Tilbage i 2023, opstod en amerikansk bevægelse kaldt UniteUS[1], en bevægelse de selv definerer som en bevægelse af universitetsstuderende, forenet om at løfte Jesu navn[2]. De forklarer det handler om frelse (klar evangeliepræsentation), frihed (troende søger og oplever frihed fra synd og byrder), og fællesskab (forbindelse til lokale menigheder og discipelskab). Dette beskrives eksplicit på deres officielle sider[3].Grunden til jeg nævner det er, at jeg håbede på at det ville udvikle sig til vækkelse hvor Jesus og frelsen i Ham – herunder den indre forvandling af mennesket, der i Helligåndens kraft starter en helliggørelsesproces mod lighed med Jesus. Men hvor godt det end lyder når de taler om klar forkyndelse om synd og nåden i Kristus, samt personlig omvendelse og tro, så drukner det i massemobilisering, høj intensitet med fokus på lovsang, korte vidnesbyrd, en klar evangelieprædiken, tydelig responsmulighed, og øjeblikkelig handling (dåb/tilmeldingskort/bøn). Dybden er der ikke, men der er fuld fart på. Fart på unge mennesker, der i massepsykose fanges af fællesskabet, følelsen af at høre til, hvilket forstærkes af lys og lyd – ”lovsang” der manipulerer netop den følelse, som navngives Jesus.
Kort om UniteUS
Der er en dokumentarfilm fra CBN (Christian Broadcasting Network), produceret af Abigail Robertson og instrueret af Laura Hand. som hedder ”The Revival Generation”[4] (vækkelsesgenerationen), der fortæller den konkrete historie om UniteUS-bevægelsen – hvordan Tonya Prewetts lille bedemøde på Auburn i 2023 udviklede sig til UniteUS-aftener med lovsang, forkyndelse og dåb på store universitetsarenaer.
Vi har hørt det før, bønnemøder starter bevægelser der ender i ødelæggelse af familie og venskaber. Filmens promotionside siger udtrykkeligt, at centrum er Tonya Prewett, og at bedemødet blev til UniteUS – en national vækkelsesbevægelse.
Tonya Prewetts holder events, navngivet med en katolsk klang: ”The Fire Retreat”. Det er et såkaldt kristent kvinde-retreat, der beskriver sig selv som et sted hvor kvinder ”oplever Jesu ild”, med fokus på lovsang, forbøn, helbredelse/befrielse og fællesskab – den sædvanlige karismatik der nærer oplevelser mere end åndelig modenhed. Organisationen driver en officiel hjemmeside med info, FAQ og ikke mindst en billetside[5] – for fysiske penge er for disse bevægelser, uden undtagelse, den ønskede høst – ikke åndelig rigdom. Det er altså en stærk karismatisk kvindebevægelse, der igennem Tonya forbindes til UniteUS.
Genkendeligheden med trosbevægelsens økonomiske fokus kommer derfor tydeligt frem. UniteUS har en overdimensioneret ”Give”-knap, til at give donationer, ligesom The Fire Retreat’s aktører – talere/foredragsholdere også har overdreven fokus på donationer.
Mønstret er alarmerende. Verden har de sidste 100 år set så mange bevægelser der har påberåbt sig vækkelse, men har vist sig at udnytte menneskers tro og tillid for profit – præcis det Peter advarede imod, ”I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord” (2. Pet. 3:4). Det er med andre ord en falsk vækkelse – en vækkelse af følelser, som opportunistiske ledere udnytter økonomisk. Enhver ”vækkelse” der er falsk, vil uundgåeligt trække mennesker væk fra Jesus, og dermed i favnen på Antikrist.
Trosbevægelsen er, som sagt, et nyligt eksempel, der som bevægelse har splittet venskaber og familier, mange kristne er efterladt sårede og ødelagte, og mange af de mennesker er efterladt med en åndelighed, der ikke længere er knyttet til Jesus, og derfor er de lette at fange ind af Antikrists religion, hvor alle undrende følger efter ham (Åb. 13:3).
Alle os der elsker Jesus, længes efter vækkelse. Jeg ville glæde mig voldsomt over at se verdens greb om mine medmennesker – også om Gen-Z (den generation, der er født cirka mellem 1995 og 2012) – blive svækket, se at tusinder kommer til Jesus. Hvor meget jeg end ønsker mig det, så er det ikke det, Jeg læser i Bibelen – den taler om frafald fra troen, en kold kærlighed, en voksende ugudelig verden der trækker sig mere og mere fra Gud som dommen nærmer sig.
Da Charlie Kirk blev myrdet, var både ord og reaktioner voldsomme. Det var et voldsomt mord – ikke fordi Charlie var mere værd end nogen anden, men måden og årsagen til det skete, ramte også mig hårdt.
Unge mennesker strømmede til kirkerne i USA, og på TikTok og andre medier postede de små videoklip, hvor de fortalte at de nu for førstegang i mange år, igen var i kirke. Der tales endnu om at en vækkelse er på vej i kølvandet af det voldsomme snigmord. Men der er en surdej, som jeg vil advare imod, som skaber endnu en falsk bølge af ”vækkelse”. For det handler ikke om Jesus, men om at gå i kirke – om kultur, tradition og politik.
Jeg har i andre artikler været inde på denne bevægelse[6] – profetien om de Syv Bjerge, der handler om at erobre samfundets syv bjerge – syv strategiske fronter / sfærer (mere om dem senere) – med andre ord at tage kontrol over samfundet. Jeg giver her endnu en gennemgang, for det har betydning i forhold til det, Charlie Kirk arbejdede hen imod med sin Turning Point USA (TPUSA) bevægelse.
Det er ikke en anklage af Charlie. Det var en vigtig kamp han tog, og hans stærke forsvar af Bibelen og troen er værd at lytte til, for på mange punkter gav han vigtig argumentation og fundamentale sandheder fokus, som er nødvendig for at opretholde et samfund. Men han havde en bred berøringsflade, og deriblandt er denne ”Seven Mountain” bevægelse.
Grunden til det kaldes en profeti er at idéen blev ”brandet” som en profeti, især gennem Johnny Enlows bog ”The Seven Mountain Prophecy” (2008)[7]. Enlow beskriver – som alle andre der søger at finde bibelsk/profetisk støtte til sine idéer, at Gud rejser en ”Elias-revolution”, hvor kristne skal indtage toppene af syv samfundssfærer, så nationer forvandles – det profetiske består i at det er en forudsigelse – den korrekte kristne fraktion vil overtage samfundet for Gud før Jesus kommer tilbage – ja før Han kan komme tilbage. Referencen til Elias bygger på Mal. 4:5-6 : ”Se, jeg sender eder Profeten Elias, før HERRENS store og frygtelige Dag kommer. Han skal vende Fædrenes Hjerte til Sønnerne og Sønnernes til Fædrene”) og Lukas’ omtale af Johannes Døberen der skal gå forud for Jesus ”i Elias ånd og kraft” (Luk. 1:17). Det er som sagt et gentagende mønster – man finder ting i Bibelen til at styrke sine idéer.
Det begynder som en vision om byer og nationer, ikke bare menigheder. I fortællingen hører nogle kristne ledere i 1970’erne, at hvis evangeliet virkelig skal forandre et folk, må det ikke nøjes med søndagens prædikestol – det skal helt op på de steder, hvor kulturen formes. De steder kaldes ”bjerge”. Der er syv af dem: familien, menigheden/religionen, uddannelse, regering/lov og politik, medier, kunst & underholdning og handel/erhverv. Hver top har sine portvagter, sine sprog og sine ritualer – er du på toppen, sætter du retningen for dem nedefter.
