Jesus Kristus er sand Gud fra evighed…
Jesu Kristi åbenbaring som sand Gud, før han blev menneske.
Jesu Kristi åbenbaring som sand Gud, før han blev menneske.
De fleste kristne kender til mange af de vidunderlige profetier om Jesus Kristi komme i GT – og tror og bekender, at Han sammen med Gud Fader og Helligånd er sand treenig Gud fra evighed til evighed. Men hvad siger skriften egentlig om Jesu Kristus som almægtig Gud, før Han blev menneske. Vi tager udgangspunkt i bibelens åbenbaring af Kristus fra den tid, som bibelen kalder ’i begyndelsen’.
I begyndelsen
John 1:1-4
’I begyndelsenvar Ordet. Af kapitlet er det tydeligt, at Ordet (Logos) ER Jesus, v. 14, 10. På grundsproget bliver Ordet personliggjort, f.eks. hele fire gange i v. 2-4. Derfor omtales Jesus som ’livets Ord’ i 1. John 1:1 og i Åb. 19:13 bærer Han navnet ’Guds Ord’.
- John. 6:66-69 (efter at) mange disciple trak sig væk fra Jesus, spurgte Han ’de tolv’: Vil I også gå bort?.. Peter svarede Ham: Herre, til hvem skal vi gå hen, du har det evige livs Ord!
- Sal. 119:103 Hvor sødt er dit Ord (logos) for min gane, sødere end honning i min mund.
- Sal. 119:105 ’Dit Ord (logos) er en lygte for min fod, et lys på min sti, jfr.107:20, 12:7, 4. Mos. 27:14.
For det er nemlig kun i forbindelse med skriftens Ord om Jesus som Gud, at Jehovas Vidner tolker Ordet Theos sådan - og gør derfor ingen indsigelser, når der står Theos (uden bestemt artikel) mange andre steder, f.eks. i John. 3:16.
’Han var i begyndelsen…’, v. 2. I NT åbenbarer Jesus sig som den, som er ’Alfa og Omega, begyndelsen og enden, den første og sidste’, Åb. 1:8, 18, 22:13,16. Gud Fader benævnes på samme måde, fordi Faderen og Sønnen er fuldkommen ét, læs Åb. 21:6, Es. 45:6.
1. Mos. 1:1
’I begyndelsen (Ordret: ved den/det, som eksisterede før alt andet) skabte Gud …’. Bibelen vidner igen og igen om, at Gud Fader skabte alt ved Ordet og Ånden, ja, Gud er Ånden, og Ånden er Gud ligesom Kristus er Gud – fordi der er tale om den samme treenige Gud, jfr. v. 2-3, John. 4:23. Hebr. 9:14.
- Kor. 8:6 ’For os (er der derfor) kun én Gud, fra hvem alt er og til hvem alt er skabt, og én Herre, ved hvem alt er og ved hvem vi er skabt’.., jfr. Ef. 3:9
Lad os se på det enkelte ords betydning i bibelens første vers. Det hebraiske ord, som bliver oversat med Gud, er Elohim. Elohim er et pluralistisk ord, som betyder (flere) guder. Hvis de bibelens forfattere ville beskrive én Gud, som ikke er flere (tre), så ville der i stedet stå El-o’-ha, som er samme ord i ental. Det er altså bevidst, at flertalsordet Elohim bliver benyttet, og dette navn bliver benyttet 2249 gange i GT for at beskrive og åbenbare den treenige Gud for sit folk..
Næste spor, som peger på den treenige Gud i vers 1, er det hebraiske ord ’bara’, som er oversat med ’skabte’. Dette ord er i modsætning til ordet Elohim skrevet i ental og understreger, at selvom Elohim er flere (tre), så er Han alligevel kun én. Verset kunne derfor oversættes således: ’I begyndelsen skabte den eneste treenige Gud himmelen og jorden’, jfr. 2:4, Es. 45:18.
