Et pejlemærke for at man er på vej ud i okkultisme – på vej væk fra Gud er, at man begynder at hægte sig op på teknikker. Kirkerledere og kirkegængere har tendenser til at kikke ind over hegnet hos hinanden, og lade sig inspirere af hinandens teknikker og systemer, frem for at søge visdom hos Gud. 7 skridt til hint og 8 skridt til andet, og det åndelige systematiseres, så det i punktform kan følges af sjælelige aspiranter, som en videnskabelig praksis, der giver samme udfald hver gang.

Det er ikke anderledes end at okkultisterne helt mekanisk tegner en cirkel med et pentagram i, placerer lys og fremmesser besværgelser, for at komme i kontakte med den dæmoniske verden. Mange kristne gør andre mekaniske ting og tror de på samme måde gennemtvinger lettere adgang til Gud, at Hans opmærksomhed tvinges i deres retning, og at Han i sin godhed gør hvad de siger Han skal.

Ordet ”sozo” beskriver Guds kraft til at redde, helbrede, tilgive, genoprette og bevare et menneske – åndeligt, fysisk og sjæleligt. Det oversættes forskelligt afhængigt af sammenhængen, men rummer en kernebetydning, som favner både åndelig frelse, fysisk helbredelse og opretholdelse. Det handler om at ting som at blive frelst fra synd, gjort hel i sit indre, sat fri fra sygdom og bevaret gennem prøvelser. Det er Guds samlede frelsesværk i menneskets liv – ikke alene det evige liv, men også at blive forvandlet indefra og få del i Guds liv, både nu og i evigheden. Det er med andre ord Gud der griber ind i vore liv, når vi i tro henvender os til Ham.

Det handler ikke om at lære en metode for at blive et helt menneske, men om at blive rakt frelsen, helbredelsen og genoprettelsen af Gud selv. Men det gøres med såkaldte sozo-sessioner til en metodisk, psykospirituel proces – med ”sessioner”, hvor man ”lukker døre” og ”helbreder det indre menneske” gennem guidede spørgsmål. Det reducerer en dyb, hellig frelsesgerning til noget, man kan styre, facilitere eller lære at lede – og det gør mennesket centrum, ikke Gud.

Sozo er ikke en ny teknik, men den er dukket op også i Danmark, med det blikfang, at sozo fremgår 110 gange i Bibelen (jeg finder at det er 118 gange i 103 vers), som var det en garant for teknikken. Og her giver ”Udfordringen” – Antikrists ugeavis – teknikken lidt vind i seglene.

Sozo vidnesbyrd i Danmark

Banevolden i Valby, var i 2023 et offer for udfoldelse af sozo-metoden. Og psykolog Sara Holst Munk fortæller:

”Sozo som forbønsmetode er udviklet i Bethel Church i Redding, Californien. Den består af en række let anvendelige værktøjer, som kan bruges samlet eller hver for sig, fx både i en Sozo-session og til forbøn i en kirke… – Metoden er inspireret af det græske ord sozo, der bruges mere end 100 gange i Det Nye Testamente. På græsk betyder sozo bl.a. frelst, helbredt og sat fri.”^[1]

Nina Heise Knudsen, der roser sig af sin kandidatgrad i samfundsvidenskab, og certificeringen som livs- og stresscoach formodentlig igennem ”International Association of Coaching Institutes” tilføjer,

”En Sozo-session er ikke en klassisk rådgivningssituation, hvor det er rådgiveren, der skal finde frem til svarene. Det er en forbønssituation, hvor personen selv lærer at høre fra Gud. Disse sandheder er med til at bringe lægedom og løse personen fra fjendens løgne. Denne oplevelse af, at Gud selv taler til personen, er essentiel i Sozo og afgørende for, at vedkommende selv får et tæt bånd til Jesus”

Bemærk hvordan det trænede er i fokus. Artiklen siger at ”Konferencen er for alle, men retter sig særligt til forbedere, psykologer, coaches, sjælesørgere, rådgivere, præster og ledere”. Selvom der peges på åndelighed, er det det uddannede intellekt, der er ambassadør for systemets teknikker. Det betyder at når der tales om at ”lære” at høre fra Gud, så forsøger systemet at lære mennesker uden Guds Ånd at høre Guds stemme – hvilket uundgåeligt vil resultere i 100% bedrag.

Lyt til dette vidnesbyrd:

”Sozo har givet mig en langt større indsigt i, hvor vigtigt det er at følge Guds Ånd og ikke lade sig påvirke af verden. Jeg forstod endelig, at vejen til renhed er tilgivelse. Jeg er efterfølgende blevet langt mere tilgivende og overbærende overfor andre, men også bevidst om, hvor kreativt fjenden arbejder og prøver at påvirke mennesker. I Sozo-sessionen fik jeg åbenbaringer fra Gud, der har givet mig håb for fremtiden, og i svære tider husker jeg på det billede og de ord, Han gav mig.”

Her fremstår, som jeg har fremhævet, følgende advarselssignaler.

1) Tilgivelse er vejen til renhed – at være tilgivende og overbærende. Det er ikke sandt! Jesu blod, er vejen til renhed – omvendelse til Jesus – troen på at Hans død på korset i vores sted, betalte for vores overtrædelser (1. Pet. 2:24; 1. Pet. 3:18; 2. Kor. 5:21; Gal. 3:13), og blodet Han udgød er det, der renser os (1. Joh. 1:7; Hebr. 9:13-14; Åb. 7:14). Tilgivelses og overbærenheds-evangeliet er et falsk evangelium, der stammer fra dæmoniske lærdomme, som ikke afkræver mennesket den frelsende tro på Jesus – i særdeleshed hvem Han er og det, Hans død og opstandelse betyder for os – og det er samme praksis som også ses hos de der forsøger at isolere Jesu prædikener fra de Ny Testamentlige skrifter, som du kan se et eksempel på i artiklen ”Paulus, kristendommens fjende eller forkynder?”.

2) Teknikken fordrede åbenbaringer fra Gud. Ingen teknik kan tvinge Gud til at oplyse et menneske – ligesom ingen kan lære at høre Gud, som om Han konstant udsender radiofrekvenser. Der er ingen åbenbaringer at hente fra Gud, uden om Hans Ord – igennem hvilket Helligånden leder os til sandheden. Vi kan ikke ”lære” at høre Guds stemme, men vi må igennem troen have del i Guds Ånd for at kunne høre, når Gud taler. Gud er den, der taler, og Han gør det suverænt. Men kun dem, der er født af Ånden, har evnen og modtageligheden til at høre og genkende hans røst. ”Mine får hører min røst” (Joh. 10:27). ”alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn” (Romerne. 8:14). ”Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder… vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker. Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd, thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt” (1. Kor. 2:10-14).

