OversigtEfter at have læst Bill Hybels seminar i Stavanger i Norge, sidder jeg med et sørgmodigt hjerte, og vil prøve, om jeg kan udtrykke hvorfor.
Bill Hybels vil sælge en vare. Når man hører Hybels tale, er det nøjagtigt som at høre en salgsleder tale til sine sælgere. Dette gør han bevidst, hvilket han selv fortæller, da han som dreng så, hvordan hans menighed var død og hvordan forretningsmændene i menigheden havde fremgang. Skulle Hybels bruge et nyt menneske, til at sælge sit produkt – Willow Creek, ville job opslaget nok lyde noget lignende: ”Resultat orienteret sælger søges på provisionslønnet basis.” I og med, han fører denne forståelse ind i kirkelig regi, må missionsbefalingen nødvendigvis lyde ”Gå ud i alverden og sælg Willow Creek til hele skabningen. Den, der tror på det og køber, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” Han mener, at det er vores opgave at få tingene til at lykkes. Vi har ansvaret for, at de visioner vi får, bliver ført ud i livet.
Han fortæller om, hvad frivillige menighedsmedlemmer siger, når han trækker dem til side og afhører dem, om deres syn på menigheden, de er medlem af: ”Vi ville ønske at pastoren ville fortælle os hvem vi er og til hvad vi skal blive, hvad vi skal prøve at være og hvordan vi skal se ud om nogle få år, hvis vi gør noget rigtigt. Vi ved det bare ikke. Det er hårdt at fortsætte med at tjene, møde op, bede og ofre, hvis vi ikke ved hvad vi prøver at blive.” (Citat, Bill Hybels)
Bibelen er fyldt med information om disse ting. Intet menneske der studerer sin Bibel og med omhu søger, at overholde Kristi befalinger, vil kunne sige sådan. En sådan tale er fraskrivelse af ansvaret for sit eget liv og ligge det på skulderen af pastoren.
Bill Hybels fokuserer alarmerende og skræmmende lidt på Jesus Kristus og Hans evangelium. Metoder og strategier – snedig lokkemad for at få mennesker i kirken, er tilsyneladende hans virkelige længsel. Han nævner dog af og til frelsen. Men hvordan i al verden skal et menneske nå til erkendelse af den dybe alvor i omvendelsens budskab, når vedkommende drukner i kunst og kultur, underholdning, larm og ballade? Få mennesker i dag, holder sig til den Salvede og kan prædike et fængende alvorsbudskab. Derfor må der nødvendigvis andre metoder til.
En anden del af denne teknik, er den økonomiske værdi af produktet. Flere mennesker i kirken - flere penge i kassen – det er et fakta som viser sig igen og igen i prædikanters vægtning af ord. Selv unge mennesker i ungdomsgrupper skal presses for penge: ”Vi skal ikke være en typisk ungdomsgruppe. Aldrig mere … Vi skal begynde at tage lidt af vore midler og bidrage med dem, således at vi ikke bare får alt gratis, mens belastningen ligger på menigheden hele tiden. Vi skal begynde at fremlægge egne midler og lære hvordan vi kan gøre dette, efterhånden som vi vokser til” (Citat, Bill Hybels)
Bill Hybels mener, som Ordsp 29:18 siger, at ”Uden syner er et folk ladt i stikken,
men lykkelig den, der vogter på belæringen.” Han mener, at verden er som den er i dag, fordi mennesker har efterfulgt deres vision. Det være sig John Adams, som så, at der engang ville blive en sammenslutning af 13 stater (USA), Henry Ford, der virkeliggjorde visionen, at fabriksfremstille bilen, så gennemsnitlige mennesker også fik råd, brødrene Wright, der førte visionen at flyve ud i virkeligheden, Billy Graham, der fik en vision der er skyld i, at 210 millioner mennesker har hørt evangeliet på møder og over en milliard i radio og tv.
