OversigtDen bibelkyndige A.W. Tozer konkluderer, at når alt er forkert med en nation, er det fordi den har mistet kundskaben om Gud. Han går endog så langt som at sige, at problemerne i vort liv skyldes mangel på viden om og tro på Guds ord. At mennesker, der kommer til en ret tro på Gud, vil finde løsningen på problemerne sit liv. Og at det menneske, der ikke har en levende tro på Gud, vil få utallige problemer i sit liv. Der findes næppe det problem i et samfund, der ikke kan spores tilbage til manglende tro og kendskab til Gud. Skal problemerne fjernes, må vi lære Gud at kende, og tage imod hans frelse.
Og for at lære Gud at kende er det vigtigt at vide noget om Guds navne, og hvad de indeholder. Formålet med denne artikel er ud fra Skriften at prøve at belyse de navne, der i Bibelen er oversat til Gud.
Elohim er et navn for Gud, vi bl.a. finder allerede i 1. Mos 1:1 , hvor vi læser: ” I begyndelsen skabte Gud (Elohim) himmelen og jorden.” Og i vers 26 står: ”Lad os gøre mennesket i vort billede.” (Bemærk flertalsformen.) Navnet Elohim kommer fra en rod, der betyder styrke og magt, og det er det mest anvendte ord for Gud i GT, hvor det er brugt over 2.300 gange og viser hen til Israels Gud. Elohim kombineres ofte med andre af Guds navne.
I 5. Mos 33:27 står: ”Den evige Gud (Elohim) er en bolig.” Den stærke og evige har eksisteret fra før enhver tid. Og for ham er der ingen grænser.
“David gik frem og blev stadig mægtigere, og HERREN (YHWH) Gud (Elohim), Hærskarers Herre var med ham.” 2. Sam 5:10. Det er kun et af de steder, hvor Elohim er kombineret med et andet af Guds navne.
Også i Es 30:18 møder vi ordene YHWH (Yahwe) Elohim.
Og i 5. Mos 10:14 står: ”Se, Himmelen og Himlenes Himle og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HERREN (YHWH) din Gud (Elohim).” Himlenes himle kan ikke rumme HERREN YHWH Elohim.
Og i Mika 6:6 læser vi: ”Med hvad skal jeg møde HERREN (YHWH), bøje mig for højhedens Gud (Elohim)?”
I Jer 23:23 står: ”Er jeg kun en Gud (Elohim) i det nære, så lyder det fra HERREN (YHWH), og ikke en Gud (Elohim) i det fjerne.”
Og i Sal 59:11 : ”Med nåde kommer min Gud (Elohim) mig i møde.” Hvilket Jesu Kristi liv og offer er et ypperligt eksempel på.
”Du er min styrkes Gud (Elohim).” Sal 43:2. Når vi findes svage og kraftløse, kan vi hente styrke ved at stole på ham, som er stærk.
Sal 109:1 : ”Min lovsangs Gud (Elohim)”.
I Sal 18:47 læser vi: ”Herren (YHWH) lever! Min klippe være lovet! Ophøjet er min frelses Gud (Elohim).”
Og i Sal 25:5 : ”Led mig i din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud (Elohim).” Mennesker kender ikke Guds frelse og livets kilde, hvis vi ikke lærer om det. Gud har vilje til at frelse, forløse, hjælpe og bevare os. Og Jesus Kristus, der kom til os som Guds offerlam, det fuldgyldige sonoffer, der gør os retfærdige.
”HERREN (YHWH - Yahwe) lever, højlovet min klippe, ophøjet være min frelses Gud (Elohim).” 2. Sam 22:47. Den evige klippe er stærk og urokkelig. I ham kan vi søge ly for fjenden.
”Se, jeg er Herren (YHWH), alt køds Gud. Skulle noget være for vanskelig for mig?” Jer 32:27. Den Almægtige skabte alt levende på jorden. Og han har ret til at kræve, at vi følger hans vilje.
”Men de faldt ned på deres ansigt og sagde: Gud (El), du er Gud (Elohim), som råder over livsens ånde i alt kød!” 4. Mos 16:22.
