Jesus Kristus er Herrens tjener

af Eskild Skov Særkjær
Lagt på d. 27/03-07



Alle bibelens forfattere har ved Helligåndens inspiration beskrevet forskellige sider af Jesu Kristi (Yahshua Ha Massiah)) liv, person og gerning for at give et helhedsbillede ud fra profetierne i GT. Hvis vi fx ser på evangelierne, så

· ’beviser’ Mattæus ud fra skrifterne især på, at Jesus er jødernes konge, Matt. 2:2-5, 21:4-5, 25:34.

· Markus fokuserer på, at Jesus er Guds tjener som kom for at tjene det jødiske folk.

· Lukas konkluderer, at Jesus kom som det sande menneske, som gik i døden i vores sted, Luk. 2:4-7, 21-24.

· Johannes åbenbarer, at Jesus er Gud, hvis rige ikke er af denne verden, John. 1:1, 18, 10:33.

Emnet i denne artikel er ’Jesus Kristus er Herrens tjener’ Det er især Esajas, der taler om Jesus som Herrens tjener. Men han ikke bare hørte om Jesus – men han så ham i sin (kommende) herlighed og tilføjer: ’Se Herrens tjener..’. Det som Esajas nedskrev, var altså en øjenvidne-beretning – næsten som om han selv var til stede. Det samme er tilfældet med de andre af bibelens forfattere, fx Johannes, Åb. 1:1-2.

John. 12:38-41 … for at Profeten Esajass ord skulle opfyldes, som han har sagt: Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret? … Esajas har atter sagt: Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skulle se med øjnene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem. Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham, jfr. John. 8:56.

Hvad var det, Esajas så og hørte? Han så og hørte,

· at Jesus Kristus kom til jorden som Herrens tjener - som et menneske, jfr. Mark. 10:45.

· de lidelser han måtte udstå for vores synders skyld

· og derigennem så han også hans herlighed og guddomsmagt, læs Es. 9:6, Luk. 24:25-26, 1. Pet. 1:11-12.

I dag skal vi mest se på nogle af de profetier, hvor Esajas peger på Jesus som Herrens tjener.
Es. 42:1-7 beskriver klart Messias’s opgave og karakter. Alt passer på ham. Tænk blot på følgende udsagn om Jesus Kristus i disse vers, som alle er opfyldt i NT:

V 1 Han er Guds tjener, udvalgt og elsket. Guds Ånd kommer over ham – og han skal udbrede ret (retfærdighed) til folkene (folkeslagene).

V 2 Han råber og skriger ikke. Jesus kom ikke i triumf som jødernes konge (løven) og brugte ikke høje og vrede ord, men han kom stille, mild og ydmyg for at gøre Guds vilje.

V 3 Han bryder ikke det knækkede rør og slukker ej rygende tande. Jesus har omsorg for den svage – og kom ikke for at dømme, men for at frelse dem.

For at fastslå vigtigheden gentages det, at: Han udbreder ret (Guds retfærdighed), og skriver at han gør det med troskab. Jesus kom ikke for at gøre sin egen vilje, men Guds vilje. Han ydmygede sig selv og blev lydig til døden.., jfr. Fil. 2.

V 4 Han vansmægter og udmattes ikke (bliver ikke svag/træt eller modløs), før han får sat ret (oprettet retfærdighed) på jorden. Jesus blev igen og igen fristet til at ’give op’, men han holdt ud - hans mad var hele tiden at gøre Guds vilje.

Fjerne strande (eller mere korrekt ’kyster’) bier på hans lov. Den lov der her henvises til, er ikke moseloven, men ’frihedens fuldkomne lov’ ved Guds Ånd/Ord, Romerne. 9:31.

Fjerne strande/kyster henviser altid til hedningernes lande/riger, som fx Jer. 31:10

”Hør Herrens Ord, I folk, forkynd på fjerne strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som hyrden sin hjord”.

Vi ser her to forskellige profetier som fortæller, hvad hedningerne skal komme til at høre:

· Evangeliet om Jesus skal også komme ud til hedningerne (til hele verden),

· Gud vil igen samle Israel (efter at hedningerne er gået fuldtalligt ind).

V 6 Herren har kaldt dig i retfærd og grebet dig fast i hånden. I Matt. 12:17-21 citerer Jesus fra denne Esajas-profeti - efter at han først har sagt, at den er gået i opfyldelse på ham selv. Her citerer jeg et enkelt vers:

Matt. 12:18 Se, min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min sjæl har velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde hedningerne ret (retfærdighed).

Han er retfærdighed - derfor kan han retfærdiggøre alle dem, som tror, Romerne. 3:26.

At Gud griber ham fast i hånden betyder, at Han ikke slipper den, som stoler på ham.