Senere siger Hybels om Graham: ”Hvordan ville verden have set ud, når vi nu nærmer os tusindårsriget, hvis Billy Graham havde sagt ’Tak Gud, men jeg vil bare lade de fortabte mennesker gå til helvede!’ Kan du forestille dig hvordan dette århundrede ville have set ud, hvis ikke Billy Graham havde fået denne vision fra Gud, følt den og handlet efter den? Hundredvis af millioner mennesker ville have befolket helvede. Og tænk hvor mange ledere – jeg kender til hundrede vis af ledere rundt om i verden, som leder kirker, højskoler, præsteskoler og sygehuse og store hjælpeorganisationer, som blev frelst gennem Billy Grahams korstog. Hele verden ville have været anderledes, hvis Billy Graham havde ødslet sin vision væk”
Hybels mener at: ”En vision har en enorm kraft. En vision er brændstoffet som ledere går på.” Han mener videre, at vi skal mestre visionens hemmelighed, som er et billede af fremtiden, der frembringer lidenskab i os. Han beskriver et visions forløb således: ”Først ser du visionen, så føler du visionen. Når du føler denne vision - og dette er tegnet på at det er den vision Gud vil at du skal følge, når du kender den så dybt, at du siger, at der ikke findes noget i hele verden, som giver mig en større oplevelse af begejstring end dette. Og det er denne energi som opsamler damptryk i dit liv.” (Citat, Bill Hybels)
Når du får en vision, er det dit ansvar at virkeliggøre den. ”Du ser den, du føler den, og for det tredje: du tager den i eje. Du tager ansvar for denne vision.” (Citat, Bill Hybels) Om mennesker ikke tager ansvaret for sin vision, siger Hybels, så ”falder visionen til jorden, og den fordamper i solen. Det er forfærdelig at gøre sådan, venner. Jeg tror det er en kosmisk tragedie når det sker. I må forstå, at visioner fra Gud er uvurderlige varer. Visioner er hellige ting som er os betroet. At ødsle en vision fra Gud væk, er en utænkelig synd. Du må aldrig gøre det.” (Citat, Bill Hybels)
Han siger også, at metoden til at få en vision er, at: ”tage chancer og besøge andre virksomheder, for nogle gange når du besøger andre virksomheder, maler Gud et billede i dit sind, som bliver den vision Han vil du skal følge.” (Citat, Bill Hybels)
I Hybels vision, er der fem G’er som er:
- ”Grace” - nåde,
- ”Growth” - vækst,
- ”Groups” - grupper,
- ”Gifts” - åndelige gaver
- ”Good Stewartship” – god forvaltning.
- ”God” – Gud,
- ”Gospel” – evangelium.
Lad os ikke glemme, at Hybels’ ”vision” fremkom ved, som han siger, at han tog en chance. Han vandrede fra hjem til hjem og spurgte, hvad der skulle til, for at de ville komme i kirken. Tydeligvis var det, som vores kulturelle sociale samfund i vesten har opdraget os, at der skulle mere underholdning på forskellige niveauer i kirkerne, hvilket Willow Creek ”til al held” er i stand til at levere med forskellige teknologiske remedier.
Hybels fortæller: ”Til at begynde med, da folk kom til Willow og besøgte vores menighed, kom folk ned efter prædikenen og sagde: ’Flot kirke I har her.’ Hvis de kommer til Kristus i vor menighed og bliver døbt, så stopper de lidt senere og siger: ’Jeg kan virkelig lide jeres menighed. Og jeg beder til og med for jeres menighed.’ Ved en senere anledning – efter at de er kommet til en visions-aften, eller efter de har været længe nok til at have hørt hvad vi forsøger at være og hvem vi forsøger at være, stopper nogen af dem og siger: ’Jeg elsker’ – hvem, sin menighed? – ’min menighed - vor menighed.’ Jeg ved ikke hvor mange gange folk skriver til mig og siger: ’Jeg elsker vores menighed’.”
