En pagt med (de) mange, Dan. 9:27

af Kim Andersen
Lagt på d. 23/07-23



Der er en ny fortolkning som spreder sig, der siger at trængslen ikke begynder med bekræftelsen, eller bestyrkelsen af en pagt med Israel, men med hele verden.

Det, der får denne nye fortolkning til at fænge som en steppebrand er FN’s kommende topmøde for bæredygtige udviklingsmål (Sustainable Development Goals, SDG) d. 18-19 september 2023[1] , det er de 17 verdensmål det handler om, som skal indføre totalkontrol over hele kloden. Og der er en følelse af påtrængende nødvendighed at accelerere denne redningsplan, som nogle kristne nu kalder pagten med reference til Dan. 9:27)

FN siger bl.a.,

Der er et begrænset tidsvindue på de næste syv år for at fordoble vores indsats for at eliminere fattigdom og sult, fremme ligestilling mellem kønnene og overvinde den tredobbelte planetariske krise. Hvis vi ikke reagerer på denne opfordring, vil det føre til større politisk ustabilitet og tvangsflytninger, yderligere underminere tilliden til offentlige institutioner, skabe økonomiske omvæltninger og føre til uoprettelige, eksistentielle ændringer i vores naturmiljø. Frem for alt vil det forårsage enormt lidelse for nuværende og kommende generationer – især blandt verdens fattigste og mest sårbare mennesker og lande… I centrum af denne redningsplan skal statsoverhoveder og regeringsledere forpligte sig til syv års accelereret, vedvarende og transformationspræget handling, både nationalt og internationalt, for at opfylde løftet om bæredygtighedsmålene (SDGer). Ledere kan vise deres beslutsomhed ved at vedtage en ambitiøs og fremadskuende politisk erklæring ved SDG-topmødet og fremlægge globale og nationale forpligtelser til SDG-transformation.[2]

Det er FN’s 2030 mål der er tale om, den gamle Agenda 21 (Plan for det 21. århundrede). Det er nu 2023, hvilket giver 7 år til 2030, og en 7årig plan passer sådan cirka med den sidste årsuge som Dan. 9:24-27 taler om.

Fra FN’s synspunkt er det dog ikke en 7årsplan. De skriver at:

I 2015 vedtog landene de Bæredygtige Udviklingsmål (SDGer). De begav sig ud på en rejse for at opnå 2030-dagsordenen med det formål at fremme velstand, adressere uligheder og samtidig beskytte miljøet. De 17 SDGer tilbyder den mest praktiske og effektive vej til at håndtere årsagerne til fattigdom, voldelige konflikter, menneskerettighedskrænkelser, klimaændringer og miljønedbrydelse.1

Altså i 2015 begyndte denne 15årige plan, og derfor kan FN også skrive at:

2023 markerer midtpunktet for implementeringen af de Bæredygtige Udviklingsmål. Fejringen af den Internationale Fredsdag i 2023 falder sammen med SDG-topmødet (18. - 19. september) for at markere dette midtpunktsmilepæl.[3]

Så det er ikke en 7årig redningsaftale. Det er en 15årig plan der er stagneret, og nu halvvejs inde i aftalen er der brug for særlig fokuseret handling de sidste 7 år. Det i sig selv er ganske interessant, for det fortæller os at 2030 vitterlig er elitens plan og håb for etablering af den nye verdensorden, også kaldet the Great Reset, den store nulstilling. Og disse intensive 7 år kan meget vel blive et element i trængslen, som eliten mener er klodens transformation over i den nye fuldtudviklede verdensorden. Men er det pagten Daniel taler om?

Den nye fortolkning af Dan. 9:27


Det er bl.a. Tyler, (kendt som ”Tyler fra Generation2434”[4] ), men også mange flere, der tager fat i udbredelsen af denne fortolkning, hvilket ses f.eks. ved en søgning på YouTube ” Dan. 9:27 covenant”. Det er efter min mening spænding og forventning blandet med bibelsk ignorance eller direkte bibelsk analfabetisme der driver denne nye fortolkning.

Jeg tager udgangspunkt i Tylers gennemgang, fordi han med reference til Apg. 17:11 mener at gennemgå passagen som en fra Berøa, der kritisk gransker skriften. Og Tyler siger om passagen, efter år-på-år studier i profeti, at forståelsen at pagten skulle have noget med ofringer og gøre, og at de mange skulle være Israel, er gennemsyret af antagelser som ikke findes i teksten.