”Tal til hele Israels børns menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud (YHWH) er hellig.” 3. Mos 19:2. Der er ingen lig YHWH og vil aldrig blive det. Han er hellig og langt fra alt det, der er forkert eller syndigt.
”HERREN (YHWH) er Gud i sandhed, han er en levende Gud (Elohim) og en evig konge.” Jer 10:10. Han har liv i sig selv, og alt liv kommer fra ham.
”Men du er forladelsens Gud (H;Ala/ elowahh {el-o-ah) rarely (shortened) (H;loa/ eloahh {el-o-ah}, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på miskundhed.” Neh 9:17. Mennesker er langsomme til at tilgive, men det er den MÆGTIGES natur at tilgive og forlige os med sig selv, hvis kun vi kommer til ham ad den vej, han har anvist os.
Navnet EL kommer fra samme rod som Elohim og er oversat til Gud 200 gange i Skrifterne. Og EL er ligeledes kombineret med andre navne, der beskriver Guds egenskaber.
I 5. Mos 7:9 står: ”HERREN (YHWH) din Gud (Elohim) er den sande Gud (Elohim), den trofaste Gud (El), der i tusinde slægtled holder fast ved sin pagt og sin miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans bud.” Alt hvad HERREN siger, kan vi stole på. El går aldrig fra sit ord.
”Hærskarers HERRE (YHWH) ophøjes ved dommen, den hellige Gud (El) bliver helliget ved retfærd.” Es 5:16.
”Pris himmelens Gud (El), for hans miskundhed varer til evig tid!” Sal 136:26. Den stærke skabte alt. Og hans barmhjertighed får aldrig ende overfor dem, der hører ham til.
I Sal 43:4 står der: ”Så kan jeg komme til Guds (Elohims) alter, til min fryds og glædes Gud (El). Jeg kan prise dig til citar, Gud (Elohim), min Gud (Elohim).” Det er vor stærke Gud, der skaber glæden i os, og oprejser os som sine børn.
”Herren (YHWH), som talte til hende, gav hun navnet: Du er Gud (El), den som ser, thi hun sagde: Har jeg her virkelig fået se ham, som ser mig?” 1. Mos 16:13. Der findes intet, som HERREN ikke ser.
”Vær varsomme med jeres store ord, frækhed undslippe ej jeres mund! Thi en vidende Gud (El) er HERREN (YHWH), og gerninger vejes af ham.” 1. Sam 2:3.
”Men Abraham plantede en tamarisk i Beersjeba og påkaldte der HERREN (YHWH) den evige Guds (Els) navn.” 1. Mos 21:33.
”I din hånd befaler jeg min ånd. Du forløser mig, HERRE (YHWH), du trofaste Gud (EL).” Sal 31:6.
”Han er Klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud (EL), uden svig, retfærdig og sanddru er han.” 5. Mos 32:4.
”Se, Gud (EL) er min frelse! Jeg er tryg og frygter ikke; thi Herren (YAH) HERREN (YAWH) er min styrke og lovsang. Han blev mig til frelse.” Es 12:2. Er HERREN vor frelser, kan vi være tryg.
”Herren (YHWH) din Gud (Elohim) er en barmhjertig Gud (El). Han skal ikke slippe dig og ikke lade dig gå til grunde.” 5. Mos 4:31.
”Thi HERREN (YHWH) din Gud (Elohim) er en fortærende ild, en nidkær Gud (El).” 5. Mos 4:24. Sådan er Gud over for dem, der ikke hører ham til.
”Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvem kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN (YHWH)? Uden mig er der ingen Gud (Elohim), uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud (El).” Es 45:21. Herren er den eneste, der fra begyndelsen har sagt, hvorledes enden på alting ville blive.Og kun han kan frelse os fra undergang.
”Der er ingen som Jesjuruns (et navn for Israel) Gud (El), der farer frem over himmelen for at hjælpe dig, over skyerne i sin højhed!” 5. Mos 33:26.