Visionen fortæller, at ”Gud” vil have sit folk til at besidde positioner, hvorigennem de kan påvirke samfundet. I familien skal ægteskab, børn og hjem beskyttes; i menigheden skal sand lære, tilbedelse og tjeneste forankre alt det øvrige. Uddannelsens bjerg former tanken: pensum, pædagogik, hvad et barn får lov at kalde sandt. Regeringens bjerg former lov og ret: hvem må leve (med tanke på abort), hvad er godt, hvad er ondt, hvor går grænsen for magt. Mediernes bjerg vælger historiernes vinkler og rytmen i den offentlige samtale. Kunst og underholdning giver billederne, melodierne og fortællingerne, der sniger sig forbi vores forsvar og bliver vores drømme. Og erhvervets bjerg bestemmer, hvad der bliver bygget, finansieret og belønnet – hvilke værdier der får kapital og bliver til virkelighed.
Strategien er enkel i sin kerne. Discipelskab som livskald. Lærlinge af Jesus sendes ikke kun til missionsmarken, men også til redaktionsmødet, byrådssalen, manuskriptlokalet, klasseværelset og direktionen. Man taler om at rejse ”portvagter”, retfærdige dommere, sanddru journalister, lærere med rygrad, kunstnere med ren kilde, erhvervsfolk med barmhjertighed, forældre med visdom, hyrder der holder fast ved Ordet. Bøn og faste ses som rebet og isøksen, der gør opstigningen mulig – fællesskab og mentorering som klatreselen, der bærer, når det bliver stejlt. Nogle taler om ”apostolsk” ledelse – ikke som hierarki for hierarkiets skyld, men som målrettet udrustning, så de, der er kaldet til et bjerg, ikke står alene.
Løftet, der driver bevægelsen, er, at når retfærdige stemmer får fodfæste på toppene, strømmer livet ned i dalene. Lovgivning, der beskytter de svage; medier, der agter sandhed; skoler, der elsker visdom; kunst, der renser blikket, forretning der velsigner mange, hjem der holder, menigheder der dømmer sig selv med evangeliet og derfor kan tjene byen med åbne hænder. Man citerer de profetiske tekster om Herrens bjerg, der ophøjes, og folkeslag, der søger retledning – og man hører missionsbefalingen ikke kun som ord til sjælen, men som kald til kulturen – hvor kulturen er det primære fokus.
Det kan lyde rigtigt, men det er ubibelsk. Det er en bevægelse der kaprer kristendommen (som den romersk katolske kirke har kapret apostlenes tjeneste til at bemægtige sig med magt, økonomi og kontrol), for at bruge den evangeliske masse til at tage verden – ikke for Jesus og når det ikke er for Ham, hvem er det så for? – dem selv, eller værre, Antikrist.
Seven Mountains søger at ændre verden fra toppen – men Bibelen viser den omvendte vej: fra hjertet og ud i livet. Jesu rige ”er ikke af denne verden” (Joh. 18:36), og fristelsen til at vinde verdens riger ved genveje, blev afvist allerede i ørkenen (Luk. 4:5-8).
Gud udvælger ikke de stærke og mægtige til at sikre kulturel dominans; Han har udvalgt det, som er svagt, for at intet kød skal rose sig (1. Kor. 1:26-29). Derfor bærer disciplen tjenersind, ikke herskermentalitet: ”således skal det ikke være blandt jer” (Mark. 10:42-45) siger Jesus.
Forvandlingen sker ikke ved magt og tvang, men ved Guds Ånd (Zak. 4:6) igennem evangeliet, der fornyer sindet (Rom. 12:2) og skriver loven på hjertet (Hebr. 8:10; Jer. 31:33; Ezek. 36:26). Menighedens mandat er at gøre folk til disciple, ved at forkynde og lære (Matt. 28:18-20) – og bære vidnesbyrd i Åndens kraft (Apg. 1:8), ikke at bemægtige sig kulturens toppe. Eskatologisk er det Gud selv, der rejser sit bjerg og sætter sit rige (Es. 2:2-4; Dan. 2:44-45) – menigheden lever imens som ”fremmede og udlændinge” (1. Pet. 2:11), uden en ”blivende stad” her (Hebr. 13:14), og må regne med forfølgelse (2. Tim. 3:12).
Netop derfor advarer Jesus, at fortællingen om top-down triumf før Hans genkomst er falsk trøst:
”Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. … fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer” (Joh. 15:18-19).
Bibelens linje er klar. Forkyndelsen føder tro, troen føder lydighed, og derfra løber forandringen – ikke for at tvinge verden udefra, men for at frelse mennesker indefra. Vores kamp er ikke kødelig (2. Kor. 10:3-5), og når hjertet vindes, følger livet efter. Først ved Jesu genkomst bliver bjergene Hans.
I dette afsnit støder vi på mange organisationer, og det kan blive lidt forvirrende – men jeg skal prøve i korte vendinger at gøre det til at følge med. Grunden til at det er vigtigt er, at det giver et fundament til at forstå hvorfor denne artikel er vigtig – hvorfor Charlie Kirks bevægelse er udfordret af et religiøst falsum.
Bevægelsens oprindelse sporer tilbage til 1975, hvor Bill Bright (grundlægger af Campus Crusade for Christ, nu Cru) og Loren Cunningham (grundlægger af Youth With A Mission, YWAM) uafhængigt rapporterede en guddommelig vision om syv samfundssfærer: regering, medier, uddannelse, erhverv, familie, religion og underholdning.
Ideen udvikledes til en dominionistisk (en herskende) strategi i 2000erne gennem C. Peter Wagner (New Apostolic Reformation, NAR), Lance Wallnau og Bill Johnson (Bethel Church), der omformede den fra evangelisering til aktiv ”erobring” via spirituel krigsførelse. Wallnau og Johnsons bog ”Invading Babylon: The 7 Mountain Mandate” (2013) markerede et vendepunkt, hvor fokus skiftede til politisk og kulturel dominans[8].
Disse grundlæggere kommer fra evangelisk protestantisme, men deres organisationer viser økumeniske tendenser, som vi undersøger nedenfor.
Bill Bright
Bill Bright støttede det økumeniske dokument ”Evangelicals & Catholics Together” (ECT, 1994), et initiativ ledet af Charles Colson (evangelisk) og Richard John Neuhaus (katolsk). ECT søger fælles vidnesbyrd mellem evangelikale og katolikker mod en sekulær kultur, uden at løse doktrinære uenigheder som sola fide (tro alene). Bright står på listen over godkendere, ikke underskrivere, hvilket indikerer støtte til samarbejdet, men ikke fuld teologisk enighed.
Det, der er vigtigt at se her er, at ethvert samarbejde med den katolske kirke, afslører enten farlig ignorance, eller overlagt meddelagtighed i vildførelse. Problemet med ECT er at dokumentet forsøger at forene to fjender – Jesu menighed og en falsk kirke. ECT udvisker skellet mellem bibelsk evangelisk tro og romersk katolicisme og skubber kirken ind i et politisk projekt (pro-life, økonomi, skolevalg m.m.), i stedet for evangeliets mission. Dokumentet trækker de evangeliske menigheder tilbage til moderkirken og afviser ”troen alene” (sola fide) og lægger menneskelige gerninger/merit til frelsen (henviser til Tridentinerkoncilet). Og derfra indruller dokumentet alt i den katolske tradition.
