Magog i Syrien

Lagt på d. 16/10-15


Udskriv


Der er mange der taler om at Magogkrigen er nært forestående, og derfor vil jeg her give dig lidt information om situationen, så du selv kan være med til at bedømme tiden. Tilbage i 2010 råbte rabbinere vagt i gevær, da flotillekonflikten ved Gaza nærmest gav politiske spændinger i hele verden1. Det var da endnu ikke den korrekte tid.

Til dags dato, har Rusland ifølge gængse medier sendt 150.000 tropper til Syrien, og gennemført 80 luftangreb i det vestlige Syrien omkring Homs og Hama, da de er kontrolleret af ISIS. USA beskylder Putin for at bombe ikke-ISIS krigere, inkl. USA støttede oprørere2. Imens Vesten påståeligt vil af med Assad, kæmper Rusland for hans regime, men der er indicier for at USA bag mediernes ryg forsyner ISIS med våben.

I søndags (11-10-2015) forsynede USA oprørsstyrkerne i det nordlige Syrien med 50 tons, eller 112 paller skydevåben og granater. Disse styrker også kaldet YPG (Kurdisk for "Folkets Beskyttelsesenhed") har et samarbejde med andre oprørsgrupper som FSA (Free Syrian Army), der er allierede med ISIS. En talsmand for FSA, Jamal Maarouf, har til The Independent (en artikel der ikke længere er tilgængelig3) fortalt at de efter ordre før har givet USA's våben videre til al- Qaeda, og at de samarbejder med ISIS - er det sandt, vil USA også nu have suppleret ISIS med deres våben.

Det er nogle slørede informationer - USA siger de støtter oprørsgrupperne imod Assad og ISIS, men lader til at gøre det modsatte, mens Rusland taler om at bekæmpe ISIS, men bomber oprørere. Resultatet er at de med løgn arbejder sig frem mod samme mål - og hvordan end medierne fremstiller begivenhederne ved vi, at det ender med en krig hvor Rusland og Israels naboer forsøger at udslette Israel.

Det væsentlige her er, at ISIS er et redskab som Magog støtter. Tilbage i 2008 da Rusland indtog Georgien, begyndte en mulig forberedelse på dagens begivenheder i Syrien4. Ét skridt tættere Israel. Nu støtter Rusland ISIS som presser Tyrkiet der endnu er NATO medlem, men som ifølge Bibelens profeti skal gå med Magog mod Israel, hvilket vil kræve Tyrkiets udgang fra NATO. Måske er ét af begivenhedernes mål at omvende Tyrkiet, og så vil vejen igennem Georgien, Tyrkiet og Syrien være beredt for Magog, hele vejen til Israel.

Som Rusland er det ifølge den Libanesiske radio "Radio Sawt Beirut" (Radio Beirut's stemme) også muligt at Kina træder ind i Syrien, hvis Assads styre skulle komme i overhængende fare5. Kina - måske Fjernøsten inkl. Japan og Indien, er de eneste der kan opfylde profetien i Åb. 9:16-19, hvor en hær på 200.000.000 mand vil dræbe en tredjedel af jordens befolkning. Disse informationer blander mange ting sammen, når man ser Bibelens beskrivelser. De jødiske rabbier som ofte citeres når der er endetidsscenarier under opsejling, har ikke forståelse for endetidens forløb - de er stadig blinde for den vrede Gud endnu har over for Israel, og at to tredjedele af Israel vil blive udryddet, jf. Zak. 13:8. Denne hær vil først komme på scenen et stykke inde i trængslen, og Bibelen nævner ikke Kina (i Åb. 16:12 kaldt Østens Konger) i forbindelse med Magogkrigen.

Disse oplysninger forårsager at der er nogle der nu mener at begyndelsen til Magogkrigen er i gang, og at den begyndte i Syrien. Der er meget uenighed om forløbet af krigen, som jeg kort vil vise her, men det interessante er, at endetidens spillere er på plads og rasler med sablerne.

Mishkolitz Rebbe
Rabbi Sholom Berger, kendt som Mishkolitz Rebbe, modgår Bibelske kilder der siger at krigen skal foregå i Israel, og mener ud fra Talmudiske skrifter ("Sifre to Numbers", kommentarer til Tora'en, GT) at Israels fremtidige porte vil stække sig ud til Damaskus. Og således har Magog krigen nu set sin begyndelse6. Mishkolitz Rebbe forklarer at Gud har ekspanderet Israel for at skåne folket i Israel, men som han selv siger, har Bibelen et andet budskab, at Magog skal komme som en sky over der dækker landet (Ez. 38:16, 18).

Yechezkel Abramsky
Rabbi Yechezkel Abramsky, der var leder for avancerede jødiske studier og for den jødiske domstol i London (han døde i 1976), refererer til Vilna Gaon. Gaon, som bl.a. forudsagde at når Hurva Synagogen var færdigbygget (hvilket den er nu) ville det tredje tempel blive bygget7, har også sagt at Gog og Magog krigen vil vare 12 minutter8.

