Dåben har altid været et spørgsmål man har været uenige om. Er der nogen konsekvens ved at blive døbt eller ikke? Er dåben et krav for frelse? Går dåben i vand forud for dåben i Ånden – eller omvendt? Modtages Ånden ved dåben i vand eller er det tilgivelse vi modtager? Har vand dåben indflydelse på Åndens gaver og virke igennem os? Tilkendegiver dåben hvilken forsamling man tilhører?

Der er mange spørgsmål til dette emne. Hele kirkesamfund har gjort dåben til en kæphest af forskellige grunde og individer lader sig døbe på ny, hvis de skifter menighed.

Lad os gennemgå hvad Bibelen siger om dåben, med et nøgternt syn på emnet.

At blive døbt

Dåben var uden tvivl et brugt fænomen i apostlenes tid. Jesus sagde: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” (Matt. 28:19-20)

Vi ser, at dåben er for de troende – for de som har valgt at tro og følge Jesus. ”Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt” (Mark. 16:16). Her skal kort nævnes, at som Josua sagde, da Israel skulle rydde op i deres afguder: ”Jeg og mit hus vil tjene Herren” (Jos. 24:15), på samme måde døbte man hele husstande eks. Lydia fra Thyatira og Stefanas hus. Der kan ikke siges, at der ikke har været små børn med i denne dåb, som måske ikke var i stand til, selvstændigt at bære bekendelsen og dåbens vidnesbyrd.

Pinsedagen:
”Peter sagde til dem: Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” (Apg. 2:38) ”De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.” (Apg. 2:41)

Den etiopiske hofmand:
”Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?« Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.” (Apg. 8:35-38)

Lydia og husstand:
”Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os” (Apg. 16:14-15)

Fangevogteren og husstand fra Filippi:
”I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst? De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt.” (Apg. 16:30-33)

Troende i Korinth:
”Men synagogeforstanderen Krispus og alle i hans hus kom til tro på Herren. Også mange af korintherne hørte og troede og blev døbt.” (Apg. 18:8)

Dåb og frelse

Kan vi da bruge dette til læreren om at frelsen er afhængig af dåben?
Paulus gør os det klart, at det er ved troen på Jesus Kristus der frelser os. ”Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ved tro” (Romerne. 3:23-25).

Det er ikke gerninger som eks. dåben der frelser. Gerninger er et resultat at frelsen, som Jakob siger: ”Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. og således blev det skriftord opfyldt, som siger: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene.” (Jak. 2:21-24)

Troen skal være en levende og inderlig tro på Jesus Kristus. En sådan tro, kan ikke andet end at have gerninger, at man på troens grund må tale med andre, hjælpe andre, handle på Åndens vidnesbyrd osv. En død tro og gerninger uden tro, er ikke nok til frelse. Troen kan da ses synligt ved de gerninger troen udfører, hvilket viser en frelsende og levende tro.

Dåben kan da ikke være en frelseafhængig handling, da det er ved tro vi bliver frelst. Røveren på korset ved siden af Jesus havde ikke mulighed for at blive døbt, men Jesus sagde: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis” (Luk. 23:43). Lad det være vidnesbyrd om, at barnedåbens påståede effekt, mister troværdighed. Der er ingen steder i Bibelen, hvor der fortælles om spædbørn der individuelt bliver døbt. Der er som sagt hele husstande, men aldrig børn der døbes alene. Jeg skal dog ikke afholde troende mennesker fra at døbe deres børn, som et vidnesbyrd på, at de vil opdrage deres børn til at elske og følge Jesus. Men som folkekirken praktiserer dåben, hvor familier, der er bedøvende ligeglade med Gud, lader sine børn døbe, det er en tåbelig og uvirksom seance. Hverken barnet eller forældrene opnår retfærdiggørelse og frelse ved denne ligegyldige handling.

Alle Gammeltestamentlige mennesker, bliver også frelst fra dommen, uden at være blevet døbt, som vi bliver i dag (Hebr. 11, Rom. 5).

”Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende
mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld.” (Sal. 32:5)

”Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!” (Sal. 51:12)

Vi ser også Jesus der her tilgiver mennesker uden dåb:

Helbredelsen af den lamme i Kapernaum:
”Og se, de bar hen til ham en lam, der lå på en båre; og da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig.” (Matt. 9:2)

Kvinden i farisæerens hus:
”Og han sagde til hende: Dine synder er dig forladt!” (Luk. 7:48)

Disse fandt tilgivelse uden at være døbt. Dåben har altså intet med vores frelse og evige liv at gøre.

Ydermere ser vi Jesus blive døbt, skønt Han hverken havde – eller har brug for tilgivelse eller frelse: ”Da svarede Jesus og sagde til ham: »Lad det nu ske; thi således bør vi opfylde alt, hvad ret er!« Så giver Johannes efter. Men da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham.” (Matt. 3:15-16)

Dåb og Ånd

Først er det vigtigt at forstå, at alle der giver sit liv til Jesus, og i tro omvender sig og tager imod frelsen, bliver døbt med Helligånden. At Helligånden falder på eller kommer over mennesker, er ikke samme sag, som at blive døbt med Helligånden.