Det vidnesbyrd er ikke en enlig svale. Et andet vidnesbyrd siger:

”Gennem en Sozo-session har Helligånden åbenbaret ting, som jeg end ikke vidste var roden til mine udfordringer. Helligånden har vist mig i hvilke områder, jeg har haft brug for at få brudt med ting og mennesker og i stedet fået forløsning. Sjælebånd er blevet brudt, og jeg har tilgivet familiemedlemmer for den smerte, som de har pålagt mig. Gud har talt til mig om, hvor værdifuld jeg er og hvilket potentiale og hvilke drømme, han har for mig. Jeg kan på det varmeste anbefale Sozo. Det er livsforvandlende at blive ledt af Gud og Helligånden gennem Sozo for at opleve den frihed, Gud, vores far, har til os”

Vores personlige forhold til Gud, kan ikke udliciteres. Intimiteten mellem os og Gud, udspringer fra personlig fællesskab igennem Ordet, igennem bøn. Guds stemme er i Hans Ord, hvor Hans Ånd levendegør Bibelen for os, tilvejebringer åndelig modning og lyset, sandhederne der åbenbares os der, gør os frie. Det er ikke forkert at tilgivelse er et nøgle-element i personlig fred og balance – ”vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre” (Ef. 4:31-32). Bibelen er fuld af information herom (Kol. 3:12-13; Romerne. 12:18). Et menneske der opdager tilgivelsens styrke igennem teknikker som sozo-sessioner, afslører sin manglende hengivelse til Guds stemme i Bibelen, og kan meget vel være det sjælelige menneske Gud taler om i 1. Kor. 2:14 , der ikke kan høre fra Guds Ånd – og var sozo-teknikken med sine guruer sande troende, med et redskab fra Gud, ville enhver coach, leder, facilitator – hvad end de kalder sig, blive alarmeret over hvorvidt personen vitterligt er sozo (frelst) eller ikke.

Ålborg Citykirke inviterer til undervisning i sozo-teknikken, som man kan lære fra 9-17, og til sidst vil en demonstration af en sozo-session, på videnskabelig basis, bevise teknikkens virke:

”Kirken i kulturcenter Vendsyssel vil gerne invitere dig til et spændende forbønsseminar lørdag d. 12. april kl. 09:00-17:00. Det er til dig som brænder for, gennem forbøn, at bringe lægedom og sætter mennesker i frihed. Du er f.eks. forbeder, rådgiver, præst eller måske du har særligt på dit hjerte at se mennesker blive sat fri… På seminaret kommer vi til at lære redskaberne, som kendetegner Sozo Basic. Til slut vil der blive en demonstration af en Sozo-session. En Sozo-session er ikke klassisk rådgivning, hvor vi som forbedere kommer med ”løsninger”. Det er en forbønssituation, hvor personen selv lærer at høre fra Gud og får sandheden at vide fra Helligånden. Dermed erstattes fjendens løgne med Guds sandhed, og fjenden har ikke længere ret til at være på det område i personens liv.

Gode erfaringer
Ud fra Es. 61:1-3 betjener Aalborg Citykirkes Sozo-team mennesker med Sozo-forbøn. De har arbejdet med Sozo-materialet i mere end 5 år og oplever, hvordan disse redskaber sammen med Helligåndens vejledning sætter mennesker fri. Det gælder uanset hvor du er i livet og hvis du har brug for at blive sat fri fra mange års tankebygninger og åndelige bindinger.”^[2]

Paulus forklarer, at ”ved ham (Jesus) har vi, begge parter i én Ånd, adgang til Faderen” (Ef. 2:18; Ef. 3:12). Som en samlet menighed i Kristus, har vi både som jøde og som hedning, direkte adgang til Gud igennem Jesus. Til Romerne forklarer han at ”Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i” (Romerne. 5:1-2). Vi har ikke bare adgang til Guds nærvær – men til Hans nåde og fællesskab. I Hebræerbrevet siger han at ”vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid” (Hebr. 4:15-16). Med Jesus som vores ypperstepræst, kan vi personligt træde frem for Guds trone og få hjælp i rette tid.

Det, Satan gør, i modsætning til Gud, det er at binde os. Jesus og Hans Ord sætter fri, men Satan binder os. Og det, som teknikker og modeller gør, er at stille sig imellem os og vores direkte, personlige adgang til vores himmelske Far. Okkultister har ceremonier og besværgelser, som binder tilhængerne til ypperstepræsterne – det var præcis det, det jødiske skriftkloge præsteskab, farisæerne, kabbalsterne blev irettesat for, ”Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I lukker Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke” (Matt. 23:13).

Det er i sig selv formasteligt – overmodigt, på Guds vegne at love at Han vil adlyde en teknik. Den katolske kirke mener at have den magt over Jesus, at de kan tvinge Ham til at komme ned fra himmelen, og ligge sprællevende på deres alter for at blive ofret igen, i transsubstantiationen. Samme hovmod ses her, ”Til slut vil der blive en demonstration af en Sozo-session” – de forsøger med deres tekniske besværgelser at tvinge Gud til at adlyde – og de binder samtidig mennesker til sig selv med deres ”redskaber”, og stiller sig således over deltagerne, for de er dem, der kan undervise teknikken der bringer adgangen til Gud – lære klienterne hvordan de lærer at høre fra Gud.

Sozo-guruerne har ikke tid til at vente på at Gud giver hjælp i rette tid – Hans rette tid er ikke deres – og deres erfaringer, praler de med som en virksomhed på Trustpilot, er gode – og det må få os til at undre os – hvem er det, der virker med i deres sessioner? Gud med armen på ryggen, eller dæmoniske kræfter?

På Bethel Sozos webside er der mange flere vidnesbyrd, f.eks,

”Min session hjalp mig med at identificere løgne, jeg troede på, og erstatte dem med sandhed og frihed. Gennem Helligåndens kraft følte jeg, at mit sind blev fornyet, og det var som om, jeg fik en åndelig hjerte-transplantation!”^[3].

Hvordan ved personen at det var løgne, eller at erstatningen var sandhed og frihed. Hvilket autoritet bygges der på – det er ikke Bibelen, i hvert fald.

En anden person fortæller,

”Nu var nok nok, så jeg bestilte en ny Sozo.

Jeg er så glad for, at jeg gjorde det! Helligånden pegede på den åndelige årsag til disse (hyppige) angstfyldte episoder, og efter processen med at overgive dette til Gud, blev jeg overvældet af en ny selvtillid og en ny glæde. Jeg kunne faktisk mærke noget skifte i mit indre, og fra det øjeblik til denne dag går jeg min vej med Ham med nye skridt... aldrig angstfyldt, fordi jeg nu ved, at der ikke er nogen situation, Gud ikke kan hjælpe mig med.