Næste spor, som peger på den treenige Gud: På hebraisk står der ’aleph tavh’ efter Elohim for at beskrive Ham nærmere. Aleph Tavh er den første og sidste bogstav på hebraisk og betyder ’den første og sidste’. Samme to hebraiske bogstaver fremgår også i 4. Mos. 22:31, Es. 1:4, 6:1, 7:12-13. Det betyder, at den treenige Gud også åbenbares i GT som den første og sidste, begyndelsen og enden.
GT bevidner altså, at det er Jesus Kristus, som er ’Aleph Tavh’. Jeg vil nævne 2 eksempler, hvor jeg citerer fra grundteksten:
- Zak. 12:10 ’… de skal se op til Mig Aleph Tavh, på Ham som de har gennemstunget’.
- Habakuk 3:13 ’Du drager ud til frelse for (eller ’med Jesus foran’) dit folk, og det er med Yahshua aleph tavh Ha Mashiach’, som oversat betyder: ’med Jesus Kristus (som er) den første og sidste’.
Åbenbaring af Herren i skikkelse af Herrens engel
1. Mos. 18
I GT åbenbarer Herren Gud sig gang på gang for folket. Beretningen om Herrens møde med Abraham starter på denne måde: ’Siden åbenbarede Herren sig for ham (Abraham)’. Når man læser hele kapitlet er der ingen tvivl om, at det ikke kan være Gud Fader, som åbenbarer sig, fordi der står om Ham, at Han ’bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se’ (fra det jordiske legeme), 1. Tim. 6:16 og 2. Mos. 33:20 (se senere). Altså må det være Jesus Kristus, den 2. person i treenigheden, som igen og igen åbenbarer sig i GT. Ligesom det sker i NT.
Derfor står der om Jesus, at Han, selvom Han også er sand Gud, også er Guds tolk, Guds Ord, Guds væsens udtrykte billede, osv. osv. Og derfor siger Han til disciplene: Den, som har set mig, har set Faderen’, John. 14:9. Dette siger Han, fordi Faderen og Sønnen er fuldkommen ét og hele guddomsfylden derfor bor legemligt i Ham, Kol. 2:9.
Skriften taler altså tydeligt om, at hver gang Herren Gud åbenbarer sig i GT, så må det være Jesus Kristus, fordi Han er fuldkommen ét med Faderen. Men da vi hverken kan fatte den treenige Guds væsen eller forstå forskellen mellem Gud Fader, Søn og Helligånd, giver bibelen flere beskrivelser af Jesus Kristus i treenigheden, som har relation til os, så vi bedre kan fatte lidt af Hans evige guddomsherlighed.
Derfor benytter Gud sig af forskellige billeder for at beskrive, hvem der tales om. Herren Jesus Kristus bliver derfor også nævnt som Herrens (eller Guds) engel, arm, højre, åsyn, søn osv. -for staks efter at slå fast, at Han (alligevel også) er Herren Gud, læs f.eks. Es. 52:10, 53:1.2, 54:8, 59:2, 63:9, 64:2, 62:8, 63:12, Dan. 3:25, hvor Jesus bliver omtalt som ’Guds Søn’ på grundsproget. Se i øvrigt mere om ’åbenbaring af Herrens åsyn’ under samme overskrift.
Vi skal se nogle flere eksempler, som viser, at Herrens engel er identisk med Herren Gud.
1. Mos. 32:24-30
Disse vers handler bl.a. om, at der kommer ’en’ til ham om natten og ’brødes med ham til morgengry’. Af vers 28 fremgår det, at han havde kæmpet med Gud selv. Og i vers 30 siger Jakob: ’Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og (alligevel) reddet mit liv’. Men da intet menneske som tidl. nævnt kan se Gud (Fader) og leve, må det være Kristus, som også her åbenbarer sig. Hos. 12:4-6 omtaler i øvrigt samme begivenhed, men i stedet for at nævne Gud (Fader), bliver (Herrens) engel (Jesus Kristus) omtalt - for straks efter at slå fast, at Hans navn er ’Herren, Hærskarers Gud, Herren er Hans navn’.
2. Mos. 23:20-23
Gud (Fader) siger til Moses: ’Se jeg sender en engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det sted, jeg har beredt’, jfr. 2. Mos. 32:34. Denne engel, der tales om, er Jesus Kristus. I 1. Kor. 10:4 står der om Ham, at den klippe, som fulgte med dem, var Kristus.
Af næste vers kan vi se, at ’denne engel’ har myndighed til at tilgive synder, ’efterdi mit (Gud Faders) navn er i Ham’, jfr. John. 17:11-12. Når der tales om, at Han ikke vil tilgive overtrædelser, så er grunden, at de trods åbenbaringen af Ham (som frelser og Gud) vælger at være genstridig, læs Es. 63:9.
Dom. 6
Her kan vi læse beretningen om, at Herrens engel åbenbarer sig for Gideon, v. 11. Men i de næste vers er det tydeligt, at denne engel er identisk med Herren Gud, 14, 20-23.
Dom. 13
I kapitlet læser vi bl.a. om en Guds mand, som er Herrens engel, som åbenbarer sig for Samsons forældre, v. 6, 15-17. Denne engel åbenbarer sit navn som ’Underfuld’, jfr. Es. 9:6, hvor Jesus Kristus kaldes ’Underfuld Rådgiver’. Senere bliver de begge klar over, at Herrens engel er identisk med Gud selv, v. 21-23.
Vi har set eksempler på, at Jesus Kristus er Gud Herren, men samtidig hermed også åbenbares som Guds engel, tolk, åbenbaring, billede, åsyn osv., for at vi bedre kan forstå den treenige Guds enhed, men også forskellen mellem dem. Dette kommer f.eks. også tydeligt frem i følgende eksempel fra:
2. Mos. kap. 33.
I vers 11 står der, at ’så talte Herren med Moses ansigt til ansigt, som når den ene mand taler med den anden…’. Vi har set på, at når Gud (Fader) bor i et lys, som intet menneske kan se, så må det betyde, at det er Jesus Kristus, den anden person i guddommen, som er Guds åbenbaring og talsmand (sendebud). Og dette er vidnesbyrdet i GT såvel som NT. For det er Jesus Kristus, som altid har været med sit folk. Og derfor står der i v. 14 (efter grundteksten): ’Mit åsyn (Herren Jesus Kristus) skal gå med jer, og jeg skal føre dig til målet’. I modsætning til vers 11, hvor Herren er identisk med Jesus Kristus, som talte (på den treenige Guds vegne), så handler vers 14 tydeligvis om Gud (Fader), som taler til Moses.
Teksten åbenbarer altså, at Herren både er Jesus (som er ét med Faderen), men også Gud Fader selv. På samme måde, som når skriften igen og igen vidner om, at Herrens engel f.eks. både er Jesus Kristus, men samtidig hermed også ét med og identisk med Gud Fader. Jfr. John. 3:13.
Sværere bliver det, når Herren i vers 20 siger til Moses, at ’du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve’. Siger Herren ikke det modsatte af vers 11, hvor der stod, at Moses talte med Herren ansigt til ansigt. Det er nemlig samme ord, som bliver brugt i begge vers på grundsproget. Men hvad menes der? Er der ikke en modsigelse mellem disse to vers? Nej! Vi ved, at når noget ikke er helt forståeligt, så er det vigtigt, at vi altid lader ’skrift tolke skrift’. Og det er så det, vi må gøre, også med denne tekst.
Vers 20 skal nemlig ses i relation til vers 18, hvor Moses beder Herren om at skue Hans herlighed. Hvilken herlighed? Det er den herlighed, som med samme ord f.eks. benyttes følgende steder:
- 4. Mos. 14:21 for at beskrive Herrens herlighed, som (engang) skal fylde hele jorden
- 1. Kong. 8:11 for at beskrive Herrens herligheds fylde ved templets indvielse, som gjorde, at præsterne ikke kunne udføre deres tjeneste.
- ’Du kan ikke se mig (Jesus Kristus) i min guddomsherlighed’, dvs. at ’du kan ikke se mig i skikkelse som Gud den almægtige, når jeg viser mig for dig. Derfor vil Herren dække sin guddomsherlighed med sin hånd, v. 23.
- Du kan ikke se mig (Gud Faders) fulde herligheds åbenbaring i Jesus Kristus, og derfor må jeg dække dig med min hånd.
Det kan være svært at forstå, at selvom Guds treenighed åbenbarer sig på hver sin måde (generelt Gud som Fader, Herren som Jesus og Helligånden),så er de alligevel så ét, at når én åbenbarer sig (som her), så er det samtidigt dermed alle tre, som gør det, jfr. John. 3:13, som er udeladt i de fleste oversættelser, fordi tolkningen blev baseret på den bibelkritiske metode, hvor man satte spørgsmålstegn ved alt det, som ikke umiddelbart kan forstås eller efterprøves.
Vi har set på, at Herrens engel er identisk med Gud Herren (YHWH). Dette navn bliver nævnt 5521 gange i GT, og det er altid i relation til Jesus Kristus og Hans åbenbaring til mennesket. Som tidl. nævnt, er det altid Jesus Kristus, som beskrives, når GT omtaler Herren Gud, der går foran for at bane vejen. For det er Ham, som er Israels Konge og Herre:
- Mika. 2:13 ’En vejbryder går foran dem; de bryder gennem porten og går ud. Foran dem skrider deres konge og Herren i Spidsen for dem’.
- Es. 52:12 ’Foran eder går Herren (Jesus), eders tog slutter Israels Gud’.
- Zak. 2:4 ’Jubl og glæd dig, Zions datter! Thi se, jeg (Messias) kommer og fæster bo i din midte, lyder det fra Herren… ’
- Zak. 8:3 ’Så siger Herren: jeg vender (igen) tilbage til Zion og fæster bo i Jerusalem …’
- Zak. 9:9-10,16 ’Råb med glæde, Jerusalems datter! Se, din konge (Messias) kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er Han, ydmyg, ridende på et æsel… Hans Ord stifter fred mellem folkene, han hersker fra hav til hav… Herren deres Gud skal på denne dag frelse dem som sit folks hjord…. ’
- Zak. 15:4-5. ’På hin dag står Hans fødder på Oliebjerget…..’. Jøder og kristne er enige om, at dette vers (også) handler om Messias, som kommer og skal være Konge og Herre på hele jorden. Men er Han også Herren? Ja! For efterfølgende vers nævner, at Han er ’Herren, min Gud (som) kommer og alle de hellige med Ham’.
- Sal. 55:23 ’Kast din byrde på Herren (YHWH = Gud/Jesus), så sørger Han for dig’.
- Sal. 56:12 ’Med Guds hjælp skal jeg prise Hans ord, med Herrens (YHWH) hjælp skal jeg prise Hans Ord’.
Når vi læser NT er det endnu mere tydeligt, at Jesus er Herren. Ikke en tilfældig herre, men som identisk med den Herre (Yhwh) Gud, som har åbenbaret sig i GT. F.eks.
- Romerne. 14:11 ’Thi der står skrevet: ’Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende Gud’.
- Romerne. 15:11 Og: ’lov Herren, alle hedninger, og alle folk skal prise Ham’.
- Luk. 2:10-11. ’Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; Han er Kristus, Herren’.
- 2. Kor. 4:5. ’Thi det er ikke os selv, vi prædiker, men Kristus Jesus som Herre..’.
2. Mos.3
Kapitlet begynder med, at Herrens engel viser sig for ham i en ildslue, v. 2. Men også her viser følgende tekst hurtigt, at Herrens engel er identisk med Herren Gud, som siger til ham, at Han er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, v. 6. I vers 12 åbenbarer Gud sit store navn ’Eheyeh Asher Eheye’ for Moses, og som oversat betyder noget i retning af ’Jeg ER den jeg ER’. På græsk blev det til ’Ego Eimi’ og på dansk ’Jeg Er’ i betydningen: ’Jeg er den Gud, som ER den evig eksisterende’.
Det er i øvrigt med henvisning til Guds navn ’Jeg Er’, at Jesus slår fast, at de dødes opstandelse er en realitet, fordi Gud (stadig) ER Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, Matt. 22:32.
Jeg har tidligere påvist, at Herrens Engel er identisk med Herren Jesus Kristus. Det betyder også, at Guds store navn (også) tilhører Ham. Derfor står der om Ham, at ’Gud har skænket Ham navnet over alle navne’,Fil. 2:9. Det betyder, at intet navn er større end Hans navne, fordi Han er sammen med Gud Fader og Gud Helligånd er den sande treenige Gud.
Det var dette navn (Ego Eimi), som Jesus benyttede om sig selv (137 gange) i NT - og det gjorde jøderne rasende, fordi Han derved gjorde sig selv til Gud, John.10:33. Her skal vi nøjes med at se tre eksempler (fra grundsproget):
- John. 8:58. ’Jesus sagde til dem: Før Abraham var, ER JEG’ (græsk ’Ego Eimi’).
- John. 8:24. ’Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke tror, at jeg er ’Jeg Er’, skal I dø i jeres synder’. Dvs.: hvis I ikke tror, at Jesus er Gud, skal I dø i deres synder.
- John. 18 handler om Jesu tilfangetagelse. På dansk kan man ikke se, hvad der får dem, som hører det, til at falde til jorden, v. 6. Men læser vi fra grundteksten forstår vi det bedre: Jesus siger nemlig til dem: ’Det er mig, (som er) Jeg Er’. Dette bekræfter Jesus igen i v. 8. Dette navn var så helligt, at ingen jøde vovede at udtale det af frygt for at vanære det, og det var det, der gjorde, at de kastede sig til jorden, da de hørte Guds navn blive udtalt.
Vi skal se på nogle eksempler fra NT, hvor vi ser, at Jesus er den sande treenige Gud, som de sande kristne tror på og bekender sig til:
- Matt. 3:16-17. ’Da Jesus (Guds Søn) var blevet døbt… så de Guds Ånd komme ned.. og en røst fra himmelen (Gud Fader) sagde…’.
- Matt. 28:18-20. ’… idet i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn’.
- John. 14:18. Jesus siger: ’Jeg vil ikke efterlade jer Faderløse, jeg kommer til jer’. Verset fortæller at den treenige Gud vil komme til de troende. For ordet ’jeg kommer’ henviser til både til Jesus og til Helligånden, jfr. v. 17. Og ordene ’ikke efterlade jer forældreløse’ henviser til Faderen, som også vil komme.
- John. 16:12-15. ’Når sandhedens Ånd kommer… skal Han herliggøre mig (Jesus), thi Han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt det Faderen (Gud) har, er mit. Derfor sagde jeg, at Han skal tage af mit for forkynde jer det’.
- 1. Kor. 12:4-6. Der er forskellige nådegaver, men Ånden er den samme; der er forskellige tjenester, men Herren (Jesus) er den samme; der er forskellige kraftige virkninger, men Gud er den samme…’.
- 2. Kor. 13:13. Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund være med jer alle.
- Ef. 4:4-6. ’En Ånd… en Herre…en Gud, alles Fader’.
- Hebr. 9:14. Hvor meget mere vil da ikke Kristi blod, fordi Han i kraft af en evig Ånd frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud (fader).
- 1. Pet. 1:2. ’Udvalgte ifølge Gud Faders forudviden, i Åndens helligelse, til lydighed og bestænkelse med Jesu Kristi blod… ’.
- 1. Pet. 1:3. ’Lovet være Gud (fader) og vor Herre Jesu Kristi fader, som har genfødt os (ved Ånden) til et levende håb….
- John. 5:7-8. På grundsproget står der: ”Der er tre, som vidner i himmelen: Faderen, Ordet (Jesus) og den Hellige Ånd. Og disse tre er ét. Og der er tre, som vidner på jorden: Ånden, vandet (Ordet) og blodet. Og disse tre er ét”. Desværre har man efterhånden (bevidst) udeladt dette vidunderlige bevis på den treenige Gud i de fleste bibler.
Må dette vidnesbyrd om Jesus Kristus, som er sand Gud fra evighed til evighed være til glæde og opmuntring for alle læsere.