OversigtEsajas beskriver, hvorledes HERREN vil sende ”sin arm” (Messias) imod babylonierne (Es. 48:14 c) til hjælp for Israel. Og i vers 15-16 står: ”Jeg, ja, jeg har talt. Ja, jeg har også kaldt ham, jeg har ført ham hid, og han skal have fremgang på sin vej. Kom nær til mig og hør dette: Fra begyndelsen har jeg ikke talt i det skjulte. Den gang det skete, var også jeg der. Nu har HERREN GUD (Adonay Yahwe) sendt mig (den pre inkarnerede Yahshua (Jesus), sammen med sin Ånd.”.
Tydeligt ser vi det i 1. Joh. 5:6-8: ”Han er den, som kom ved vand og blod – Jesus Kristus. Ikke bare med vand, men med vand og blod. Og Ånden er den, som vidner, thi Ånden er sandheden. For der er tre, som vidner i Himmelen: Faderen, Ordet og Den Hellige Ånd. Og disse tre er én. Og der er tre, som vidner på jorden: Ånden, vandet og blodet. Og disse tre er et.” (King James overs. med flere.)
Paulus skriver: “Herren Jesu Kristi nåde og Guds (Faders) kærlighed og Den Hellige Ånds samfund være med jer alle! Amen.” 2. Kor. 13:14.
Også Peter skriver derom: “De, som er udvalgt efter Gud Faders forudviden,* i Åndens helliggørelse, til lydighed og renselse med Jesu Kristi blod: Nåde være med jer og fred i rigeligt mål!” 1. Pet. 1:2.
*Mange misforstår ordet ”forudviden”, fordi visse lærer, at nogle er forudvalgt til fortabelse, andre til frelse. Men således er det ikke. Der står: ”Han vil, at alle mennesker skal blive frelst og komme til sandheds erkendelse.” 1. Tim. 2:4. Det kan ikke siges mere tydeligt, at tilbudet om frelse omfatter alle, men mange afviser det.
I Es. 11:2 læser vi: ”Herrens (YAHWE Faderens) Ånd skal hvile over ham (Messias), visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd. Ånden, som giver kundskab og frygt for Herren (YAHWE).”
I Es. 42:1: ”Se! min tjener (Messias), som jeg (Faderen) holder oppe, min udvalgte, i ham har min sjæl velbehag! Jeg har lagt min Ånd (Helligånden) på ham. Han skal føre min ret ud til hedningefolkene”.
I Es. 59:20-21: ”Forløseren (Messias) skal komme til Zion, til dem i Jakob, som vender om fra overtrædelse, siger Herren (YAHWE). For min del er dette min pagt med dem, siger Herren (YAHWE). Min Ånd (Helligånden), som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal ikke vige fra din mund… siger Herren (YHWH), fra nu af og til evig tid.”
I Es. 61:1 står: ”Herren (Adonay Yahwe) Guds Ånd er over mig, for Herren (Yahwe) har salvet mig til at forkynde evangeliet for fattige. Han har sendt mig for at forbinde dem, som har et sønderbrudt hjerte, for at udråbe frihed for fanger, for at sætte de bundne fri.”
I Matt. 3:16-17: ”Da Jesus var blevet døbt, kom han straks op af vandet. Og se, himmelen åbnede sig for ham, og han så Guds Ånd fare ned som en due og komme over ham. Og se, fra himmelen lød en røst, som sagde: Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag.
Og vi læser i Luk. 1:35: ”Englen svarede og sagde til hende: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og kraften fra Den Højeste skal overskygge dig. Derfor skal også Det Hellige, som bliver født af dig, kaldes Guds Søn.”
I Åb. 1:4-5 læser vi: “Nåde være med er og fred fra ham, som er og som var og som kommer (Faderen), og fra de syv ånder (Helligånden), som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, det troværdige vidne.”
Der er ingen tvivl om, at YAHWEH (Gud Herren) er tre personer, som er en enhed i enhver handling. Vi forstår det ikke med vor forstand men véd det i troen, fordi Helligånden vidner om det i vort sind og hjerte.
I Joh. 6:44 står: ”Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”
Vi læser i Gal. 4:4-5, at Yahshua (Jesus Kristus) har forløst os fra syndens følger. ”Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulde løskøbe dem, som var under loven.” Vi er derfor ikke mere under lov men under nåde.
Helligånden er Talsmanden, der minder os om alt det, Jesus har sagt. I Joh. 14:26 står: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer.”
Således kan vi se, at Faderen, Sønnen og Helligånden arbejder sammen for vor frelse. Ingen er mere nådig end den anden, og ingen mere villig til at tilgive end den anden. Disse tre er ét, og vi kan og må ikke adskille dem. Mange begår den fejl at tro, at Gud Fader er streng, medens Jesus Kristus er den nådige. Men husk, at af de domme, vi læser om i GT, er mange iværksat af Jesus Kristus, som selv er Gud, idet han er med i ordene: LAD OS, som vi læste om før.
Jesus sagde flere gange: Faderen og jeg, vi er ét! (Bl. a. i Joh. 10:38.)