Siden jeg blev introduceret til Sozo tjenesten, har Gud, Jesus og Helligånden gradvist samlet mig igen og helbredt/genskabt mig fra et sted med tabt identitet. Jeg anbefaler denne tjeneste så meget”^[4].

Bibelen er fyldt med opmuntringer der fortæller at er Gud for os, hvem kan da være imod os. Salmerne kan opmuntre enhver der føler sig nede – hvis man da har Guds Ånd. Men denne person opdagede det først, efter denne guidede proces.

Personen taler om at Gud har givet selvtillid – et koncept Bibelen ingen steder forkynder. Bibelen taler aldrig om at finde styrken i os selv – tværtimod advarer den mod netop det. Vi kaldes ikke til at stole på vores egne evner, men til at stole på Gud alene: ”Stol på HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke på din Forstand” (Ordsp. 3:5). Den sande kristne frimodighed er ikke et spørgsmål om selvværd, men om tillid til Gud. Det er fordi Han er med os, at vi kan være modige: ”se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt. 28:20). ”Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?” (Hebr. 13:6).

Når moderne metoder som Sozo lægger vægt på at ”genfinde sin styrke” eller ”vokse i selvtillid”, risikerer man at flytte fokus væk fra korset og over på selvet – væk fra afhængighed af Gud og over mod selvhjælp forklædt som åndelighed. Men Paulus gør det klart i Fil. 4:13 : ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft”. Ikke i mig selv.

Bibelen peger ikke på selvtillid som en åndelig kvalitet, men på afhængighed af Gud. Den sandhed er ikke flatterende for mennesket – men den er frigørende. Som Paulus siger: ”når jeg er magtesløs, da er jeg stærk” (2. Kor. 12:10). Det er ikke selvet, der skal styrkes – det er troen.

”Tidligere har jeg altid set Gud Fader som værende uden for min sfære. Jeg kendte Hans stemme, men følte mig altid fanget i en slags isolation. I dag ændrede det sig! Gud viste mig, hvordan jeg kan udforske Ham. Det er et sted, jeg kan besøge når som helst, hvis jeg føler mig fastlåst”^[5].

Gad vide hvordan Gud har vist hende at udforske? Havde denne person kendt Gud, kendt Bibelen, ville det være naturligt kendt at ”Ethvert skrift, er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.” (2. Tim. 3:16-17) og ”Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Romerne. 10:17). Bibelen gør det klart, at det er gennem Ordet – Guds åbenbarede og nedskrevne Ord – at vi lærer Gud at kende. Alle forsøg på at ”udforske Gud” ad andre veje end gennem Skriften, fører til subjektive forestillinger og illusioner, ikke til sand erkendelse. Jeg tvivler stærkt på at sozo-sessionerne har ledt hende til kilden, Guds Ord.

Udviklingen af sozo-teknikken

Sozo-teknikken blev udviklet ved Bethel Church i Redding, Californien, i 1997. Udviklingen blev inspireret af møder afholdt af helbredelsesevangelisten Randy Clark, hvor han introducerede en befrielsesmodel fra Argentina (mere om den senere).

Randy Clark

I januar 1994 blev Randy Clark inviteret til at tale i Toronto Airport Vineyard Church (senere kendt som Toronto Airport Christian Fellowship) af pastor John Arnott. Clark havde tidligere oplevet en stærk åndelig fornyelse efter at have deltaget i et møde med evangelisten Rodney Howard-Browne, hvilket inspirerede Arnott til at invitere ham^[6]. Under Clarks besøg i Toronto begyndte en række møder præget af intense åndelige manifestationer såsom ”hellig latter”, gråd, rystelser og folk, der faldt om under Guds nærvær. Disse begivenheder blev kendt som ”Toronto-vækkelsen” eller ”Toronto Blessing” og tiltrak tusindvis af besøgende fra hele verden, der søgte en lignende åndelig oplevelse.

Som en direkte følge af denne vækkelse grundlagde Randy Clark organisationen Global Awakening i januar 1994. Formålet med Global Awakening var at fremme en global fællesskab af troende, der er bemyndiget til at vække verden gennem undervisning, helbredelsestjenester og træning i åndelige gaver^[7]. Organisationen har siden arrangeret talrige konferencer, uddannelsesprogrammer og missionsrejser, der fokuserer på helbredelse, profeti og åndelig vækkelse. Global Awakening fungerer også som et netværk for kirkeledere og tjenestegørende, der ønsker at forbinde sig med ligesindede for at udbrede vækkelsens ild og Guds rige på jorden.

Global Awakening er en del af den Nye Apostolske Reformation (NAR) i teologi og praksis, selvom de sjældent bruger det navn. De deler DNA med Bethel, International House of Prayer (IHOP), og lignende strømninger.

Den Nye Apostolske Reformation

Den Nye Apostolske Reformation (ofte forkortet NAR) er neo-karismatisk bevægelse, der har fået betydelig udbredelse globalt siden 1990’erne. Den er ikke en officiel organisation eller kirkesamfund, men en løst forbundet strømning af menigheder, prædikanter og netværk, som deler fælles teologiske idéer og praksisser.

Kernen i NAR er overbevisningen om, at Gud i endetiden er i færd med at genoprette apostle og profeter som ledere for kirken. Disse nutidige ”apostle” og ”profeter” får ifølge NAR en særlig autoritet til at lede Guds folk og høre direkte fra Gud – ofte uden, eller over, almindelig bibelsk bedømmelse.

Bevægelsen lægger stærk vægt på det overnaturlige liv: tegn og undere, helbredelse, profeti, dæmonuddrivelse og det, der kaldes ”aktivering af åndelige gaver”. Det kristne liv skal leves i konstant åbenhed for overnaturlige manifestationer og profetiske instruktioner, og disse oplevelser opfattes som centrale for vækst, modenhed og retning.

Et andet kendetegn er den såkaldte ”Dominion-teologi” eller ”Herredømmeteologi” der henviser til mandatet i 1. Mos. 1:28 , hvor Gud siger til mennesket, at det skal ”herske” over jorden. NAR apostlene og profeterne tror, at Guds folk er kaldet til at tage autoritet over alle samfundsområder – ofte formuleret som ”de syv bjerge”: regering, medier, uddannelse, erhverv, familie, religion og underholdning. Målet er ikke bare at forkynde evangeliet, men at genoprette samfundet under Guds styre, ofte med henvisning til gamle testamente-profetier.

Strukturen i mange NAR-relaterede miljøer er netværksbaseret, hvor en eller flere apostolske ledere står i centrum og fungerer som åndelige autoriteter for andre præster, kirker og menigheder. Det bryder med den klassiske forståelse af menighedsledelse og gør den lokale menighed afhængig af ”apostolske netværk”.