- Gør sakramenter (især messen/transsubstantiation) til nådemidler og en gentagelse af offeret, som skjuler Kristi én-gang-for-alle-offer.
- Bygger på ekstra-bibelsk autoritet (Tradition/Magisterium) på linje med Skriften og indfører lærepunkter uden bibelsk grund.
- Kalder evangelisering af katolikker ”fåretyveri” og synd – hvilket afvises som uforeneligt med missionsbefalingen.
- Nedtoner afgørende uenigheder (f.eks. frelse ved dåb (dåbsregeneration) og ikke et vidnesbyrd om en allerede iboende tro og frelse; sakramenter som symboler og nådemidler) – dybe uenigheder, som er frelsesafgørende.
- Underminerer Reformationens skel og baner vej for en bred, falsk enhedsreligion (”én verdensreligion” – Antikrists religion).
- Giver falsk tryghed i deltagelse i den ”synlige kirke” og tilsidesætter Skriftens krav om selvransagelse (2. Kor. 13:5).
Loren Cunningham, YWAM (Youth With A Mission)
YWAM er interkonfessionel og inkluderer katolikker i programmer, især gennem Kerygma Teams (der hjælper katolikker, der ønsker at deltage i YWAM-programmer eller arbejde med YWAM, startet 1992), en gren rettet mod katolsk ungdom, for at fremme evangelisation inden for katolicismen uden at konvertere til protestantisme. YWAMs formål er at ”arbejde sammen med” katolikker, som Rob Clarke (YWAMs katoliske direktør i Irland) udtrykte: ”Vi vil væk fra idéen om blot at konvertere katolikker – det vil sige gøre dem til protestanter – og mod et rammeværk for tjeneste inden for den katolske kirke” [9].
I 2014 mødtes Loren og Darlene Cunningham med pave Frans i Vatikanet[10] i 70 minutter, arrangeret via YWAM. Mødet handlede om global bibeludbredelse. Cunningham præsenterede ”syv sfærer” og ”Christian Magna Carta”, og der var gensidig forbøn.
Punkterne i YWAM’s ”Christian Magna Carta” kan korreleres til de syv ”mountains/sfærer” (som YWAM selv kalder ”spheres of society”: familie, økonomi/forretning, regering, religion/kirke, uddannelse, medier/kommunikation og ”celebration”, hvilket er kunst/underholdning/sport). Magna Carta’et udtrykker et hvert menneskes ret til at[11]:
- ”Høre og forstå evangeliet”, hvilket relaterer til 7M’s Religion/Kirke; sekundært Medier (formidling).
- ”Bibel på eget sprog”, relaterer til Medier/kommunikation (oversættelse, distribution); sekundært Uddannelse (læsning/katekese) og Religion.
- ”Kristent fællesskab tæt på med undervisning og tilbedelse” – Religion/Menighed (lokal menighed/discipelskab); berører også Familie og Uddannelse.
- ”Kristen undervisning for børn” – Uddannelse + Familie (forældremandat); evt. Regering (skolepolitik/valg).
- ”Basale fornødenheder: mad, vand, bolig, sundhed” – Handel/Erhverv (inkl. videnskab og teknologi; produktion/innovation/forsyning) + Regering (retfærdighed/infrastruktur) – også Familie.
- ”Et produktivt, helt liv (åndeligt, mentalt, socialt, emotionelt, fysisk)” – har en tværgående relation: Religion (åndeligt), Uddannelse (mentalt), Familie & Underholdning/Kunst (socialt/emotionelt), Handel/Erhverv & sundhed (fysisk), støttet af Medier og rammesat af Regering.
Frans udtrykte støtte til Bibler i enhver familie og modtog gaver som en SourceView Bible (”New Living Translation” oversættelsen, der også har en katolsk udgave). Loren sagde: ”Vi fortalte pave Frans, at vi havde brug for hans velsignelse, fordi vi vil opfordre ethvert hjem på jorden til at have en Bibel”[12]. Jeg vil også pointere denne information fra en blogspot for den katolske version af NLT:
”I løbet af de seneste tre år er hvert ord i NLT blevet nøje gennemgået af 12 katolske forskere her i Indien. De har arbejdet under ledelse af pastor Dr. Lucien Legrand, mep, og med støtte fra pastor Dr. Assisi Saldanha, cssr, og pastor Dr. Govindu Rayanna, som dannede kerneudvalget. Forskerne læste den eller de bøger, de var tildelt, i NLT for både at sikre, at det er en troværdig oversættelse af de originale tekster, og for at sikre, at intet i teksten var blevet oversat på en måde, der var i strid med katolsk lære. Som et resultat af denne gennemgang blev der foretaget en relativt lille ændring i NLT-teksten for at forbedre nøjagtigheden af oversættelsen til engelsk.”[13]
Ud over forbindelsen med det katolske, strækker YWAMs økumeni sig til NAR-forbindelser (Ny Apostolsk Reformation), som Loren Cunningham delte scene med Bill Johnson og Lou Engle i 2016.
Grundlæggerne af 7M var altså økumeniske med en stærk verdens-kirke-tendens, medsvoren i vildførelsen af Jesu menighed.
Det var den katolske surdej – som i sig selv viser os, at det her handler om magt, og ikke individets frelse. New Age er det næste, som kommer med den næste generation af 7M’s aktører.
Bill Johnson
Bill Johnson, seniorleder ved Bethel Church i Redding, Californien, er en central popularisator af Syv Bjerge Mandatet inden for den Nye Apostoliske Reformation (NAR), hvor han har bidraget til at omforme 7M fra en oprindelig missionsvision til en dominionistisk strategi for kulturel indflydelse. Hans involvering startede i 2000erne og fokuserer på at integrere 7M med karismatisk teologi, spirituel krigsførelse og profetisk lederskab.
Bill Johnson bidrog til bogen ”The Physics of Heaven” (2012, udgivet af Destiny Image, forbundet med Bethel), en samling essays om ”kvantefysik, vibrationer, frekvenser og energi” i åndeligt regi. Bogen hævder, at Gud giver ny åbenbaring uden for Bibelen, og at New Age har ”stjålet” kristne sandheder som parallelle universer, bevidsthedens magt og vibrationers helende kraft. Ellyn Davis (medforfatter til bogen) skriver i kapitel 2 at: ”Nu hører vi mere og mere åbenbaring, der stemmer overens med, hvad New Agers har sagt hele tiden”[14]. Jonathan Welton skriver i kapitel 5 at: ”Måden, Gud bevæger sig i kraft på, ligner meget New Age”, og ”Opererer clairvoyante og New Age-tilhængere med ægte kræfter? Svaret er ja”. Han skriver envidere at ”Jeg har gennem hele Skriften fundet mindst 75 eksempler på ting, som New Age har efterlignet, såsom at have en åndeguide, trancer, meditation, auraer, kraftgenstande, klarsyn, klarhørelse og meget mere. Disse tilhører faktisk kirken, men de er blevet stjålet og snedigt pakket om”.