Hybels fokuserer så meget på det ydre, at menigheden er tiltalende både i koncept som i udseende. Hvis en menighed er fokuseret på Gud og Hans rige - fokuseret på sandhedens evangelium, som Paulus sagde, at han: ”ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet” (1. Kor 2:2), så ville lokalerne, mennesketyper og underholdning være fuldstændig underordnet. Mennesker ville skrive at de elsker Jesus og at de er taknemmelige for en sund og Bibeltro undervisning. Det som Bill Hybels lægger vægt på, er overfladisk og ubibelsk.
Ydermere påstår han, at: ”det sætter ting i fokus når I siger: ’Vi er primært optaget af de fem G’er’”.
Det som Hybels øjensynligt tilsidesætter, er Guds suverænitet. For at gøre sin lære til et produkt han kan sælge, er han nødt til at overse at Gud gør hvad Han vil. Som Han siger i Es 46:10 ”…alt det, jeg vil, gør jeg.” Uanset hvem der siger ja eller nej, uanset hvem der forkaster et kald eller vision fra Gud, eller ej, så bliver det som Gud har sagt. Hybels har taget ansvaret for sin ”vision”, og er nu med til at opfylde Bibelprofetien: ”først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn” (2. Tess 2:3)
Har man et produkt man skal sælge, der skal være anderledes end andre produkter på markedet, må man fremhæve egenskaber der tiltaler kunden. Der kan ikke være tvivl om, at Hybels ikke er tilfreds med at Gud står bag og leder sine folk. Hybels vil være ophavsmanden til et succeskoncept, og er derfor nød til at fremhæve teknikker for denne succes.
En af teknikkerne hans produkt indeholder, er drama: ”Vi har opdaget at drama er et af de kraftigste kommunikationsredskaber som kan bruges i en menighed … Så jeg vil virkelig opmuntre jer til måske at fremlægge en vision om at blive en menighed som en dag tager alle kunstarter i brug, for at forkynde evangeliet” (Citat, Bill Hybels) – ”Vi har nu på Internet og gennem Willow Creek forbundet, hundredvis af virkelig gode dramastykker, som I kan oversætte og bruge i jeres menigheder, videoer som I kan se på og jeg tror de kan blive til god hjælp for jer.” (Citat, Bill Hybels)
Som en god sælger, understreger han nødvendigheden af denne teknik, i det han siger ”Men først når jeres menighed er rede til det.” (Citat, Bill Hybels) – underforstået at det også er indholdet i en voksen og moden menighed.
Jeg ville virkelig ønske, at man kunne metodikere evangeliet, så vi selv kunne fremelske overbevisningen i et menneske. Men kun Helligånden, ved Guds Ord, kan overbevise og give Gud ære. Gang på gang viser det sig, at mennesker som igennem dette underholdende evangelium tog imod Jesus Kristus, igen falder fra, når spændingen og indtrykkene falder.
Umiddelbart virker Hybels oprigtig i det han gør. Men det er jo tydeligt og indlysende at han på bekostning af sandhedens evangelium, indfører sin egen fornuft og oplevelse i form af metoder, frem for at søge Gud.
Om de folk, der ønsker at tage fat i visionen siger han: ”I har brug for en eller anden form for oplæring i evangelisationsmetoder”. Willow Creek har udviklet et kursus der hedder ”At blive en smitsom kristen”, hvor man efter endt kursusforløb kender ”sin evangeliserings-stil” (Citat, Bill Hybels).
For det første kan troen ikke smitte. Troen er en overnaturlig gave, som ”…kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” (Romerne 10:17) For det andet kan et oplæringskursus ikke gøre dig bedre evangeliserende, kun længsel efter - og kendskab til Guds ord, kan danne din tro og give dig, hvad du har at give videre.