Teologisk ses NAR ofte som en bevægelse, der vægtlægger oplevelse og profetisk inspiration over forankret bibelsk undervisning. Personlig åbenbaring og oplevelser anses i praksis ofte for mere aktuelle end Skriftens autoritet. Det fører til et miljø, hvor følelser, tegn og ”ord fra Gud” bliver styrende – og hvor sund doktrin og teologisk nøjagtighed nedtones eller ignoreres. Det er tydeligt at se, at dette storhedsvanvid er dryppet ned i sozo-bevægelsen.

Nogle af bevægelsens mest kendte skikkelser inkluderer Bill Johnson (Bethel Church), Randy Clark (Global Awakening), Mike Bickle (IHOP), Che Ahn, Heidi Baker og andre kendte karismatiske, herlighedsteologiske ”profetiske” stemmer. Mange af dem opererer i internationale netværk, og deres undervisning spredes gennem bøger, konferencer, videoer og træningsprogrammer. Det er ikke let med få linjer at forklare dybderne af det bedrag bevægelsen indeholder, men

- den forvansker evangeliet,
- den sætter menneskelige ledere op som autoritative mellemled mellem Gud og menigheden,
- profeti og ”nyt ord” fra Gud, bruges uden skriftgrundlag,
- der ses ofte åndelig manipulation og kontrol.

NAR repræsenterer en form for ny-åndelig kristendom, hvor det overnaturlige og hierarkiske åndelige lederskab sættes i centrum – på bekostning af evangeliets enkle budskab om Jesus, Hans død og opstandelse, omvendelse, nåde og frelse.

NAR og den Katolske Kirke

Som sidebemærkning er det også værd at bemærke, at bevægelsen selvfølgelig flirter med moderkirken, skøgen som Gud taler stærkt imod. Der er dokumentation for, at både Bill Johnson og Randy Clark, der begge er prominente ledere inden for den ny-apostolske bevægelse, har haft kontakt med den katolske kirke. For eksempel indeholder ”Verbum”, en platform for katolsk software, ”Randy Clark and Bill Johnson Collection”, hvilket indikerer en vis grad af samarbejde eller interaktion mellem disse ledere og katolske kredse^[8].

Derudover er Randy Clark kendt for at krydse konfessionelle grænser, som han fortæller i sin biografi på hjemmesiden,

”På grund af hans uhyggelige ydmyghed krydser Randys tjeneste kirkelige grænser. Fra Westminster Chapel i London til St. Thomas the Apostle Roman Catholic Church i Australien, er Randy blevet budt velkommen i et væld af forskellige strømme.”^[9]

Hvis skøgen kan bruge deres lærebøger, så er det den sten sikre lakmusprøve der viser, at de har forladt Jesus.

Den argentinske befrielsesmodel

Som nævnt udspringer sozo fra den argentinske befrielsesmodel, hvilket refererer til en metode for dæmonuddrivelse og indre helbredelse (inner healing) – herunder at identificere og bryde åndelige bindinger, helbrede følelsesmæssige sår og genoprette individets relation til Gud gennem bøn og vejledning.

Befrielsesmodellen blev ikke formelt ”opfundet” af en enkelt person, men udviklede sig gennem praksis og erfaringer fra forskellige ledere og menigheder under vækkelserne i Argentina, fra midten af det 20. århundrede. Folk som Carlos Annacondia og Omar Cabrera, som er virksomme i den karismatiske bevægelse, spillede dog en afgørende rolle i udviklingen og udbredelsen af befrielsesmodellen i Argentina. Carlos Annacondias metoder omfattede ofte højlydte bønner og autoritative befalinger rettet mod onde ånder, hvilket blev en karakteristisk del af den argentinske befrielsespraksis – og er almindelig praksis i trosbevægelsen. Omar Cabrera havde fokus på ting som åndelig autoritet og befrielse, hvilket bidrog til udbredelsen af befrielsespraksis i hele landet.

Metoden blev kendt for sin effektivitet og enkelhed, hvilket gjorde den attraktiv for internationale prædikanter som Randy Clark, der introducerede denne argentinske befrielsesmodel til Bethel Church i Redding, Californien, hvor den blev videreudviklet af Dawna DeSilva og Teresa Liebscher til det, der nu kendes som Sozo-ministeriet. Sozo kombinerer elementer fra den argentinske model med nye indsigter og værktøjer for at facilitere dyb indre helbredelse og åndelig frihed. Og teknikkerne er tæt forbundet med New Age metodikker.

Dawna DeSilva

Dawna De Silva er fra Redding, Californien, og har været medlem af Bethel Church siden før Bill Johnson blev hovedpastor. I begyndelsen af Bills tjeneste deltog hun trofast i forbønslinjen hver uge i håb om et møde med Gud – ofte uden umiddelbare resultater, men hun holdt fast, bl.a. fordi hendes mand, Stephen, var kirkens økonomichef.

Det er her vigtigt at bemærke, at det almindelige kristenliv, hvor personlig bøn og bibelstudie udvikler det troende menneske, ikke er nok for disse mennesker. De søger et møde med Gud – en oplevelse, en følelse – og denne stræben bliver et uendeligt fiks for deres åndelige afhængighed der forveksles med tro, som driver dem længere og længere ud i okkultisme – i kristendommens navn.

I 1997 fik Dawna sit gennembrud under en møderække med Randy Clark, der som ”helbredelsesevangelist” gav undervisning og træning i befrielsesbøn, hvilket inspirerede det, der senere blev en central del af Sozo-ministeriet. Dawna begyndte at anvende teknikken og oplevede markante forandringer i folks frihed og forbindelse med Gud. Sammen med sit team videreudviklede hun bønsværktøjerne, hvilket førte til etableringen af Sozo – i dag et globalt kendt såkaldt ”tjenestearbejde” for indre helbredelse og befrielse.

Hun leder nu Bethel’s Transformation Center og rejser internationalt for at undervise kirker i frihed og helhed (ånd, sjæl og krop). Hendes bøger og undervisning, bl.a. Shifting Atmospheres, Overcoming Fear, Warring with Wisdom, og Sozo: Saved, Healed, Delivered, er efterspurgte i kirker verden over^[10].

Teresa Liebscher

Teresa Liebscher er medleder af Bethel Sozo-ministeriet og arbejder med at træne og udruste andre i både Sozo og Shabar tjenesteværktøjer. Hun har også ansvar for at lede det globale Bethel Sozo-netværk.

I begyndelsen af 2000’erne, under Sozo-sessioner, begyndte Teresa at udvikle en særlig tilgang til personer, der enten ikke kunne bryde igennem eller ikke bevare deres helbredelse. Denne proces blev grundlaget for Shabar-ministeriet, hvis navn kommer fra det hebraiske ord for ”sønderbrudt” (fra Es. 61:1). Målet er at bringe viden, håb og helhed til mennesker med en ”sønderbrudt sjæl”.