Tilblivelsen af Destiny Image forlaget, er i sig selv et vidnesbyrd om, at Gud ikke giver åbenbaringer uden for Bibelen. Destiny Image blev startet af Don Nori Sr. efter en markant åndelig oplevelse i august 1982, hvor han oplevede et kald til at ”udgive profeterne”. Han beskrev visioner om en forlagsvirksomhed og oplevede, at Gud sagde: ”Jeg søger en profet til at udgive profeterne”, hvilket blev retningsgivende for forlagets profil[15]. Med de ord fra ”Gud” blev udmøntede visionen sig altså i at kristendommen skal tage New Age mysticisme til sig, som om det altid havde være kristen praksis. Tydeligvis er det ikke Gud, der har giver denne ikke-bibelske vision.
Det er mysticisme, det er New Age, det er direkte okkultisme. Forfatterne argumenterer for at ”udtrække det dyrebare” fra New Age’s ”forfalskninger” (inspireret af Jer. 15:19 , som de fortolker til at sige at Gud igennem dem tager det urene og gør det rent), som at bruge delfiners frekvenser til heling eller til at tuning sig ind på ”flere åndelige realiteter”. De ser New Age som ”overtrædere”, der har strålet kirkens gave og opfordrer kristne til at ”tage det tilbage” som David tog arken13.
Lance Wallnau
Lance Wallnau, en central 7M-popularisator, bruger ofte termer som ”kvantefelt” – hvor han stiller spørgsmål som ”Tror du, at kvantevidenskaben berører noget, der forklarer den åndelige verdens dimension?”[16]. Han bruger termer som ”vibrerer ved en frekvens” og ”energi” i sine foredrag og bøger som ”Invading Babylon”. Han præsenterer det som spirituel strategi til at ”erobre bjergene”, inspireret af 7Ms profeti, men det er en klar parallel til New Age’s fokus på vibrationer og frekvenser.
Der kunne graves meget mere i den bevægelse, men jeg tænker det er rigeligt til at forstå, at vi har med et bedrag af format at gøre her. Det er ganske enkelt et af endetidens mange plot til at ødelægge sand kristendom, og trække evangeliske kirker ind i den økumeniske verdenskirke, Antikrists religion. Men nok om det – jeg vil fortsætte til Charlies forbindelse med 7M.
Reklame-video fra 7M’s hjemmeside
Jesus gjorde intet i sit jordiske liv, for at rejse sig over samfundets bjerge – Han søgte ikke politisk indflydelse eller magt, men havde fokus på én eneste ting – individet – Hans fokus var kærligheden til dig og mig. Du og jeg er, i hele Han enorme univers, centrum for Hans opmærksomhed.
Men 7M har samfundsmagten som fokus. Zak. 4:6-10 er et direkte modskrift til hele idéen om 7M. Over for drømmen om at ”tage samfundets syv bjerge” og styre kulturens tinder på Guds vegne, løfter Gud selv et banner: ”Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers HERRE”. Det er ikke et fromt motto, men en dom over enhver strategi, der gør fremskridt i Guds rige afhængigt af menneskers magt, netværk og manøvrer. Når Gud vil have lys i verden, opstiller Han ikke en kampagne, Han lader ”olien flyde” – Han virker igennem sin Ånd.
I Zakarias syn, ses en gylden lampestage, en skål over, kanaler ud – og to oliventræer, som giver en uophørlig strøm af olie. Guds værk bæres ikke af vore hænder, men af hans Ånd. 7M siger: ”Op på toppen! Få de rette folk ind, så forandres alt”. Zakarias svarer: ”Ned på knæ! Uden Ånden vil intet lykkes”. Hærskarernes Herre – Han, der råder over alle hære – kundgør, at Hans vilje ikke fuldbyrdes ved hær eller styrkedemonstration, men ved Åndens virke.
Derfor taler vers 7 ikke om erobring, men om Guds indgriben: ”Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette!”. Bjerget – den massive modstand, de lukkede døre, de hårde hjerter – bliver ikke besteget af en mægtig elite – det udjævnes af Gud. Zakarias udhuler selve drivkraften i 7M. Vi skal ikke gøre os til bygmestre over kulturens højdedrag. Vi skal være vidner i Helligåndens kraft, mens Gud selv baner vej for sit rige – ”når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende” (Apg. 1:8). Når Gud gør det, lyder der ikke fanfarer for strategi og sejrstal, men der lyder et andet råb, og det er evangeliets råb: ”Nåde, nåde” (v. 7). Topstenen løftes ikke for at fejre vores dygtighed, men for at ære Hans nåde. Det afslører, hvad Gud ønsker fremhævet ved ethvert fuldendt værk – ikke menneskers snilde, men Hans barmhjertighed fra første sten til sidste.
Vers 8-9 lægger et segl på dette: ”Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal også fuldende det”. Hvorfor? Så vi kender ”at Hærskarers Herre har sendt mig (Zakarias) til jer (Israel)” – med andre ord, for at vi kan forstå at Gud står bag. Fuldførelsen skal ikke pryde menneskers navn, men autentificere Guds ord. 7M fristes til at sige: ”Se vores indflydelse – derfor er det vi har gjort sandheden”. Zakarias vender det om: ”Fordi Guds ord er sandt, fører Han sagen igennem, og derfor står værket”. Æren tilkommer ikke dem, der stod på scenen, men Ham, der bar det hele ved sin Ånd.
Forklaret på en anden måde: Zerubbabel er et billede på Jesus netop dér, hvor han rejser Guds hus. Under Zerubbabel vendte et sønderbrudt folk hjem, og han lagde grundvolden til templet og fuldførte det (Zak. 4:9 ; Esra 3-6). Gud gjorde det klart, hvordan det skulle ske: ”Ikke ved magt, ikke ved styrke, men ved min Ånd” (Zak. 4:6). Det store bjerg af modstand blev til slette for Herrens ord (4:7), og da afslutningsstenen blev løftet, lød råbet: ”Nåde, nåde” (Zak. 4:7) – Guds hus fra første til sidste sten sat sammen af Guds egen trofasthed.
I det lys spejler Zerubbabel Jesu større værk. Jesus siger, ”Jeg vil bygge min menighed” (Matt. 16:18), og apostlene lærer, at vi bygges ”på apostlenes og profeternes grundvold, med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten”, til en bolig for Gud ”i Ånden” (Ef. 2:19-22; 1. Pet. 2:4 –7). Hvor Zerubbabel samlede døde sten til et jordisk tempel, samler Jesus levende sten til et åndeligt hus. Hvor Gud sagde til Zerubbabel ”ved min Ånd”, udgyder Sønnen selv Ånden over sit folk (Apg 2), så lyset ikke bæres af menneskehænder, men af Åndens uophørlige forsyning. Hvor bjergene for Zerubbabel blev til slette, har Jesus allerede ryddet det største bjerg – syndens og dødens anklageskrift – og ”afvæbnet magter og myndigheder” (Kol. 2:14-15), så intet kan hindre det hus, Han rejser. Og hvor der råbtes ”Nåde, nåde” over tempelstenen, lyder samme evangeliske tone over hver troende individ. Begyndelse og fuldendelse er nåde (Ef. 2:8; Hebr. 12:2). Sådan bliver Zerubbabels tempelbyggeri et klart forvarsel om Jesu egen byggegerning. Han lægger grundvolden, Han bærer værket ved Ånden, Han fører det til ende – og Gud alene får æren.
