Oversigt
Fra begyndelsen af menneskehedens historie, blev vi givet nogle normer, normer der har udspring i det naturlige. Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde, en orden der gør at hvert eneste menneske kan identificere sig med et køn, og sætte sig ind i hvordan deres krop fungerer. Ca. 4.000 år senere, bekræfter Gud i menneskelig form at Han ”fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde” (Matt. 19:4), hvilket dels fjerner tvivlen om Han brugte evolution som faretøj til at bringe en ursuppe frem til menneske, men dels også at Han beslutter hvem der er mand og hvem der er kvinde. Han ved bedst!Der er mennesker, der som fostre får defekter i dannelsesprocessen, mennesker der er tvekønnet, hvilket er et frygteligt tilstand i en falden verden, hvor der i modsætning til den oprindelige, syndfrie verden, er sygdom, lidelse og død. Syndens konsekvenser er mangfoldige, og biologiske defekter er en af dem. Jeg vil ikke forholde mig til det, da det er uden for emnet her, selvom det er en tilstand der i talen om kønsskifte trækkes ind i forsvaret af kirurgisk indgreb for mennesker, der føler sig fanget i en forkert krop.
Synden har en utrættelig drivkraft i mennesket til at frembringe holdninger, meninger, fysiske udtryk som går imod det naturlige, som er givet til os af Skaberen. Det kaldes normkritik, et ord der er nøje valgt, hvilket også er et element i Woke-bevægelsen[1]. For i alt vi hører og ser, er vi nødt til at være kritiske, og denne kraft søger at kapre sandheden og kritisere normerne. Og det er rigtigt at normer kan være forkerte – f.eks. normen at kvinder i arabiske lande skal gå tildækket fra hoved til sål for ikke at blive pryglet. Det er en sygelighed som kvindebevægelsen burde tage hårdt fat i, men som de ikke engang tør mumle om i en bisætning. Men der er også normer der som nævnt følger naturligheden, og det er på ingen måde frigørende eller samfundsstyrkende at kritisere og ødelægge dem, for det ødelægger den ro og orden som Gud har givet os mennesker imellem, til at kunne agere og leve sammen. At mennesker selv kan bestemme hvilket køn de vil være, en beslutning der kan gå imod både sprog, biologi og imod Guds beslutning om hvert menneskes køn, det er ikke frigørende eller samfundsstyrkende – tværtimod, så bringer det som sagt ubalance og uro i samfundene. USA er et skræmmende eksempel på det, hvor terroristiske optøjer ødelægger byer og samfund, uenighed og splid imellem mennesker på et grundlag der tydeligt er skrevet i sten, så at sige, da biologien ikke lader sig diskutere eller diktere.
Der er en samhørighed, et naturligt samspil i at acceptere naturligheden. Samfundet er en symfoni af samarbejde, hvor hvert menneske finder sin plads og løfter så samfundet kan kaldes et samfund – en struktur hvori vi kan finde sammen, være sammen, styrke og hjælpe hinanden til fundamentalt at have adgang til et godt og fredeligt liv, hvor vi hver i sær har vores sted at være, et hjem, en familie hvor børn opdrages til at være dygtige, ansvarlige og givende medmennesker, der kan føre samfundene videre.
Hvis normkritik blev indført i et symfoniorkester, eller hvilket som helst akkompagnement, hvor man ikke ville finde sig i at normen dikterede en skala eller et tempo, men at alle skulle være frie til individuelt at vælge deres skala og tempo, så ville musikken være en skandaløs larm ingen ville skænke sit øre. På samme måde bringer naturstridig normkritik skandaler ind i samfundene, ødelæggende og nedbrydende for individer og dermed samfund. Det samme med valget af målstok lige fra længde til vægt, møntfod, hastighed i trafikken, og ikke mindst valg af køn – uden normer er der kaos.
Lykken der forudindtaget argumenteres for i debatten om kirurgisk kønsskifte, er ofte kun for en stund. Valget om køn synes at kunne gå fra forvirring til vished, sorg til glæde, hvis bare kroppen forvandles til det selvbillede et menneske har. Og dette selvbillede vil provokeres ud af orden igennem normkritikkens skæve kræfter i samfundet, der får lov at blive hørt. Der er tusindvis af historier derude, og man kan finde præcis den der passer til det argument man vil støtte. Jeg har vagt at vise dig Nancys ulykkelig historie, for at nuancere påstanden om at bestemmelsen af kirurgisk indgreb ikke så simpelt forbindes med lykke.
Nancy blev offer for denne praktik, og jeg citerer her fra bogen ”The Madness of Crowds Gender, Race and Identity”, skrevet af Douglas Murray der selv er homoseksuel og færdes i de normkritiske miljøer. Han er overraskende klarsynet og han fortæller om Nancy:
”Tag sagen med Nathan Verhelst, der døde i Belgien i september 2013. Nathan var blevet født som pige og fik navnet Nancy af sine forældre. Hun voksede op i en drengefamilie og følte altid, at hendes forældre foretrak hendes tre brødre frem for hende. Der var bestemt meget, der var mærkeligt ved familien. Efter Verhelsts død gav hans mor et interview til det lokale medie, hvor hun sagde: Da jeg så Nancy for første gang, blev min drøm knust. Hun var så grim. Jeg havde en fantomfødsel. Hendes død generer mig ikke. Jeg føler ingen sorg, ingen tvivl eller anger. Vi havde aldrig et bånd.
Af grunde, som denne og andre kommentarer tydeliggør, voksede Nancy op med at føle sig afvist af sine forældre og besluttede sig på et tidspunkt på ideen om at tingene kunne være bedre, hvis hun var en mand. I 2009, i slutningen af trediverne, begyndte hun at tage hormonbehandling. Kort efter dette fik hun en dobbelt mastektomi og derefter et sæt operationer for at forsøge at konstruere en penis. I alt fik hun tre store kønsskifteoperationer mellem 2009 og 2012. I slutningen af denne proces reagerede Nathan, som han var dengang, på resultaterne. ’Jeg var klar til at fejre min nye fødsel. Men da jeg så mig i spejlet, væmmedes jeg ved mig selv. Mine nye bryster levede ikke op til mine forventninger, og min nye penis havde symptomer på afstødning’. Der var betydelige ardannelser efter alle operationerne, Verhelst havde gennemgået, og han var tydeligvis dybt ulykkelig i sin nye krop. Der er et fotografi af Verhelst som Nathan på en tyndt befolket belgisk strand. Han kniber øjnene sammen i sollyset, mens han ser ind i kameraet. På trods af de tatoveringer, der dækker en del af hans bryst, er ardannelsen fra mastektomien stadig synlig. På et foto fra en anden lejlighed ligger han på en seng i sko og jakkesæt og ser utilpas ud i sin krop.
Det liv, som Nathan tydeligvis havde håbet på, kom ikke, og snart fulgte depression. Så i september 2013, i en alder af 44 – kun et år efter den sidste kønsskifteprocedure – blev Verhelst aflivet af hans stat. I hans fødeland er dødshjælp lovligt, og de relevante lægelige myndigheder i Belgien aftalte, at Verhelst kunne aflives på grund af ’uudholdelig psykisk lidelse’. En uge før afslutningen holdt han en lille fest for nogle venner. Gæsterne har angiveligt danset og grinet og løftet champagneglas med skålen ’Til livet’. En uge senere foretog Verhelst rejsen til et universitetshospital i Rusland og blev dræbt af dødelig indsprøjtning. ’Jeg vil ikke være et monster,’ sagde han lige før han døde.