1. Der er intet der siger at pagten er med Israel – der står kun at det er med ”mange”.
2. Der er intet der siger at pagten brydes halvvejs inde i pagten.
3. Der er intet i passagen der siger at pagten har noget at gøre med Israels kommende tempel, eller at ofringerne i Israel bliver muliggjort igen.
4. Der er intet der siger at pagten har noget med fred i Israel at gøre.

Med reference til Dan. 9:24 , der siger ”Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By”, forklarer Tyler hvorfor det er en svag antagelse at tro, at fordi de 70 uger - hvilket selv sagt inkluderer den sidste uge - handler om Israel, så er pagten relateret til Israel alene. Han henviser til Nebukadnesars statue, der repræsenterer 5 verdensriger, hvor det sidste rige er det, han kalder en ”Flerpolær verdensomspændende regering”, hvor 10 konger regerer over verden sammen med Antikrist. Derfor er det ikke kun Israel denne pagt handler om, men hele verden – ”mange” er derfor ”nationerne”. Antikrist kommer ikke til at sige, at Gud vil vi skal lave en pagt med Israel, men han laver en pagt med nationerne, og Dan. 9:27 skal ses – ikke fra Guds perspektiv, men fra verdens perspektiv – fordi verden heller ikke havde Israel i fokus de foregående 69 uger.

Det er tydeligt at se, at for at rydde de påståede antagelser af bordet, som taler om Israel, inføres der en ny antagelse, at passagen skal anskues fra verdens perspektiv, fordi Antikrist skal regere hele verden.

Hvorfor er det vigtigt?


Tessalonikerne blev narret af et falsk brev der foregav at være fra Paulus, som Paulus adresserer i 2. Tess. 2:1-10) De havde fået dette brev, der sagde at Herrens Dag, eller trængslen var kommet. Brevet sagde at ”Herrens dag var lige forestående”, hvor ordet ”forestående” er det græske enistemi, der ikke kun betyder foreståendemen også øjeblikkeligt(eller i øjeblikket) og nuværende. Ud af de 7 gange det bruges, er det oversat nuværende5 af gangene - jeg mener derfor at den rette oversættelse er, at Herrens dag er kommet, og ikke nært forestående - sådan kan teksten i KJV is at hand også tolkes.

Når Daniel taler om denne pagt, er det med en bestemt artikel, ikke ”en pagt”, men pagten, der peger på en bestemt pagt. Ideen om at pagten kan være FN’s bæredygtige udviklingsmål, åbner op for at det kan være hvilken som helst pagt. Hvis ikke det er de bæredygtige udviklingsmål, så kan det være en ny økonomisk aftale, centralbankernes digitale valuta – alt er muligt, og ingen har en ide om hvilken pagt eller aftale der er den, Daniel taler om.

Det er vigtigt ikke at se i den forkerte retning, for konsekvenserne kan være katastrofale. Lad os forestille os, at vi bliver bildt ind at pagten er bæredygtige udviklingsmål, så vil trængslen begynde 18-19. september. Det betyder at vi, der tror på bortrykkelse før trængslen kan forvente at blive hentet hjem inden da. Når vi da erfarer at vi ikke er hjemme endnu, kan samme forvirring som ramte Tessalonikerne, ramme os.

Folk vil blive desillusionerede og skræmte, og de vil se at Paulus’ forsikring ”Også nu ved I, hvad der holder igen, så han først kan åbenbares, når hans tid er inde” (2. Tess. 2:6) ikke var rigtig – eller forkert fortolket, og hvad mere er ikke korrekt eller forkert fortolket?

Oven i det, har vi en eskalerende fokusering på UFO fænomenet, hvor New Agere i årevis har talt om at mennesker der ikke kan opnå mental og åndelig åbenhed for den nye verdensorden med dens leder, vil tages bort af UFO’er for at omskoles[5] . Samme bevægelse har teknologi i sin besiddelse til med holografiske billeder at foregive en bortrykkelse[6] , så hele verden kan narres til at tro, at bortrykkelsen er sket og vi nu er i en positiv transformation, hvor verden går over i en ny bedre verdensorden.

Hvad vil det gøre ved troende mennesker der nu erkender at de ikke blev fundet værdige af Gud til at blive taget med hjem i bortrykkelsen. Det er ensbetydende med at Gud har afvist dem, at de ikke er frelst, og Satan kan derved tilintetgøre håbet og troen på Jesus, og få mennesker til at forlade Gud i følelser af skuffelse, vrede, forkastelse m.v.