Hendes største passion er at hjælpe Kristi legeme med at opnå dyb relation til Faderen, Jesus og Helligånden – en kærlighed som konstant vokser i hendes liv.

Bemærkninger

Lad mig lige trække vejret her og forklare hvorfor jeg har taget disse biografier med.

Bemærk først hvordan fokus er på personen og ikke Jesus. Teresa udviklede en særlig tilgang til personer, der enten ikke fandt helbredelse, eller ikke kunne bevare deres helbredelse. Hvad i alverden er det for noget? Uanset hvad det er, er det tydeligt at det ikke er Gud der søges for helbredelse, eller som for en stund har helbredt.

I mange karismatiske sammenhænge er det almindeligt, at personer under forbøn oplever at falde bagover, hvilket tolkes som en manifestation af Helligåndens kraft. Fænomenet kaldes ofte ”slain in the Spirit” eller ”slået af Ånden”. I intense religiøse miljøer kan stærke forventninger og gruppepres føre til, at individer oplever trance-lignende tilstande. Dette kan resultere i midlertidig smertelindring eller følelse af helbredelse. Under stærke følelsesmæssige oplevelser kan kroppen frigive endorfiner, som er naturlige smertestillende stoffer. Dette kan give en følelse af velvære og midlertidig smertelindring. Troen på, at man vil blive helbredt, kan i sig selv føre til reelle, om end midlertidige, forbedringer af symptomer. Da disse effekter ofte er kortvarige, kan personer føle behov for gentagne sessioner for at opretholde følelsen af helbredelse eller smertelindring. Det skaber den cyklus vi alle kender fra kirkerne, hvor individer vender tilbage for at genopleve den midlertidige lindring – eller sagt med karismatisk sprog – de havde ikke tro til at bevare deres helbredelse. Det er dybderne af ondskab!

Bemærk dernæst hvordan sprogbruget i disse biografier drejer rundt om at træne, udruste, at stå fast indtil der er gennembrud, tillige med ordene teknikker og værktøjer. Det er alt sammen en sprogbrug der afslører hvordan de forsøger at omgås hvad Paulus forklarer til Efeserne: ”Men hver enkelt af os blev nåden givet, alt efter som Kristus har tilmålt ham sin gave… Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere, for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme…” (Ef. 4:7-12). Det er altså Jesus der bestemmer og giver hvad Han vil, til hvem Han vil. Ligesom Paulus forklarer om de åndelige gaver til Korinterne i 1. Kor. 12:1-12 , og siger om gaverne at det er Helligånden, ”som efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave”.

Disse mennesker er selvbestaltede tjenere, der har placeret sig hvor de selv ville være, og er gået uden om Ånden for at kunne gøre hvad de selv vil. Det betyder at Ånden ikke er medvirkende, og når Han ikke er det – hvem giver da åbenbaringerne og oplevelserne?

Paulus fortæller om hvordan frelsen blev forkyndt, ”Den blev jo først forkyndt ved Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, medens Gud vidnede med, både ved tegn og undere og mange slags kraftige gerninger og ved at tildele mennesker Helligånden efter sin vilje” (Hebr. 2:3-4). Nutidens selvbestaltede reformerede apostle, de skaber teknikker og modeller som de træner og udruster folk med og igennem – de venter ikke på at Gud tildeler dem og stadfæster deres virke. De har stjålet deres titler, og modsat Jesu udvalgte apostle, der ventede på åndsudgydelsen og modtog alt fra Gud, ligesom Gud selv vidnede om sine apostles autenticitet, så har disse nye reformerede apostle opbygget et rammeværk, hvorigennem de kan efterligne Jesu apostle og spørgsmålet er igen – hvem er det der vidner om deres autenticitet? Hvem virker åbenbaringer og helbredelser uden om Guds tildelte gaver?

Hvordan kan jeg vide at det ikke er Gud der har givet dem deres tjeneste? Jeg kender Jesus, jeg kender Hans apostle. Jeg har læst deres breve og lære hele mit liv. De var ikke systematikere der formede simplificerede modeller og teknikker som sjælelige mennesker kunne bruge for at genskabe mirakler og undere igen og igen. De var ledt af Helligånden. De talte og handlede med Guds autoritet – og selvom det ikke står direkte, at skyggen fra Peter helbredte, så kan man implicit forstå at folk nok ikke lagde sig ud på gaden for at blive ramt af skyggen for sjovt (Apg. 5:15). Systematiser det sozo-ministerium! Der var ikke noget system i Jesu mirakler – og selv hvis vi gør præcis som Jesus gjorde, så er det ikke en gentagende god oplevelse, vi kan reklamere for i ”Udfordringen”.

Oven i det, så taler et væld af vranglære for, at Gud intet har med de mennesker at gøre, og deres virke giver genklang i Jesu advarsel, ”Mange skal sige til mig på hin dag: ›Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?‹ Og da vil jeg sige dem rent ud: ›Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.‹” (Matt. 7:22-23)

Og det leder mig videre til næste punkt.

Indre helbredelse – velkommen til New Age

Inner healing (på dansk, indre helbredelse eller indre lægedom) er en praksis i mange karismatiske og neo-karismatiske kredse, hvor man søger helbredelse af følelsesmæssige sår, traumer og indre blokeringer gennem bøn og åndelig vejledning. Det handler ikke om fysisk helbredelse, men om helbredelse af sjælen – ofte med fokus på smertefulde minder fra barndommen eller tidligere livserfaringer, som man mener påvirker relationer, trosliv og følelsesmæssig balance.

Inner healing-bevægelsen blev særligt udbredt i 1960’erne og frem, bl.a. gennem forfattere og undervisere som Agnes Sanford, John og Paula Sandford, og Francis MacNutt. Mange af disse personer var pionerer inden for det, man kunne kalde kristen helbredelsespraksis med psykologiske og spirituelle elementer.

Agnes Sanford var en central figur og havde stor betydning for bevægelsens retning. Hun kombinerede klassisk kristen tro med en forståelse af ”åndelig energi”, tanker fra ”New Thought”.

”New Thought” er en religiøs og filosofisk bevægelse, der opstod i USA i slutningen af 1800-tallet. Den bygger på idéen om, at tankens kraft har indflydelse på virkeligheden, og at mennesket gennem sin bevidsthed kan opnå helbredelse, velstand og åndelig oplysning. Nøgleidéerne i New Thought er at sindet former virkeligheden – det, du tænker, manifesterer sig i dit liv. Gud er en upersonlig, universel kraft, som bor i alt og alle. Sygdom og lidelse skyldes forkerte tankemønstre, ikke synd. Helbredelse sker gennem positiv tænkning og ”åndelig erkendelse”. Mennesket har en guddommelig kerne og kan realisere sit sande potentiale. Det er elementer i bevægelser som ”Christian Science” og ”Unity Church”.

For mere end 20 år siden, samlede jeg denne oversigt, der viser hvordan den karismatiske bevægelse blev inficeret med al denne okkultisme, mange navne er i dag glemt, men deres virke består i nutidens bedrag, og andre er nævnt i denne artikel:

Tro og tanker menes altså at have skabende kraft og Sanford havde en åbenhed over for teknikker fra andre religiøse og spirituelle traditioner, så længe de ”virkede”. Dermed lagde hun grunden for en praksis, som mange oplevede som virkningsfuld, men som også delte tankemønstre og metoder med New Age.

I en typisk inner healing-session leder en forbeder personen gennem bøn og åbenhed for Helligåndens nærvær - en form for guidet ”indre rejse”, hvor man vender tilbage til bestemte smertefulde minder igennem visualisering. Her forestiller man sig, at Jesus træder ind i disse minder og bringer trøst, fred eller sandhed. Der søges forløsning af negative følelser (skam, frygt, vrede) og som i sozo-sessioner er der fokus på tilgivelse af dem, der har forårsaget såret, og modtage Guds kærlighed og sandhed.

Inner healing opstod ikke i kristne kredse, men også i den kristnede version, er der tydelige paralleller til praksisser og tankegange, fra New Age og beslægtede bevægelser:

Visualisering:
Inner healing inviterer ”Jesus” ind i et traume/minde, mens New Age har guidede meditationer med helende visualiseringer.

Indre barn
Inner healing har fokus på helbredelse af barndomssår med Guds nærvær, mens New Age’s terapi for det indre barn, ofte sker med brug af meditation eller hypnose for at tilgå en persons tidligere liv.

Energiforståelse
Inner healings tale om ”åndelig energi”, er en pendant til New Ages chakraer, livsenergier og vibrationshealing.

Indre rejser
Inner healing tager personen med på en rejse tilbage til tidligere oplevelser i bøn, mens New Age kalder det reinkarnationsterapi og indre sjælerejser.

Healing af traumer
Inner healing ”helbreder” ofte gennem ”Helligåndens” ledelse og emotionel forløsningsproces, mens New Age kalder det healing gennem kosmisk energi, engle og åndelige guider.

Begge bruger guidede visualiseringer, og arbejder med ”indre rejser” tilbage til svære minder, hvor de forsøger at forløse fastlåste følelser eller traumer, igennem en spirituel oplevelse. Det har ingenting med Gud at gøre – men har alt med den dæmoniske verden at gøre.

De seks teknikker

Bethel Sozo fremstiller seks primære værktøjer, der sigter mod at forbedre forbindelsen med Gud og fremme personlig vækst.

”Father Ladder” – en ”åndelig familieterapi”
Dette værktøj handler om at identificere forvrængede billeder af Gud, som angiveligt stammer fra personens forhold til forældre og autoriteter. Metoden bygger på idéen om, at negative oplevelser med ens jordiske far, mor eller leder former ens syn på Gud – Fader, Søn og Helligånd – og at helbredelse sker ved at ”omskrive” denne indre forståelse.

Det minder om indre ”barn-terapi” og ”familiekonstellationer”, som er to udbredte metoder i New Age og alternativ terapi. Her arbejder man med underbevidste sår og ”familiemønstre”, som ses som nøglen til åndelig helhed. Ligesom i ”Father Ladder” forsøger man her at helbrede åndelige og følelsesmæssige problemer ved at omstrukturere forholdet til ens fortid og indre familiebilleder.

”Four Doors” – renselse gennem portaler
Four Doors-modellen identificerer fire områder (had, frygt, seksuel synd og ironisk nok okkult involvering), som beskrives som ”åbne døre”, hvorigennem onde ånder kan have fået adgang. Sozo-sessionen handler om at erkende disse og ”lukke dørene”.

Dette koncept er næsten identisk med ”spirituelle gateways” eller ”energiske åbninger”, som man i New Age mener kan åbne kroppen eller sindet for negativ energi. Disse ”portaler” lukkes gennem ritualer, bønner eller visualiseringer.

Tanken om, at synd skaber adgang for dæmonisk påvirkning er bibelsk, men Sozo’s metode tenderer mod magisk tænkning, hvor frihed sker gennem bestemte trin og teknikker – ikke ved evangelisk bekendelse og tro på Kristus.

”Presenting Jesus” – vision eller illusion?
I denne metode opfordres personen til at ”lukke øjnene og forestille sig Jesus” – og derefter føre en indre samtale med den visualiserede Kristus. Ideen er, at Jesus selv dukker op i hukommelsen og helbreder traumatiske minder.

Det er i praksis en form for guidet visualisering, en central New Age-teknik, hvor man kontakter ”åndelige væsener”, højere selv eller ”lysfigurer” gennem meditation og fantasi. I okkulte kredse kaldes det også ”channeling” – kanalisering.

Bibelen advarer klart mod det (2. Kor. 11:14-15), og Gud underviser os aldrig i Ordet, i at kontakte Ham gennem indre billeder – vi kommer til ham ved tro på evangeliets ord, ikke ved skabte forestillinger.

I sin bog ”Running Against The Wind” fortæller Brian Flynn om hvordan han som New Ager lærte denne praksis:

”En følelse af spænding og nysgerrighed fyldte rummet. Elinor havde netop fortalt klassen, at vi nu var klar til at gå videre til næste fase af vores træning. Har I nogensinde spurgt jer selv, hvordan det er muligt at udføre psykiske læsninger uden selv at have nogen psykiske evner? spurgte Elinor klassen. Vi kiggede alle på hinanden og nikkede. Svaret er, at det behøver I heller ikke, fortsatte hun. I de sidste seks måneder har I forberedt jer på hjælpere, der skal støtte jer under jeres læsninger. Fra i aften begynder vi at identificere – og senere lære at kende – jeres åndelige vejledere, dem der vil assistere jer i jeres læsninger.

Elinor fortsatte med denne overraskende og dragende instruktion: Med lukkede øjne, forestil jer en åben døråbning foran jer. Fokuser blot på dørens ramme. Spørg så – stille og inde i jeres sind – den første guide om at træde frem foran døren og afsløre sig selv. Hun tilføjede: Det behøver ikke være en mand eller en kvinde. Bekymr jer ikke om, hvordan de ser ud eller hvordan de viser sig. I starten, mens jeg stirrede på døråbningen, så jeg kun mørke. Men et øjeblik senere dukkede en stor skikkelse op, der lignede en viking eller en middelaldersoldat. Han så stærk, sej og lidt skræmmende ud. Elinor fortsatte: Lad hver enkelt vise sig foran døren, så I kan blive fortrolige med dem.

Den næste, der dukkede op, var en meget sagtmodig kvinde med et varmt smil. Efter hende kom en røgagtig tåge, der steg op fra gulvet. Den hvirvlede lidt rundt og forsvandt så. Dernæst kom en mand på min egen alder, afslappet klædt. Han smilede og sagde til mig: Du og jeg kommer til at stå hinanden nær. Han vinkede og trådte til siden for at give plads til den næste. Denne var en alvorligt udseende mand, høj og mager. Han smilede ikke og så ikke engang ud til at anerkende min tilstedeværelse. Han dukkede op og forsvandt så tilbage i mørket.

Elinor afbrød og bad os afslutte vores meditation. Inden vi gik, instruerede hun os i at bruge tid i løbet af ugen på at lære hver guide at kende. En hånd røg i vejret, og der blev spurgt: Hvorfor er der så mange af dem? Til det svarede Elinor: Fordi du kan få brug for forskellige guider til forskellige mennesker, du læser for. Og du skal vide – disse guider har altid været der. Det er blot første gang, du ser dem, men de har hele tiden været der for dig, beskyttet dig og ledt dig. Nu hvor du kender dem, kan du knytte tættere bånd og lære af dem. Vi blev derefter sendt hjem. Da jeg gik derfra, følte jeg en vis ærefrygt og respekt for disse nye bekendtskaber.

Jeg delte min oplevelse med Hailey og Steve, blot for at finde ud af, at de hver især havde kontakt med over femten guider!

Hver person er omgivet af mange åndelige guider, begyndte Steve. Under en læsning taler vores guider med den persons guider, og den kommunikation bliver overført til dig. Nogle gange høres beskeden som en stemme i dit hoved, eller den kan være som et billede, der viser dig, hvad du skal vide.

Hailey sammenlignede oplevelsen med at bladre i nogens scrapbog og se alle de ting, de har samlet og gemt. Steve fortalte mig, at han engang lavede en læsning for en kvinde, da han så en lægetaske. Kvinden gispede og sagde, at hendes far havde været læge, og at hun havde beholdt hans taske efter hans død. Hun sagde, at tasken var blevet væk under hendes flytning til et nyt hjem. Hun følte stor sorg, for tasken var hendes primære forbindelse til faderen, og nu følte hun, at hun havde svigtet ham.

Steve fortalte hende, at guiderne sagde, at hendes far ikke var ked af det. Tasken var ikke vigtig, og forbindelsen mellem hende og hendes far eksisterede stadig. Din far lever stadig, sagde Steve. Han elsker dig stadig og er stolt af dig. Det bragte straks tårer frem i kvindens øjne – snart græd hun stille. Læsningen havde givet hende mulighed for at tilgive sig selv for at have mistet tasken og for den skyld, hun bar i forholdet til sin far.”^[11]

Disse guidende ånder, bliver i sozo-sessionen kaldt for Gud, Jesus og Helligånd – men det er samme dæmoniske entiteter der præsenterer sig, som i New Age, når sozo-klienterne lukker øjnene og forestiller sig Jesus.

”The Wall” – når beskyttelse bliver fængsel
The Wall beskriver psykologiske “mure”, som en person har opbygget for at beskytte sig selv mod smerte, men som nu hæmmer deres forhold til Gud og andre. Sozo søger at nedbryde disse gennem bøn og proces.

Det minder meget om energiblokeringer i alternativ behandling. Her anses gamle traumer og ”indre forsvar” som blokeringer for spirituel energi og selvudfoldelse. Gennem healing eller terapi forsøger man at ”opløse muren”.

Problemet er, at Sozo her bruger psykologiske modeller forklædt som åndelig sandhed, uden klare bibelske kategorier som synd, skyld og nåde.

”Trigger Mechanisms” – dæmoner i underbevidstheden?
Dette avancerede værktøj søger at identificere følelsesmæssige triggere – indre reaktioner, der stammer fra tidligere oplevelser, som ikke er blevet forløst. Sozo bruger samtale og guidede indre rejser til at bringe disse frem, ofte ved at arbejde med klientens evne til at fordybe sig mentalt – på måder, der kan minde om hypnose eller følelsesmæssig tilbagevenden til tidligere stadier.

Metoden har slående lighed med regressionsterapi og ”shadow work” i New Age, hvor man søger ned i underbevidstheden for at finde roden til negativ adfærd. Det bygger på idéen om, at løsningen findes i selvindsigt og selvforståelse, ikke i evangeliets frigørende kraft. Det bliver i praksis en form for åndelig selv-terapi.

Divine Editing – når Gud bliver en redaktør
Her arbejdes der med at identificere ”løgne” i ens sind – f.eks. ”jeg er ikke elsket” – og erstatte dem med ”Guds sandhed”, som opfattes direkte gennem bøn eller indre erfaring. Det ligner positiv psykologi, men med spirituelle undertoner.

Metoden svarer til affirmationsterapi, tankemæssig reprogrammering og neuro-linguistisk programmering (NLP), hvor man ændrer sit liv ved at ændre sine tanker. Men i stedet for at basere sig på Bibelens lære og forkyndelse, bliver det en subjektiv åbenbaring – hvor personen ”hører Gud” i sit sind og antager det som sandhed. I og med det ikke er Gud der taler, er risikoen stor for at dæmoniske lærdomme erstatter bibelsk undervisning med indre, ukontrollerbar autoritet.

Disse værktøjer anvendes af Bethel Sozo-ministeriet til at facilitere indre helbredelse og åndelig befrielse, med det formål at bringe enkeltpersoner tættere på Gud og fremme helhed i deres liv. Men som du forhåbentlig nu forstår, er det ikke Gud der gør fri. Og trods følelsen af at blive fri, er det umådeligt tvivlsomt at det faktisk er frihed folk oplever. Følelsen af frihed er ikke det samme som frihed!

Bethel Sozos værktøjer efterligner i høj grad teknikker fra New Age og psykospirituel terapi, men med kristne termer og begreber. I stedet for at føre folk til omvendelse, korsets kraft og Jesu fuldbragte værk, ledes de ind i indre rejser, visualiseringer og psykisk bearbejdelse. Den objektive tro på Kristus erstattes med subjektiv erfaring. Det er ikke bibelsk sjælesorg – det er en blanding af kristendom og mystisk selvfrelse. Salomon beskriver det ganske klart, ”Der er en vej, som synes rigtig for et menneske, men dens ende er dødens veje” (Ordsp. 14:12).

Sozo – frelse eller oplevelse

Sozo fører til en forveksling mellem frelse, helliggørelse og personlig oplevelse. Sozo handler ikke om hvad Kristus har fuldbragt én gang for alle på korset, men er som sagt denne proces, hvor man gennem guruernes særlige redskaber og ”sessioner” gradvist bliver hel, fri og forbundet med Gud.