I Es 9:6 læser vi: ”Et barn er os født, en søn er os givet. Herredømmet er på hans skulder; og hans navn skal kaldes Under, Rådgiver, Vældig Gud (El), Evig Fader, Fredsfyrste.”
I Jer 23:5-6 ser vi, at Jesus Kristus også bærer navnet YHVH: ”Se, dage kommer, siger Herren (YHWH), da jeg skal oprejse den retfærdige spire for David, som skal være Konge og gå frem i visdom og gøre ret og retfærdighed i landet …Og dette er hans navn, som han skal kaldes med: HERREN (YHWH) VOR RETFÆRDIGHED.” Jesus Kristus, Guds Søn, er fuldt ud menneske og fuldt ud Gud.
Navnet Zebaot viser hen til hærenheder og bruges oftest om himmelske hærskarer, himmellegemer og englene. (5.Moseb. 4:19, 17:3, Dan 8:10 , 1.Kongeb. 22:19, 2.Kr. 18:18. Jf Es. 24:21.)
Som himmelverdenens og åndeverdenens Herre kaldes YHWH Zebaot for Hærskarernes Herre, for eks. i 1.Sam.1:3, 17:45, Salme 59:6, Es. 18:7, Jer. 15:16, Hos. 12:6, mange steder i Zakarias og i Jak 5:4.
Titlerne Elohim og El minder os om, at Gud har al magt og styrke. Det han har påbegyndt, vil han fuldføre, thi han er Herren Zebaot. Alle hærskarer adlyder ham.
Vi skal se HERREN, som Herre over alt i både det åndelige og det synlige rige. Og dem, der følger Jesus Kristus her i livet, skal blive til ”et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.” Åb 5:10. En skal regere over ti byer, en anden over fem. (Luk. 19:17 og 19.) Kristus vil dele sit herredømme over jorden med dem, der bliver bortrykket til hans trone. (Åb. 2:26 og 2.Tim. 2:12.)
Da vil Kongen regere for evigt på Davids genoprettede trone. (Luk 1:32-33.) Og Jerusalem skal være hovedsæde i dette, kommende rige.
Da skal alle folkeslag strømme til for at tilbede Gud i Jerusalem, som det er sagt i Zak 8:20-23 : ”Så siger Hærskarernes Herre (YHWH): Folk skal komme fra mange byer. De som bor i den ene by skal gå til den anden og sige: Lad os gå hen for at bede om nåde hos Herren (YHWH)…” ”Så siger Hærskarernes Herre (YHWH): I de dage skal ti mænd fra alle folkeslags tungemål gribe tag i en jødisk mands kappeflig og sige: Lad os få lov at gå med jer, for vi har hørt, at Gud (Elohim) er med jer.
Da har Herren Zebaot gjort det jødiske folk til ”hoved og ikke til hale”. 5. Mos 28:13. Og samtalen mand og mand imellem vil ikke dreje sig om tomme ting men om det store, at Gud Herren er med jøderne.
Den retfærd, Jesus da bringer over hele jorden, varer i tusind år: ”I hans dage skal retfærdigheden blomstre, og der skal være dyb fred, helt til månen ikke er der længere. Han skal herske fra hav til hav og fra floden til jordens ende.” Sal 72:7-8.
Og efter de tusind år overgår alt til en evig status, hvor der aldrig mere vil være synd og ufred, idet Jesus ”overgiver Riget til Gud (THEOS) og Faderen, efter at han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft.” 1. Kor 15:24. Da er der kun de mennesker tilbage, der har valgt at følge Jesus og har ham som HERRE.
Elah er et andet navn hebræisk navn for Gud, som er brugt 70 gange i Skrifterne. Ligesom Elohim betyder Elah styrke, magt og kraft. Elah kombineres også ofte med andre af Guds navne.