Som Bill (William) Cooper (der blev snigmyrdet fordi han sagde for meget) skiver i sin bog ”Behold a Pale Horse”:

Kan du forestille dig, hvad der vil ske, hvis Los Angeles rammes af et jordskælv på 9,0, New York City ødelægges af en terror-placeret atombombe, Tredje Verdenskrig bryder ud i Mellemøsten, banker og aktiemarkederne kollapser, udenjordiske lander på Det Hvide Hus græsplæne, mad forsvinder fra markederne, nogle mennesker forsvinder, Messias præsenterer sig for verden, alt i en meget kort periode? Kan du forestille dig det? Verdens magtstruktur kan, og vil hvis nødvendigt, lade nogle eller alle disse ting ske for at frembringe den Nye Verdensorden.

PATRIOTER MÅ IKKE VÆRE HJEMME PÅ NOGEN NATIONAL HELLIGDAG, DAG ELLER NAT, LÆNGERE. IGNORER DENNE ADVARSEL, OG DU VIL FINDE DIG SELV I EN KONCENTRATIONSLEJR. I lejren vil du blive behandlet for en psykisk sygdom kaldet nationalisme, almindelig for patrioter. Denne sygdom er ikke i New World Orders interesse. Dem, der ikke kan helbredes, vil blive udryddet. Da Henry Kissinger blev spurgt, hvad der ventede verden i det kommende årti, sagde han følgende: Alt vil være anderledes. Mange vil lide. En Ny Verdensorden vil opstå. Det vil være en meget bedre verden for dem, der overlever. I det lange løb vil livet være bedre. Verden, vi har ønsket, vil blive virkelighed.[7]

Forestil dig at stå i dette kaos, efter at have set det, der udlægges som værende en bortrykkelse akkompagneret af dæmoniske visioner af UFO’er og bekræftelsen af en aftale der dækker de næste 7 års politiske agendaer. Bedraget er enormt.

For at undgå dette bedrag er det vigtigt at vide hvornår trængslen begynder. Den begynder med bekræftelsen af en aftale, og uden nogen ide om hvad denne aftale er og med hvem den laves, giver det hverken mening at Gud har fortalt om det, eller at vi skulle kunne dechifrere hvilken pagt der er tale om.

”Pagten” med ”de mange”


Farerne ved at isolere ét vers, og ikke tage summen af ordet, som David siger, ”Summen af dit Ord er Sandhed” (Sal. 119:160), er at sådanne tekstuel løssluppenhed har startet sekter og dæmoniske lærdomme - ”har Gud mon sagt”, var Satans bedrag over for Eva, og viser os at hvert Ord skal tages alvorligt.

Både ”pagten” og ”de mange” har en bestemt artikel - med andre ord bliver der peget i en retning og sagt ”denne pagt” og ”de mange”. Hvem er de og hvad er pagten, behøves ikke antages, men kan ses i konteksten af passagen, og i summen af Ordet.

De første 23 vers af Daniel kapitel 9, introducerer os til profetien om de 70 årsuger i Dan. 9:24-27) Baggrunden for profetien gives i Dan. 9:1-2 , hvor Daniel forklarer at, ”i hans (Darius’) første Regeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter HERRENS Ord til Profeten Jeremias skulle ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År”.

Daniel har læst Jeremias’ profeti om Israels trældom i Babel, som findes i Jeremias kapitel 25. Jer. 25:11-12 fortæller at ”hele dette Land (Israel) skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag (i Israels land) skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År. Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN”. Gud ”talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere” (Jer. 25:2) og anbefalede dem ihærdigt at omvende sig, ellers ville landet som sagt lægges øde i 70 år. Den omvendelse Gud nødte folket at gøre, bønfalder Daniel sin indsigt i fremtiden med, i forbøn for folket. I Dan. 9:4 siger Daniel, ”Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten” - hvilket allerede her taler stærkt for at pagten Antikrist vil bekræfte eller bestyrke, har en relation til den gamle pagt med Israel, herunder ofringerne.

Daniel beder for den ødelagte Helligdom (Templet, Dan. 9:17) og for byen Guds navn er nævnt over (Jerusalem, Dan. 9:18), og midt i denne bøn afbrydes Daniel af englen der fremlagde ham den profetiske oversigt med de 70 årsuger og siger, ”Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By”. Profetien handler om Israel, om Jerusalems genrejsning og Jesu første komme (Dan. 9:25), og Daniel bliver fortalt at Messias skal dø, Jerusalem og Templet skal ødelægges (Dan. 9:26), hvorefter den den sidste uge uddybes, hvor Antikrist skal bekræfte/bestyrke pagten med ”de mange” i 7 år.

Med den indsigt fra Jeremias og Daniels bøn, er det tydeligt at ”pagten” er med Israel og ”de mange” er ”alt Judas folk og alle Jerusalems borgere”.

Antiokus IV Epifanes

Gud giver os ofte historiske fortilfælde, når Han fortæller om fremtidens begivenheder. I denne kontekst sagde Jesus at ”Når I da ser ›ødelæggelsens vederstyggelighed‹, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund (den, som læser det, han give agt!) så skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke stige ned for at hente det, der er i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem for at hente sin kappe!” (Matt. 24:15-18). Så når folket i fremtiden ser templet blive besudlet, så skal de huske hvad Daniel sagde. Her referer de fleste til Dan. 9:27 , men der er mere.

I Dan. 11:21-32 fremlægges fra Daniels tidsperspektiv beskrivelsen af fremtidens Antiokus IV Epifanes, der helt tydeligt er et forbillede på Antikrist. Daniel skrev denne passage i Meden Darius’ første regeringsår (539 f.kr.) og i 168 f.Kr. gjorde Antiokus hvad Daniel havde fået at vide, at ”hans Hære skal stå der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, og den skal borttage den stadige Tjeneste (slagtofferet og afgrødeofferet)og opstille den ødelæggende Vederstyggelighed” (Dan. 11.31). Det ses i 2. Makkabæerbog 5:11-18 og 6:1-11 samt ”Antiquities of the Jews”, bog 12, kapitel 5, afsnit 4 af Flavius Josephus, der bl.a. fortæller at

Og da kongen (Antiokus)havde bygget et afgudsalter oven på Guds alter, ofrede han svin på det og udførte dermed en offergave, der ikke fulgte loven eller den jødiske religiøse tilbedelse i dette land. Han tvang også folket til at opgive deres egen gudsdyrkelse og tilbede dem, som han anså for guder, og fik dem til at bygge templer og opføre afgudsaltre i hver by og landsby og ofre svin på dem hver dag. Han befalede dem også ikke at omskære deres sønner og truede med straf for dem, der blev fundet at have overtrådt hans påbud. Han udnævnte også tilsynsførende, som skulle tvinge dem til at gøre, hvad han befalede. Og faktisk var der mange jøder, der fulgte kongens befalinger; enten frivilligt eller af frygt for den trussel, der var udlovet. Men de bedste mænd og de med de ædleste sjæle respekterede ham ikke; de prioriterede de lokale skikke højere end bekymringen for den straf, han truede de ulydige med. På grund af dette gennemgik de hver dag store lidelser og bitre pinsler.

Ca. 200 år efter peger Jesus på denne passage – ikke tilbage på hvad Antiokus gjorde, men profeterer om hvad Antikrist vil gøre i fremtiden, som vi endnu ikke har set: ”Når I da ser ›ødelæggelsens vederstyggelighed‹, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund…”, og det tydeliggør at samme situation vil genopstå. Og når vi læser videre i Dan. 11:36 , ses dette fremtidige aspekt puttet ind i talen, så der både tales om Antiokus, og om en endnu længere distanceret fremtid for en anden konge, Antikrist: ”Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet (Jesus dræber kongen med et åndepust, 2. Tess. 2:8), det sker”. Vreden erkendes virksom af verden i Åb. 6:17 , hvor ”jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie” søger skjul fra vreden, for ”deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?«”. Det er samme vrede om hvilken Paulus siger: ”Thi Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus” (1. Tess. 5:9) og ”Så meget mere skal vi da, efter at vi nu er retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden” (Romerne. 5:9).

Lad os da læse Dan. 11:30-31 igen: ”han (Antiokus)lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Så vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt. Og hans Hære skal stå der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed. Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i Gerning”.

Dels ses her hvor unik og præcis Guds profetier er. Det er en minutiøs gennemgang af fremtiden i fortiden. Men vi ser også en pagt der brydes, efterfulgt af ødelæggelsens vederstyggelighed, og med det kan vi igen læse Dan. 9:27 , ”Han skal bekræfte/bestyrke pagten med de mange i en uge, og midt i ugen skal han forårsage slagtofferet og afgrødeofferet at ophøre”. Antiokus brød pagten - afskaffede det daglige offer, ligesom Jesus refererer til at Antikrist vil gøre.