Om denne evangelisations-stil, vægter Hybels igen fornuftige strukturerede stile, så som relations stil, konfronterende stil, intellektuel stil og tjenesteorienteret stil. Det er klart, at vi som mennesker har en personlighed der præger vores tanker og tale. Men vi må aldrig lade det være op til os, at skulle overbevise mennesker. Kun Helligånden kan overbevise om sandhed. Hvis vi mener, at vi skal overbevise, vil vi uundgåeligt trække Guds Ord ned på et lavt niveau. Det vi kan gøre, er at være så fyldt af Guds Ord, at Helligåndens virke igennem os, vidner om synd, dom og retfærdighed. Helligånden kender det enkelte menneske vi står over for, og i sidste ende vil det være som Gud siger: ”sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.” (Es 55:11) Mennesker vil enten finde kærlighed til sandheden eller ikke. Men med manipulation og lokkemad, kan man ofte få folk til at gå med, længere end de selv egentlig vil. Så vælger man at vægte psykologisk snilde frem for kendskab til Ordet, vil man for en stund få scenariet til at se lovende ud.
Videre siger Hybels, at vi skal have en strategi, for vore nådegaver. Han nævner nådegaver som barmhjertighedens nådegave, undervisningens nådegave, nådegave til at lede, gæstfrihedens nådegave / gave til at hjælpe og nådegaven til at administrere.
Undervisningens nådegave er ifølge Hybels, evnen til at kunne ”forberede en tale, noget som giver glæde.” (Citat, Bill Hybels) Fremførslen af talen skal være kraftfuld, hvilket vi også finder hos alle de amerikanske tv-evangelister såvel som flere danske prædikanter. Det er en psykologisk metode, hvis effekt forårsager fratagelse af menneskers evne til at bedømme. Når man sidder foran en der taler højt, dynamisk og overbevisende, kan selv en løgn tage plads, uden vi er i stand til at bedømme talen. – Jeg kender det af personlig erfaring!
Ydermere efterlever Hybels nådegave her endetidens populære evangelium. Som denne falske Jesus, der viste sig for Charles Ndifon sagde: ”Fortæl om de gode ting, jeg har gjort for dem.”, således siger også Hybels nådegave: ”forberede en tale, noget som giver glæde.” Der er så enormt hårdt brug for irettesættelse og formaning i Kristi legeme i dag, så den opmuntring, Bill Hybels lægger vægt på, burde ophøre for en tid. Skal vi opmuntre hinanden, må det være til at adlyde det gamle evangelium - at gå tilbage til de gamle stier og fordybe os i Guds Ord.
Opmuntring i dag er skulderklap på trods. Opmuntringen som er følgesvend med Hybels underholdende trækplaster, er sjælelig og giver ikke et menneske andet, end at blive selvcentreret. Læser vi Salmerne, er opmuntringen Guds lov og befalinger, som bestemt ikke var nogen opmuntring for det sjælelige menneske, da den var til dom. Men for det åndelige menneske, var det en opmuntring, for efterlevelse af loven, var et liv i Guds velsignelse. Sådan er det også i dag. Vil vi have Guds velsignelse, må vi holde Hans forordninger. Vi må finde den gamle umoderne lære frem, for hvilken mennesker i fremtiden vil blive halshugget. (Åb 20:4). Sandhedens evangelium er og vil endnu mere blive så forhadt, at mennesker vil slå ihjel for at undgå at høre det. Men Hybels evangeliske strategier, vil mennesket elske, for det giver god samvittighed – selv med kærlighed til synden.