Det er ikke svært at forestille sig, at fremtidige generationer læser sådan en historie i en ånd af forundring. ’Så det belgiske sundhedsvæsen forsøgte at forvandle en kvinde til en mand, mislykkedes og derefter dræbte de hende?’ Det sværeste i at forstå det hele kunne være, at drabet, ligesom de operationer, der gik forud for det, ikke blev udført i en ondskabsfuld ånd eller af brutalitet, men udelukkende i venlighedens ånd.”[2]
Af grunde, som denne og andre kommentarer tydeliggør, voksede Nancy op med at føle sig afvist af sine forældre og besluttede sig på et tidspunkt på ideen om at tingene kunne være bedre, hvis hun var en mand. I 2009, i slutningen af trediverne, begyndte hun at tage hormonbehandling. Kort efter dette fik hun en dobbelt mastektomi og derefter et sæt operationer for at forsøge at konstruere en penis. I alt fik hun tre store kønsskifteoperationer mellem 2009 og 2012. I slutningen af denne proces reagerede Nathan, som han var dengang, på resultaterne. ’Jeg var klar til at fejre min nye fødsel. Men da jeg så mig i spejlet, væmmedes jeg ved mig selv. Mine nye bryster levede ikke op til mine forventninger, og min nye penis havde symptomer på afstødning’. Der var betydelige ardannelser efter alle operationerne, Verhelst havde gennemgået, og han var tydeligvis dybt ulykkelig i sin nye krop. Der er et fotografi af Verhelst som Nathan på en tyndt befolket belgisk strand. Han kniber øjnene sammen i sollyset, mens han ser ind i kameraet. På trods af de tatoveringer, der dækker en del af hans bryst, er ardannelsen fra mastektomien stadig synlig. På et foto fra en anden lejlighed ligger han på en seng i sko og jakkesæt og ser utilpas ud i sin krop.
Det liv, som Nathan tydeligvis havde håbet på, kom ikke, og snart fulgte depression. Så i september 2013, i en alder af 44 – kun et år efter den sidste kønsskifteprocedure – blev Verhelst aflivet af hans stat. I hans fødeland er dødshjælp lovligt, og de relevante lægelige myndigheder i Belgien aftalte, at Verhelst kunne aflives på grund af ’uudholdelig psykisk lidelse’. En uge før afslutningen holdt han en lille fest for nogle venner. Gæsterne har angiveligt danset og grinet og løftet champagneglas med skålen ’Til livet’. En uge senere foretog Verhelst rejsen til et universitetshospital i Rusland og blev dræbt af dødelig indsprøjtning. ’Jeg vil ikke være et monster,’ sagde han lige før han døde.
Det er ikke svært at forestille sig, at fremtidige generationer læser sådan en historie i en ånd af forundring. ’Så det belgiske sundhedsvæsen forsøgte at forvandle en kvinde til en mand, mislykkedes og derefter dræbte de hende?’ Det sværeste i at forstå det hele kunne være, at drabet, ligesom de operationer, der gik forud for det, ikke blev udført i en ondskabsfuld ånd eller af brutalitet, men udelukkende i venlighedens ånd.”[2]
Den normkritiske tanke vil sige, at Nancy følte sig forkert, fordi kønsnormen diskriminerede hende. Den biologiske sandhed var ikke Nancy’s sandhed. Der var en årsag til at Nancy følte hun var forkert, og det var en ukærlig familie der favoriserede drenge. Ikke at de ikke accepterede at Nancy var hunkøn, men at de favoriserede det andet køn. Det er i mange tilfælde følelsesmæssige skuffelser der fører til at et menneske forsøger at blive noget andet end det er. Det sker i øvrigt på mange niveauer, lige fra musikstil til tøjstil til talemåde og gestik. Det er almindeligt at føle sig mindre og lavere, hvorfor man ifører sig et skuespil, hvorigennem man ændrer sig hen imod det, man ser som forbillede. Det er følelser vi igennem livet lærer at bestemme over og kontrollere, for at falde til ro og få fred med den vi er.
Når det kommer til børn, som de normkritiske kræfter prøver at ødelægge, så er det naturlige for en forældre at styrke sit barn til at finde balance i livet. Det indebærer ikke at favne tvivl om køn og iværksætte en plan for kønsskifte, men at favne barnet med ord og kærlighed og forståelse af hvad det i alle sine forskelligheder er at være menneske – lære barnet at acceptere sig selv som det er skabt, så barnet kan finde ro i sin krop, og med sin krop uden at ødelægge den, og lære at nyde de sanser Gud har givet os i kroppen, efter de anvisninger Han har givet os. Nogle har brug for at der er en psykolog, eller endnu bedre at de har en person i sit netværk, der har livserfaring nok til at kunne rette tankerne ind på rette bane. Det er ikke nødvendigvis let og kan kræve hårdt arbejde. Men at acceptere at det er psyken og ikke kroppen der er forkert, efterlader personen i bedre stand end med samme psykiske problemer i et skamferet legeme.
Der er ingen tvivl om at der er mennesker der føler sig forkerte i deres kroppe. Og det er alvorligt, det skal tages alvorligt, ligesom ansvaret for den korrekte hjælp skal tages alvorlig. Det kan ikke understreges nok, at samfundet, på grund af de naturligt bundne normer, accepterer og respekterer det køn et menneske har fået fra fødslen. Det er en selvfølge! Men det er ikke en selvfølge at afkræve samfundet en titulering af en mand i hunkøn, eller ét menneske i flertal og anklage for miskønnet diskrimination hvis kravet ikke føjes, eller afkræve at omgivelser der har accepteret en dreng eller mand som sådan, pludselig uden videre skal acceptere og respektere at deltage i normkritiske løgne. Når samfundet alligevel bukker under for presset fra de normkritiske kræfter, presses ondskaben ud over befolkningen, og frem for at få den rette hjælp, vil tusinder opleve fortrydelsens skamfering i frihedens navn.
Endnu en fortælling fra ”The Madness of Crowds” handler om James Morris der blev Jan Morris (side 190-194 - Jan er et kvindenavn i USA). For proponenter af kirurgisk indgreb, er Morris et hårdtslående bevis for at der er mennesker, som oprigtigt mener de er født i en forkert krop. Morris stod ved sin beslutning til det sidste, at på trods af en krop ”deformeret med kemikalier og flænset af kniven i en fjern by!”[3], så ville intet siger han, skulle han begynde forfra igen ”holde mig fra mit mål. . . Jeg ville gennemsøge jorden efter kirurger, jeg ville bestikke barberere eller abortister, jeg ville tage en kniv og gøre det selv, uden frygt, uden betænkeligheder, uden en nærmere eftertanke”[4].
At den kirurgiske verden igennem de sidste få årtier er blevet i stand til at skære mennesker om til andre skikkelser, er ikke en argumentation for at det er en korrekt og acceptabel håndtering af en psykisk smerte. Den normkritiske tanke vil sige at samfundet forhindrer lykken for et sådan menneske, endsige barn, at de det begrænser mennesker af samfundsskabte normer. Endog at beskytte børn fra sine forældre, hvis ikke forældrene deltager i den normkritiske ideologi, er på tale. Tanken vil fremkalde følelser af diskrimination, og anklage kønsnormen at en mand er en mand, og en kvinde en kvinde, for at være et arbitrært fænomen, der står i vejen for et godt liv, og skal derfor nedbrydes til glæde og lykke for de lidende. Omend køn har sit absolutte fundament i en binær sandhed, at der er kun mand og kvinde, så skal love, regler og personer der står i vejen med sine absolutter fjernes. Der er ingen absolutter i normkritikken, og det er en absolut.
James Morris bekendte sin lykke ved kønsskifteoperationen. Havde han søgt andre veje, og gennemsøgt Jorden efter mennesker der kunne hjælpe ham psykisk, måske endda formidle hjælp og kraft fra Gud til at blive fri i accept og glæde ved det legeme Gud havde givet ham, ville han have bekendt sin lykke ved det.