Og at Helligånden også er med i guddommen ser vi tydeligt i Apg. 15:28: ”Helligånden og vi har besluttet ingen videre byrde at pålægge jer ud over dette nødvendige.”
Der står i Joh. 16:14-15: ”Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer.”
Mange begår den fejl at forkynde en lære, som ikke er bibelsk. Da er der al mulig grund til at tro, at budskabet ikke kommer fra Gud, thi Helligånden og Guds skrevne ord vil aldrig modsige hverandre, hvilket en ånd fra den onde åndeverden ofte gør. En sådan ånd kan udgive sig for at være Kristus og udføre løgneundere for at bringe personer under lovtrældom. Men ”så mange, som holder sig til lovens gerninger, er under forbandelse. ” Gal. 3:10. Få er opmærksomme på, at de mere eller mindre er under loven. De føler sig måske mere ”fromme”, når de af al magt prøver at holde lidt af loven. Og så er de dog under forbandelse.
Er loven da dårlig? Nej, absolut ikke. Og ni af de ti bud findes i den nye pagt; kun budet om sabbatten, som var et pagtstegn for jøderne, mangler.
Loven, De Ti Bud, er en afskrift af Guds karakter, fuldkommen som Gud selv. Den kan ikke forandres for at imødekomme faldne menneskers behov. Det havde Gud en anden måde at imødekomme på.
Da Gud gav sin Søn og lod ham dø for menneskehedens synd, tog Guddommen lovens straf på sig selv. Dermed kunne Gud fritage mennesket for straffen, fordi loven var blevet tilfredsstillet på dette område. Men selv om mennesket kunne fritages for straffen, var de i sin naturlige tilstand fuldstændig uaksestable i en ren og hellig tilværelse. I sin menneskelighed levede Guds Søn et fuldkomment syndfrit liv og tilvejebragte en fuldkommen retfærdighed, som bliver tilregnet (og ikke tilegnet) os, når vi tager imod Jesus som Frelser.
Men tror du ikke på Jesus Kristus, bliver du dømt efter det, der står i De ti bud, som intet menneske kan holde. Derfor ved du allerede i dag, hvorledes din dom bliver ved Kristi domstol.
YAHWE - YAHSHUA
Yahshua er det rigtige hebræiske navn på vor Frelser, som sagde: ”Jeg er kommen i min Faders navn, og I modtager mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget navn (Antikrist), ham ville I modtage. (Joh. 5:43.)
Vi ser den nære forbindelse imellem navnene Yahshua og Yahwe. Ofte er Yahwes navn i Bibelen afkortet til YAH. Desværre kan vi ikke se navnet YAH i danske, norske eller svenske oversættelser. Jeg viser derfor et par eksempler fra engelske Bibler: ”Psalms 94:12: ”Blessed is the man whom you discipline, Yah. And teach out of your law.” Og i Psalms 115:18 “But we will bless Yah. From this time forth and forevermore. Praise Yah!” Navnet Yah er brugt mange flere steder, men det må være nok med disse eksempler.
Det er en rigdom at kende de navne, Yahwe fremtræder under. Vi vil selv gerne kaldes ved vort navn og ikke ved et eller andet påduttet navn. Vi har ærbødighed for navnet GUD, men dette navn findes ikke i den hebræiske og græske tekst.
Og navnet Jesus, som er gengivet fra Yahshua, er også et ubestemt navn. Der står om Yahshua, at ”Gud højt ophøjede ham og skænkede ham det navn, som er over alle navne.” Fil. 2:9. Et navn, som kun bæres af ham. Medens navnet Jesus bliver båret af tusinder, især i katolske lande.
Den Almægtige gav sin Søn et ophøjet navn, som skal være over alle navne. Og alle skabninger i Himlen, jorden og under jorden skal anerkende, at Yahshua er Herre til Yahwehs ære.
Også onde engle og –magter skal bekende det, fordi de bliver nødt til at underlægge sig ham, der er den sejrende. Da er striden slut. Disse magter får frataget deres styrke. For altid skal vor Frelsers navn stråle med herligheds glans i evigheders evigheder.
Engang skal Yahshua få et nyt navn. I Es. 62:2 ser vi en forudsigelse om dette nye navn: ”Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som HERRENS (Yahwes) mund skal nævne.”
Og i Åb. 2:17: ”Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte manna, og jeg vil give ham en hvid sten, og på stenen er et nyt navn skrevet, som ingen kender uden den, som får det.” (At få en hvid sted var i ældre tid en æresbevisning, som blev givet til personer, man virkelig bød velkommen. Og et nyt navn på stenen viser hen til de privilegier, der bliver givet bæreren.)
Lad os ikke gro fast i stivhed og vaner, men lad os tage de rigdomme, som Skrifterne rummer, til os. Navnet YAHWE er ikke fladt og intetsigende men er et væld af informationer, som oversætterne ikke har syntes nødvendigt vi skulle få indsigt i. Og det præger den hele kristenhed.
Lad os ophøje vor Frelsers navn, som kun han bærer.