagsmagasinet møde en dansk kvinde, der nu er bosat i England, hvor hun virker som medie - clairvoyant - og er veletableret som ‘præst’ i en spiritist-kirke.
Her har vi et eksempel, der ligner det, spåkvinden i Endor kunne gøre for kong Saul. Mange lader sig bedrage til at tro, at Saul kunne tale med Samuel, men det er et falsum, hvad vi tydeligt ser i 1. Krøn 10:13-14. ”Sådan døde Saul, fordi han optrådte svigefuldt mod Herren, fordi han ikke holdt Herrens ord, og også, fordi han spurgte en åndemaner for at få et råd. Han spurgte ikke Herren om råd. Derfor lod han ham dø og overlod kongedømmet til David, Isajs søn.”
Jeg citerer fra min artikel Forført af løgneånder, sept. 2002, hvor jeg skrev om kong Saul:
Gud ville ikke svare Saul,… thi han havde forladt ham og taget Helligånden fra ham på grund af hans synd. (1.Sam.28:6, 15-16, 15:26 og især 1. Krøn 10:13-14.) Når Gud havde afvist at svare ham på nogle af de legale måder, er det en umulighed, at han ville svare på en måde, han selv havde forbudt?
Det er tydeligt ud fra 1. Sam 28:7 , at Saul vidste, at Herren ikke ville svare ham, og at han kun kunne få den ønskede viden fra en ånd. Og i vers 8 læser vi om hans direkte krav til kvinden om at spå ham ved et medium.
Samtaler med de døde er samtaler med ånder, der imiterer de afdøde. (V. 7-19 og 5.Moseb. 18:10-12.) Og i 1. Krøn 10:13 står der direkte, som vi så før, at Saul døde, fordi han havde rådspurgt en ånd for at få et råd.”
Deraf ser vi tydeligt, at det var en ånd, der foregav at være Samuel. En ånd, der havde kendskab til både Samuel og Saul og til, hvad der var foregået. Sådan en dæmon kan også komme med forudsigelser, der kan komme til at i opfyldelse. (5.Moseb. 13:1.) Og vi læser i Es 8:19-20 : ”Når de siger til jer: Søg dem, som fremmaner de døde og spiritistene, som hvisker og mumler! skal ikke da et folk søge sin Gud? Skal de søge de døde for de levende? Til loven (toraen) og til vidnesbyrdet! Hvis ikke de taler som dette ord, får de aldrig set morgenrøden.” Altså skal dem, der ikke holder sig til Skrifterne, aldrig se den herlige, evighedens morgenrøde.
Dæmonen, der udgav sig for at være Samuel, afslørede sig selv ved at sige: ”... I morgen skal du og dine sønner være hos mig”. 1. Sam 28:19. King James. Samuel var i Abrahams skød, og det var ikke dertil, Saul kom, men derimod til domsafdelingen i dødsriget.
Saul havde ønsket at få svar fra en ånd og fik sit ønske opfyldt. Og i 1. Krøn 10:8-13 læser vi: ”Dagen efter, da filisterne kom for at plyndre de døde, fandt de Saul og hans sønner, som lå faldne på Gilboas bjerge. De klædte ham af og tog hans hovede og rustning, og så sendte de bud udover hele filisternes land for at gøre nyheden kendt for deres afguder og blandt folket. Så lagde de hans rustning i deres guders hus, og de hængte hans hovedskal op i Dagons hus…. Sådan døde Saul, fordi han optrådte svigefuldt mod Herren, fordi han ikke holdt Herrens ord, og også fordi han adspurgte en åndemaner for at få et råd.”
Jesus lærte, at det er umuligt for mennesker at kommunikere med en afdød. (Luk 16:26-31.) Vi må ikke lade os forvirre af beretningen om Moses og Elias på forklarelsens bjerg. Moses var den, der formidlede Guds lov til folket og som førte Israel ud fra Ægyptens trældom og ledte dem gennem ørkenen til grænsen ind til Kana´an. Og Elias var den berømte profet, der med nidkærhed stod imod afgudsdyrkelsen. Det var dem, der som to sejrende talte med Jesus, som selv mødte Guds Søn i noget af hans herlighed og ikke som Menneskesønnen, der havde afklædt sig sin guddomsherlighed for at vandre mellem mennesker.
Ikke mindst i dag med alle dens forførelser har vi brug for at vide, at ånder fra Satans rige er virksomme løgneånder, der bringer mennesker i kødelig ophøjethed, som kan nærme sig en trancetilstand eller endog kan give satanisk helbredelse.
Vi kan let som Saul falde i et sådant, åndeligt bedrag, dersom vi ikke holder os nær til Gud og tager hans advarsler meget alvorlig. For eks. er det ikke sjældent, at en ånd forsøger at opnå kontakt, når en kær ven er død, og foregive at det er denne afdøde ven, der giver sig til kende.