Nådegaven at lede, beskriver han på bedste virksomheds vis, som evnen til at planlægge begivenheder: ”De løser problemer med stor effektivitet. De kan opbygge teams, og de kan inspirere mennesker. De kan sige: ’Lad os storme bjergtoppen sammen.’ Og folk siger: ’Ja, vi vil gøre det fordi du leder os.’ De kan tildele resurser og de kan arbejde ganske effektivt med strategier og resurser.” (Citat, Bill Hybels)
Gæstfrihedens nådegave – eller nådegaven til at hjælpe, visualiserer Hybels ved at fortælle om de mennesker i hans menighed, der holder de store lokaler rene, med deres 75 støvsugere: ”De opsætter fremvisere, de opsætter anlæg, de hjælper til i trafiksikkerheds-teamet, de holder mødesalen ren. Vi har store lokaler og 75 støvsugere, og vi har frivillige medarbejdere som støvsuger alle lokalerne. De har gaven til at hjælpe og de ønsker at være til hjælp.” (Citat, Bill Hybels)
For at lære om nådegaver og identificere sine egne, siger Hybels: ”I har brug for et oplæringsprogram. Så hver gang nogen bliver kristne, gennemgår de et kursus. De følger et oplæg hvor de finder sin nådegave og begynder at bruge den.” Dette kursus, som Willow Creek kalder ”Netværk”, tager 1-4 uger, halvanden time ad gangen, hvor de er sammen med nogle der fortæller dem, hvordan de skal bruge gaverne.
Hvor ville det være rart, om det var så nemt som at folde en papirflyver. Paulus siger ”tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” (Romerne 12:2). Det kræver stor visdom at bruge nådegaverne. Det kræver stor Bibelkundskab, at lære Ånden at kende, som ”…deler ud til hver enkelt, som den selv vil.” (1. Kor 12:11) Der er tale om forvandling af noget så komplekst som sindet. Det kræver hårdt og inderligt arbejde.
Desuden må man sætte stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt man kan lære evt. at helbrede, tro, gøre mirakler, profetere, at tale i tunger – eller tolke tungetale. Visdoms ord, kundskabs ord og bedømmelse af ånder, kræver et virkeligt solidt kendskab til Gud og Hans Ord, hvilket en ny i troen ikke erhverver sig på 3-4 uger.
Igen og igen, savner jeg hos Bill Hybels, en overgivelse til, og erkendelse af behovet for Helligånden. Det er fint at arrangere undervisningstimer med mere. Men et kortvarigt kursus, som ”At blive en smitsom kristen”, ”Netværk” eller for den sags skyld ”Alpha”, er langt fra pålideligt til, at kunne idriftsætte en nyomvendt kristen med nådegaverne. Det kræver en lang vandring med Gud, for at erhverve sig Bibelens visdom.
Med min sunde fornuft, kan jeg ikke se andet, end at de nådegaver nyomvendte identificerer, ikke er andet end deres menneskelige egenskaber, som ganske rigtigt også er gudgivne. Men Hybels, der tilsyneladende har en nådegave for alle positive – selv forretningsmæssige egenskaber, kan hurtigt drive et uvidende nyomvendt menneske frem til personlig undergang ved præstationsangst.
Hybels taler om, at menighederne må danne teams til forskellige opgaver. Han siger ”I må definere hensigten med teamet, før I sætter folk i det.” – ”… I har brug for kriterier for hvem I skal sætte i teamet.” Han lægger op til, at vi, som med et job opslag, skal finde folket til de forskellige teams, ud fra karakter, kompetence og kemi, og viser hen til Jesus, der selv samlede sig et team – de tolv disciple. Jesus var Gud, og kendte sine disciple til mindste detalje før Han valgte dem – endda, at en af dem, var en djævel (Joh 6:70) – og at en anden ville fornægte ham tre gange (Luk 22:61).
Hybels henviser videre til 1. Tim. 3, at mennesker skal prøves før de sættes i tjeneste. Men ifølge Paulus, ønskede det enkelte menneske som skulle prøves, at være i tjeneste. Personen er ikke udvalgt af mennesker, men på forhånd af Gud, hvilket driver ham til at ville tjene. Hybels sætter kompetence kriterier op, som værende afgørende om personen er brugbar. Hvem tør gå imod eller stoppe en af Guds udvalgte? Paulus peger på nogle egenskaber som skal være til stede for de forskellige tjenester. Disse egenskaber kommer igennem sindets forvandling - Åndens frugter. Gud kaldte Moses, til trods for Moses ikke kunne formulere sig (2. Mos 4:10-11). Tænk om Bill Hybels havde sagt til Moses, ”du skal ikke være leder og hyrde for mit folk, for du kan ikke udtrykke dig. Dine kvalifikationer er ikke godkendte”. ”Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud.” (1. Kor 1:27-29)
Vi kan ikke selv udvælge vore ”teams” men må i linie med Bibelens Ord, bede ”høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst” (Luk 10:2) og Herren vil sende ildsjæle der brænder efter at virke i Herrens tjeneste!