”De kar, som du har fået til tjenesten i din Guds (Elahs) hus, skal du give fra dig for Jerusalems Guds (Elahs) åsyn.” Ezra 7:19. ELAH er nøje bundet sammen med byen Jerusalem, hvor templet lå, og hvor YHWH viste sin herlighed på jorden. Og hvor forsoningen skete, da Jesus Kristus ofrede sit ultimative offer, der bragte den endelige forsoning. Det er også stedet, hvor Kongen, Messias, vil herske i tusind år, når han vender tilbage til jorden. Hvorefter evigheden begynder og det NY JERUSALEM vil stige ned til jorden og bliver hovedsæde i den nye Himmel og på den nye jord.
”Alt det, Himmelens Gud (Elah) befaler, skal nøjagtig udføres til Himmelens Guds (Elahs) hus, så der ikke skal komme vrede over kongens og hans sønners rige.” Ezra 7:23.
”Vi er tjenere for Himmelens og jordens Gud (Elah), og vi bygger det tempel op igen, som allerede for mange år siden blev bygget her, da en stor konge i Israel byggede og fuldførte det.” Ezra 5:11.
NavnetELOAH er singular af ELOHIM og kommer fra samme rod, som Elohim og Elah. Det er oversat 50 gange i Bibelen til Gud.
YHWH, den nidkære Gud YHWH oversættes generelt som HERREN er brugt 7000 gange i GT og er mere end noget andet Guds eget navn. Navnet kommer fra de fire hebræiske bogstaver Yud, Hay, Vav og Hay, som samlet betyder: AT VÆRE! YHWH omfatter Guds absolutte væsen. Han er livet og det at være i sig selv. YHWH er uden begyndelse. Han er og vil altid være.
Vi læser i Mal 1:11 : ”Fra solens opgang til dens nedgang skal mit navn blive stort blandt hedningefolkene. På hvert sted skal der brændes røgelse og frembæres offergaver for mit navn, rene offergaver. Thi mit navn skal blive stort blandt folkeslagene, siger HERREN (YHWH), Hærskarernes Gud.” Og i Es. 12:4 står: ”Tak HEREN! (YHWH) Påkald hans navn! Kundgør hans gerninger blandt folkene, forkynd, at hans navn er ophøjet!”
Vi lærer heraf, at vi skal ære Guds hellige navn i både tale og tilbedelse.
Vi læser i 2. Mos 20:7 : ”Du må ikke misbruge HERREN (YHWH) din Guds navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn!”
I GT gengives klart, hvorledes de hebræiske patriarker og profeter omhyggelig gengav Guds navn, så alle måtte komme til at kende det og påkalde ham.
Lo tisah et Shem YHWH Eloheicha lshav ...
Dont make the Name (of)YHWH your God lshav
”Du skal ikke sprede et falskt rygte. Gør ikke fælles sag med den skyldige, så du bliver et uretfærdigt vidne.” 2. Mos 23:1.
”Du skal ikke aflægge falskt vidnesbyrd mod din næste.” 5. Mos 5:20.
Hos 10:4 : ”De har talt tomme ord, sværget falskt, indgået forbund, så uretten skyder op som giftige vækster langs markens furer.”
”Husguderne talte usandt, og spåmændene skuede løgn. Tomme drømmer forkyndte de, og den trøst de gav, var intet værd. Derfor måtte folket drage af sted som får og lide ondt, fordi der ikke var nogen hyrde.” Zak 10:2
Således går det, dersom vi ikke elsker og ærer HERRENS navn, fordi han er en nidkær Gud.
De gudhengivne jøder ærede HERREN ved for eks. at give personer navne, der viste hen til Herrens navn.
YAH eller YAHU viser hen til Guds helligste navn YHWH. På hebræisk kaldtes profeten Elias EliYAHU. Jeremias for YeremiYAHU. Esajas navn var YeshiYAHU Og også Herren Jesus fik navnet YAHU´SHUA (forkortet form YESHUA). I Bibelen har vi navnet i forkortet form som Josua, der betyder Herren frelser.