Det er klart at Irans atomprogram tillige med at en atombombe ville opfylde ISIS's drøm om masseudryddelse, kan få fantasien i gang om denne korte krig. Bibelen som er den ultimative forkynder af fremtiden, skildrer en helt anden natur af denne Magogkrig, hvor Israels fjender af Gud selv vil udryddes til vidnesbyrd for alle hedningefolk (Ez. 38:16; Ez. 39:7).

Mattiyahu Glazerson og bibelkoder
Den internationale Bibelkode ekspert, Rabbi Mattiyahu Glazerson, forklarer at situationen har til hensigt at drive det Jødiske folk til omvendelse, for ikke at blive ramt af fjendernes magt. Men som Zak. Kap. 13 forklarer, vil Israel blive ramt hårdt.

Han fortæller at Bibelkoder udtrukket fra 5. Mosebog, beskriver situationen med ordene Rusiya (Rusland) og b'Suria (i Syrien), Iran og de Hebræiske bogstaver tav, shin, ayin og vav (????), som har den numeriske værdi, 776. Det skulle være en reference til det nuværende jødiske år, 5776. Disse ord krydses endvidere med aish (ild), geula (forløsning) og moshiach (Messias), hvilket taler med i det rabbinske kor om at Messias snart kommer og befrier dem9.

Som sagt har de alle sammen manglende forståelse for endetiden - for deres nærmeste fremtid, for Magogkrigen, for trængslen, for skæbnen for det tredje tempel osv.

Moshe Shternbuch
Også Rabbi Moshe Shternbuch har oplyst sine disciple om at Messias er nær, hvilket også han begrunder med Vilna Gaon's forudsigelser der siger at: "Når du hører at russerne har taget Krim (hvilket de gjorde sidste år, 2014), skal du vide at Messiastiden er begyndt, og Hans fodtrin høres. Og når du hører at russerne har nået til Konstantinopels by (Istanbul), skal du tage dine sabbatsklæder på og ikke tage dem af igen, for det betyder at Messias kan komme hvert minut"10.

Som før sagt, så forstår rabbinerne ikke endetiden. De springer, som ses her, fra Magog krigen direkte ind i fredsriget, vejledt af deres okkulte forgængere som Vilna Gaon. De ser ikke trængslens syv år, og således bliver det tydeligt, at når Antikrist kommer med fred efter Magogkrigen så tager de imod ham. Det var præcis det, Jesus sagde: "Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod" (Joh. 5:43).

Hvornår vil Magogkrigen udfolde sig?
Tidsmæssigt er der ingen der kan sige det, men sekventielt vil den med al sandsynlighed udfolde sig før trængslen. Årsagen til at mange føler det, er at Israel igennem 7 efterfølgende år skal indsamle disse hæres våben, hvilket vil passe med tiden trængslen varer (Ez. 39:9).

Før trængslen begynder, skal vi ifølge Bibelen kunne se nogle vitale elementer i verdensbilledet. Et tempel skal jf. Dan. 9:27 være bygget, så ofringerne kan genindstiftes. Verden skal officielt være inddelt i 10 kongeriger (Dan. 7:24; Åb. 17:12), der vil få hver sin konstituerede konge, som i én time vil regere med elitens despot, Antikrist.

Således vil Magogkrigen kunne begynde nu. Ikke dermed sagt at den gør det, men det kunne den, og den kunne antænde de sidste profetier, at Palæstinenserne skal fjernes fra Israel, profeteret i Ob. 1:17-18, efterfulgt af en kunstig fred i trængslens første 3½ år, hvor Israel vil tage imod deres falske Messias. Efter elitens egne planer, vil en 3. verdenskrig på 91 dage, eller 13 uger (ikke 12 minutter), føde Antikrist11 og måske er Magogkrigen og Obadias' krig Bibelens version af det.

Som sagt så mange gange før - vi får at se. Tiden er spændende, for den er moden til at afslutte denne side af Jesu genkomst.

Referencer1 Rabbinere: Flotille konflikt ligner Gog og Magog profeti

2 "Putin Claims Russia Is Just Fighting ISIS in Syria — and U.S. Not Cooperating", NBC News, d. 13-10-2014

3 Referener til artiklen kan ses her "Why We Must Not Arm Even 1 More Syrian Rebel", MintPress News, d. 17-07-2015

4 Rusland til Israel?

5 "Lebanese Radio: Chinese Military May Get Involved in Syria Alongside Russia, Iran", Israel News, d. 24-09-2015

6 "Hassidic Rabbi: War of Gog and Magog Already Began in Syria", Israel News, d. 09-10-2015

7 Det tredje tempel på vej i Israel?

8 "Prophetic Bible Passage Read on Sukkot References Nuclear War During Gog and Magog", Israel News, d. 04-10-2015

9 "New Bible Code Reveals Messianic Implications of Iranian, Russian and Syrian Partnership", Israel News, d. 20-09-2015

10 "FYI: Putin=Gog, Crimea=Magog, the Apocalypse Is Here and the Messiah Is Coming", Haaretz, d. 15-10-2015

11 Se evt. artiklen Den Sorte Vækkelse


Debat: Magog i Syrien

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Gog & Magog [24]; Iran [25]; Islam [61]; Jerusalem [11]; Mellemøsten [76]; NATO [10]; Rusland [26]; Tidens ende [78];

Flere nyhedsblogs fra 2015