Efterligning af sand, åndelig autoritet er det, Bibelen kalder trolddom (wichcraft). Og dem, som er kaldet til sand åndelig autoritet, bliver ofte fristet til at bruge en sådan djævelsk kraft. Men det kan blive begyndelsen til fald og forårsage, at sådanne havner i de stærkeste former for trældom og åndelig forførelse. (Citat slut.)
Gud lod Saul fortsætte som konge, medens David stadig blev stærkere. Således arbejder Gud. Han lader ikke en gammel ordning falde, førend han ser den nye er på plads. Gud bød Josua at ikke indtage hele landet på en gang. Gud tillod, at filisterne, kana´anæerne, jebusitterne m.fl. forblev i landet for en tid. ”At ikke landet skulle forfalde.” 2. Mos 23:29. Gud vil aldrig lade noget dårligt forblive, når det gode er rede til at overtage ”landet”.
Medens jeg rejser rundt i verden, ser jeg noget nyt begynde at overtage det gamle. Alle Davids mænd kom ikke til ham på en gang. Og der måtte ske noget i Israel, førend folket valgte David som konge. David og hans mænd måtte blive rede til det tidspunkt, Sauls hus faldt. Og de adspredte, som var ”rodløse” under kong Saul, måtte samles under Davids ledelse.
Del 1. Når verden er mere ufordærvet end kirke og menighed
”Så samlede filisterne hele deres hærstyrker ved Afek, men israelitterne slog lejr ved kilden i Jizreel. Filisternes fyrster drog frem med tropper på hundreder og på tusinder, men David og hans mænd kom bagerst i hæren sammen med Akisj. Da sagde filisternes fyrster: Hvad gør disse hebræere her? Akisj svarede: Er det ikke David, tjener hos Saul, kongen i Israel, som har været hos mig mere end et år? Indtil denne dag har jeg ikke fundet noget ondt hos ham, efter han gik over til mig. 1. Sam 29:1-3.
Filistrene vidste, at David ikke gjorde noget forkert og var en ærlig mand. Saul og mange af hans folk vidste også, at David ikke gjorde noget forkert.
Mange menigheder har mistet denne ærlighed og bruger selviske metoder for at rejse penge til egne prestigeformål. Uærligheden er for alvor kommet ind i menighederne, der har mistet det gode omdømme, som fulgte David.
At nævne dem alle, Copeland, Hagin, Cerullo, Hinn og mange flere, vil være uoverkommelig. Men de har det tilfælles, at de røver fra den fattige og udnytter dem. Tænk over, hvem det er, de røver penge fra. Det er de arbejdsløse, de dårligt stillede familier, og dem, der er lette at narre ved at love dem noget, de aldrig får.
”Den som undertrykker den hjælpeløse, foragter sin skaber.” Ordsp 14:31. Når du udnytter den fattige, er det at krænke Gud, idet den rige er sat til at hjælpe den fattige. Begynder du derfor at røve fra folk, der allerede har for lidt, er det som at håne Herrens ordning. Verden gennemskuer sådanne menigheders mangel på redelighed. Den kan ikke undgå at se, hvad den ”kristne” kultur viser frem under mottoet ”kristendom”. Verden har mere ærlighed end mange såkaldte Guds folk.
Gud afventede, at Saul tog nye skridt på sin frafalds vej. Den vej, Saul gik, var ind i okkult åndemanen/trolddom, der kommunikerer med de afdøde. (Satans narrespil ved at sende en ånd i en afdød persons navn. Hvilket alle falske religioner benytter sig af. HSS)
Benny Hinn har sagt på national TV, at Kathryn Kuhlman og Amy Semple-MacPherson åbenbarede sig for ham en nat i hans stue. Hinn kommunikerer med de døde. Og udtalelsen blev vist på såkaldte kristne TV stationer. Bibelen kalder sådant for dæmonisk. Benny Hinn er absolut en necromancer (dødemaner). Men på trods af det mener mange kristne, at hans budskaber er fra Gud. Og ved at lytte til ham har menighederne derved bevist, at de er rede til at acceptere dæmoniske lærdomme.
Den forkerte loyalitet i Sauls hær
Sauls hær vedblev at følge ham, selvom mange vidste, at det ikke var rigtigt. Også hans egne sønner fortsatte at følge ham. På samme måde gør mange i menighederne i dag. De ser det forkerte men vil forblive loyal og fortsætter i menigheden. Er du og menigheden nået til det punkt, kan dommen ikke være langt borte.
Der vil komme en krise, og ud af den vil der komme noget nyt.
”Så kom alle Israels stammer til David i Hebron og sagde: Sandelig, vi er dine ben og dit kød!” 2. Sam 5:1.
Guds dom over dem, der fulgte det okkulte, er tydelig. I dag er der for eks. Morris Cerullo med hans ”helligånds-mirakel-tørklæder”, der skulle kunne fjerne synd. Eller Marilyn Hickey, der sælger salvede tørklæder og drikkevarer. Sådant kaldes for fetisdyrkelse.
Hvorfor tøver Gud med sin dom over dem? Noget holder tilbage fra kaos. Gud fjerner ikke det gamle, førend det nye er rede til at tage over. Men jeg tror, vi er nået til det punkt, som Gud sagde til Jeremias, at han ikke længere måtte bede for folket. (Jer 7:16 , 11:14 og 14:11.)
Samuel spurgte Saul, hvad han ønskede han skulle gøre. Saul svarede: ”… Gud er veget fra mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeter eller ved drømme. Så kaldte jeg på dig, for at du skulle lade mig vide, hvad jeg skal gøre. Da sagde Samuel: Hvorfor spørger du mig, når Herren er veget fra dig og er blevet din fjende?” 1. Sam 28:15-16.
Så kaldte jeg på dig, for at du skulle lade mig vide, hvad jeg skal gøre. Disse ord viser tydeligt, at det ikke var den sande Samuel. Hans sjæl hvilede i Abrahams skød, og ingen magt kunne hente ham tilbage til jorden. Men en ånd kunne foregive at være Samuel. Saul omtalte ikke Urim, fordi den af Abiathar var bragt med hen til David, da han flygtede. (1. Sam 28:15 , King James. HSS)
Jeg personlig beder ikke længere Gud om, at folk som Benny Hinn vil omvende sig. Jeg tror ikke, det længere er muligt, fordi Gud har givet ham over i bedrag. Jeg er fuldt overbevist om, at Gud har lært os, at vi ikke længere skal bede for sådanne, når Herren har givet dem over i deres eget bedrag.
Sauls hær havde mistet sin magt og kunne ikke længere vinde sejre, og han gik til det okkulte for at hente hjælp. Således har menighederne i Vesten oplevet at miste deres magt og indflydelse men tror fortsat, at de har Guds velsignelse.
Vi ser igen på folkene i Sauls hær. De havde mistet troen på målet, og Gud talte ikke mere til dem, og de var på vej ind i det okkulte. Og følgen var, at de ikke mere kunne vinde sejre. Det okkulte er også kommet ind i kirke og menighed via profetier og syner og søgen råd hos de døde. Lad os se, hvad der skete med Davids hus, da Saul gjorde det, han gjorde.
David søgte Herren. Husk på, at han er i store vanskeligheder. Han har en lille hær og har mistet nogle af sine folk, endog nogle af dem, han holder meget af. Han er oppe mod både indre og ydre fjender. Menigheder i dag er i den samme situation. De er fanget imellem en syndig verden på den ene side, og på den anden side okkulte kirker/menigheder. Ganske som David må de små kirker/menigheder betale en høj personlig pris. Saul (de store menigheder) havde magten (penge) og et kendt navn, men Gud talte ikke længere til Saul.
Jeg vil personlig hellere være i en lille kreds med oprigtige kristne, der studerer Guds ord, der er gjort levende af Guds Ånd, end at være med i en stor forsamling med tusinder af ”Sauls” folk. Det er uden betydning, hvor mange de end er, for de kan aldrig vinde sejr, når Gud ikke taler til dem.
Ingen menighed kan blive mere sund, end familiernes standard er. Derfor sætter Satan så meget ind på at ødelægge familiestrukturen. Og derfor er det vigtigt at sejre, så hjemmets sunde åndelighed kan præge hele familien.
Davids kilde til styrke
Kristne gør gode gerninger, fordi er frelst, og ikke for at blive frelst. Vi må forstå, at vi er hjælpeløse og ikke kan frelse os selv. Vi må aldrig overse, at frelsen er er dyrebar gave fra Gud. Gør vi det, kører vi ind på et forkert spor og ender i vildfarelse.
Ligesom vi ikke kan frelse os selv, kan vi heller ikke opretholde os selv i troen. Vi kan komme i vanskelige situationer, som det skete for David. Men der står i 1. Sam 30:6 , at David søgte hjælp hos Herren. Hans venner gav David skylden for de vanskeligheder, de var kommet ind i. Men David lod ikke dette drive ham ind i vrede men talte til Herren om alt dette. (Oversættelse fra Prasch´ artikel slut.)