7M bemægtiger sig ved at flytte Jesu værk fra menneskets indre til samfundets tinder. De forveksler evangeliets nåde med temporal magt, og udvander evangeliets kraft. Derfor må vi tale tydeligt imod 7M-tanken. Den forveksler missionsbefalingen med magtambition, og den bytter bøn, ord og hellighed ud med greb, positioner og pressemeldinger. Den narrer os til at tro, at kongernes Konge har brug for vore platforme, når Han i virkeligheden ønsker vore hjerter. Den lokker menigheder til at måle trofasthed i indflydelse, hvor Skriften måler den i lydighed. Den får os til at overse korsets vej – afkaldets og afhængighedens vej – og drømme om troner, som om Kristi herredømme kunne holdes frem af menneskehænder.
Hvis ikke Herren er bygmester, ”er Bygmestrenes Møje forgæves” (Sal. 127:1). Zakarias 4 kalder os tilbage til den eneste vej, Gud velsigner – Åndens vej. Væk med forestillingen om, at vi skal tage bjerge. Lad Gud gøre dem til sletter, når Han vil. Væk med jubel over egen rækkevidde. Lad os råbe ”Nåde, nåde”, når Han fuldender. Væk med foragt for det små. Herrens øjne hviler der, hvor lampen brænder på grund af olien – ikke på grund af os. Må vi derfor omvende os fra begæret efter kontrol og bøje os for Ånden. Ikke ved magt, ikke ved styrke, men ved hans Ånd. Sådan bygger Gud et hus og et samfund, som ikke kan rokkes.
Det Charlie havde gang i, var på den ene side godt, men på den anden side et gammelt bedrag, der bunder i gerning frem for nåde. Han forsøgte at tale fornuft med den vanvittige og ulogiske venstreorienterede woke-bevægelse, hvori alle Guds forordninger bliver vendt på hovedet, hvilket uundgåeligt vil bringe et samfund til fald.
Han havde en stærk argumentation, og uanset hvilken vinkel et emne blev taget op, formåede han at få det vendt korrekt, og afslørede hvordan ulogiske tilgange gav usammenhængende og forkerte slutninger. Der er ingen tvivl om at fornuft og logik går hånd i hånd med Guds Ord. Men bliver Ordet løftestang til politisk avance, er det et religiøst misbrug af Skaberens Ord, kontra at Ordet får sit virke som ”levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger” (Hebr. 4:12).
Mens Charlie kunne citere mange passager fra Bibelen, som understøttede hans pointer, så er der årsag til at mistænke, at Ordet var en mental mere end åndelig ting for ham. Nu hvor vi har gennemgået 7M og forstået at det ikke er startet og ikke vil blive fuldendt af Gud – men nærmere er et bemægtigelsesprojekt til at underlægge sig samfundene, så vil følgende chokere.
Charlie talte ved ”Conservative Political Action Conference” (CPAC-konventionen) i 2020, på Gaylord Hotel i Fort Washington, Maryland. I talen binder han sit eget virke til 7M. Han siger, at vi ”Endelig har vi en præsident, der forstår de syv bjerge af kulturel indflydelse”[17], hvilket er både en signalmarkør til kristne aktivister og et rammeværk for Trumps / Charlies agenda, som er indtagelse af samfundets bjerge. Uddannelse (universiteterne som ”kartel”, Trumps bekendtgørelse om ytringsfrihed på universitetsområder, skolevalg), medier/underholdning (angreb på pressen og Hollywood), tech/erhverv (udfordring af tech-virksomhederne), samt regering og religion/familie (herunder udpegning af dommere til de føderale domstole, Jerusalem som hovedstad, israelsk suverænitet over Golanhøjderne, March for Life, pres mod Planned Parenthood). Pointen er, at kultur kommer før politik (Breitbarts maksime), så den konservative bevægelse må ”indtage bjergene” gennem institutionel magt og græsrodsorganisering – i modsætning til det Romney-prægede status quo – hvor især universitetsområderne er første slagmark; gør man det, hævder han, vil MAGA-doktrinen føre til national ”renæssance” og valgsejr.
Breitbarts maksime henviser til Andrew Breitbarts berømte sætning: ”Politics is downstream from culture” (Politik er en afspejling af kultur). Pointen er at kultur former vælgernes værdier og verdensbillede før politik gør – så den, der vinder kulturens institutioner (uddannelse, medier, underholdning, tech/erhverv, m.m.), vil på sigt også forme lovgivning og valgresultater. I Charlies tale bliver det omsat til 7Ms strategi.
Når der tales om ”det Romney-prægede status quo”, menes den republikanske linje, som dominerede før Trump: en mere moderat og teknokratisk kurs, som grundlæggende er positiv over for globalisering. I Charlies fremstilling tager den ikke kulturkampen, men søger at opretholde den eksisterende elite; den er mildere i sin politik om grænser/immigration og Kina, og den prioriterer drift/forvaltning af systemet frem for at ændre kulturens magtcentre. Over for dette stiller han MAGA-doktrinen: betoning af national suverænitet, en tydelig arbejderklasseprofil, og direkte konfrontation med Big Tech, Hollywood, mainstreammedier og universitetsmiljøet (det han kalder “college-kartellet”).
Med andre ord: ”Breitbarts maksime” er teorien, ”Romney-status quo” er det, han vil væk fra, og Seven Mountains er den praktiske strategi, han mener MAGA anvender – med universitetsområder som startpunkt.
For lige at binde sløjfe om MAGA kontra 7M: MAGA-doktrinen og Seven Mountains-prophecy ligger ofte tæt, fordi begge sætter kulturens magtcentre i centrum. Målet er at vinde medier, uddannelse, universiteter, underholdning, erhvervsliv og politik tilbage fra en opfattet elite. Hvor MAGA giver den politiske motor, mobilisering og “America First”-rammen, leverer 7M den religiøse fortælling og det kirkebårne netværk, der kan legitimere og organisere kulturkampen. De er dog ikke det samme. 7M er som vist en religiøs-dominionistisk strategi, mens MAGA primært er et nationalt, politisk projekt, der kan favne både troende og sekulære. I praksis arbejder de ofte side om side, fordi de deler fjendebilleder og taktikker; i princippet kan de kollidere, hvis MAGA-aktører ikke accepterer 7M’s teologiske præmisser, eller hvis 7M’s dominionisme støder mod præ-millennialt syn i dele af MAGA-basen.
Charlie fortalte selv at:
”Jeg gav mit liv til Herren i femte klasse på Christian Heritage Academy i Chicagos forstæder. Det var faktisk en række lærere, og her ser man vigtigheden af bibelsk og kristen uddannelse. I en meget ung alder blev jeg introduceret til evangeliet. Men omkring femte klasse blev det virkelig præsenteret for mig, at jeg er en synder, og at der ikke er noget, jeg kan gøre for at fortjene evigt liv. Jeg accepterede Jesus Kristus som Formand for bestyrelsen i mit liv, og det var den vigtigste beslutning, jeg nogensinde har taget.”[18]
I sine tidlige TPUSA-år var hans aktivisme primært sekulær, men fra ca. 2019–2025 talte han mere åbent om tro, kirke og ”kristne værdier”, bl.a. gennem ”TPUSA Faith” og hyppige oplæg i kirker. Religionsanalytiske artikler beskriver den udvikling fra klassisk campus-aktivisme til en mere udtalt kristen (ofte kaldt ”kristen-national”) ramme[19]. I klip og samtaler beskrev han frelse som Guds frie gave i Kristus og omvendelsen som personlig tro/overgivelse.