Han bliver gjort til folkepagt, til hedningelys. Det er tydeligt, at der er tale om en anden pagt end den, som er givet til jøderne. Det er den nye pagt ved sit blod – og den skal ikke bare være for det jødiske folk, men skal være for alle – dvs. også hedninger.

For at åbne de blindes øjne og føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster.

Apg. 26:17-18 Jeg vil udsende dig til hedningerne ”for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørket til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede ved troen på mig”

En anden profeti om Jesus som Herrens tjener finder vi i Es. 49:1-6 .

I vers 3 er det tilsyneladende Israel, som er Guds tjener (sådan beskrives Israel mange andre steder), men af sammenhængen fremgår det klart, at her er det Messias, der er Herrens tjener (som Israels repræsentant). I v.5-6 omtales Guds tjener nærmere:

”Og nu siger Herren, som dannede mig (Messias) fra moders liv til sin tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham – i Herrens øjne er jeg æret, min Gud er blevet min styrke. Han (Gud Fader) siger (til mig): For (det er for) lidt for dig som min tjener at rejse Jakobs stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til hedningers lys, at min frelse må nå til jordens ende”.

Denne Guds tjener kan som nævnt ikke være jøderne, for der er tale om en person, som Gud vil sende for at samle og frelse jøderne, jfr. Ez. 36:24-25, 37:11-14. Men der skal ske endnu mere, når Messias kommer:

· han skal også gøres til ’hedningers lys’, for at Guds frelse må nå til jordens ende.

Selvom budskabet om hedningers frelse ved Jesus Kristus var en hemmelighed i GT, så er der utallige profetier, som taler om at det vil ske, når Jesus kommer. Alene i Esajas nævnes det bl.a. i følgende profetier, Es. 2:2-3, 9:1-3, 11:10, 25:6-7, 42:1,6, 51:4-5, 62:10, 66:18.
I Es. 50:4-10 finder vi næste profeti om Jesus som Guds tjener. Her beskrives hans lidelse forud for hans død for menneskehedens synder. I vers 10 står der følgende om ham:

”Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener. Enhver, som vandrer i mørke og uden lys, han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud”.

Også her er der en profeti om, at Herrens frelse ved Jesus Kristus også gives til hedninger. Profetien henvender sig jo netop til ’enhver’, som vil lytte til Guds tjener og stole (tro) på ham. I John. 3:16 henviser også til enhver, som tror, og gælder selvfølgelig for jøder såvel som hedninger.
I Es. 51 fortsætter profetien. I vers 5 siger Herren til alle, ’som søger Herren’ (citeres delvis efter grundteksten):

”Min retfærdighed (Jesus Kristus) er nær. Min frelse/Frelser (Jesus) oprinder/kommer hurtigt. Mine arme skal dømme folkene (hvis de ikke tror). De fjerne kyster skal vente (bie) på mig, og de skal sætte sit håb til min arm”.

Når Herrens ’arm’ beskrives i GT (i ental), er det altid med henvisning til Messias, jfr. Es. 40:10, 51:9, 52:10, 53:1, 59:1 osv. Selvom kapitlet først og fremmest henvender sig til jøderne, så tales der også om, at hedninger også skal få del i den samme frelse, som Messias tilvejebringer. Næste profeti fortæller, at dette sker ved at han giver sit liv for vore synder.

Es. 52:13-53:12 er en af de vigtigste profetier i GT, fordi den indgående beskriver, hvorfor Messias (første gang) ikke vil komme med synlig kongeværdighed, men derimod vil komme ’uden skønhed og pragt’ og dø for ’vore overtrædelser (synder)’. Mange jøder tror fejlagtigt, at denne tjener er Israels folk. Men vi har jo set, at det ikke er tilfældet. Fx omtales denne Guds tjener med han/ham 35 gange i denne tekst.
Andre jødiske skriftlærde hævder, at der må være tale om ’en anden Messias’, som ikke er identisk med Israels konge. Det er nu ikke fordi skriften ikke er tydelig nok – men jøderne kunne (kan) ikke forstå, hvordan Messias på den ene sidekunne komme som tjener, menneske og offerlam og på den anden side som den evige triumferende kongesøn. Konklusion: Der må være tale om (mindst) to forskellige personer! Men heller ikke denne konklusion holder, når man læser teksterne om Guds tjener.

Vi har allerede set på, at Herrens arm i skriften er Guds lovede frelser, Messias (som er sendt fra Gud). Dernæst omtales han som ’en kvist for hans åsyn’ og ’et rodskud af udtørret jord’, 53:2. Med disse ord fortæller profeten, at Jesus på samme tid er Gud og menneske.

1. Som et rodskud af udtørret jord henviser til, at han kommer ud af menneskeslægten, ud af Isajs slægt, Es. 11:1, 10.

2. Som en kvist for Guds åsyn henviser til, at han kommer fra Gud og ER GUD. I Zak. 6:12 står der om ham (på grundteksten), at han kommer fra sin egen rod (ud fra ham selv), læs. Jer. 23:5-6.