I 4.Moseb. 14:10 læser vi, at folket ville stene Josua og Kaleb. Og i 1. Sam 30:6 ville folket stene David. Også i dag er der mange, der som kritikere går bag lederne og ikke er med til at løfte i en svær tid men er i stedet rede til at ”stene”, når prøvelserne bliver store. David gjorde det rigtige og tog ikke genmæle men overgav den sag til Gud.
Det er fristende at søge råd hos okkulte kræfter, når prøvelselsens stund kommer over os. Og sådanne kræfter bistår os gerne ved enhver lejlighed. Men som det endte med død for Saul under Guds vrede, sådan ender der også for enhver anden, der søger samme hjælp som han.
Tilsidesæt ikke disse ord: ”I må ikke vende jer til dødemanere og ikke gå til spåmænd, så I gør jer urene ved dem. Jeg er Herren jeres Gud!” 3. Mos 19:31. Og i 3. Mos 19:31 står: ”Når nogen henvender sig til dødemanere eller spåmænd og driver utroskab med dem, da vil jeg vende mit åsyn mod den mand og udrydde ham af hans folk.”
Nogle søger i dag råd i horoskober. En anden form for spådom. Eller søger råd ved kort, ligefra spillekort til tarotkort eller anden form for okkult vejledning. Det er en afgudsdyrkelse, som er meget udbredt – også i Danmark. Der annonceres med pralende annoncer på Internettet om vejen til sjælens spejl. Skulle Gud ikke blive vred over sådant? Skulle han ikke kalde et folk skyldigt, som ikke søger råd hos ham men hos sådant?
Tiden løb ud for Saul. Hans gerninger dømte ham til en død under Guds vrede. Også vor tid er præget af beslutninger, som fører os ind i Guds vrede. Som folket valgte at følge Saul på hans vej ind i det okkulte, har også mange i vort folk valgt at følge vor tids ”Saul” ind i noget, hvor Gud ikke mere er med os, og hvor dommen derfor kommer over os. Vort land og mange menigheder har sat Gud udenfor og har gjort det, der er ondt i hans øjne. Okkultismen er langt mere udbredt end vi vil se. Ringeagt for Guds ord er udbredt. Taler Bibelen for stærkt om synd, så forbydes der at tale om sådanne synder. Vi luller os selv i søvn, så vi ikke længere hverken hører eller ser. Vi tolerer sådanne som Benny Hinn m. flere, der klart går imod Guds påbud. Og i menighederne bogsalg sælges bøger, der er inspireret af en anden ånd end Guds Ånd.
Dommen faldt over Saul på grund af okkultisme, og den vil også falde over os. Mange menigheder har begået alvorlige synder. Er du vågen, kan du ikke undgå at se dem. Og godkender du disse synder, får du også del i dommen. Den vil blive stor, thi vi har vakt Guds vrede af samme grund, som Saul vakte den.
I Jer 1:16 står: ”Jeg vil afsige mine domme over dem på grund af al deres ondskab, fordi de forlod mig og brændte røgelse for andre guder og tilbad deres egne hænders værk.”
Og vi læser i Es 10:5 om Guds måde at straffe på: ”Ve Assyrien, min vredes stok, min harme er staven i deres hånd.” Gud ser ikke uvirksom til, når vi overtræder hans ord og lader hånt om hans advarsler. Saul vidste, han gik den forkerte vej, men han angrede ikke og ændrede ikke sin onde kurs. Måtte vor tids menigheder dog tage ved lære af beretningen om Saul og vende om til Gud, medens tid er.
Vi læser om Israels vanskeligheder, da de gik egne veje: ”Så snart dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres fædre, idet de holdt sig til andre guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde gerninger og genstridige færd. Så blev Herrens vrede optændt mod Israel, og han sagde: ”Fordi dette folk har brudt min pagt, som jeg oprettede med deres fædre, og ikke har hørt på min røst, så vil jeg heller ikke længere bortdrive foran dem nogen af de folk, som Josua lod blive igen ved sin død….Ved dem skulle Israel blive sat på prøve, om de ville tage vare på Herrens vej og vandre på den, som deres fædre gjorde, eller ikke.” Dom 2:19-22.
Gud er aktiv i historiens gang. Det er ham, der giver lykke og kraft til at kaste det onde ud fra vor midte. Tager han sin velsignelse bort, går vi samme vej som Saul. Han vil også sætte os på prøve, om vi vil gå Guds vej, eller om vi fortsat vil holde os til andre guder – og søge råd i okkultismen.
”Du giver mig kraft til kampen, mine modstandere tvang du i knæ for mig.” 2. Sam 22:40.
”Han giver den trætte kraft, og den som ingen kræfter har, giver han stor styrke.” Es 40:29.
Lad os vende os til Herren og bede om kraft til ikke at gå samme vej som Saul, men gå Herrens vej.
Oversat og tilføjelser
Holger Skov Særkjær