Men igennem den tid, skete der noget med Charlie, som meget vel kan skyldes hans forbindelse til 7M i sit bagland, der i sit fundament er Katolsk og New Age – to systemer der netop søger temporal magt og kontrol. Dage før sin død, havde Kirk en kort privat samtale med biskop Joseph Brennan (Fresno), hvor han ifølge biskoppen sagde, at han var ”this close” (meget tæt) på at konvertere til Den katolske Kirke. Han deltog jævnligt i messe med sin katolske hustru og børn, men nåede ikke (så vidt vides) at træde ind i Kirken før sin død. Oplysningen stammer fra Angelu4s (Los Angeles’ katolske medie) og blev bekræftet/opfattet på lignende vis af Catholic News Agency og det lokale nyhedsmedie NPR-tilknyttede KVPR[20] (NPR for Central Californien).
Bekymrende er det også, at han begyndte at tale om Maria, gudinden som Moderkirken har sat mellem os og Jesus. Han sagde bl.a.
”Vi ærer hende ikke nok. Maria var tydeligvis vigtig for de tidlige kristne... Faktisk mener jeg, at en af måderne, hvorpå vi kan rette op på den giftige feminisme i Amerika, er ved at se Maria som løsningen… Lad flere unge kvinder være fromme, ærbødige, fulde af tro, langsomme til vrede, og til tider tilbageholdne med ord. Maria er et enestående eksempel, og jeg tror, hun er en modvægt til meget af den skadelige feminisme i den moderne æra.”[21]
Der er absolut ingen grund til at fremhæve Maria mere end Jesus gjorde. Jesus ærer Maria som ”velsignet” og viser hende omsorg – tydeligst ved korset, hvor Han betror hende til Johannes – men han underordner samtidig det biologiske bånd Faderens vilje: “Hvem er min morder... enhver, der gør min Faders vilje…” (Matt. 12:47-50). Jesus fornægtede ikke sin jordiske familie (Joh. 19:26-27). I stedet lagde Han vægt på de åndelige relationers overlegenhed og evighed (Matt. 10:37). Når alt kommer til alt, havde selv Hans egen familie brug for Ham som frelser (Joh. 7:5). Han tiltaler hende respektfuldt som ”kvinde”, korrigerer folkelig lovprisning ved at pege på at høre og holde Guds ord, og lader åndeligt slægtskab definere den sande familie. Resultatet er et forhold præget af respekt og kærlighed, men uden bibelsk grundlag for tilbedelse af Maria (læs evt. ”Gud Moder Maria tilbedelsen”).
Når Charlie peger på Maria som værende from, ærbødig, fuld af tro og langsom til vrede, flytter han fokus fra Helligåndens virke i det troende menneske, beskrevet i Gal. 5:22-23 som Åndens frugter, over på Maria. Det er tydeligt at Charlie er blevet fanget af moderkirkens falske lærdomme, og har dermed, naturligvis, let til 7M’s dominionisme / herredømme.
Robert Brennan, der skriver for det katolske nyhedsmedie ”Angelus News” forstod referencen og skrev,
”Og hvor passende er det ikke, at en af Charlie Kirk’s sidste videoer handlede om den mest fremtrædende formidler gennem tid og rum. På sin egen måde rakte han ud til hende, og nu er jeg overbevist om, at hun gengælder gestussen.”[22]
Charlie talte ofte om mine katolske venner og han gav katolske skikkelser taletid i sit univers – flere udsendelser med Fr. Frank Pavone (en amerikansk, tidligere katolsk præst) og biskop Joseph Strickland.
At Charlie ikke formåede at nå til erkendelsen af Guds nidkærhed for sandhed – at Gud i sit ord, med en lang liste af menneskelige dårlige egenskaber viser, hvem vi ikke skal associere os med. Bibelen befaler os tydeligt at holde os fra dem, der ikke bliver i Kristi lære. Paulus siger, at nogle ”har gudsfrygts skin, men fornægter dens (troens) kraft. Dem skal du holde dig fra” (2. Tim. 3:5). Han formaner også, ”til at holde øje med dem (give agt på dem), som volder splittelserne og fører mennesker til fald ved at afvige fra den lære, I modtog; hold jer borte fra dem!” (Rom. 16:17-18).
Johannes skærper det: ”Enhver, der »går videre« og ikke bliver i Kristi lære, har ikke Gud… Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, ham skal I ikke give husly og ikke byde velkommen… Thi den, som byder ham velkommen, gør sig medansvarlig i hans onde gerninger” (2. Joh. 1:9-11). Og Titus får påbuddet: ”En mand, der volder splittelser (KJV ”en kætter”), skal du vise bort, efter at du én eller to gange har advaret ham” (Tit. 3:10).
Charlies kamp var politisk mere end religiøs. Var det troen han kæmpede for, havde han talt lige så hårdt imod moderkirken, som han talte imod woke-bevægelsen. Men hans fokus var politisk, krydret med religiøs tale.
Igen – jeg taler ikke imod hans politiske virke – de debatter han tog var givtige og vigtige. Men på det åndelige plan, trak han sine tilhængere med ind i et spin af politisk religiøsitet, igennem filosofien i ”Seven Mountain Mandate”, der som vist har rødder i katolicisme og News Age, igennem sine grundlæggere og fanebærere.
7M er ikke bedre end moderkirkens kontrol igennem de mørke århundrede. Måske er det ikke afbrændinger af såkaldte kættere der følger, men den form for religiøs kontrol fra et kristent fragment, er der ingen der kan trives under. Ydre kontrol vil altid skabe modreformation, hvorfor det er vigtigt at alle der får del i evigheden med Gud, må ændres indefra. De må blive en ny skabelse, med et nyt hjerte og en ny ånd, hvor ønsket om at følge Guds love for et blivende rige ikke dikteres udefra, men er en længsel inde fra et forvandlet hjerte og sind, i Helligåndens kraft.
Pointen er, at vi må holde os fra det kristne aspekt af Turning Point USA – for det vil give en modreformation imod Jesus, imod kristendom, der i igennem menneskers værk gøres dominerende og undertrykkende. Ånden gør fri, men erstattet af politik, produceres der i Åndens fravær trældom. Det politiske formet efter Guds forordninger, er absolut vigtigt og godt, hvis man vil have et fungerende og blivende samfund. Men åndeliggjort bliver det vildleding, og heri ligger min advarsel – denne politisk-religiøse vej fører i favnen på Antikrist og hans globale religion.
Charlie Kirk og mormonerne
Et af de mest omdiskuterede aspekter af Charlie Kirks religiøse udvikling i 2025, var hans åbne og positive forhold til The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints (mormonerne).Ved sit sidste offentlige arrangement – 10. september 2025 på Utah Valley University i Orem, Utah, midt i hjertet af mormonsk område (ca. 96% LDS) — sagde Kirk til forsamlingen:
”Jeg elsker, hvordan mormoner sender missionærer rundt om i verden. Jeg holder af, hvor høflige de er. Halvdelen af mit hold er mormoner. Mormoner er fantastiske mennesker. Vi har brug for en stærk mormonkirke i dette land igen.”[23]
Disse udtalelser faldt få minutter før han blev dræbt – og hans ros af mormonerne siden blev gentaget i nationale medier. Allerede tidligere havde han i interviews rost LDS-kirken for dens missionsiver og samfundssind:
”Jeg elsker mormoner. De er nogle af de venligste mennesker på jorden.”[24]
Denne konsekvente venlighed over for mormonismen er udtryk for TPUSA’s religiøse inklusion i kulturkampens pragmatik – en økumenisk vildfarelse. I modsætning til Bibelen, der ser mormonismen som en falsk lære med et ”andet evangelium” (Gal. 1:8-9), fremstillede Kirk LDS-bevægelsen som moralske allierede og åndelige medkæmpere.