Det giver pludselig mening hvad Daniel får at vide. Pagten mellem Gud og det jødiske folk vil bekræftes/bestyrkes, og det indebærer at den ofring der med den pagt genindstiftes, vil ophøre midt i ugen/trængslen. Og her er den sidste del af verset svær at oversætte. De forskellige bibeloversættelser har mange gengivelser, men på forståeligt dansk, oversat ud fra King James Versionen, vil det være noget lignende, ”og på grund af afskyelige ting (at Antikrist sætter sig i templet, 2. Tess. 2:4)skal han (Antikrist) gøre det (hellige sted, templet) øde, helt indtil fuldendelsen (afslutningen på trængslen), og det som er besluttet (at Jesus skal dræbe Antikrist med et åndepust, 2. Tess. 2:8), skal blive udgydt over den øde (ødelæggeren, Antikrist)”. Den danske 1948 oversættelse giver den rigtige forståelse, omend ikke den korrekte ord-for-ord gengivelse, ”og Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal sættes på det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udøser sig over Ødelæggeren”.

Når vi vender tilbage til Paulus’ adressering af det falske brev, som Tessalonikerne havde modtaget, så får vi svar på hvad de ”afskyelige ting” er, og hvilken ødelæggelse der kommer over ødelæggeren, Antikrist: ”han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud… (ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ved sit synlige komme)” (2. Tess. 2:4-8 , Dan. 11:36).

De fire antagelser


Det er nu tydeligt, at fordi pagten er den gamle pagt med ofringerne, så betyder det, at ofringerne ophører midt i ugen, at pagten brydes midt i ugen. Og bruddet med pagten indebærer at Antikrist sætter sig i templet, hvilket sammen med ofringerne fortæller at pagten har noget med templet at gøre.

Det er tydeligt, både fra historien, og fra Daniels Bog, og fra andre Bibelske passager der vedrører den kommende tid, at ”pagten” er den gamle pagt mellem Gud og Israel, som indebærer ofringerne, og at ”de mange” er Israels folk. Det er som sagt bibelsk såvel som historisk analfabetisme at dreje informationerne i Daniels bog til at skulle ses fra verdens perspektiv, for at gøre pagten og de mange til en FN-pagt med verden.

Skal vi se det fra verdens perspektiv, beskriver Zakarias samme periode og siger, ”Se, jeg gør Jerusalem til et berusende Bæger for alle Folkeslag trindt om; også Juda skal være med til at belejre Jerusalem. På hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det” (Zak. 12:2-4). Er der en pagt med verden, så er det at verden skal samle sig imod Israel

De tre første antagelser er tydeligt vist ikke antagelser, men udledes direkte af teksterne. Den fjerde antagelse, at pagten har noget med fred at gøre, mangler jeg stadig at adressere.

At den gamle ofringspagt tages op igen, har selvfølgelig ikke Guds velbehag, for det er beviset for at Israel har forkastet Jesus, og dermed Gud. Men pagten holder implicit en nødvendighed af fred. Israel kan ikke etablere et tempel og indstifte ofringerne, før der er en tid med fred. Og denne fred kommer med Antikrist, som vil vare en kort tid, og som vil ødelægge mange. I Dan. 8:23-25 forklares Daniel endnu et virke af Antikrists, og beskriver ham som en ”konge med et voldsomt udseende og forståelse for mørke sætninger” og fortsætter, ”Og hans magt skal være mægtig, men ikke af sin egen magt (men Satans, dragens kraft og magt, Åb. 13:2); og han skal ødelægge på forbløffende vis (bl.a. sidde i templet og lade sig tilbede som Gud), og han skal have succes og udøve magt og ødelægge de mægtige og det hellige folk (Israel). Og gennem sin politik skal han fremme færdigheder i sin hånd; og han skal forherlige sig selv i sit hjerte (blive den Højeste lig, Es. 14:12-14), og med fred skal han ødelægge mange. Han skal også rejse sig imod fyrsternes Fyrste (Jesus), men han skal brydes uden hånd (dræbes af Jesu åndepust, 2. Tess. 2:8)” (oversat fra KJV).

