Oversigt
I denne salme af Asaf, beder han Gud om ikke at forblive tavs over for den ødelæggelse, som Israels fjender har skabt. Disse fjender har konspireret for at udviske Israels eksistens og slette dets minde som en nation. De er forenede i deres modstand mod Gud og inkluderer forskellige grupper såsom edomitterne, ismaelitterne og filistrene. Asaf beder om, at Gud skal behandle disse fjender, som han gjorde med midianitterne og andre i fortiden, at reducere dem til intethed og skam. Han beder om guddommelig gengældelse, hvorigennem deres fjender må anerkende Herrens overherredømme over hele jorden.Denne salme har både fortidige opfyldelser, men også fremtidige opfylder, hvilket særligt kommer til udtryk idet at Israels fjender – der på dette tidspunkt er hele verden, må erkende at Israels Gud er den højeste over al jorden. Det er endnu ikke sket, men vil ske – som Gud sagde til Esajas, ”Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til” (Es. 45:23) – hvilket betyder ”Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal lovprise Gud… for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!” (Romerne. 14:11 , Fil. 2:10-11).
Vers 1 En Sang. En Salme af Asaf. Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud. Meningen er, hvilket ses igennem teksten, at Gud ikke skal være tavs, han skal ikke være fredelig eller stille, hvilket betyder at Asaf beder Gud om at rejse sig og dømme. Når Gud om ikke så længe går imod Rusland og deres allierede siger han selv at ”på hin dag, når Gog (Putin, eller rettere den dæmoniske fyrste bag Putins handlinger) overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre HERREN, vil jeg give min Vrede Luft” (Ezek. 38:18). Til Esajas sagde Gud, i en passage der peger frem imod den forestående trængsel, at ”En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft. Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre” (Es. 42:14-15). Og det lyder som et svar på Asafs bøn ca. 250 år tidligere, ”Min Gud, lad dem blive... Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge” (se v.14).
Vers 2-3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet, oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner
se, dine Fjender larmer. Asaf taler på vegne af Israel - han kalder på handling fra Gud, ikke imod Israels fjender direkte, men imod Guds fjender, som oplægger lumske råd mod Hans folk. Hvem er Hans folk? Israel? De der tror på Jesus? KJV siger at fjenderne har lagt listige råd imod Hans folk og rådført sig imod Hans skjulte... I Salme 27 beder David om frelse fra sine fjender, og i Sal. 27:5 siger han at Gud ”gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe”. Der er en dobbelt reference i dette - bortrykkelsen og Israels flugt ud til Petra (se Ob. 1:3). Menigheden skjules i Himmelen, og de af Israel der stoler på Ham, skjules i Petra. Jesus har beredt os en bolig i Himmelen (Joh. 14:2-3), ligesom Han har beredt Israel et sted i ørkenen (Matt. 24:15-16 ; Åb. 12:6), nærmere beregnet Petra. Det er det samme Gud siger til Esajas, ”Mit Folk, gå ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over. Thi HERREN går ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde” (Es. 26:20-21). Igen os der tilhører Jesus har et ”kammer” - en bolig i Himmelen, mens Israel på Jorden beskyttes i Petra.
I Zak. 2 taler Gud til Zakarias om den kommende genoprettelse af Israel. Gud sendte en engel til ham, med et budskab der bl.a. siger, ”Den, som rører eder, rører min Øjesten. Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig” (Zak. 2:8-9). Gud lader ikke fjenderne gå ustraffet hen, og de vil blive Israels trælle - hvilket mere rigtigt sagt er Israels bytte. Gud beskriver Israel som sin øjesten - at sende Qassam-raketter ind for at skade Israel, er som at give Gud torne i øjet!
Vers 4 ”Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!”
lad os slette dem ud af Folkenes Tal. Det er interessant at samme talemåde som Israels fjender bruger for at beskrive Israels udslettelse, bruger Gud imod fjenderne. Om Damaskus, der er hovedstaden i Syrien (én af Israels fjender der favnes af Assur omtalt i v.6), siger Gud ”Se, Damaskus går ud af Byernes Tal og bliver til Sten og Grus” (Es. 17:1). Det er i tråd med hvordan Guds advarede igennem Obadias, ”Gengæld kommer over dit Hoved” (Ob. 1:15).