Et menneske er mere end en krop og en hjerne. Det meste af Vesten er i dag opdraget i statsreligionen evolution, og tilskriver ikke mennesket mere kompleksitet eller værdi end der kan sættes på det menneskelige legeme. Endog fri vilje forsøges at bortforklares med at alt vi tænker, føler og gør, er et resultat af lange, lange kædereaktioner i hjernen. Det er en ufatteligt fordummende og overfladisk forståelse af mennesket.
Gud skabte os i sit billede, hvor ordet ”Gud” er den treenige betegnelse for Faderen, Sønnen og Helligånden. Igennem Bibelen ses at mennesket som Gud er en tredelt, men tæt sammenknyttet anatomi. Paulus siger f.eks. at ”fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme!” (1. Tess. 5:23), og til dem der går imod det og ødelægger vores legemer, endsige opfordrer til det, ”Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!” (1. Kor. 3:17).
Guds ønske for os er at vi skal bevares i den hele tilstand, Han har skabt os. At favorisere en sjælelig uoverensstemmelse med kroppen, og tilskære kroppen efter sjælens vrangbillede, efterlader to dele af mennesket ødelagt. Frem for at helbrede sjælen og efterlade mennesket intakt, splitter man yderligere mennesket, hvilket for os der kender til Satans had mod os, tydeligt er hans virke, hans tanker og hans ”løsning” på ”hjælp”.
Mennesket er komplekst, og følelseslivet, sjælen, er kompleks. Bag det hele, inderst inde i mennesket, er menneskets ånd, og det er ånden der er det egentlige menneske, omend det ikke kan splittes ad. Ånden er det egentlige levende menneske – det var ånden Gud blæste ind i Adam så han blev levendegjort (1. Mos. 2:7). Om kroppen dør, lever ånd og sjæl videre. Om legemet transformeres til et andet køn, er ånd og sjæl fortsat uberørt. Den ånd der igennem synden er adskilt fra Gud, anses af Gud for at være adskilt fra livet, og således død. Derfor ønsker Gud at levendegøre vores ånd ved troen på Jesus, genforene os med Ham hvorved ånden levendegøres. Frelsen genopretter det åndelige menneske. Den ånd der er i stykker kan intet i denne verden fikse – ingen anden sjæl om det er livserfarne menneskekendere eller uddannede psykologer, kan reparere menneskets ånd. Der skal en ny ånd til, en ånd forenet med Gud, hvilket Ez. 11:19 , Ez. 18:31 og Ez. 36:26 taler om.
De samme vers taler også om et nyt hjerte, som iblandt flere ting er vores vilje. Det et også herfra onde tanker kommer som ”mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser” (Matt. 15:19) – og uoverensstemmelser der skaber ubalance i menneskets helhed. Sammen med ånden der blev gjort ny, bliver hjertet også gjort nyt. Hjertet er vores vilje, der hvor vi udfører vores frie valg. Et menneske hvor ånden er adskilt fra Gud, vil ofte have en vilje der er imod Gud, og handle fysisk derefter. Det er en ødelæggende tilstand for mennesket, og det er også en tilstand alene Gud kan tage sig af.
Når vi får et ny hjerte og en ny ånd, hvilket også er det, Bibelen kalder at blive født på ny, så ændres vi så vi ønsker at gøre det, som det nye menneske, den nye ånd tilsiger os. Vi har ikke kræfterne til at leve perfekt efter Guds forordninger – en opskrift skrevet i den nye ånd som leder til fuldkommenhed, hvilket Paulus taler om i Romerbrevet kapitel 7, ”jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;” (Romerne. 7:18). Med en ny ånd og et nyt hjerte har vi viljen, og jo mere vi følger dette nye hjerte og denne nye ånd, jo mere frie og hele bliver vi som mennesker.
Derfor, når en af de tredelte komponenter i mennesket ikke samstemmer med hele mennesket, så er det ikke de komponenter der er hele som skal fikses. Kroppen lyver ikke, DNA sammensætningen lyver ikke. En mand er en man og en kvinde er en kvinde.
En analogi til at forstå denne sandhed, kunne være en computer og dens software. Det er ikke computeren der skal ændres, chippen skal ikke vendes eller skæres til når softwaren fejler, det er softwaren der skal rettes. Det nytter heller ikke at at sætte en styrepind i en bil, fordi chaufføren vil være pilot. Bilen er stadig en bil. Det er menneskets ånd og sjæl der skal helbredes – det er chaufføren der skal have hjælp til at acceptere den fysiske verden og ikke den fysiske verden der skal ændres.
Murray fortæller om en anonym ”James”, der som voksen igennem nogle år gennemgik hormonbehandling, men som blev eftertænksom:
”Opdraget som en liberal kristen gik han rundt og rundt om spørgsmål om Gud og design. På den ene side: Hvis Gud ikke eksisterer, så er min krop ikke designet. Men han kom også i tanker om at folk, der sagde, at de var født i den forkerte krop, havde et meget egocentrisk syn på tingene, som om dette var en udfordring, der var blevet givet dem. Hvis hele universet var en tilfældighed, ’Hvorfor gøre så meget så drastisk for at ændre mig selv?’ Han begyndte at spekulere på, om svaret på nogle af hans spørgsmål ikke lå i psykologi frem for kirurgi. Konkret begyndte han at se på hvad jeg skal gøre for at være tilfreds med min krop, ikke ændre min krop. Af alle de konsulenter, han havde talt med, var der ingen, der havde engageret ham i spørgsmål som disse. Jeg blev aldrig opfordret til at undersøge det for dybt.… Efter mere end to år på anti-androgener vil de fleste mænd blive infertile og så ude af stand til nogensinde at blive far til et barn. James spekulerede ikke kun på, om han virkelig ønskede at blive kvinde, men også om han måske ikke en dag ville være far.”[5]
James er voksen og har en modenhed til at gøre sig tanker om fremtiden, han har en erfaring der gør at han kan tænke alternativer. James kom ind i den rigtige tankebane da han begyndte at erkende at det var et psykisk problem, at han ikke var tilfreds med sin krop. Det kan ikke forventes af et barn, hvorfor det er et slagfærdigt overgreb på børn at skabe et miljø, hvori de opfordres til at betvivle sin krop og sit køn.
I Danmark er der også norm-dissidenter der forsøger at fremmedgøre vores børn overfor naturen. De forsøger at skabe en kultur hvor oprør mod almindeligheden giver mening med tilværelsen og har mere værdi end naturligheden. Det er oprørte galninge, der med rasende vrede imod naturen, søger at gribe samfundets børn i så tidligt et stadie af deres mentale udvikling som muligt, for at lære dem at naturen ikke skal diktere deres køn. Og det er en rullende snebold, for som ordsproget siger - hvor godtfolk er, kommer godtfolk til - jo flere homoseksuelle, jo flere transkønnede der er i samfundet, jo flere vil der komme til. Som Douglas Murray fortæller, om to der overvejede kønsskifte,
”historier som James og også Sarahs datter, er fyldt med suggererende vendinger. Ligesom James siger, at han måske aldrig havde overvejet at prøve at blive kvinde, hvis han ikke havde været i et miljø, hvor drag og trans var almindelige, så indrømmer Sarahs datter, at hun måske aldrig havde overvejet muligheden for, at hun faktisk var en dreng, hvis der havde ikke været andre elever på samme skole, der fremsatte de samme påstande.”[6]
Kristeligt Dagblad fortæller at
”357 mennesker blev henvist til klinikken i Aalborg i 2018, mens det i 2016 var 19, oplyser Region Nordjylland… På Rigshospitalet er rekordmange personer i øjeblikket i hormonbehandling med enten kvindeligt eller mandligt kønshormon. I 2013 var det under 20 patienter, der årligt blev henvist til hormonbehandling, mod 230 patienter i 2018. Også på Klinik for Plastikkirurgi samme sted er antallet af nyhenviste patienter i kraftig stigning – fra 215 i 2017 til 346 i 2018.