En liste over navne, der viser hen til Guds navn:
Jeshua, Yeshua, Yeshuah, Yehshua, Yehshuah, YESHUA, YESHUAH, YEHSHUA, YEHSHUAH, Yeshouah, Yshua, Yshuah, Jeshu, Yeshu, Yehoshua, Yehoshuah, YHVHShua, YHVHShuah, Yhvhshua, Yhwhshua, YHWHShua, YHWHShuah, Yhvhshuah, Yhwhshuah, Yahvehshua, Yahwehshua, Yahvehshuah, Yahwehshuah, Jahshua, Jahshuah, Jashua, Jashuah, Jahoshua, Jahoshuah, Jehoshua, Jehoshuah, Yashua, Yashuah, Yahshua, Yahshuah, YAHSHUA, YAHSHUAH, YASHUA, YASHUAH, Yahushua, Yahushuah, Yahoshua, Yahoshuah, Yaohushua, YAOHUSHUA, Yaohushuah, Iahoshua, Iahoshuah, Iahushua, og Iahushuah.
Lovsang til ære for YHWH.
YAH er som allerede omtalt en kort form af YHWH og betyder: AT VÆRE! Det er almindeligvis oversat til Herren, og er brugt 40 gange i Bibelen, især i Salmerne. Det bruges for eks. i ordet ”hallelu-YAH, som er flertalsform for: pris Herren!
”De skal love Herrens (YHWHs) navn, thi hans navn alene er ophøjet. Hans herlighed er over jord og himmel” Sal 148:13.
”Lad dem kende, at du alene, som har navnet Herren (YHWH), er den Højeste over hele jorden!” Sal 83:19.
”HERRE (YHWH), vor Herre (Adon), hvor herligt er dit navn på den vide jord, du, som bredte din højhed ud over himlen!” Sal 8:2.
”Jeg vil tilbede foran dit hellige tempel. Jeg vil lovprise dit navn for din nåde og din trofasthed. For over alle ting har du ophøjet dit navn og dit ord.” Sal 138:2.
”Giv HERREN (YHWH) hans navns ære, bring gaver og kom til hans forgårde.” Sal 96:8.
”Se, Gud er min frelse! Jeg er tryg og frygter ikke. For Herren Herren er min styrke og lovsang. Han blev mig til frelse” Es 12:2. Den korrekte oversættelse: ”Se El er min frelse; jeg vil tro og ikke blive bange, thi Yah YHWH [er] min styrke og [min] sang, han er også blevet min frelse.”
Og i vers 3-4 lyder det: “I skal øse vand med glæde af frelsens kilder. På den dag skal I sige: Pris Herren (YHWH), påkald hans navn! Gør hans gerninger kendt blandt folkene, forkynd, at hans navn er ophøjet.”
Åndeligt tørstige mennesker kan få deres tørst slukket af denne kilde og ikke mere tørste, fordi de har fundet kilden med levende vand. Men ordene i Esajas fortæller os også om sang og lovsang til YHWH. Kommer den ind i vort liv, ærer vi Herren og får virkelig glæden ind i vort liv.
Vi læser i Mark 12:30 : ”Du skal elske HERREN (Kyrius) din Gud (Theos) af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke..”
I NT (græsk) finder vi ikke ordet YHWH men derimod KYRIUS, som betyder den HERRE, som ejer en person og er suveræn hersker, til hvem vi viser al ære og ærbødighed. Og Theos er Gud den almægtige.
I Es 12:6 står: ”Lovsyng Herren (YHWH), for han er stor i din midte. Gør hans navn kendt over hele jorden!”
Vor bøn kan være i det stille som en sag mellem Gud og os. Men i sangen og lovprisningen bør andre kunne høre om Herrens storværk. ”Kom, lad os juble for Herren (YHWH), bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.” Sal 95:1-2.
Hvorledes kan vi drage vand af frelsens klippe med glæde? Det kan vi ved at kalde på hans navn og lovprise Herren. Og ”dersom du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. Med hjertet tror vi til retfærdighed, og med munden bekender vi til frelse.” Romerne 10:9-10.
YAH´SHUA eller YESHUA ER YHWH
Den samme, der åbenbarede sig som YHWH i GT, er åbenbaret som YAH´SHUA eller YESHUA (Jesus) i NT. Yeshua deler de samme vidnesbyrd som YHWH. Han har liv i sig selv. (1. Joh 5:26.) Og i Joh. 5:26 står: ”Alt er blevet til ved ham, og uden ham er ikke noget blevet til af alt, som er blevet til.” Og i Kol. 1:17: ”Han er før alle ting, og alt består ved ham.” Vi læser i Hebr. 1:3: ”Han bærer alle ting ved sin krafts ord.” Og i Joh. 8:58 står: ”JEG ER allerede før Abraham blev til.”
I Joh 8:23-24 læser vi: ”Han sagde til dem: ”I er nedenfra, jeg er ovenfra. I er af denne verden, jeg er ikke af denne her verden. Derfor sagde jeg til jer, at I kommer til at dø i jeres synder. Thi dersom I ikke tror at det er jeg som er JEG ER, skal I dø i jeres synder.”
”JEG ER” viser tilbage til 2. Mos 3:14 , hvor vi ser, at det er GUD HERREN (YHWH), der er JEG ER. Dette navn var så helligt, at jøderne ved skriftlæsning af ærbødighed aldrig udtalte det men erstattede det med med udtalen ”Adonay”, som betyder Herren.
I Romerne 10:10 læser vi: “Dersom du med din mund bekender Jesus som Herre (Kyrius) og tror i dit hjerte, at Gud (Theos) oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.” Og i 10:13: ”Hver den, som påkalder Herrens (Kyrius) navn, skal blive frelst.” Det interessante ved dette vers er, at det er hentet fra Joel 3:5 hvor der står: ”Hver den som påkalder Herrens (YHWH) navn, skal blive frelst.” Kan det siges mere tydeligt, at Jesus og Faderen er Gud? At påkalde Jesus er at påkalde YHWH, fordi Jesus er YHWH. Han og Faderen er en enhed men ikke samme person.
Det får vi, som tidligere omtalt, i Jer 23:5-6 endnu en bekræftelse på, hvor der står: ”Se, dage skal komme, lyder det fra HERREN (YHWH), da jeg opvækker David en retfærdig spire… Og det navn, man skal give ham, er: HERREN (YHWH) vor Retfærdighed.”
Vi læser i Sal 81:7 a og 10b: ”Jeg fried hans skulder for byrden…” ”Luk din mund vidt op, og jeg vil fylde den!”
Herren frier os fra syndens byrde og lover, at når vi tjener ham alene, kan vi bede ham om de rette ord til bøn og taksigelse, da vil han fylde vor mund.
Men vi må ikke glemme, hvad Skriften også siger: ”Jag… efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren (Kyrius) af et rent Hjerte.” 2. Tim 2:22.
”Hver dag, HERRE (YHWH), råber jeg til dig og rækker mine hænder imod dig.” Sal 88:10. En daglig påkaldelse af Herren, vor himmelske Fader, holder os årvågne og holder kærligheden til ham i live.
”Han har vendt øret til mig, og alle mine dage vil jeg påkalde ham.” Sal 116:2.
”Jeg påkaldte dit navn, Herre (YAHW), fra den dybeste brønd… Du var nær den dag, jeg kaldte på dig, du sagde: Frygt ikke!” Klagesange 3:55 og 57. At påkalde Herren og bede og lovprise ham er som hvert åndedræt, der holder os i live. Paulus opfordrer os til at bede uden ophør. (1. Tess 5:17.)
Og i Es 55:1 og 6 står: ”Kom alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb…uden Penge…. Søg Herren (YHWH), medens han er at finde, kald på ham, den stund han er nær!”
”Du, Herre, er god og tilgiver gerne. Du er rig på nåde mod alle dem, som påkalder dig.” Sal 86:5. Det er sådanne ord, vi trænger til at høre i mørke dage, når skyerne ligger tæt over os. Da vil Herren trøste os og lade sin nådes sol skinne over os.
Gud giv mig nåde til at se mit behov for nåde!
Giv mig nåde til at bede om nåde!
Giv mig nåde til at tage imod nåden!
Og giv mig nåde til at bruge nåden!