ej mer skal man ihukomme Israels Navn! Det er Islams absolut største punkt - at udrydde Israel. Det er muhamedanismens stærkeste religiøse udtryk, først at udrydde Israel, og derefter alle vantro. De vil udrydde hvert minde om Israel. Navnet Israel betyder – i denne kontekst helt paradoksalt ”den der sejrer med Gud” eller ”han vil herske som Gud”. Israel er også et muslimsk navn, der i deres ører betyder ”den udvalgte” - så i deres egne ører råber de at de vil udslette den udvalgte. Det er meningsløst - paradoksalt - ligeså meningsløst som at deres fader djævelen kæmper imod Gud - der er ingen vej til sejr - der er 100% sikker undergang! Araberne forsøger at udslette Israel der sejrer med Gud og som regerer som Gud. Den gamle Bush Senior sagde om den nye verdensorden, der skal fordre fred og ingen fare (1. Tess. 5:3), ”Vi har foran os muligheden for at skabe en ny verdensorden for os selv og for fremtidige generationer - en verden, hvor retsstaten, ikke junglens lov, styrer nationernes adfærd. Når vi får succes – og det for vi – har vi en reel chance for denne nye verdensorden, en orden, hvor et troværdigt FN kan bruge sin fredsbevarende rolle til at opfylde løftet og visionen fra FNs grundlæggere”. Virkeligheden er denne, at når Israel får sejr, og det vil de få, vil Gud regere i Israel og være konge over hele Jorden, med fred i 1000 år.
Vers 5 Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig
Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig. Igen - hele den forenede muhamedanske verden, som en enhed, med ét hjerte, vil gå imod Israel - men lyt igen - de slutter pagt mod Gud, de er i deres had til Israel blevet forbundsfæller imod Gud! Det kommer til sit endelige udtryk i Sal. 2, hvor ”Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede” (Sal. 2:2). Når Jesus kommer igen, vil verdens politikere og religiøse ledere samle sig imod Ham og forsøge at sprænge Hans bånd (Hans orden) og kaste Rebene (Hans bud) af sig (Sal. 2:3) - med andre ord vil de forsøge at eliminere Gud. Forestil dig at verdens forenede hære (FNs fredsbevarende styrker) stå med al deres artilleri, væbnet til tænderne for at skyde Gud ned - men ”Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme” (Sal. 2:4-5). Det er lige så tåbeligt et besvær som at deres fader djævelen forsøger at blive den højeste lig (Es. 14:14). Had og vrede har ingen logiske grænser.
Vers 6-8 Edoms Telte og Ismaelitterne, Moab sammen med Hagritterne, Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus Borgere; også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.
Disse er alle de klassiske, historiske fjender af Israel. Edoms telte og Ismaelitterne, tillige med Filisterland, er nutidens palæstinensere (se Ob. 1:1). Moab og Ammon (afkom fra incest mellem Lot og hans døtre) var historisk beliggende øst og sydøst for Israel, regioner, der i vid udstrækning er omfattet af nutidens Jordan - området England skulle have givet til jøderne, men nærmest profetisk gav til araberne. Jordans hovedstad, Amman, synes at klinge med det gamle navn Ammon. Mod nord langs Middelhavskysten lå Tyr, en del af det fønikiske domæne, nu inden for Libanons grænser. Assur menes at have været en arabisk stamme nedstammet fra Abraham og Keturah, i lighed med midianitterne (1. Mos. 25:1-3), og strakte sig over områderne det nordlige Irak, det sydlige Syrien og det sydsøtlige Tyrkiet. Gebal lå mellem Det Døde Hav og Edom. Hagritternes oprindelse er tvetydig; de kan have været arabere (nedstammet fra Hagar ligesom Ismael) eller syrere, med stammer muligvis bosiddende i begge regioner. Oprindeligt menes amalekitterne at have bosat sig i Negev-ørkenen, lige syd for Israel. I dag er Israel omgivet af disse områder, som vi kalder de arabiske nationer, som er forbundet af muhamedanismen, mere end af etniske eller geografiske bånd, men bliver alligevel kaldt arabere af pressen, frem for muhamedanere, eller muslimer.
Vers 9-10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk, der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!
Asaf minder her Gud om tidligere sejre. Gideon besejrede midjanitterne (Dom. 7:19-25). Barak og Deborah besejrede Jabin (et dynastisk navn for kongerne af Hazor, se Jos. 11:1) og hans hærfører, Sisera, nær Kisjons Bæk (Dom. kap. 4 og 5). De var af kanaanæerne, hvis hovedstad var Hazor (Dom. 4:2). Fjenderne blev gødning til Jorden - det er meget voldsom tale, men tænk på grusomhederne muslimerne udviser. Vi har set det i angrebene på Israel d. 7 oktober, 2023. De brød ind i Israels hjem - en mor, far og baby led døden. Babyen blev grillet i ovnen, faderen blev bagbundet mens hans kone for hans øjne blev voldtaget af fjenderne, hvorefter de blev dræbt. En familie på fire mor, far, bror og søster - der var ved at være mad, og muhamedanerne brød ind med en økse. En fod huggede de af søsteren, fingrene af broderen, brystet af moderen og de gravede øjet ud på faderen - mens de var levende. Det er nådefuldt sluppet at blive gødning for Jorden!
Vers 11 Deres Høvdinger gå det som Oreb og Zeeb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna
Oreb og Zeeb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna. Zebah og Zalmunna, såvel som Oreb og Zeeb, var midjanitternes høvdinge, som alle blev dræbt af Gideon (Dom. 7:25 , Dom. 8:21).
Vers 12 fordi de siger: ”Guds Vange tager vi til os som Eje.”
Guds Vange tager vi til os som Eje. KJV siger det mere ligeud, ”Lad os tage Guds huse i besiddelse til os selv”. Israels fjender er Guds fjender. Israels land er Guds land. Israels huse er Guds huse. I dag lyder kampråbet ”From the river to the sea Palestine will be free” (”Fra floden til havet vil Palæstina være frit”). Det er det samme som at sige at det jødiske folk skal fjernes fra Jordens overflade, og deres huse bliver palæstinenserne. Afsløring: Det kommer ikke til at ske!
Vers 13-14 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Strå, der flyver for Vinden. Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge
Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge. Asaf beder denne bøn ca. 1000 år f.Kr. Omkring 400 år efter svarer Gud på bønnen og siger til Obadias, ”Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue” (Ob. 1:18). Asaf beder om at fjenderne må blive som bjergbuskadset, der fortæres af en løbeild - en ildstorm. Det ligner en beskrivelse af en sønderbombet by.
Vers 15-18 så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind; fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE; lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!
Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! Denne del viser os at opfyldelsen går ud over den historiske opfyldelse. Gud har friet Israel fra sine fjender flere gange, men aldrig har fjenderne søgt Gud og kendt at Han alene er den højeste. Denne profetiske bøn handler om vores tid, og vi ser nu en situation i Israel der ligner at kunne blive opfyldelsen af denne bøn.
Til Ezekiel, der skrev i samme periode som Obadias, viser Gud opfyldelsen af denne del også. Rusland (Magog) skal gå imod Israel og Gud griber ind, ”jeg går i Rette med ham (Gog fra Magog / nutidens Putin fra Rusland) med Pest og Blod, med Regnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som følger ham. Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks Øjne; og de skal kende, at jeg er HERREN” (Ezek. 38:22-23). Det vil blive så ødelæggende et nederlag for Israels fjender, at Gud kun vil ”efterlade en sjette del” af hærene der kommer imod Israel (Ezek. 39:2 , KJV). Israels ledere vil også erkende, at deres udfrielse er kommet fra Gud. ”Israels Hus skal kende, at jeg, HERREN, er deres Gud fra hin Dag og fremdeles” (Ezek. 39:22).
I denne kontekst, sætter Gud sig i modsætning til Allah, måneguden, islams gud. Tilsyneladende er den eneste måde, verden kommer til at vide, at Gud er Gud på, at Han slår fjenderne ned. Ligesom da Elias havde styrkeprøven mod Baals og Asjeraprofeterne. (1. Kong. 18:19-40). Dommen over Israels fjender kommer meget snart - den synes allerede at være i gang!
Det er vigtigt at bemærke, at Guds domme altid har omvendelse for øje. Gud ønsker ikke vores ulykke – tværtimod. Han ønsker at vi skal omvende os og få frelsen. Men Han er retfærdig, og hader derfor uretfærdighed. Han er kærlig, og hader derfor ondskab. Er Han en retfærdig dommer, kan Han ikke se bort fra overtrædelserne, og når mennesker ikke omvender sig til Jesus, som er Guds gave til alle overtrædere der modtager ufortjent nåde hos Ham, så vil de selv betale prisen for deres overtrædelser.
Jeg vil til slut her opsummere hvorfor Salme 83 er interessant i dag. Vi ved at før trængslen begynder, før Antikrist står frem, så vil vi der tilhører Jesus hentes hjem. Næsten i begyndelsen af Salmen er Asaf inspireret af Guds Ånd til at bruge ord, der på gammeltestamentlig måde taler om bortrykkelsen, som af Paulus bliver åbenbaret i det Nye Testamente. Det giver os en antydning at salmens indhold har en forbindelse til bortrykkelsen.
Det er samme fjender som andre endetidsprofeter nævner – som Ezekiel og Obadias, i forbindelse med at Herrens dag er nær. Herrens dag kunne ikke være nær for bare 100 år siden, for dagen kræver at Israel er samlet i sit gamle land, som Gud lovede deres forfædre. Derfor ved vi, at nu hvor Israel er genopstået som nation, og de områder hvor Israels fjender befandt sig i gammel tid igen er beboet af folkemasser der er blevet Israels fjender endnu engang, og som mens dette skrives konspirerer imod Gud om at udrydde Hans folk, så er Herrens dag nær, og bortrykkelsen endnu nærmere.
Opfyldelsen af salmen, afhænger af at Israels fjender anerkender at Israels Gud er den højeste. Det har siden Israels skabelse for ca. 3.600 år siden aldrig været en realitet. Det er en begivenhed historien endnu mangler at erfare – og den kommer på et tidspunkt hvor bortrykkelsen og Herrens dag er nær. Det er nu, og hvis ikke krigen mellem Israel og araberne går i sig selv – hvilket det ikke ser ud til, tværtimod vækkes alle nationerne som Ezekiel nævner, som Obadias nævner og som Asaf nævner her, til krig mod Israel. Det lader ikke til at det er endnu en sædvanlig krig, men at det er begyndelsen på endetidens sidste profetier.