Profetien om Messias som Herrens lidende tjener, indledes med at tale om hans gerning og hans ophøjelse: ”Se, min tjener får fremgang, han stiger, løftes og ophøjes såre”, 52:13. ’Fremgang’ kan også oversættes med succes (at gøre Guds vilje). Om dette sagde Jesus til jøderne:

Min mad er at gøre han vilje, som udsendte mig, og fuldbyrde hans gerning”, John. 4:34.

Det var det, der gjorde, at han blev ophøjet, som profetien siger. Jøderne troede, at når Messias kom, så ville han fremstå som den sejrende, mægtige og ophøjede konge. De kunne/ville ikke se, at der var to faser i hans ophøjelse:

1 Og jeg – når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig. Dette sagde han for at betegne, på hvilken måde han skulle dø”, John. 12:31-33, jfr. 8:28. Og videre: ”Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud.

2 ”Da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham havnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig.. og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre”, Fil. 2:7-11, jfr. Hebr. 1:4.

Sådan indledes en af de vigtigste profetier om Messias i GT. Hvert eneste ord i kapitlet fortæller evangeliet i detaljer. Han er den, som blev såret for vore overtrædelser og blev knust for vor brødes skyld. Han blev knust og bar det stille. Som et offerlam skulle dø for folkets synder, fordi ’Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle’, 6-8. I vers 10 står der, at han derfor måtte give sin sjæl som skyldoffer (i grundteksten står ’syndoffer’).

Kapitlet kan ikke forstås ret, hvis man ikke har sat sig ind i, hvor alvorlig synd er. Pga. synden krævede Gud, at folket - som et forbillede på Jesus - skulle ofre et dyr for ikke at dø. Det fremgår dog klart af GT, at et dyreoffer aldrig kan rense for synd - men har som mål at vise,

1. at folket ikke selv kan sone deres synd.

2. at offeret ikke er i stand til at føre den ofrende til fuldendelse.

3. at der er behov for et fuldkomment og evigt offer, Hebr. 10:4, 9:12.

Romerne. 8:3 Det som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs pga. kødet (synden), det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn.

Denne oprindelige forståelse for offertjenesten er stort set gået tabt for jøderne. For de ortodokse jøder er lov-traditionen blevet den dominerende, og de fleste jøder i dag mener derfor ikke, at der er behov for et stedfortrædende offer. De mener generelt, at de selv kan klare forsoningen, enten ved, at de har – eller kan oparbejde et overskud af gode gerninger:

· Et menneske bliver født med ’et plus’ på livets konto, og hvis man blot sørger for at bibeholde dette plus (overskud af gode gerninger) gennem livet, så bliver man også frelst.

· Gud er barmhjertig, og er (må være) tilfreds med det enkelte menneskets indsats – især hvis de gode gerninger bliver suppleret med (tilfredsstillende) anger og bod, og giver et godt resultat.

Det er denne gerningsreligion, som gør, at de fleste jøder i dag afviser behovet for en frelser, som stedfortrædende går i døden for os. Som fx når en doktor Silver (jøde) skriver:

’Der er ingen brug for en forløser. Læren om forsoning gennem en andens lidelse findes ikke noget sted i den hebraiske Bibel’ (’Hos hedninger såvel som jøder’, af Axel Torm, s. 50-52).

I dag har rabbinerne generelt omtolket Es. 53 til kun at omhandle det jødiske folk, selvom de har svært ved at forklare

1) hvorfor HAN i teksten ikke bogstaveligt skal forstås som en person (som man tidl. altid har ment).

2) Hvorfor det GT-krav af en stedfortrædende offer som et nødvendigt syndoffer, som tidligere altid er blevet udlagt bogstaveligt, nu kun skal forstås symbolsk.

3) Hvorfor den tydelige beskrivelse af Messias som Herrens tjener stadig tolkes bogstaveligt i andre Messias-tekster, men Han i denne tekst ikke betyder Messias, men omskrives til kun at være et symbol for det jødiske folks lidelser.

Efter Jesu død og opstandelse har tolkningen af Es. 52:13-53:112 i stigende grad forvoldt de jødiske skriftlærde problemer, fordi det så tydeligt peger på Jesus som Messias. Men for at undgå en stillingtagen til problemstillingen indførte rabbi Shlomo ben Isaac (1040-1105) reglen om at udelade dette vigtige afsnit i de forskellige bønnebøger og ved skriftlæsningen på sabbatten og på højtider. I denne læsning stopper man ved Es. 52:12 og begynder igen ved Es. 54:1, som man fx kan se på nedenstående skema for 2006.