Før Ånden blev udgydt, over alle mennesker (Joel 3:1, Apg. 2:17-18), faldt den i visse situationer på nogle, men ikke alle. Helligånden kom over Maria (Luk. 1:35), så hun ved Guds mirakel blev gravid. Ånden kom over Jesus (Matt. 3:16), skønt Han var Gud selv (Hebr. 1:3). Johannes’ disciple (Apg. 19:1-7), havde derfor fået Ånden ved på ny fødslen, da de kom til tro på Jesus, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Ånden over dem – med nådegaverne – så de talte i tunger og profeterede (Apg. 19:6). Andre, som var specielt udvalgt af Gud, eks. Johannes døber og Samson.

Der sættes ofte lighed mellem dåben og Helligånden, bl.a. fordi Ånden dalede ned over Jesus efter Han blev døbt. Men Bibelen vidner om, at heller ikke dette er sandt.

Cornelius hus
”Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet. Og alle de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, blev ude af sig selv af undren over, at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne; thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud. Da tog Peter til orde: »Skulle nogen kunne hindre disse i at blive døbt med vand, da de jo dog har fået Helligånden lige så vel som vi?« Og han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn.” (Apg. 10:44-48)

Saul (Paulus):
”Så gik Ananias derhen, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: Broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne, og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt.” (Apg. 9:17-18)

Peter i Jerusalem:
”Han skal tale ord til dig, hvorved du og hele dit hus skal blive frelst. Men da jeg var begyndt at tale, faldt Helligånden på dem ligesom på os i den første tid. Da kom jeg Herrens ord i hu, hvorledes han sagde: ›Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden.‹” (Apg. 11:14-16)

Her ser vi mennesker der før dåben i vand, modtog Helligåndens gave. Men skal vi da modtage Helligånden før vi kan døbes?

De omvendte i Samaria
”Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.” (Apg. 8:12-17)

Disciplene i Efesos:
”Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes dåb.« Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var vel i alt tolv mand.” (Apg. 19:1-7)

Her ser vi mennesker, som er blevet døbt, før de havde modtaget Helligåndens gaver. Vi kan altså ikke lave regler der påkræver det ene før det andet.

Kan man ved dåben få adgang til Åndens gaver? Som vist ovenover, er der ingen sammenhæng mellem dåben og Ånden, hvilket følgende vers bekræfter. Profeterne i det Gamle Testamente, var som før nævnt ikke døbt. Men alligevel var de brugt af Gud ved Hans Ånd.

Moses og de 70 ældste:
”Jeg vil stige ned og tale med dig dér, og noget af den ånd, som hviler på dig, vil jeg tage fra dig og lægge på dem; så skal de hjælpe dig med at bære det besvær, folket er, så du ikke er alene om at bære det.” (4. Mos. 11:17)

Kong Salomo:
”Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig.” (1. Kong. 3:12)
”hvem Himmelen skal huse indtil genoprettelsestiderne, da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordums tid.” (Apg. 3:21)

Johannes Døberen:
”thi han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden” (Luk. 1:15)

Johannes Døberens moder (Elisabeth):
”Og fyldt af Helligånden råbte Elisabet med høj røst og sagde; »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!” (Luk. 1:41-42)

Johannes Døberens fader (Zakarias):
”Og Zakarias, hans fader, blev fyldt af Helligånd, og han profeterede og sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, thi han har besøgt og forløst sit folk” (Luk. 1:67-68)

Simeon profeterer at Jesusbarnet er Guds søn:
”Og se, der levede i Jerusalem en mand ved navn Simeon, han var en retfærdig og gudfrygtig mand og ventede Israels trøst; og Helligånden var over ham.” (Luk. 2:25)

Det er tydeligt at se, at dåben i vand ikke har med Åndens dåb og heller ikke Åndens gaver at gøre.

Dåb og menighed.

For at fjerne tanken om at skulle døbes til en menighed, vil jeg citere Paulus: ”For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus navn? Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn.” (1. Kor. 1:11-15)

Var det sådan, at vi skulle døbes til hver vores forsamling, ville Kristus nødvendigvis skulle deles. Men ”vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke” (1. Kor. 12:13) og derfor er dåben ikke et medlemskab af en forsamling, men en tilkendegivelse af, at høre Jesus til. ”For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.” (Gal. 3:26-29)

Hvorfor dåben?

Da der ingen sammenhæng er mellem vand dåben og frelsen eller Åndens dåb, hvad er da formålet med dåben?

Johannes dåb var ”omvendelsesdåb til syndernes forladelse” (Mark. 1:4) og det er den dåb jeg taler om. Vi ved nu, at dåben ikke har med syndsforladelse at gøre og derfor må dåben være en bekendelse af at have omvendt sig fra sine synder. Som Ananias sagde til Paulus: ”Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!” (Apg. 22:16). Det var ikke dåben, men at Han påkaldte Herrens navn, der vaskede hans synder af. Bibelen siger: ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses” (Apg. 2:21). Jeg tror det kan kædes sammen med verset: ”Dog, den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.«” (2. Tim. 2:19), for det handler også om, at de der er Guds sande folk, viser et helligt liv, og dåben er et vidnesbyrd herom. Paulus siger ”vi er blevet et skuespil for verden, for både engle og mennesker” (1. Kor. 4:9) og dermed må vi synligt leve et rent og helligt liv, når vi bærer Jesu navn. Hebr. 12:1 siger ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os” (Hebr. 12:1).

Paulus siger: ”Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.” (Romerne. 6:3-5). Vi symboliserer over for mennesker og engle, at vi begraver det syndige menneske med Jesus og opstår med Ham til et nyt liv. Det har ikke anden betydning end at vi viser verden, at vi vil tilhøre Gud, med et rent og helligt liv.

Pagten med Abraham var at al hans folk, skulle synliggøre deres forhold med Gud gennem omskærelsen. På samme måde synliggør vi ved dåben, vores frelse og overgivelse til livet med Gud. Bibelen siger: ”I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde” (Kol. 2:11-12).

Dåben er altså et symbol, en samvittigheds pagt, at vi med god samvittighed ønsker at leve vort liv med Gud – et symbol på, at vi er frelste og tilhører Ham. Peter siger: ”I den (Noas ark)blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst gennem vand, der er et forbillede på det vand, som nu frelste også jer, nemlig dåben, som ikke er fjernelse af legemets smuds, men en god samvittigheds pagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse” (1. Pet. 3:20-21). Dåben er en synlig indikation af den indre, usynlige åndelige forandring i det frelste menneske. Noa blev ikke frelst fordi han byggede en ark, men fordi han var lydig imod Gud. Vi bliver ikke frelst på grund af dåben, men på grund af lydighed mod Gud. Vi fornægter synden i tro på Jesus Kristus og lader os frelse – vi bliver født på ny og rengjort i Jesu blod, symboliseret – synliggjort ved dåben i vand. Med troen på Jesus, er han blevet vores redning, som arken var Noas redning, der førte ham fra den gamle verden over i den nye. Det er ikke symbolet, men genstanden der frelser – ikke vandet men arken – ikke dåben, men Jesus Kristus. Dåben har med andre ord ingen effekt på din frelse - eller fortabelse, men er blot et symbol.

Når Jesus da siger at ”Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst” (Mark. 16:16), taler Jesus ikke om dåbens ritual, men den gode samvittighed ind for Gud – et liv i bestræbelser og arbejde på, at beholde den gode samvittighed. Paulus sagde ”Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse” (2. Fil. 2:12). Vi må kontinuerligt arbejde på vort nye hjerte – bryde fri fra synden og omvende os.

Her er der et vand bad, som er vigtig at lade sig døbe i – et bad der er langt vigtigere end vand dåben. Paulus siger: ”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet” (Ef. 5:25-27). Jesus siger ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer” (Joh. 15:3). Vi må konstant læse Ordet og granske Skriften, og derved erhverve os et rent sind til frelse. At drikke det levende vand, Guds levende Ord, er som at vaske sit beskidte legeme i rent vand. Vort sind er fordærvet og bliver konstant tilsmudset af denne verdens tanker. Derfor må vi tage Guds fulde rustning på, deriblandt sandhedens bælte og frelsens hjelm, så vi dagligt kan arbejde på vores sjæls frelse.

Derfor, er der ingen skade sket, om du ikke når at blive døbt med vandets dåb. Gud ser til dit hjerte og ligger mere vægt på dit usynlige liv med Ham, end det synlige. Jesus siger i bjergprædiken at ”når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt. 6:5-6). Sagt på en anden måde, er det mere vigtigt, at du søger samvær med Gud igennem bøn og Ordet hjemme bag lukkede døre, end i kirken eller bibelkredsen. Der hvor ingen ser dig, eller hører dig, viser du din sande kærlighed til det Himmelske, til Faderen, Sønnen og Helligånden. Vand dåben er i denne sag ligegyldig, men dåben i Ordet er alt afgørende for din fortsatte gang med Jesus Kristus, her på jord.

Afslutning

For mit eget vedkommende, ville jeg, om jeg ikke var blevet døbt i vand, lade mig døbe hvis jeg kom i en forsamling og havde muligheden. Var jeg ikke døbt og ikke havde muligheden for det, ville jeg ikke presse begivenheden igennem af frygt for dåbens effekt eller krav – hvilke er ikkeeksisterende.

Ønsker du at blive døbt, men har ikke muligheden, kan du og en kristen broder gøre dette hjemme i badekarret eller ved stranden. Det kræver ikke en ældstebroder eller pastor, eller en speciel formet døbefond med indviet vand. Hvem som helst der har givet sit liv til Jesus og følger Ham, kan døbe et troende menneske i vand, om det er fersk eller salt.