Bill Hybels tilskriver en menigheds succes, godt lederskab. ”Der findes en fællesnævner i næsten alle kirker, som jeg har set rundt om i verden, som virkelig har vokset og båret frugt og fået kristne til at vokse og gjort det Ap.g. 2 siger vi skal gøre. Ved I hvad denne faste fællesnævner er? Lederskab.” (Citat, Bill Hybels) Det drejer sig ikke om penge, gunstige betingelser fra myndighedernes side, de rigtige bygninger, ej heller god forkyndelse, mener Hybels. ”Men det koges ned til lederskab. Nogen som har en klar vision fra Gud, fremlægger denne vision, bygger team, udtænker en strategi, går i gang, træder ud i tro. Alt koges ned til lederskab.” (Citat, Bill Hybels)
Jeg kan ikke undgå at sige, at jeg igennem dette foredrag af Bill Hybels, får en stærk smag i munden af New Age. Det er som altid svært at afsløre. Men der er noget, som jeg tror, siger lidt om det.
Hybels fortæller om kravene til ham selv, hvis hans kirke fortsat skal vokse. ”For jeg ved at hvis den kirke jeg er hyrde for, skal fortsætte at vokse, hvis de ting jeg leder, skal nå sit forløsende potentiale, må jeg vokse som leder. Jeg må blive en bedre leder end jeg er nu.” (Citat, Bill Hybels)
Han fortæller om en dag, han havde personlig andagt: ”Jeg bad, jeg stillede mig ind under Guds vilje, jeg brugte en bønneliste og jeg sagde: ’Gud, jeg ønsker at blive en bedre leder. Jeg gør alt det jeg har forstand på. Jeg læser bøger om lederskab. Jeg bliver vejledt af nogle ældre og klogere ledere. Jeg leder forskellige ting så jeg bliver bedre til at lede. Men jeg har behov for at du rører ved mit liv, på en overnaturlig måde, for at føre mig frem til næste niveau i lederskab.’” (Citat, Bill Hybels)
Livet på troens vej, er ikke et liv hvor vi trinvis eskalerer til højre niveauer. Vi vokser stille og roligt som et barn vokser ud af sine gamle klæder. Det er jo ikke sådan, at når vi bliver ti år gamle, så når vi til niveau ti. Pludselig er vi 5 cm højere, fra det ene øjeblik til det andet. Det er ikke en trinvis overgang, men en flydende som kommer igennem vores voksende kendskab til Gud.
Gud svarer hans bøn umiddelbart og siger: ”Jeg vil høre den bøn. Jeg vil hjælpe dig til at blive en bedre leder, på betingelse af at du bliver meget mere konkret overfor mig. Hvad beder du mig egentlig om at gøre? Hvad ønsker du at jeg skal gøre? For al denne generelle snak om at hjælpe mig til at blive en bedre leder i sin almindelighed - nej, vær mere konkret.” (Citat, Bill Hybels)
Dette er ikke Guds stemme, men en dæmonisk åndelig vejleder. ”Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre” (Sal 139:4) Gud ved hvad der foregår. Han ved hvad vi tænker - selv hjertets inderste tanker er Han velvidende om (Sal 139:1, Sal 44:22). Intet kan holdes skjult for Gud, heller ikke Hybels ønsker. Denne ånd, som Hybels får svar fra, underviser Hybels i samme okkulte skabelses teknik, som eks. Yonggi Cho, der underviser at når vi beder, skal vi ikke bare bede om en genstand, men også farve, facon, størrelse og mærke osv. Hele herlighedsteologien indeholder denne lære. Men Bibelens Gud taler ikke sådan. Hans Hellige Ånd giver sine gaver til hvem Han vil. Gud kender vore behov og ønsker, før vi selv ved derom (Sal 38:10).