Overlæge og leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet Malene Hilden siger:
’Den samme tendens gør sig gældende i hele den vestlige verden. Det skyldes formentlig en større anerkendelse af, at der ikke er tale om en psykisk lidelse...’”[7]
Overlæge og leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet Malene Hilden siger:
’Den samme tendens gør sig gældende i hele den vestlige verden. Det skyldes formentlig en større anerkendelse af, at der ikke er tale om en psykisk lidelse...’”[7]
Jeg har ikke tal på tilfælde som Peters her, som Berlingske har inerviewet (efter jeg har skrevet artiklen, men jeg synes den er vigtig at få med, for Peter havde det ikke godt psykisk og fik tilføjet ondt til ondt.)
Det danske samfund har også åbnet op for suggererende miljøer, der vil påvirke børn til at tvivle på sin egen krop. Ikke alene det, men også at lukke deres sind omkring kollektive holdninger, overfor hvilke individerne ikke lærer at være kritiske. Den krampagtige fokus på køn og sex, vil i sidste ende falde ud som det var i Lots dage, hvor byen Sodoma endte i ruin, ”byens mænd, ja, mændene fra Sodoma, (omringede) huset, både gamle og unge, alle folk fra alle kvarterer: Og de kaldte på Lot og sagde til ham: Hvor er de mænd, som kom ind til dig i nat? før dem ud til os, så vi kan stille vores lyst på dem” (1. Mos. 19:4-5).
Etisk råd i Danmark, ønsker og anbefaler at 10-12årige skal kunne foretage juridisk kønsskifte, dvs. få et CPR-nummer der tilkendegiver det køn, de selv har valgt at være, hvortil socialdemokratiet er positivt stillet[8]. Man forsøger at favne situationen med børn som otte-årige Eva, en dreng fra 1.-klasse, hvis forældre prøver at ”forudse de situationer, hvor personer, der ikke kender Eva, skal forholde sig til hende og til cpr-nummeret”[9]. Frem for at hjælpe sin søn til at acceptere sin krop, indvikles han i et spil om at skjule sit køn i frygt for at blive opdaget, ”konsekvensen er jo, at Eva bliver bange for, at nogen nærmest i bogstaveligste forstand vil hive bukserne ned på hende for at få syn for sagen”. Samme artikel fortæller at det i Norge er muligt at skifte CPR-nummer alledere som seks årig. Sådanne børn er dømt til en fremtid med potentielle store ukendte smerter og fortrydelser. ”Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra” siger Kong Salomon, for når børn kodes til en tankegang og et verdensbillede, så er det svært at vige derfra, og en naturstridig tankegang er usund og fordrer et liv med unødig sorg.
Tyskland går endnu længere, og har lavet ”Selvbestemmelsesloven”:
”Selvbestemmelsesloven skal for første gang give en ensartet behandling for transkønnede, interseksuelle og ikke-binære personer for at ændre deres køn og fornavn efter behag. Efterfølgende vil tyskere kunne ændre deres køn og fornavn blot ved at besøge registreringskontoret. Indgivelse af en lægeerklæring eller indhentning af ekspertudtalelser i retssager ville ikke længere være påkrævet i henhold til den foreslåede lovgivning.
Loven forudser dog nogle begrænsninger, så registreringscentrene ikke overfyldes. Tyskere vil kun kunne skifte køn én gang om året. Selvbestemmelsesloven gælder udelukkende for ændring af køn og fornavne. Hvis en person også anmoder om en ændring af deres kønsorganer, vil det blive besluttet på baggrund af en lægefaglig udtalelse.
For mindreårige under 14 år, eller hvis den mindreårige er ude af stand til at handle, vil ændringserklæringen blive indsendt til registreringskontoret af juridiske repræsentanter. Teenagere over 14 år vil selv kunne indgive erklæringen med samtykke fra deres advokat, men hvis forældrene eller andre juridiske repræsentanter ikke er enige, griber retten ind.
Lovforslaget foreskriver også, at proceduren holdes fortrolig, idet enhver offentliggørelse straffes med bøde.
Et moderat flertal af tyskerne, 46 procent, godkender regeringens planer, mens 41 procent af de adspurgte afviser loven ifølge en repræsentativ undersøgelse fra YouGov Institute.”[10]
Loven forudser dog nogle begrænsninger, så registreringscentrene ikke overfyldes. Tyskere vil kun kunne skifte køn én gang om året. Selvbestemmelsesloven gælder udelukkende for ændring af køn og fornavne. Hvis en person også anmoder om en ændring af deres kønsorganer, vil det blive besluttet på baggrund af en lægefaglig udtalelse.
For mindreårige under 14 år, eller hvis den mindreårige er ude af stand til at handle, vil ændringserklæringen blive indsendt til registreringskontoret af juridiske repræsentanter. Teenagere over 14 år vil selv kunne indgive erklæringen med samtykke fra deres advokat, men hvis forældrene eller andre juridiske repræsentanter ikke er enige, griber retten ind.
Lovforslaget foreskriver også, at proceduren holdes fortrolig, idet enhver offentliggørelse straffes med bøde.
Et moderat flertal af tyskerne, 46 procent, godkender regeringens planer, mens 41 procent af de adspurgte afviser loven ifølge en repræsentativ undersøgelse fra YouGov Institute.”[10]
I denne lov synes at skinne en erfaring igennem, at der er en tendens til ofte at skifte køn, hvilket viser at det er én stor løgn. Mens ingen er i stand til at sige hvor mange køn der er, for det er i sagens natur forbudt at låse sig fast på (LGBTA+ Wiki siden, gennemgår 959 køn[11]), så findes der også køn som ”flydende køn” (gender-fluid) eller ”røgkøn” (vapogender) hvor selvdefinitionen varierer over tid.
”Vapogender er en xenogender (en paraplybetegnelse for ikke-binære kønsidentiteter, der ikke kan beskrives fuldt ud), der føles som røg. Man kan se det og forstå det på et overfladisk niveau, men hvis man forsøger at gå dybere, forsvinder det, og man står tilbage uden noget køn og kun små stykker af det køn, man troede, det var. Vapogender kan kombineres med andre kønsbegreber (vapoboy, vapogirl, vapofluid osv.)”[12]
Eller hvad med ”solsikkekønnet”,
”hvor nogen føler sig forbundet med Solsikker og er et køn, der er aktivt i dagtimerne, men gemmer sig væk, når det bliver mørkt”[13].
Som du kan se, er der behov for at samfundet betaler for at stille tjenester til rådighed, hvor fremtidens borgere kontinuerligt kan ændre personnummer der passer dagens påklædning.
Laura Rosenvinge er en 28årig enlig pige uden børn, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet ved Københavns rådhus. Hele hendes twitterprofil er gennemsyret af usammenhængende logik og et intenst arbejde for LGBT+ fænomenet. Hun ser gerne at folk opmuntres til at skære sine kønsdele i stykker, men ikke at de ryger en cigaret[14]. Hun fik i maj, 2021 selv udført en abort, da hun og hendes daværende kæreste, efter eget udsagn, ikke var klar til at blive forældre[15]. Grunden til jeg nævner det er, at Laura viser at hun på ingen måde er moden til at tage beslutninger om forældreskab og opdragelse. Men hun føler at hun som politiker er moden til at fratage Danmarks forældre retten til at opdrage egne børn. Hun udtaler til Berlingske:
”Når det handler om at opdrage vores børn til, at der ikke findes normalitet, hvad køn og seksualitet angår, og at det er okay at være den, man er, så er det for vigtig en opgave bare at overlade til forældrene. Det er folkeskolens opgave. Jeg tør ikke bare overlade den opgave til forældrene.”[16]
Den rablende vanvittige holdning er selvfølgelig ikke gået ukritiseret hen, og Laura svarer på kritikken på twitter, hvor hun reagerer på udtalelser fra Tom Jensen, chefredaktør for Berlingske og Søren Pind:
”@TomJensen1966 kalder det “opsigtsvækkende” og @sorenpind kalder det “skørt” - jeg synes, det er sund fornuft at sikre, at alle børn får et solidt fundament af viden om køn, seksualitet, samtykke, grænser og normer i skolen. Utroligt at det er kontroversielt i 2022.”[17]
Denne holdning er en skamplet i historien. I 1994 blev Laura født, og små 30 år efter, har hun fået opbygget en følelse med hvilken hun vil fjerne årtusinders nagelfaste element i familien, nemlig opdragelse. Hvis hendes holdning er rigtig, har hele menneskeheden de sidste 6.000 år gjort det forkert. Det er mig en gåde at der ikke findes nogle voksne mennesker i de politiske lag, der kan hjælpe Lauras tanker på plads, før hun slipper sådan en kvalmende sætning ud i samfundet. Men det er der ikke. Tværtimod hersker den barnlige umodenhed og hun finder støtte i sit bagland.