Denne sammenblanding af frelse (retfærdiggørelse) og helliggørelse skaber forvirring. Bibelen lærer, at vi bliver frelst ved tro – alene – og at helliggørelse er den livslange proces, hvor Helligånden former os til Kristi billede. Men Bethel gør Sozo-sessionerne til en nødvendig del af en ”fuldstændig” frelsesproces, som dermed flytter troens fokus fra Jesus alene til en personlig, følelsesmæssig rejse styret af deres egne teknikker.

Det rejser det alvorlige spørgsmål – hvad opfordres folk egentlig til at sætte deres tro og håb til – Jesus Kristus eller Sozo-oplevelsen? Når sozo-guruerne indirekte antyder, at man ikke er ”rigtigt frelst”, at man ikke har direkte, personlig adgang til Gud, men forbindelsen skal skabes igennem deres sessioner, undermineres det centrale i evangeliet, at Jesu offer alene er nok (Joh. 19:30; Romerne. 5:1).

Den karismatiske bevægelse har mange problemer, men et af de store er, at de forveksler Jesus med følelser og frelse med oplevelser. Den Jesus og den frelse som rigtig mange karismatikere har lært at elske, og som er deres religion, er følelserne der kommer til udtryk i lovsang og prædikener der kildrer deres ører (2. Tim. 4:3). Sozo er endnu et symptom på den forveksling, og det præsenterer et andet evangelium for deltagerne.

En typisk sozo-session

Lad mig kort prøve at skitsere – ud fra informationerne på Bethel Sozo’s ”What is SOZO” sektion, hvordan en typisk session kan beskrives i syv punkter.

1. Ankomst: Selve ankomsten beskrives ikke direkte, men det forudsættes, at sessionen er noget, man booker og møder op til. Det fremgår implicit via “Contact” og “Find a Sozo Ministry” sektionerne, som forklarer hvordan man får en session.

2. Ved ankomsten mødes man af et team. Siden beskriver at ”Sozo er en unik indre helbredelses- og udfrielsestjeneste... Sozo-sessioner ledes af et team på 1-3 personer, der beder for og med den enkelte”.

3. Indledning: Sessionen starter med, at deltageren guides til at forbinde sig med Gud – Faderen, Jesus og Helligånden – gennem bøn og indre dialog. ”Hovedformålet med sessionen er at hjælpe den enkelte med at forbinde sig med Guddommen (Faderen, Sønnen og Helligånden)”.

4. Ledelse: Helligånden formodes at lede processen, ”Sozo-teamet hjælper under Helligåndens vejledning med at lette denne proces”.

5. Spørgsmål og svar: Deltageren opfordres til at stille Gud spørgsmål om fem nøgleområder:
- Løgne, man har troet på
- Sår, som har brug for helbredelse
- Personer, man har brug for at tilgive
- Usunde relationelle eller generationsmæssige bånd
- Synder, der skal bekendes eller frasiges

6. Heling og indsigt: Igennem processen forventes det, at personen får nye åbenbaringer af Guds kærlighed og sandhed, særligt i områder præget af smerte eller blokering. ”Sozo hjælper med at afdække og helbrede områder af relationel brud og sår, der hindrer din forbindelse med Gud og andre”. ”Det giver Gud mulighed for at åbenbare sin sandhed og bringe helbredelse, frihed og genoprettelse til disse steder”.

7. Afslutning: Der gives ikke et konkret citat om, hvordan sessionen afsluttes, men fra helheden og formuleringerne fremstår det implicit, at sessionen afsluttes, når man har opnået en vis grad af ”helhed” og fået svar på de nævnte områder, dvs. når tjenestelederne vurderer, at de vigtigste blokeringer er identificeret og bearbejdet. ”Målet er frihed, helhed og en fornyet forbindelse til Guddommen”.

Sozo tilbyder en metode, som er pakket ind i kristent sprog, men som i praksis erstatter Guds ord med subjektive oplevelser, og flytter fokus fra Kristus til individets egen ”indre proces”. Det er fatalt for sand helbredelse og genoprettelse af et menneskes sind og hjerte, for, som Paulus siger, ”Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger” (Hebr. 4:12). Det er ikke vores egne indre stemmer, billeder eller visualiseringer der gavner, men Åndens virke igennem åbenbaringerne i Guds Ord.

Afslutning

Selvom Bethel Sozo præsenteres som en kristen praksis, er den grundlæggende metode og teologi ikke forankret i Bibelens vejledning om helbredelse og genoprettelse. Her er nogle centrale grunde :

Bibelen lærer os, at bøn er en henvendelse til Gud, hvor vi søger Hans vilje og svar, igennem Ordet og bøn og ved Helligåndens ledelse (Fil. 4:6; Joh. 16:13). Sozo derimod bygger på en indre visualisering og en ”dialog” med Faderen, Sønnen og Helligånden, hvor man selv stiller spørgsmål og ”modtager svar” direkte i sindet. Dette er subjektivt, utestbart og en direkte kilde til vildledning, da det blander åndelige forestillinger med psykologisk selvterapi.

Helbredelse og genoprettelse i Bibelen er uløseligt knyttet til troen på Kristi fuldbragte værk på korset (Es. 53:5; 1. Pet. 2:24). I Sozo-session er fokus på teknikker, indre sår, og ”forbinde sig med Gud” gennem metoder – men ikke på evangeliets kerne: omvendelse, tro og nåde.

Jesus og apostlene lærer aldrig en praksis, hvor mennesker skal afdække usynlige løgne i sig selv ved at stille Gud spørgsmål og vente på billeder eller svar. Det er rendyrkede New Age-teknikker med deres guidende ånder (dæmoner) og psykoterapi, i stedet for bibelsk sjælesorg eller discipletræning.

I stedet for at søge vejledning fra Guds åbenbarede Ord og fra sunde, bibelske hyrder der kan pege mennesker i den rigtige retning ud fra Bibelen, vender Sozo sig indad og gør den enkelte til det primære medium for sandhed. Det modsiger Bibelens lære om, at troen vokser ved at høre Guds ord (Romerne. 10:17) – ikke ved at lytte til indre stemmer.

Bibelen opfordrer os til at omvende os fra synd, bekende den og modtage tilgivelse gennem Jesus Kristus (1. Joh. 1:9; Apg. 3:19). Sozo taler om ”syndsbekendelse”, men gør det til en del af en indre rejse snarere end et kald til syndserkendelse og omvendelse under Åndens tilskyndelse.

Igen - Bibelen kender intet til teknikker, hvor man ”snakker med Gud” via indre stemmer for at få svar på psykologiske blokeringer. Guds virke i os er enkel og kraftfuld: tro på evangeliet, bekend synd, modtag tilgivelse, og lad Helligånden forvandle dig gennem Ordet og i fællesskab med de hellige.