Hans udsagn – især “Vi har brug for en stærk mormonkirke i dette land igen” – er et symbol på hans bredere bestræbelse på at samle religiøse konservative i ét kulturelt projekt, hvor politisk enhed træder i stedet for den sunde lære (Tit. 2:1).
Flere af Kirks nære medarbejdere kommer fra LDS-miljøet, og Turning Point USA har en betydelig organisatorisk tilstedeværelse i Utah. Denne tilknytning styrker indtrykket af, at Kirk ikke blot samarbejder taktisk, men også identificerer sig positivt med mormonernes sociale model og missionsdisciplin – et forhold, som efter hans død står centralt i vurderingen af hans religiøse arv og TPUSA’s virke.
Danmark har i 2025 fået sit første, tydelige ekko af Turning Point-brandet. En lille, værdipolitisk forening med navnet ”Turning Point Denmark”[25]. Foreningen præsenterer sig på sin hjemmeside som et projekt, der vil ”kæmpe for et stærkere, friere og mere selvstændigt Danmark” med basis i ”vores danske, kristne kulturarv” – og under den slagkraftige parole ”Danmark først”. Retorikken og æstetikken ligger tæt på det amerikanske forbillede. Korte slogans, værdipolitiske markører (ytringsfrihed, national suverænitet, kristendom), og et digital-først fokus, hvor sociale medier og kampagner er motoren.
Ser man nærmere på foreningens egen strategiplan 2025 - 2028, er ambitionen ikke at fungere som klassisk ungdoms- eller campusbevægelse, men at opbygge en digital debat- og mobiliseringsplatform omkring ”danske kristne værdier”, via tematiserede sociale medie-kampagner, korte videoindlæg, og et frivillig netværk. Succeskriterierne er et udpræget mål for rækkevidde (bl.a. 10.000 følgere inden 2028), mere end det er fysiske aktiviteter eller institutionel indflydelse. Det tegner et billede af en nystartet aktør, der forsøger at oversætte TPUSA’s højeffektive, indholds- og kampagnelogik til en dansk, værdikonservativ ramme – men uden de stærke campus-ben, der kendetegner originalen.
Organisatorisk er sporene foreløbig beskedne – og flygtige. I CVR-registrede samlinger (offentlige data genudgivet af tredjepartsportaler) fremgår det, at ”Turning Point Denmark” blev registreret som frivillig forening midt i september 2025 og markeret som ophørt allerede 11 dage senere[26]. Oplysningerne peger på en kortlivet formalisering – muligvis en testregistrering eller reorganisering – frem for en etableret foreningsdrift. Uanset forklaringen er signalet det samme. Vi har at gøre med et tidligt, eksperimenterende stadie, ikke en fasttømret struktur.
På sociale medier ses konti, der matcher hjemmesiden og brandet. En Facebook-profil/side[27] og en Instagram-konto (@tpdenmark)[28], hvor selvbeskrivelsen igen betoner kristne, danske værdier og et ”Danmark først”-blik på politik og kultur. Der henvises også til en Facebook-debatgruppe knyttet til foreningen[29]. Samlet indikerer det en bevidst satsning på social distribution og fællesskabsopbygning – helt i tråd med TPUSA’s drejebog, hvor netværk, korte videoklip og virale slogans er virkemidlerne.
Deres ”Strategiplan og Visioner” er overvejende politisk med omtale af ”danske kristne værdier” – værdier er her i fokus, hvor hverken Jesus, frelse eller andre evangeliske kerneemner nævnes – men ”tro, tradition og kulturarv… bevidstheden om kristendommens betydning for dansk identitet og kultur… dansk historie, kirkelige traditioner, salmer og folkekirkens betydning for samfundet… Tro og åndelighed: At anerkende kristendommens rolle i dansk historie og samfund, og at skabe rum for refleksion og dialog om tro”[30].
Der er ingen tvivl om, at de gamle kulturmæssige værdier der harmonerer med kristendommen, hvis de blev genoptaget og genindført i samfundet, ville fordre en naturlig velsignelse i samfundet. Men fundamentet skal være Jesus og ikke kristen kulturtradition – og som sagt ikke for at ændre verdens indflydelse i Danmark, men for at forandre mennesker. Som sagt kan et samfund ikke formes af ydre regelsæt, men skal komme igennem Helligåndens forvandling af individet i frelsen. Hvis nogen bilder sig ind, at samtaler om danskhed efter kristen kulturtradition ændrer holdninger hos ateister, muslimer, hinduer, og alverdens andre religiøse verdenssyn, har de ladet sig bedrage. Kun Gud kan ændre et menneskes hjerte.
I Norge har TPUSA fået bedre fat, og markant flere unge melder sig ind i Den norske kirke (den norske pendant til den danske Folkekirke), og interessen for Bibelen er stigende – uden at det siger så meget. Over fire gange så mange 20-årige meldte sig ind i 2024 som i 2015, og det samlede antal indmeldelser er vokset fra 2.071 i 2015 til 3.788 i 2024 – en stigning på 82%. Kvinder stod for 58% af indmeldelserne i denne aldersgruppe. Samtidig rapporterer boghandlere mærkbar efterspørgsel på Bibler. Bibelselskabet solgte 57.562 eksemplarer i 2024 og vurderer, at totalsalget kan have været omkring 100.000 – langt over et normalår på cirka 60.000. En ny norsk bibeludgave har givet et løft, men forlaget melder, at trenden fortsætter ind i 2025[31].
Set isoleret kunne tallene ligne en religiøs opblomstring. Men forskere peger på, at udviklingen primært skal forstås som en politisk-traditional forskydning, der henter energi fra USA’s kristenkonservative bølge og oversættes til norske forhold, via sociale medier. Her står profiler som Charlie Kirk og Turning Point USA centralt: korte klip, skarpe kulturopgør og en tydelig værdipolitisk ramme, hvor ”kristendom” kobles til national identitet, traditionelle familieroller og modstand mod progressive normer. Indholdet er let at dele og fungerer som port til et bredere, højrekonservativt verdensbillede.
Ifølge norske forskere er der tale om en tilnærmelse mellem kristenkonservative miljøer og højrekonservative politiske strømninger. Hvor kristne miljøer i Norge historisk har eksisteret ved siden af partipolitik, fungerer troen i dag oftere som markør for national og kulturel tilhørighed. Debatter om ”tradwifes” (traditional wife – en kvinde, der bevidst ønsker en traditionel husmor- og hustrurolle), kønsroller og familieformer bliver dermed bærere af religiøse symboler – ikke nødvendigvis fordi det springer ud af frelsen i Jesus, men fordi religionen leverer sprog og legitimitet til en bestemt politisk selvforståelse.
Professorer peger samtidig på, at Bibelen kan læses i mange retninger – fra næstekærlighed og forsoning til skarpe normer og autoritet – og at unge gennem politisk prægede kanaler netop finder de passager og fortolkninger, der bekræfter et allerede formet verdensbillede. Resultatet bliver en slags ”politiseret bibelbrug”. Skriftens autoritet bruges til at understøtte politiske standpunkter, snarere end at politiske standpunkter justeres efter Bibelens lære.
Turning Point-miljøets mediestrategi er afgørende for, at denne ”amerikanske skabelon” slår igennem i Norge. Letklippede videoer, klare ven/fjende-kategorier og et budskab, der er mere kampagne end bibelkyndig undervisning. I feeds på TikTok, Instagram og YouTube blandes tro, kulturkritik og partipolitik til et samlet livstils-udtryk, og det smitter af på unges praksis. Der skabes lokale ungdomsfællesskaber som samles om det religiøse på tværs af menigheder, men ofte med en tydelig værdipolitisk akse.
Historien om 20-årige Kristoffer Skjæveland fra Sandnes illustrerer en del af billedet. Han beskriver et stærkt ungt kristent fællesskab, hvor det ikke handler om ”hvilken menighed du går i, men hvad du tror på” – og han har selv givet bibler til venner, også til dem der ikke kalder sig kristne. Det kan virke ægte og personligt – men det vi skal være opmærksomme på er at det udspiller sig samtidig i en offentlighed, hvor kristendom i stigende grad præsenteres som svar på en kulturkamp. Pointen er ikke at underkende en bevægelse hen imod Guds orden for et samfund – det er i sig selv godt og fornuftigt – men det er sat ind i en politiske ramme, som det religiøse foldes ud i.
En nyere KIFO-undersøgelse viser, at andelen af 18-29-årige, der læser Bibelen mindst nogle gange om måneden, er mere end fordoblet siden 2019. Sammenholdt med indmeldinger og bibelsalg kunne man kalde det en vækkelse. Men de kvalitative tegn peger imod noget andet – en politisk traditionel repositionering, hvor religionens symbolske kapital bliver et værktøj i værdipolitikken. Der er mere aktivitet og synlighed, ja – men det meste styres i praksis af politiske influencers, netværk og sociale medier – ikke af Helligåndens forandring af mennesker.
Det betyder at det, der kan ligne en vækkelse, er en bevægelse der ikke har fanget Jesus som centrum. Omvendelse fra sig selv og til Jesus, menneskets iboende synd og behovet for frelse fra et tomt liv, overdøves at en politisk strømning. Bibelkundskab har begrænset plads – og med formålet at understøtte politiske holdninger – Guds Ord er en støtte til politisk og samfundsmæssig argumentation – præcis det, det var Charlies virke. Politisk set er det ikke dårligt, det er godt og fornuftigt, men det skal ikke forstås som en ungdomsvækkelse med synd og retfærdighed, dom og frelse som kerneværdi.
Er jeg for det politiske arbejde der emmer ud fra Turning Point USA? Absolut! Woke-bevægelsens agenda er ødelæggende for hele mennesket – ånd, sjæl og legeme, på så mange måder, at jeg vil sige at en kontra-bevægelse er livsnødvendigt, hvis samfundet ikke skal vælte.
Vi har brug for unge mennesker der ikke er ofre, som kan tage ansvar og se nødvendigheden af at stille sig til rådighed i samfundet og bidrage. Vi har brug for unge forældre der danner kernefamilier, som kan opdrage børn der kan være med til at styrke og beskytte Danmark – børn der kan blive stærke ledere og politikere, der holder sandhed, medmenneskelighed og omsorg som mere dyrebart end egenvinding – som ser mennesket som Guds fokuspunkt på denne Jord. Mennesker der er disciple af Jesus, som kender og følger Bibelens visdom.
De sidste mange år har vi set et Danmark, der har fostret alt for mange forvildede, ufunderede og forvirrede unge mennesker, der ikke har de mentale kræfter til andet end at følge den kollektive stemme, toneangivet af venstreorienterede medier, der har mistet grebet om virkeligheden. Vi har i den grad brug for et Turning Point!
Det jeg er imod, og som jeg ser som en trussel mod evigheden for mange mennesker, det er åndeliggørelsen af død, åndsforladt tradition. Kirkegang, samlesang, dåb og konfirmation har ikke frelst ét menneske nogensinde. Der tales om kristendom uden Kristus. Tradition uden et levende fundament. Tradition er menneskets religiøse anstrengelse for at fortjene Guds opmærksomhed. Det er mennesker der i egen visdom forsøger at nå Gud.
Sand tro, udmøntet i individuel frelse – omvendelse og kamp imod den indre synd som resultat af Åndens virke i det indre menneske – er ikke-eksisterende i den politiske strategi og vision. Mennesker der følger denne strategi og vision, ender i evig adskillelse fra Gud, uanset hvor hårdt og indtrængende de har argumenteret for og forsvaret kristen tradition.
Det hele handler om Jesus. Til de religiøst-inklinerede arrangører, der udviser gudsfrygts skin, men fornægter gudsfrygtens kraft (2. Tim. 3:5) er Peters ord yderst vigtige ”Denne Jesus er ›stenen, som blev agtet for intet‹ af jer bygmestre, men som ›er blevet hovedhjørnesten‹. Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses” (Apg. 4:11-12).
[2] ”Why We Exist”, UniteUS
[6] ”The Seven Mountain Prophecy”. I ”Sozo – frelse eller forvirring?” viser jeg at bevægelsen er knyttet til den Nye Apostolske Reformation.
[8] ”What is the ‘Seven Mountains Mandate’ and how is it linked to political extremism in the US?”, The Conversation, d. 08-07-2025; ”How Evangelicals Lose Will Make All the Difference”, The Gospel Coalition, d. 10-07-2023
[9] ”Youth With a Mission: Building the One-World Church”, Way of Life, d. 02-10-2012
[10] ”Cunninghams Meet the Pope”, Youth With a Mission, d. 05-12-2014
[11] ”The Christian Magna Carta”, Youth With a Mission, 1981
[13] ”NLT Catholic Edition (Official)”, The Official Catholic Bibles Blog, 09-05-2016
[14] ”Bethel points Christians to New Age in ‘Physics of Heaven’”. Living and Powerfull
[15] ”Supernatural Vision That Started Destiny Image”, Harrison House, d. 08-04-2022
[16] ”Destiny Dashboard”, side 31.
[17] ”Charlie Kirk speaks at 2020 CPAC: full video”, News 19 WLTX, YouTube, d. 27-02-2020, spol frem til 13:33.
[18] ”Making Sense out of Charlie Kirk’s Tragic Death”, Friendship Baptist Church.
[19] ”Charlie Kirk: from secular activist to Christian nationalist icon”, Religion Media Centre, d. 11-09-2025
[20] ”Charlie Kirk to a California bishop: ‘I’m this close’ to becoming Catholic”, Angelus, d. 18-09-2025
[21] ”Charlie Kirk Said ‘Mary is the Solution’ to Toxic Feminism in America: ‘We Don’t Talk About Mary Enough’”, ChurchPOP, d. 10-09-2025
[22] ”Charlie Kirk to a California bishop: ‘I’m this close’ to becoming Catholic”, Angelus, d. 18-09-2025
[23] ”Tyler Robinson was raised Mormon — and allegedly killed Charlie Kirk moments after influencer praised the church”, New York Post, d. 12-09-2025
[24] ”How Charlie Kirk became ‘too big to ignore’”, Deseret News, d. 07-09-2025
[27] ”Turning Point Denmark (Vendepunkt Danmark)”, Facebook
[29] ”Turning Point Denmark Debat”, Facebook
[30] ”Strategiplan og Visioner” Turning Point Denmark.
[31] ”Flere unge blir kristne: – I en usikker tid leter man etter noe sant å holde fast ved”, Aftenposten, d. 15-10-2025