Haftorah reading*
EkebIsaiah 49:14 - 51:3
ShofetimIsaiah 51:12 - 52:12
NoahIsaiah 54:1 - 55:5
Sephardi RitualeIsaiah 54:1-10
Ki TetzeIsaiah 54:1-10
Isaiah 54:11 - 55:5


* profet læsning

Men selvom jøderne altså ikke læser Esajas 53, så har dets henvisninger til Messias alligevel overlevet, som fx i den jødiske bønnebog ’mashsor rabba’, som jøderne bruger ved bøn i forbindelse med den store forsoningsdag. Her står følgende bøn om Herrens lidende tjener, Messias:

Messias, vor retfærdighed, har vendt sig bort fra os. Vi er adspredt, og han lader sig ikke finde. Hvem skulle kunne retfærdiggøre os? Vore synders og misgerningers åg er en byrde for os, men han er såret for vore overtrædelser. Han bære lidelsen for vore synder på sine skuldre, så vi kan finde forladelse for vore synder. Ved hans sår har vi fået lægedom. Det er tid til at skabe en ny skabning for evig. Hent ham fra kredsene (jordens kreds, dvs. fra hedningerne). Bring ham tilbage.. for at vi kan høre ham fra Libanons bjerg (Libanon er et billede på templet)… Han er vor Gud. Han er vor far. Han er vor konge. Han er vor frelser, og han skal udfri og frelse os for anden gang…” (Jødernes konge, bind 4, s. 43. En lignende bøn er at finde i Musaf’s bøn fra det 8. årh. på adressen: http://www.therefinersfire.org/dear_rabbi.htm).

Indholdet i bønnen peger på, at den blev skrevet på et tidspunkt, hvor jøderne ud fra Esajas 53 klart kunne se behovet for,

· at Messias ville komme og sone deres synder.

· at Messias ville være deres frelser og retfærdighed.

· at Messias er deres konge og Gud.

· at han (pga. deres forkastelse af ham) er blevet væk for dem og er at finde blandt hedninger.

· at han skal komme (igen) anden gang til jøderne (i bønnen erkendes det, at han har været her før) for at udfri os frelse dem.

Bønneteksten siger ligesom Esajas 53 klart, at betingelsen for, at Messias kan frelse og udfri jøderne er, at de forstår, at han er soning for deres synder og beder ham komme til dem. Tilbage til Es. 53. Profetien stopper ikke ved at berette om Jesu Kristi stedfortrædende død for os (v. 5-9), men også om hans opstandelse:

”Når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer (ordret: syndoffer), skulle han se afkom, leve længe…”, og ”fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes”, Es. 53:10-11.

Versene tydeliggør profetiens hovedbudskab: Messias vil give sit liv som et syndoffer for folket, og derefter vil han leve længe (evigt), se sit afkom (dvs. de troende) og mættes. Hvor længe det er, beskriver salmisten således i

Sal. 72:5: ”Han (Messias) skal leve, så længe solen lyser og månen skinner, fra slægt til slægt”.

I Es. 9:6 står der om ham, at hans navn skal være ’Vældig Gud, Evigheds-Fader og Fredsfyrste’.

Og derfor skal hans herredømme være endeløst (evigt) og hans rige vil blive grundet og fæstnet ved hans ’retfærdighed fra nu og til evig tid’ (i al evighed), v. 9. I Åb. 1:18 omtaler Jesus sig derfor således: ”.. jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder…”.
Es. 53:11 fortsætter således: ”Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange..”.

Ordet ’at kende’ bliver ofte brugt synonymt med ’at tro’. Som f.eks., når Jesus siger: ”Og dette er det evige liv, at de kender (tror) dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus”, John. 17:3. Og i 1. John. 5:20 står, at

”vi ved, at Guds Søn er kommen, og han har givet os forstand til at kende (tro på) den sande, og vi er i den sande, i hans Søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv”.

Når dette sker, skal ’min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange’. Gang på gang siger skriften, at intet menneske kan blive retfærdiggjort uden ved Jesus Kristus, jfr. Gal. 2:16. Årsagen til denne retfærdiggørelse hviler alene på Jesu stedfortrædende død på Golgata, ”han, som bar deres overtrædelser”. Det er på dette grundlag, at der i sidste vers i Es. 53 står: ”Derfor arver han mange... fordi han udtømte sin sjæl til døden”. Det samstemmer med Åb. 21:7, hvor Jesus siger, at ”den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn”.

Jeg ønsker at du har glædet dig over alt det vidunderlige, som der profetisk står skrevet om vor Herre Jesus Kristus som Herrens tjener. Samt at du hermed har fået lyst til at læse mere om ham, og grunde over hvert enkelt ord i Bibelen for at vide mere om den vidunderlige Herre, vi tjener.


Debat: Jesus Kristus er Herrens tjener

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Om Gud

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation