OversigtVi læser i 3. Mos. 3:22 a, efter at Adam og Eva havde spist af den forbudte frugt, ”sagde Herren (YHWH) Gud (Elohim): Se, mennesket er blevet som en af Os til at kende godt og ondt..”
Igen mødte vi både flertalsformen “Os” og entalsformen ”Herren Gud”.
Vor Skabers sande navn er YHWH eller
på hebræiskGuds navn I Am (JEG ER), [ofte anvendt af Jesus Kristus] åbenbarer fylden i hans natur. Alt i Guds natur og egenskaber er udtrykt i dette navn, som læses fra højre til venstre.
YHWH, YAHWEH, som oversat er JEG ER DEN, JEG ER.
Det er umuligt for nogen, der ikke kender HERREN, at forstå denne veksling mellem ental og flertal i samme sætning. Men forstår vi ikke dette, forstår vi heller ikke, Jesus Kristus sagde: ”Jeg og Faderen, vi er et. Joh. 10:30.
Vi forstår det ikke, kun i troen kan vi konstatere, at det er således. Også når vi ser på os selv, ser vi én person, som dog er sammensat af ånd, sjæl og legeme. Vi er én men er alligevel opdelt i tre. Gud er én men alligevel tre. Hans navn er YHWH, entalsform, og han kalder sig selv Elohim, som er i flertalsformen. Elohim skabte i begyndelse himlen og jorden. Her bruges navnet Elohim, fordi hele den treenige guddom var med i denne proces.
Sind og vilje og evnen til at kunne have følelser er bestanddele af sjælen. Bliver vi bedrøvet, kan det omfatte både vor sjæl og ånd og påvirke vort legeme, som kan give udtryk ved sorg. Og sjælen har evnen til at kunne huske og give udtryk for, hvad vi mener. Sjælen er en del af vort indre menneske.
I Sal. 42:12 spørger David: ”Hvorfor er du nedbøjet, min sjæl, og hvorfor sukker du i mig? Sæt dit håb til Gud (Elohim). For jeg skal endnu prise ham, mit åsyns frelse og min Gud (Elohim)!” Er vi nedbøjet, skal vi sætte vort håb til og prise Elohim, vort åsyns frelse.
Der er stor forskel på vilje og ønske. Mange ønsker at nå et eller andet mål, men har ikke sat deres vilje ind på det. Og hvis de ikke når målet, trøster de sig ved, at de virkelig havde ønsket det.
Således søger mange trøst ved at tro, at Jesus Kristus er mere barmhjertig end Faderen, men således er det ikke.
Der står i Ef, 1:4: ”Thi før verdens grundvold blev lagt, har han (Gud Fader) udvalgt os i ham (Kristus) til at være hellige og uden dadel for hans åsyn Det er Faderens barmhjertighed og kærlighed til os, der er udtrykt her.
Sjælen er en uindtagelig borg, hvortil der kun er adgang gennem porten, som er viljen. Det er den, der bestemmer, hvad og hvem der må få adgang. Der er stærk trafik gennem disse porte med både positive og negative tanker, som påvirker vore følelser til sorg eller glæde. Det er af største betydning, at vi altid har vagt ved disse porte, så vore tanker ikke slipper bibelkritik og vantro ind i vort hjerte.
Sæt vagt omkring min tanke
og gærde om mit sind,
så meget ondt og urent
vil snige sig derind.
Der er så mange farer,
som fylder mig med frygt;
der er så mange tanker,
der gør mit sind så stygt.
Og selv kan jeg ej værge
mig mod den ondes magt.
Min vilje duer så dårligt
til værn og vågen vagt.
Men du, som selv er renhed
og alt det renes rod,
sæt vagt omkring min tanke,
og fri fra fald min fod.
En sådan bøn er et led i den helliggørelse, som hele guddommen hårdt arbejder for, at vi skal nå frem til. Den treenige guddom skabte os og ved derfor, hvad der tjener os bedst. Arbejder vi på vor frelse (se Fil. 2:12)? Står vi vagt ved portene for at forhindre snavs og urenhed i at gå gennem dem?
Helliggørelse fører med sig, at vi ikke er vor egen herre, så vi kan gøre som vi vil. Paulus skriver: Derfor ”skal I nu stille jeres lemmer til rådighed for retfærdigheden, så det fører til helliggørelse. Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle under Gud, har I den frugt, at I helliggøres, og det ender med evigt liv Rom.. 6:19-22.
Helliggørelsen, som begynder i vort indre menneske, giver plads til Guds tanker, dersom vi sætter alt ind på at nedbryde negative tankebygninger og opøve nye tankebaner. (Se 2. Kor. 10:4.) På denne måde og i kraft af Helligånden bliver vort sind forvandlet.
Herren Gud (YHWH Elohim) vil ind i vor personlighed, ind i os selv, hvor hele kampen står. Hvem skal være herre over os? Satan ønsker med alle midler at tiltvinge sig al magt over mennesket. Herren (YHWH) ønsker at drage mennesker ind i sin favn. Han appellerer til vores frie vilje til at invitere ham ind som Herre i hele vor personlighed. Til en sand helliggørelse!
Hvis vi kun ret betænkte, hvor stort et arbejde guddommen, som benævner sig selv som Os og Vort, har gjort for at gøre det muligt for os at blive frelste. Det gør vi ikke, dersom vi ikke sætter vagt om vore tanker og vort sind. Det kunne vel aldrig falde os ind at tænke, at når guddommen har gjort så meget for os, så gør han vel også det sidste. Hvorefter vi i vor dovenskab sætter os magelig til rette og kun kalder os for kristne, når de såkaldte fromme samles for at spejle sig i hinandens fromhed.
Er du den, der har et sønderbrudt ånd og et knust hjerte, som ikke ved om noget andet til frelse end Jesus Kristus og ham korsfæstet? (Se Sal. 34:19, 51:19 og 1. Kor. 2:2.) Da kan du med tak og glæde synge:
Jeg vil prise min genløser
for hans store kærlighed.
Al min skyld han har uslettet,
givet sjælen liv og fred.
Syng, o syng om min genløser!
Med sit blod han købte mig.
Jeg blev fri, da han på korset
tog mig skyld og straf på sig.
Jeg vil synge om den sandhed
for min sjæl så dyrebar,
at for mig han hang på korset
og et soneoffer var.
Jeg vil prise min genløser
for hans underfulde magt.
Død og helved han besejred,
alting er ham underlagt.
Jeg vil takke min genløser,
at han mig sin sejer gav,
så min sjæl kan triumfere
både over død og grav.
Vi er udvalgt til hellighed fra før verdens grundvold blev lagt. (Ef. 1:4.) Det går blot ikke rigtigt op for os, fordi vi kun ser nutiden, medens Gud ser evigheden, der aldrig ender. Jøderne bebrejdede Jesus at han gjorde en velgerning på en sabbatsdag. Men han svarede dem: ”Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder. Joh. 5:17. Mon ikke det er vigtigt at gøre alt det, der kan gøres for at nå så mange som mulig med frelsen og rive dem ud af Satans hånd?
Hele universet holdes på plads ved kraften, der udgår fra guddommen. ”Thi i ham er det, vi lever og bevæger os og er til.” Apg. 17:28. Hvordan skulle vi dog kunne glemme at takke ham for alle hans velgerninger fra før verdens grundvold blev lagt og helt ind i evigheden, som aldrig får ende?
Hele guddommen arbejder for at sætte et værn omkring os, så Djævelen ikke kommer og snupper Guds ord ud af vort hjerte, så vi en dag opdager, at vi er blevet vantro uden måske egentlig at ville det.
Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder. Sådan synger vi, og det burde vi leve efter. Djævelen har store skarer til at kæmpe for sig af magter og myndigheder og herskere i dette mørke. (Ef. 6:12.) Og dertil mennesker, der bevidst har valgt at stride på hans side. Derfor må vi befæste vort valg om helliggørelse, så Djævelens magt ikke overlister os.
Vi skal hele tiden vælge, hvorvidt vi vil være helliget Herren i alt, hvad vi gør, eller lade en og anden port stå åben for urenheder, der får lov at strømme ind i sind og tanke, så vore øjne flakker fra synd til synd og tankernes højborge falder den ene efter den anden. Ugudeligheden løber storm på sindets fæstning, og mange er faldet, og flere vil falde, thi Herrens løskøbte folk er faldet i søvn og slumrer sødt, medens ugudeligheden i alle former strømmer ind gennem portene, fordi der ikke er sat vagt ved vore tanker.
At være hellig er at være sat til side til et bestemt formål. Dette formål læser vi om i Ef. 1:4. Og i 1. Pet. 1:2 står, at Ånden helliger os. Vi er udvalgt, på forhånd sat til side, til at tilhøre Gud.
Vi kan til nød forstå, om Gud ville sætte os til side for at kunne bruge os. Men at han samtidig kan forvandle os, så vi kommer til at ligne ham i hans inderste væsen, det er ufatteligt, hvis vi ikke er blevet født på ny.
I den nye fødsel får vi en guddommelig natur. (2. Pet. 1:4.) Gud (YHWH Elohim) vil, at denne natur skal præge hele vort liv, så vil vi blive HELLIGE, LIGESOM HAN ER HELLIG 1. Pet. 1:15-16.
Vi skal forstå, at fra det øjeblik, vi bliver født på ny, har vi vilje og kraft til at leve et helligt liv. Guds kraft er så stor, at det uundgåeligt vil føre til et helligt liv, hvis vi lader Ånden lede os. Ligesom vi modtog freIsen ved omvendelse og tro, er helliggørelsen fuldbragt ved lydighed og fællesskab med Jesus Kristus. Han vil rense vort tankeliv og forny vort sind og give os hellige tanker, så vi tænker som ham.
Hellige tanker, hellige ord og et helligt liv er målet. Derfor skal vi virkelig stræbe efter at sætte vagt ved alle porte. Det er ikke hellighed at tillade synd men er eftergivenhed overfor verdens frække pres. Vi skal være Guds medhjælpere og ikke Djævelens, som drager vore øjne ind i det verdslige billedgalleri, der fylder vort hjerte med synd, dersom vi ikke har vagt ved tankens porte. (1. Joh. 2:16.)
Ungdommen er mere end nogensinde i farezonen, thi i dag er øjnenes lyst umættelig. Har vi ikke sat vagt, kræver øjnene mere og mere, og snart glemmes ordene om, at vi ”skal være hellige. For hellig er han, der kaldte os.”
Vor tunge har stor betydning for, hvordan hele vort liv former sig! Vi magter ikke selv at styre vor tunge. (Jak. 3:5-8.) Og vi fejler i mange ting, så længe vi selv sidder ved roret. Derfor skal HELLIGÅNDEN sidde ved roret i vort liv og tæmme vor tunge.
Det er af så stor betydning, at vi får et fornyet tankeliv, så vi kan føre Guds rige ud i praksis. Vi må følge disse, gode ord: Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje Romerne. 12:2. ”Verden” betyder den åndemagt, den tidsånd, som hersker i verden. Paulus kalder den lovløshedens ånd eller lovløshedens hemmelighed 2. Tess. 2:7.
Vi må trænge os ind på Herren for at få vort sind fornyet til hellighed. Herren må gøre et fortløbende værk i os, for at vi kan skønne Guds vilje. Thi det er kun, når vi lytter til Guds røst og retter os efter den, at vi kan blive ført videre som kristne. Vi er i en mørk verden og trænger til hans ord, som alene er en lygte for vor fod. (Sal. 119:105.)
Guds ”lygte” er altafgørende i vor vandring på himmelvejen. Men viljen til at følge Ordet lys må hele tiden være der. Viljen er nøglen, der bestemmer hvor stærk vagten, der står ved ”portene”, skal være. Og om du vil lade Ånden rense dig og lade ham give dit liv et helt nyt indhold.