Dæmonerne kender ikke vore ønsker. Men de vil gerne overtage og give os deres nådegaver, efter vore egne ønsker. Læs evt. ”Den karismatiske bevægelse, nøglen til endetidens bedrag.” Derfor har de brug for, at vi er mere præcise og at vi fremfører perfekte bønner.
Som en understregning af underholdningskonceptet, tilskynder Hybels menighederne til at fejre, når forskellige mål er nået. Som han siger: ”Jeg siger jer, at I må finde på grunde til at arrangere fester. Livet i menigheden bliver bedre når I gør det.” (Citat, Bill Hybels)
Selv har de planlagt mange fester og holdte en stor fest, hvor de inviterede alle frivillige medarbejdere - over 7000 mennesker, til at spise et gratis måltid mad. ”Vi lejede røde løbere, og vi rullede de røde løbere ud ved hver indgang ud til parkeringspladsen. Da de frivillige kom, stod alle vi ansatte i menigheden langs disse røde løbere. Og da de frivillige kørte op og begyndte gå ind i kirken, stod vi alle der og vi trykkede deres hænder og klappede dem på ryggen og sagde: ’Tak for at du er en tjener. Tak for at du er en frivillig medarbejder. Du gør det godt. Vi er glad for at du er med i teamet.’ Så gik de ind i vores mødesal hvor alt var fint pyntet. Vi havde et specielt program og jeg holdt en tale og sagde: ’Hvis du er frivillig medarbejder i menigheden, er du ikke skør. Du gør det Gud beder dig om at gøre. Du tjener som Jesus bad dig om.’ Til slut tog vi dem alle med til området hvor vi plejer at servere mad og gav dem alle et skikkelig måltid gratis.” (Citat, Bill Hybels)
En sådan event, kostede et beløb, de måtte betale af på bagefter. Nu er de begyndt på det, siger Hybels, og må fortsætte. De må fejre deres mål ”For vi er nødt til at have en fest bagefter for at takke folk og minde dem om at det ikke bare er arbejde og ingen leg. Vi tjener en god Gud som kan lide et godt selskab.” (Citat, Bill Hybels)
Der er så mange dybdegående misforståelser i Hybels tankegang og direkte mangel på tro. Det er som om, det ikke er Herren der skal velsigne vore hænders værk, men os der skal velsigne Herrens.
Afhængigheden og svagheden som Paulus roste sig af - som det eneste, håner og bekæmper Hybels med visioner, taktik og strategier. Han vil selv være ved roret, som de succesrige forretningsmænd i hans barndomskirke. Han ønsker med sit Willow Creek koncept, at lære andre kirker, at styre fællesskabet taktisk igennem kurser og retningsbestemt uddannelse.
Jeg ved at flere og flere menigheder lader sig lokke af dette koncept, der i blandt Indre Mission og godt på vej, er Luthersk Mission. Til de menigheder som både har købt men også de der tænker på at købe dette produkt, vil jeg stærkt tilskynde til at lægge sig ordene på hjerte, som Jesus sagde til Simon Peter: ”Vogt mine får!” (Joh 21:17). Gør din tjeneste som Jesu Kristi menighed og før fåreflokken tilbage, til de grønne enge, til det stille vand, til de rette stier som Salme 23 fortæller.
Det kan være så fristende, at tage hvad man kan bruge fra sådanne koncepter som Willow Creek, men husk på advarslen fra Paulus til både Korintherne og Galaterne – og dermed også os, at ”Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen.” (1. Kor 5:6, Gal 5:9)