Nu skal skylden for hele samfundets dårligdomme ikke lægges på Lauras skuldre – hun er et symptom på et samfund der har mistet sin vej. I fortiden oplevede Israel samme frafald fra fornuft såvel som fra Gud, og til datiden kunne Gud dengang begræde situationen og sige, ”Hvad mit folk angår, så er børn er deres undertrykkere, og kvinder hersker over dem. O mit folk, de, som leder dig, fører dig vild og ødelægger dine stiers vej” (Es. 3:12 , KJV). Vi burde med Laura-tilfældet ved hånden, som samfund træde tilbage og se hvad vi de sidste 30 år har fået kørt af sporet, siden dagens unge politikere kan indeholde så dybe tåbeligheder og i sidste ende ondskab.
Lauras løsning på at imødegå naturens binære, urokkelige norm, er at fratage forældre retten til at kode sine børn med de normer og værdier de gerne vil give sine børn med i livet, og udlicitere den opgave til f.eks. Normstormerne – og regeringen er enig. Normstormerne, der ligesom Tyskland arbejder for selvbestemmende kønsidentitet, har siden 2012 haft fat i vores børn, og har i alt, alt for lang tid været rundt på skoler med sit materiale. Københavns kommune har endvidere givet Normstormerne en økonomisk indsprøjtning henover tre år, på 7.100.000 af borgernes skattekroner, til at komme ud med deres syge, syge billede af et samfund i skolerne:
”Normstormerne får fra 2020 til 2023 7,1 millioner kroner fra Københavns Kommune. For de penge skal foreningen blandt andet undervise i de københavnske folkeskoler. Undervisningen handler om normkritik, kønsidentitet og seksuel orientering.”[18]
I et dokument fra Ledelsessekretariatet Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns kommune, behandles en række spørgsmål til Børne- og Ungdomsudvalget. Heriblandt spørgsmål om Normstormerne og deres undervisningsmateriale.
I sagsnummer 2020-0814924 og dokumentnummer 2020-0814924-1, udbeder Jens-Kristian Lütken fra Venstre sig undervisningsmaterialet fra Normstomerne, og får af Christian Smidt Pålsson, juridisk konsulent at vide, at det ikke er undervisningsmateriale, men mere en drejebog som underviserne kan bruge:
”Forvaltningen bemærker, at der ikke er tale om et egentligt undervisningsmateriale, som udleveres til eleverne. Materialet har mere præg af en drejebog, som de unge undervisere kan bruge til at gennemføre undervisningsforløbet.
Materialet indeholder en række øvelser og opgaver, som eleverne bliver præsenteret for i løbet af undervisningen. Det er ikke alle øvelser og opgaver, der anvendes ved hver undervisning, idet den enkelte underviser kan udvælge indholdet ud fra klassens interesse og faglige niveau.”[19]
Materialet indeholder en række øvelser og opgaver, som eleverne bliver præsenteret for i løbet af undervisningen. Det er ikke alle øvelser og opgaver, der anvendes ved hver undervisning, idet den enkelte underviser kan udvælge indholdet ud fra klassens interesse og faglige niveau.”[19]
Videre i samme dokument ses anvisningerne fra Normstormerne der i det interne materiale vejleder sine repræsentanter til at sørge for at skolelærerne ikke blander sig:
”Det er imidlertid vigtigt at det er jer og ikke læreren der sætter rammen for undervisningen, da det ellers kan blive forvirrende for alle parter…
Forklar at det er vigtigt for jer, at det er jer der styrer undervisningen, derfor skal I nok sige til hvis I har brug for at læreren bryder ind.
Forklar at læreren ikke forventes at deltage i undervisningen eller stille spørgsmål undervejs. Læreren er med som observatør. Sig dette som en selvfølgelighed der giver sig selv og ikke er til diskussion, og forklar at vi har god erfaring med at læreren lytter fra sidelinjen.
Forklar at lærerens opgave er at sørge for at eleverne er i klasseværelset når timen starter, og at de bliver hentet tilbage efter en eventuel pause.”[20]
Forklar at det er vigtigt for jer, at det er jer der styrer undervisningen, derfor skal I nok sige til hvis I har brug for at læreren bryder ind.
Forklar at læreren ikke forventes at deltage i undervisningen eller stille spørgsmål undervejs. Læreren er med som observatør. Sig dette som en selvfølgelighed der giver sig selv og ikke er til diskussion, og forklar at vi har god erfaring med at læreren lytter fra sidelinjen.
Forklar at lærerens opgave er at sørge for at eleverne er i klasseværelset når timen starter, og at de bliver hentet tilbage efter en eventuel pause.”[20]
Det er politik i sin helt egen møgbeskidte form. For at få skummel undervisning ind i skolerne, kalder man det ikke undervisning, selvom det omtales som et undervisningsforløb med undervisere. Man har givet lærerne mundkurv på og overladt undervisningen til aktivister – den rette betegnelse for aktiviteterne er indoktrinerende propaganda. Det er en revolutionering af uddannelsessystemet, præcis som tyskland oplevede det under nazisterne:
”Skoler blev et redskab til indoktrinering og kontrol. Lærere skulle deltage i ideologiske kurser og bevise deres engagement i nazisternes sag. De, der nægtede at følge den nye læseplan, mistede deres job. Lærere, der protesterede for højtråbende, fik besøg af Gestapo og blev sendt til koncentrationslejre.”[21]
Alt lige fra mad til tøj, til fester til toiletbesøg og omklædning bliver endevendt, for at bane vej for normkritiske ændringer. Ikke én gang nævnes kønnet ”han” eller ”hun”, andet end i to eksempler på side 55, hvor der i det ene er tale om en dreng, og det andet en pige – mennesker omtales ellers som ”den”, som var det Baphomet der tales om (mere om den senere).
Det er ikke så få børn endda, der har skullet ligge øre til Normstormernes propagandistiske, naturstridige vrøvl:
”Normstormernes ’ung-til-yngre’-undervisere har siden starten i 2012 undervist flere end 10.000 københavnske folkeskoleelever i 7. til 10. klasse. Måltallet har alle årene være 60 undervisningsforløb årligt, og den gennemsnitlige målopfyldelse over årene er 95%. Der er stor efterspørgsel på undervisningsforløbene og en stor faglig interesse i tilgang og metode fra lærere og andre fagpersoner, som arbejder med børn og unge.”[22]
Det stopper selvfølgelig ikke der. Monie Mooghen, der er videns- og formidlingskonsulent for Normstormerne, fortæller til DR at:
”vi underviser fra 4. klasse op til 9. klasse lige P.T., og skal så udvidde til 0. til 3. klasse også”[23]
Allerede fra børnene er 5-6 år gamle skal Normstormerne have deres kolde, krogede fingre i børnene og tvinge dem til at tænke på sex, køn og hvad de selv vil være. Mottoet for normkritikkerne er at samfundet skal acceptere mennesker som de er – men normkritikken accepterer ikke at børn er som de nu engang er – der skal sættes tvivl ved deres køn og seksualitet. Det er en ækel sygdom der udgydes i samfundet.
Lad min minde dig om ”James” og Sarahs datter, som tidlige citeret, der erkender, at de ikke havde overvejet at skifte køn, hvis ikke miljøet og andre mennesker havde påvirket dem. Børn i mere end 10.000 folkeskoler er siden 2012 blevet påvirket. Det er ikke svært at forstå at vores unge har svært ved at finde ud af livet. Og prisen vi kommer til at betale for det er stor – et samfund hvor befolkningen er uddannede navlepillere, selvcentrerede og egoistiske frem for voksne bidragere til opretholdelse af fremtiden.
De normer de vil storme, som fjender der stormer en by, er
”Forventninger og uskrevne regler i forhold til hvad man gør og siger i forskellige fællesskaber (familien, skolen, fritidsklubben, lokalmiljøet, samfundet)… Måder at være på som ofte er bestemt af flertallet - og som er ”usynlige” for dem der lever op til normerne”[24]
Helt specifik nævnes normer lige fra drenge der går med kjoler, drenge der kysser drenge til piger der går med bukser og erkendelse af uge dag og vejr – som om det er sammenligneligt. Men også en sammenligning med normerne for 100 år siden lægges på bordet – for der ligger en underbevidst styrke i at miskreditere fortiden, for at give følelsen af at nutidens bizariteter er fremskridt fra fortidens fordummelse. Ikke mindst for at fordre børnenes syn på egne forældre som værende uddaterede dinosaurer, der har mistet grebet om virkeligheden. Ligesom Al Gore gjorde det i klimaprogrammet:
”Et omfattende program med sine fangearme indlejret i næsten hvert eneste hjørne af uddannelse og populær kultur, er på vej til at bruge den grønne dagsorden til at hjernevaske børn og vende dem mod deres egne forældre, og staten bevæger sig hen imod oprettelsen af et Stasi-lignende informant samfund, ved hjælp af metoder, der er blevet gentaget i alle totalitære stater gennem historien.”[25]
Det kommer til udtryk i parpirkugleøvelsen, hvor privilegier adresseres og der lægges op til diskussion om bl.a. ”Hvad vil det sige at have ’success’ i samfundet”:
”(at være rig/at kunne læse/at være god til at gå i skole/at tale dansk/at kunne få et job/at kunne få børn/at kunne blive gift/at gå ned ad gaden med sin kæreste i hånden/at leve uden at frygte vold/at kunne gå op af trapper) – dvs. at være hvid, kristen, en mand, cis-kønnet, heteroseksuel, at have en funktionel krop, at være voksen - er eksempler på privilegier.”[26]
Der sættes fokus på at det i Danmark er et privilegium at være en voksen, hvid, kristen mand, der har en velfungerende krop og føler sig som en mand der er tiltrukket af kvinder. Det er ikke fair for Normstormerne – og det der ligger bag dette en følelse af det som Black Lives Matter har sat fokus på, kaldt ”hvid overmagt”, engelsk ”white spupremacy”. Beskrivelsen passer på de fleste af elevernes forældre, og det er ikke en positiv fokus forældrene får. For få år tilbage kunne man kalde det racisme. Men det har Normstormerne også spændt ben for, for der findes ikke racisme mod hvide mennesker. Jeg har ikke selv kunne finde opslaget på Instagram – det er sikkert blevet slettet efter omtalen i Kristeligt Dagblad der skriver,
”På Instagram skriver Normstormerne også, at omvendt racisme – altså racisme mod hvide – ikke findes. Her henviser man til et opslag fra profilen ”makegodgayagain”, hvor det lyder, at fordomme mod hvide mennesker i virkeligheden er en fornuftig og berettiget selvbeskyttelses- og selvbevarelses-praksis.”[27]
Stormløbet mod samfundets symfoniske ro og orden, har til formål at knuse bolværker inden for børnenes forståelse af at:
”den binære kønsstruktur (to køn) ikke er dækkende… at køn ikke kun handler om det køn, man blev tildelt ved fødslen… at meget få mennesker passer ind i normer for køn, inklusiv cis-personer… at få øje på normernes forankring i vores samfund/kultur.”[28]
Med formålet at diskuttere handlemuligheder i forskellige situationer, præsenteres børnene bl.a. for situationer på toiletter og omklædningsrum[29], hvor en dreng med pigenavn går på pigetoilettet og en dreng der føler sig som pige får at vide han skal klæde om i drengeomklædningen. Normstormerne forgriber sig helt ind i individers intime sfære og slår om sig for at gøre plads til mennesker, der er uenige med naturen, og børnene undervises i at afsøge alle muligheder for at virkeliggøre normkritikkernes samfundsbillede.
”Hvem bestemmer hvad der skal ske på skolen?, Er det kun læreren?, Hvad med skolelederen?, Er der et elevråd?, Kan de gøre noget?, Hvem er ’andre voksne’? (Andre fagpersoner på skolen, som sundhedsplejerske, socialrådgiver, pædagoger, andre lærere, sportstrænere, musiklærere, lektiehjælpere, voksne uden for skolen som eleven har tillid til, herunder evt. forældre, plejeforældre og andre familiemedlemmer)”[30]
I bund og grund er hele planen at kamuflere naturens to køn og give skin af at køn kan være flydende, at der er et utal af køn. Ved at splitte køn og seksualitet, hvilket på engelsk er sex og gender, kan det biologiske køn adskilles fra følelsen af hvordan man ser sig selv. Og børnene skal forstå at:
”det er en ret selv at definere hvem man er. Du bestemmer selv! Det er vigtigt at understrege at man selv bestemmer hvad man vil kalde sig, både i forhold til køn og seksualitet. Ingen andre ved hvad man er (medmindre man har fortalt det), eller kan se på én hvad man er. Forklar at køn kan ændre sig over tid, dvs. at det køn man f.eks. føler sig som, kan ændre sig.”[31]
Der tales i disse normkritiske lag meget om tolerance. Vi skal tolerere at en mand vil kaldes kvinde, uagtet skæg og dyb stemme, som eksemplificeret i denne video:
Man skulle synes at samme logik skulle kunne overføres til andre områder af eksistensen. En hvid mand skal til hver en tid kunne identificere sig som kvinde – i en grad så vi skal bedrage os selv til at tro at han kan føde børn, ellers er vi fordømmende, mener venstrefløjens Pernille Skipper.
Pernille Skipper - mænd kan føde børn
Men normkritikken begrænses kun til det, for hvis samme mand identificerer sig som en sort kvinde – kaldt transracialisme, så går det for mange over grænsen, for det er respektløst over for storte, som det kommer til udtryk her:
Den helt fundamentale grænse der ikke må tolereres, er den naturdikterede kønsdefination. Og som det fremgår af Normstormernes interne dokumenter, rammes bunden af tolerance over for en hvid, rask, kristen mand, med kone og børn. Der er så meget privilegie i hans liv, at han intet må sige til noget eller nogen der ikke er som ham selv. Kun en kvinde kan sige hvad en kvinde er, og en mand der identificerer sig som kvinde – ligesom klippet her viser, taget fra den officielle trailer for ”What Is A Woman”[32] af Matt Walsh – se den, hvis du ikke allerede har set det.
What Is A Woman
Naturen, den stædige diktator, tillige med sprogets betydning må bøje sig for individets daglige humørsvingninger. Her kan ord ikke have den betydning og definition de har. Ordet mand, beskriver Politikens Nudanske Ordbog således: ”en voksen person af hankøn ≠ KVINDE”, dvs. en mand er forskellige fra en kvinde – han kan ikke være en kvinde. I matematikken vil ”1 = 0” være falsk og ”1 ≠ 0” sandt. 1 er forskelligt fra 0! - 1 kan ikke på nogen mulig måde blive 0. Om ordet kvinde siger samme ordbog ”en voksen person af hunkøn = HUNKØNSVÆSEN, FRUENTIMMER ≠ MAND”. En kvinde kan ikke være en mand.
Når politikere alligevel giver skin af at mænd kan føde børn, så er det ikke blot et falleret argument mod naturen, men et overgreb på ordenes betydning. Det er alvorligt, for uden faste definitioner har vi ingen kommunikation. At slette betydningen for ordene mand og kvinde for at mildne outrere kræfter i samfundet, er lige så skørt som at slette værdierne af ordene bil og fly. Betydningen af at flyve ud over Møns Klint får en fatal konsekvens, hvis ikke man forstår betydningen af ordet fly og forsøger bedriften i en bil.
Alt som er indeholdt i de emner her, om det er transkønnet eller transrace eller transart for den sags skyld, hvor man identificerer sig som et dyr, så er det i bund og grund et spørgsmål om at ødelægge mennesket, om det er ånd, sjæl eller legeme. Peter advarede mod Satan og sagde at ”jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge” (1. Pet. 5:8) og Jesus sagde om ham at ”Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader” (Joh. 8:44). Der er åndelige kræfter bag samfundets aktiviteter imod normerne, og det er kræfter der er ude ”kun for at stjæle og slagte og ødelægge” (Joh. 10:10).
Når arkæologer finder menneskeknogler i Jorden, så kan de bestemme hvad køn knoglerne tilhører. De kan ikke se med hvad knoglernes ejer identificerede sig som, eller om personen kosmetisk var skåret om til det modsatte køn, for der er kun to køn.
Når det kommer til det evige liv, hvor alle mennesker en dag kaldes op af gravene for at stå foran Skaberen, så vil de fremstå som Gud skabte dem. Personer der endte med et kosmetisk transformeret legeme, der forsøgte at lyve om deres køn, de vil stå præcist som Gud skabte dem, som mand og kvinde. Deres lemmer har fra begyndelsen været opskrevet i Guds bog: ”Dine øjne så min substans, dog ufuldkommen; og i din bog var alle mine lemmer skrevet, som kontinuerligt blev formet, mens der endnu ikke var nogen af dem” (Sal. 139:16 , KJV). Det betyder dels, at et menneske er kendt af Gud før det formes i livmoderen, hvorfor Gud ser abort – i hvilket stadie som helst, som mord. Det betyder også at et hvert menneskes legemlige sammensætning, vores DNA, er opskrevet i Guds bog, så når vi genopstår, hvilket alle gør, nogle til evigt liv, andre til evig afsky (Dan. 12:2), så fremstår vi som den mand eller kvinde vi blev født.
Denne normkritik er et fysisk udtryk for en åndelig vildfarelse. Den normkritiske bevægelse dirrer af tyk dæmonisk aktivitet, og aktivisterne i bevægelsen er kommet så langt væk fra sandheden, at de vitterligt tror deres ødelæggelser gøres i godhedens navn med lykke og glæde i følge.
I illustrationen til denne artikel, ses Baphomet, et ikon som Satan igennem The Satanic Temple har fået ind i samfundene. Den symboliserer Satans ødelæggelse af mennesket. Den er forandringens symbol, forvandlingens gud, der med sine hænders gestik forkynder budskabet ”som oppe, så nede”[33], en talemåde der indeholder det at gudsønnerne går ind til menneskedøtrene, som 1. Mosebog kapitel 6 fortæller om – Satans forsøg på at ødelægge den menneskelige biologi, så Jesus ikke kunne fødes og knuse hans hoved, hvilket Gud profeterede i 1. Mos. 3:15) På dens arme står det latinske ”solve” og ”coacula”, som betyder løs og bind, eller opløs og hærd. Opløs det gamle, og cementer noget nyt, med andre ord ”Order Ab Chaos”, hvilket er elitens – Illuminati’s motto, og hvilket er essensen af omtalte normkritik.
Baphomet er androgyn, både mand og kvinde, eller hverken mand eller kvinde – flydende køn, alt efter hvordan man vælger at se det, et passende ikon for normkritikbevægelsen. Gud skabte mennesket som mand og kvinde, men denne sataniske arketype forener mand og kvinde i ét. Samtidig skildres trans-art (hvor mennesker identificerer sig med hunde, katte, slanger, drager m.v.), halvt menneske, halv ged, ligesom Pan, guden for frugtbarhed, begær, homoseksualitet, voldtægt og pædofili, hvorfor det ikke er tilfældigt at en dreng og en pige også er med i billedet.
Mendesgeden, transformationens gud, er satanisme ikoniseret, og i modsætning til Jesu ord, ”›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På disse to bud hviler hele loven og profeterne.” (Matt. 22:39-40) så siger satanismen ”Gør, hvad du vil, skal være hele loven”. Egoisme er kernen i satanisme, hvorfor kønsmæssig selvbestemmelse tydeligvis har sit udspring i satanismen.
Normstormerne bruger pentagrammet på sine dokumenter omtalt tidligere og på deres merchandise, som i okkultisme symboliserer mendesgeden (Baphomet). De bruger også lynet (som Harry Potter bærer i panden som dyrets mærke, givet af Lord Voldemort), og det symboliserer Satan. Jesus sagde, ”Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et lyn” (Luk. 10:18), og hvad end bevæggrunden er for at vælge deres illustrationer, så viser valget hvor deres følelser og inspiration kommer fra.
Billedet af Baphomet er taget fra Washington Post der fortæller at,
”Baphomet-monumentet… er et skulpturelt mesterværk - blev oprindeligt konstrueret til at stå ved siden af De Ti Bud-monumentet på Oklahoma State Capitols grund. Men tirsdag afgjorde Oklahomas højesteret, at de ti bud skal falde, hvilket betyder, at det sataniske tempels Baphomet får brug for et nyt hjem… Hele pointen med vores indsats var at tilbyde et monument, der skulle komplementere og kontrastere de 10 bud, og bekræfte, at vi lever i en nation, der respekterer pluralitet, en nation, der nægter at tillade et enkelt synspunkt at optage regeringens magt og autoritet. institutioner”[34]
Baphomet er et forsøg på at skildre en diametral modsætning til Gud, en modsætning til Hans orden, og er derfor, som sagt, et belejligt ikon for trans-hvad-end-det-måtte-være, bevægelserne. Og børnene er betaget af det – hvis vi skal tro monumentet. Men også hvis vi skal tro diverse videoer på YouTube, som viser hvordan dragqueens betager børnene, når de skal influeres.
Det er nød til at være forstået, at normkritik af denne art har sit ophav i en åndelig virkelighed der udspringer fra Satans sind. Og Baphomet viser os retningen for, hvor denne virkelighed ønsker verden hen. Mennesker der bryder Guds naturlige barrierer, om det er homoseksualitet, kønsskifte eller sex med børn – alene fordi den okkulte verden hader uskyld. Og vi er nået dertil, hvor frafaldet i den danske folkekirke underholder børnepride. Enghave kirke inviterede d. 14. august 2021 dragqueen Ramona Macho, som desuden medvirker i kirkens ungdomskor, ”nomineret til Danish Rainbow Awards kulturpris for deres samarbejde mellem LGBT+-kultur og kristendom”[35], til at fortælle bibelhistorie –
”den drabelige historie om syndfloden og Noas Ark, som heldigvis ender lykkeligt med en stor flot regnbue”[36].
Ja – syndfloden, hvilken lykkelig historie. Der er et ordsprog der siger ”som fanden læser Bibelen” og det er præcis det denne præst gør. Efter syndfloden, der udryddede alle mennesker foruden otte i fortidens samfund, hvilke afspejlede vores nutid, gav Gud os regnbuen som tegn på en pagt mellem Ham og Jorden[37], at Han ikke igen vil udrydde alt liv. Denne pagt viser pride sin glæde og respekt for ved at håne Gud med alverdens perversiteter – selv i det, der af samfundet anses for at være en kristen institution, og udstiller perversiteterne lige op i ansigtet af børnene.
”den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb. Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer!” (Matt. 18:6-7)
Det er ved at være tid til dom igen. Jesus sagde at det skulle blive som i Noas dage (Matt. 24:37), og som tidligere nævnt i Lots dage, og vi ser tydeligt at menneskeheden under Satans diktat, splitter menneskeheden ad i en fart der kræver at Gud snart griber ind for at frelse os fra endnu en selvudslettende galskab.
Jesus viste os som troende hvilken magt vi har i denne verden og sagde:
”I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så duer det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker. I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” (Matt. 5:13-16)
Vi er som Hans troende menighed den begrænsning der gør, at eliten med sin despot, ikke kan overtage verden før vi er væk:
”Også nu ved I, hvad der holder igen, så han først kan åbenbares, når hans tid er inde. Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes.” (2. Tess. 2:6-7)
Der er én ting som Bibelen underviser skal tages ud af denne verden før det kan ske, og det er os. Så længe vi er her, er vi lys og salt, hvilket betegner sandheden og forhindrer forrådnelse.
Vi er som Jesu følgere nødt til at involvere os i samfundet, tale sandheden og modgå Satans ord med Guds Ord, modgå normkritik med normforsvar, for det er også vores børn og deres evighed der er på spil. Vi er nødt til at uddanne os selv i at argumentere for sandheden. Peter skrev, ”Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer”. (1. Pet. 3:15) og Judas formaner os til at ”stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige. Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus” (Jud. 1:3-4).
Er du i en menighed, så afkræv din pastor for uddannelse i Ordet, for undervisning i forsvar af troen, af sandheden, om det er inden for ateisme, evolution, falske religioner inkl. satanisme og new age m.m. Det er hans opgave at styrke de troende, og menigheden er stedet hvor Guds folk uddannes og udrustes i kampen om menneskers sjæle.
Det er årsagen til vi endnu er her på Jorden. Jesus sagde, ”I må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd. Thi jeg er kommen for at volde splid ›mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder og mellem en svigerdatter og hendes svigermoder, og en mand skal få sine husfolk til fjender.‹” (Matt. 10:34-36). Meningen er at vi skal kæmpe. Vi skal ikke sidde i et mentalt futtog i menighederne og svælge i selvcentreret lovsang og varme følelser – menigheden er den troendes højborg, hvor krigere mønstres og udrustes som anvendelige arbejdere i Herrens vingård.
Det er tydeligt at det er en glemt og forladt praksis de fleste steder. Menighederne er som snegle der hælder sit salt ud over sig selv, og krymper sammen som lyset erstattes af mørket. Normstormerne har fremgang fordi Danmark åndeligt set ligger i ruiner, af en eneste årsag, at de troende ikke involverer sig.
Jesus kommer snart, og da skal alle vore gerninger prøves. Paulus fortæller at ”dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er… hvis ens arbejde bliver opbrændt, da skal han miste lønnen; men selv skal han blive frelst, dog som gennem ild” (1. Kor. 3:13-15).
Det er nu du og jeg kan smøge ærmerne op og vise taknemmelighed for den umådeligt store og uforskyldte gave vi har fået i Jesus, frelsen til evigt liv med Ham. Det er nu vi kan spænde bæltet ind og smøge ærmerne op.
[1] Se ”Kønsneutral vanvid rammer nu også Lagkagehuset”, tagryggen, d. 06-06-2022
[2] ”The Madness of Crowds Gender, Race and Identity”, af Douglas Murray, side 183-184
[3] ”Conundrum”, Jan Morris, side 138
[4] ”Conundrum”, side 143
[5] ”The Madness of Crowds Gender, Race and Identity”, side 205-206
[6] ”The Madness of Crowds Gender, Race and Identity”, side 221
[8] ”Etisk Råd anbefaler kønsskifte til tiårige: »Det er helt hen i vejret«”, Berlingske Tidende, d. 30-03-2021
[9] ”Bør børn kunne skifte køn? For otteårige Eva er drømmen om et nyt cpr-nummer helt lavpraktisk”, Zetland, d. 15-03-2021
[10] ”Every German will be able to change their gender once a year without the need for surgery”, REMIX News, d. 01-08-2022
[11] ”Category:Gender”, LGBTA+ Wiki
[12] ”Vapogender”, LGBTA+ Wiki
[13] ”Sunflowergender”, LGBTA+ Wiki
[14] Laura Rosenvinge, Twitter, d. 16-05-2022
[15] Laura Rosenvinge, Twitter, d. 16-05-2022
[16] ”Deadline: Normstormernes hemmeligheder”, DR, d. 01-08-2022, position: 03:51
[17] Laura Rosenvinge, Twitter, d. 11-07-2022
[18] ”Normstormere holder manual til undervisning skjult: 'Det er vores forretningshemmelighed'”, DR Nyheder, d. 02-08-2022
[19] ”Oktober 2020 - spøergsmaal til bøerne- og ungdomsudvalget”, side 29, Københavns Kommunes hjemmeside
[21] ”This Is What Children Learned at School in Nazi Germany”, medium.com, d. 15-02-2022
[23] ”Deadline: Normstormernes hemmeligheder”, DR, d. 01-08-2022, position: 06:54
[25] ”Staten hjernevasker børn for at 'genopdrage' deres forældre til grønt diktatur”, Tagryggen, d. 06-02-2009
[27] ”Kønsaktivisters undervisningsmateriale holdes skjult”, Kristeligt Dagblad, d. 04-10-2020
[32] ”Official Trailer: "What Is A Woman?"”, YouTube, d. 15-05-2022
[33] Se artiklen ”Drømmen om en Ny Tid – en kamp om ord”, under afsnittet ”As Above So Below”
[34] ”The Satanic Temple’s giant statue of a goat-headed god is looking for a home”, The Washington Post, d. 01-07-2015
[35] ”Ramona og Ungdomskoret”, Folkekirken Vesterbro
[36] Enghave Kirke, Facebook, d. 11-08-2021
[37] Se ”Regnbue og Pride”, Tagryggen, d. 30-08-2014
Jeg har nu set et par youtube videoer af lederen af Filadelfia forsamlingen i Stockholm
Niklas Piensoho
som for få uger siden er kommet frem med opsigtsvækkende holdninger til hvad han tolket bibelens instrukser om homoseksualitet til. Det er helt utroligt hvad han siger. Homosexualitet i Sodom och Gomorra? - Brännande frågor | Niklas Piensoho - YouTube der er to afsnit omkring dette. Jeg er rystet over at en pinsekirke præst kan komme med sådanne påstande og holdninger - lad mig høre hvad du tænker.......................
Jeg har set 30 minutter og hører den sædvanlige snurren Guds Ord rundt, for at tilpasse det tidsånden.
Jeg er ikke rystet over det, for Jesus sagde at som det var i Lots dage skal det blive når Jesus åbenbares. Det er således profeteret at samme ugudelighed som var i Lots dage, hvor total ødelæggelse stoppede udbredelsen af ondskaben, vil komme igen. Og vi ser det tydeligt, og accepten af seksuelle synder, hvilken form de end tager, er en del af den ugudeligehed.
Selvfølgelig kommer det fra menighederne, for når de er ødelagt, hvorfra sandhed og kraft til at stå frafaldet imod ellers ville komme, så er frafaldets største fjende faldet. Rædslen fra Sodoma og Gomorra står tydeligt frem som advarsel til enhver der vil se.
Det er ironisk at kirken kalder sig Filadelfia - det afspejler bibelsk inkompetence - det er Laodikea fra inderst til yderst.