Der vil altid være tanker til stede i vort sind. Men de forkerte må vi bede Herren om til straks at kaste ud. Vi læser i 1. Mos. 6:5: ”Da så Herren (YHWH), at menneskets ondskab var stor på jorden, og at hver hensigt (forestilling) i hans hjertes tanker bare var ond hele dagen.” (I King James lyder teksten således: “And GOD saw that the wickedness of man [was] great in the earth, and [that] every imagination of the thoughts of his heart [was] only evil continually.” Der var ingen vagt ved deres tanker, og de lod deres billedfantasi få lov at herske, og det ledte hele folket længere og længere ind i deres forestillingers ondskab.
Vi må adlyde Guds opfordring til at tage enhver tanke til fange i Jesus Kristus. (2. Kor. 10:5.) Vi er tilbøjelige til at blive ”dovne”, og ”dovne” ledere hjælper os godt på vej. Vi bliver ikke påmindet om faren ved ikke at være årvågen. I stedet læres vi op til at tro, at når alt er gjort for os, skal vi nu blot nyde alt det, Kristus har vundet til os. Det er en stærk forkortet sandhed, som vi bygger vort ”dovne” liv op på. Vi skal i stedet helliges til at være Kristi efterfølgere. Den vej, han gik, fører os ofte gennem både bakker og dale. De store bekvemmeligheder må lægges bag os, thi ellers kan vi ikke følge ham. Husk på disse ord: ”Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd; og den, som ikke tager sit kors og følger efter mig, er mig ikke værd.” Matt. 10:37-38.
Vi må lære af, hvorledes YHWH Elohim gjorde mod Israel. Vi ved at han elskede Israel og viste det ved at gøre vel imod dette folk. Men da de brugte YHWHs godhed imod dem til at tjene afguderne, lod han dem drage i landflygtighed til Assyrien (2. Kong. 17:22-23.). Og han lod Babylon ødelægge Jerusalem og føre folket som fanger til Babylon. (25:8-11 og 21b og Jer. 52:27-30.)
Nogle af profeterne havde forudsagt, at dette ville ske. (Til Assyrien år 725-721, og til Babylon år 605-587 før Kristus). Rom øvede hærværk i Israel i 66-73 e.Kr. Og Jeremias profeterede, at Juda ville blive lagt øde og folket taget som fanger af Babylon i en periode på 70 år (Jer. 25:1 og 11), som også beskrevet i Dan. 9:2.
YHWH bruger langsigtede planer. Han lod nationen Israel knuse og folket blive adspredt. Først i 1948 fik Israels folk dele af sit gamle land igen og i 1967 en endnu større del. Herren har lovet fuldstændig at gensamle det spredte folk. Og han har lovet, at de atter skal bo der i fred. Hvilket sikkert først går i opfyldelse i tusindårsriget.
En stor krig vil bryde ud mod Israel. Alle nationer har da også i spænding blikket rettet mod dette land og folk. (Zak. 12:3, Joel. 3:1 og 2, Zak. 14:2 a og 12-13 og Åb. 19:17-19).
YHWHs planer går altid i opfyldelse. Også når der står: ”En genløser kommer fra Zion og fjerner frafald i Jakob, lyder det fra (YHWH) HERREN. Dette er min pagt med dem, siger (YHWH) HERREN: Min Ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal ikke vige fra din eller dit afkoms eller dit afkoms afkoms mund, siger YHWH) HERREN, fra nu og til evig tid.” Es. 59:20-21.
”Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, (YHWH) HERRENS Herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal (YHWH) HERREN oprinde, over dig skal hans herlighed ses. Til dit lys skal folkene vandre, og konger til dit strålende skær.” Es. 60:1-3.
Hvilke herlige løfter til Israel! Men alle, der er født på ny, er indpodet i Israel og har del i de samme løfter. Thi i Joh. 15:5-6 star: “Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig og jeg i ham, bærer megen frugt. For uden mig kan I slet ikke gøre noget.” Er vi grene i det samme ”vintræ” som Israel, gælder de samme løfter fra Herren også os.
HERREN er handlingens Gud fra først til sidst. Og hans mål med sit løskøbte folk vil han selvklart nå. Og den herlighed, han har lovet alle dem, der tror på ham og følger ham, vil blive ufattelig stor. Dem der har fulgt ham i ”middagsheden”, skal også hvile hos ham i aftenrøden.