Så igennem fred vil Antikrist ødelægge mange, og vi ved nu at pagtsbruddet vil indbefatte en krig imod jøderne, ligesom på Antiokus’ tid. At Antikrist ødelægger mange med fred, er en eksplicit indikation af at pakten har med fred at gøre.

Paulus har samme beskrivelse af tidspunktet for bruddet med fredspagten, ”Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe” (1. Tess. 5:3). Johannes ser også midten af trængslen, at Satan kastes til jorden, hvorefter de årvågne jøder flygter ud i ørkenen i 3½ år, ”Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.« Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. Der blev da givet kvinden den store ørns to vinger, for at hun skulle flyve ud i ørkenen til sit sted, hvor der sørges form hende én tid og to tider og en halv tid, borte fra slangen” (Åb. 12:12-14). Så vi ser at når pagten brydes, ophører ofringerne, freden er forbi – Satan kastes til Jorden, Antikrist sætter sig i templet og udgiver sig for at være Gud og Jøderne flygter ud i ørkenen.

Det er en åbenlys sum af Ordet der viser at pagten har et element af fred også. Der er andre indirekte indikationer som Zak. 11:15-17 , ”Siden sagde HERREN til mig (Zakarias): Udstyr dig atter som en Hyrde, en Dåre af en Hyrde (Antikrist)! (Thi se, jeg lader en Hyrde fremstå i Landet). Han tager sig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, læger ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde (som Kristus, se Joh. 10:9-16), men spiser Kødet af de fede Dyr og river Klovene af dem (de rige og mægtige plyndres). Ve, min Dåre af en Hyrde, som svigter Fårene! Et Sværd imod hans Arm og hans højre Øje! Hans Arm skal vorde vissen, hans højre Øje blindes. (Zak. 11:15-17)”. Antikrist vil foregive at være hyrde, men vil svigte - han bryder pagten. Det er også beskrivelsen Johannes får af rytteren på den hvide hest (Åb. 6:2). En hvid hest symboliserer fred, mens buen er et symbol på krig – men der er ingen pile, hvilet tyder på at der er en sejr vundet ved en pagt, og ikke krig – ”med fred skal han ødelægge mange”.

Afslutning


Jeg har i flere nyheder fortalt om Abraham Akkorderne[8] , som er fredsdokumenter der ligger klart på bordet til en underskrift, en bekræftelse og bestyrkelse af en fredsaftale. Om det er den endelige aftale vides ikke med sikkerhed endnu. Det vides ikke før vi er bortrykket og Antikrist har underskrevet det.

Men af omsorg for dig, og mine kristne søstre og brødre, har jeg forsøgt at forklare hvorfor det er vigtigt at se i retning af en pagt med jøderne, og ikke en pagt med verden. Der er bedrag i kølvandet af den misforståelse, og derfor har jeg skrevet dette stykke.

Der er ingen tvivl om at 2030 er et spændende og sammenfaldende tidspunkt. Jesus blev korsfæstet i år 30, og lader vi det stå som en kalibrering af Guds tid, så kan vi med skaberdagenes profetiske budskab om 6 dages skabelse og derefter hvile, regne 4.000 år tilbage til syndefaldet, og 2.000 år frem til afslutningen af 6.000 år under syndens åg, hvor det 7.000. år er 1000årsriget som sabbatten forkynder, 1.000 år med fred og hvile. Og det passer med elitens planer, år 2030 – 2000 = år 30.

Men er det ikke sådan, så har Peter givet os forklaringen på hvorfor, ”Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse” (2. Pet. 2:9). Der er flere Gud i sin forudseenhed ved vil tage imod frelsen og få del af bortrykkelsens velsignelse. Dem venter vi med glæde på, og i mellemtiden må vi holde fast i troen og håbet, og hjælpe hinanden til det. Og denne artikel er for mit vedkommende et forsøg på det.

Jesus kommer snart, ingen tvivl om det!

Referencer


[1] SDG Summit 2023”, United Nations
[3] International Day of Peace”, United Nations
[4] Daniel 9:27 "The Covenant With Many"”, YouTube, d. 11-07-2023
[5] Læs mere i ”Menighedens bortrykkelse og Herrens dag” under afsnittet ”Den okkulte verden”.
[7] Behold a Pale Horse”, Milton William Cooper, sode 177-178
[8] Se under emnet ”Abraham Akkorderne


Debat: En pagt med (de) mange, Dan. 9:27

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*



Emne: Bibel undervisning

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation