Kommer vi ind i sygdomme eller skrøbelighed af en eller anden art, trænger vi ind på Gud og beder om helbredelse. Og mange bliver skuffet, dersom de ikke bliver bønhørt. At Gud kan helbrede er en kendsgerning. Men fakta er, at mange forbliver syge uanset bøn og forbøn. Lykkelige er de, som uanset dette alligevel kan takke Gud og hvile i, at han er dem nær.

Det kan være farligt at gå til ”helbredelsesmøder”, for de såkaldte ”vækkelsesprædikanter” ved disse møder leder mange ind i anfægtelse og tvivl. Og ofte føler de syge sig presset til at give penge til disse prædikanter, langt over hvad de magter, og sidder så tilbage med sygdom og gæld, de må kæmpe med i lange tider. En dokumentarfilm om Benny Hinn viser, at netop dette sker ved hans møder. Og diverse trosmenigheder er skyldige i det samme.

Mange har bedt om helbredelse men er forblevet syge og derefter endog døde af deres sygdom.

Apostlen Paulus bad tre gange om, at Gud ville fjerne en torn i hans kød, men Herren afslog. Dog levede Paulus et glad liv og vedblev at takke Gud for hans nåde mod ham. Han skrev: ”Derfor vil jeg mest af alt rose mig af mine skrøbeligheder, for at Kristi kraft kan have rum hos mig. Derfor glæder jeg mig midt i skrøbelighederne, i mishandling, i nød, i forfølgelser og angst for Kristi skyld. For når jeg er skrøbelig, da er jeg stærk.” 2. Kor. 12:7-10.

Og han skrev i Gal. 4:13-14: ”I ved, at det var på grund af kødets skrøbelighed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer.”

Charles Spurgeon sagde, at han var vis på, at havde det ikke været på grund af hans stadige kamp med en svær gigt, havde hans vækst i Guds nåde kun været det halve.

Og kong David sagde: ”Det er godt for mig, at jeg blev ydmyget, for at jeg kan lære dine forskrifter.” Sal. 119:71. ”Jeg ved, Herre, at dine domme er retfærdige, og i trofasthed har du ydmyget mig.” Vers 75. ”Før jeg blev ydmyget, var jeg på forkert vej, men nu holder jeg dit ord.” V. 67. ”Herren har tugtet mig hårdt, men han har ikke overgivet mig til døden.” Sal. 118:18.

Vi læser i Apg. 14:22: ”De styrkede diciplernes sjæle, formanede dem til at fortsætte i troen og sagde: Vi må gå ind i Guds rige gennem mange trængsler.”

Også vor Frelser fortalte os rent ud, at i ham ville vi have fred, men i verden ville vi møde trængsler. Men også at vi skulle være ved godt mod, fordi han har overvundet verden. (Joh. 16:33.)

Vi læser om profeten Elisa, at han fik dobbelt så meget kraft som profeten Elias, og kunne endog oprejse folk fra de døde. Men han blev selv ramt af en svær sygdom, og ”af den sygdom døde han.” 2. Kong. 13:14.

Paulus´ nære ven, Timoteus, var plaget af en dårlig mave. Havde det været muligt for Paulus at helbrede vennen, havde han selvklart gjort det. Men i stedet gav han gode råd imod hans svaghed. (1. Tim. 5:23.)

Vi læser om en anden af Paulus´ venner, som han ”efterlod syg i Milet.” 2. Tim. 4:20,

Vi ser altså, at ingen kan undslå sig for trængsler og sygdomme.

Selv i lidelser må vi juble over Guds frelse

Synd og sygdom kom ind i verden gennem Adam (Romerne. 5:12) på grund af hans ulydighed mod Gud. Vi læser i 1. Mos. 2:16-17: ”Herren Gud bød Adam og sagde: Af hvert træ i haven kan du frit spise, men af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise. På den dag, du spiser af det, skal du sandelig dø.

På grund af synden er vor legeme på vej til syndens løn, som er døden. Vi kan derfor ikke dadle Herren for sygdom og lidelse. Vi må i stedet takke for, at der er givet os noget at se hen til, som er evigt og herligt, dersom vi har vendt os til Herren og taget imod hans frelse ved tro på Jesu offer for os.

Denne tro er ikke afhængig af noget ydre. I et svagt legeme kan der bo en levende tro, der bærer gennem sygdom og død. Gud har givet os det evigtgyldige løfte, at han vil bo hos menneskene og være deres Gud. ”Og Gud skal tørre hver tåre bort fra deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller gråd eller smerte skal være mere, for det, som var før, er for evigt borte. Åb. 21:4.

Selv om vi oplever sygdom og måske megen lidelse, må vi alligevel tro på Gud som han, der er Herre over alle ting. Da ulykkerne væltede nedover Job, sagde han: ”Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen skal jeg vende tilbage. Herren gav, Herren tog. Herrens navn være lovet!” Job. 1:21. Da hans helbredelse lod vente på sig, sagde hans hustru til ham: Står du fortsat fast i din fromhed? Forband Gud og dø! Han svarede: Du taler som en dåragtig kvinde! Skal vi kun tage imod det gode fra Gud, og ikke også det onde? I alt dette syndede Job ikke med sine læber.” Job. 2:9-10. Og i 13:15 siger Job: ”Se, selv om han slår mig ihjel, vil jeg stole på ham. Endda vil jeg lægge mine veje ind for ham.”

Tænk også på denne udtalelse af Habakkuk: ”Selv om figentræet ikke blomstrer, og der ikke bliver frugt på vintræet, selv om frugten svigter på oliventræet og markene ikke giver nogen føde, selv om fårene er udryddet og der ikke er nogen okser i staldene, så vil jeg alligevel fryde mig i Herren, juble i min frelses Gud.” Hab. 3:17-18.

Vi har ikke en nærig Gud. Lærer vi ham at kende, ser vi, at han giver og giver i en størrelsesorden,vi skal bruge en evighed til at forstå. Han vidste, at vi var fanger i Djævelens snarer og aldrig selv kunne komme fri. Han vidste, at vi aldrig selv kunne sone vore overtrædelser af hans hellige lov. Hvad gjorde Gud så? Det er klarest sagt i Joh. 3:16. Jeg citerer her verset fra The Amplified Bible: ”For God so greatly loved and dearly prized the world that He [even] gave up His only begotten (unique) Son, so that whoever believes in (trusts in, clings to, relies on) Him shall not perish (come to destruction, be lost) but have eternal (everlasting) life.” Og citeret efter Bibelen Guds ord: “For så højt har Gud elsket verden at han gav sin Søn, den Énbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv.”

Forsoningens hemmelighed

I Es. 53:4-5 læser vi: ”Sandelig, det var vore sygdomme, han tog på sig, det var vore smerter, han bar. Vi regnede ham som ramt, slået af Gud og gjort elendig. Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vore misgerninger. Straffen for at vi skulle få fred, kom over ham. Ved hans sår har vi fået lægedom.”

Hvordan kan Gud tilgive synd og selv sone den?

Herrens lidende tjener,Yahshua, (Jesus Kristus) er stedfortræderen. I Es. 52:13 til 53:12 læser vi højdepunkterne af profetierne derom. I Es. 42:1 står, at Herren har behag i sin udvalgte tjener. Og senere ser vi, hvordan det ytrede sig. Gennem dyb fornedrelse gik vejen til ophøjelse. (Es. 52:14.) Det var Gud Faders vilje at knuse sin Søn, (Es. 53:10.) Derfor undres folkeslag og konger over det, som de har hørt.

Versene i Es. 53:1-3 viser Guds værk og undere. Helt anderledes end den menneskelige forventning. I sin fornedrelse var Yahshua, Jesus Kristus, så helt anderledes end alle andre. Han blev ringeagtet, foragtet og forladt af alle. (Sml. Joh. 1:11.) Ordet om stedfortræderen, Kristus, og korset har altid været mødt med foragt. 1. Kor. 1:18 og 21-24.

Det var ikke for sin egen del han led (53:4-5) men for hele menneskehedens skyld. HERREN lod skylden ramme ham. Han led den stedfortrædende død, for at synderen kunne få retfærdighed fra Gud. (Es. 53:5-6 og 8.)

I vers 7-10 læser vi, at han led tålmodig, frivillig, uskyldig under Guds Faders dom. Han ville det selv sådan. (Fil. 2:7.)

Vi ser her forsoningens hemmelighed. Messias blev det fuldkomne skyldoffer til soning, som afløste de gammeltestamentlige dyreofre. (Hebr. 7:26-27, 9:11-12 og 10:11-14.

Es. 53:10-12 viser, at det derfor er muligt for Gud Fader at retfærdiggøre både jøder og hedninger, og opbygge et nyt gudsfolk. Det bliver Messias´ løn for sine uendelige lidelser. I det nye gudsrige er det vor frelser, der er den centrale person. Han er værdig i alle ting. (Åb. 4:11 og 5:12.)

Trosforkyndernes ubibelske lærdomme

Trosforkyndere ser forkert i deres lære på utallige områder – op til en hånende grad. Trosforkynderne går stærkt ind for, at fysisk helbredelse er garanteret alle kristne i deres jordiske liv gennem forsoningen. (Hagin, Word of Faith, August 1977, 9). At være syg er at vise en svag tro. Men det er fakta, at trosforkyndere bliver syge som andre. Så deres lære er en tom skal uden indhold.

Helbredelsen, der er lovet i Es. 53:4, får de, som er renset i Jesu blod som opstandne i en fuldkommen sundhed i et nyt herlighedslegeme. Da skal ingen sygdomme mere plage os. Thi det gamle er forbi. Da kan vi fuldt ud erfare, hvor omfattende forsoningen har været. Det hebræiske ord napha (helbredelse) kan med fuld ret også omfatte åndelig helbredelse. Det ser vi klart i 53:5: ”Men han blev såret for vore overtrædelser, Han blev knust for vore misgerninger. Straffen for at vi skulle få fred, ramte ham; ved hans sår har vi fået lægedom (napha).”

Helbredelse for syndens følger

Talrige vers i Skrifterne viser, at Jesu forsoningsoffer ikke har noget at gøre med fysisk helbredelse. I så fald ville Gud altid helbrede de sande kristne. Vi har set, at Paulus ikke kunne helbrede Trofimus i Milet (2. Tim. 4:20) eller Epafroditus. (Fil. 2:25-27.) Paulus taler om en fysisk sygdom, han selv havde. (Gal. 4:13-15.) Han led også af en torn i kødet, som Gud ikke ville fjerne.(2. Kor. 12:7-9.) Og Job blev ikke udfriet af sin svære sygdom. I ingen af disse tilfælde var der tale om sygdom på grund af synd eller vantro.

Desuden er det værd at lægge mærke til, at Jesus sagde, at sygdom hos et menneske kunne være for at herliggøre Gud. (Joh. 9:3 og 11:4.)

Andre skriftsteder viser, at sygdomme kan opstå, fordi vort fysiske legeme er skrøbeligt. ”Derfor taber vi ikke modet. Tværtimod, selv om vort ydre menneske går til grunde, bliver det indre menneske alligevel fornyet dag for dag.” 2. Kor. 4:16.

Hvad er det, vi bliver helbredt for ifølge Esajas? Det er for de evige følger af vore overtrædelser af Guds lov. Vi kan se det i 1. Pet. 2:24: ”Han, som selv bar vore synder på sit eget legeme op på træet, for at vi, døde fra synderne, skulle leve for retfærdigheden. Han, ved hvis sår I blev lægt.”

Og i Es. 53:6: ”Vi for alle vild som får. Vi vendte os hver til sin vej. Misgerningen, vi alle var skyld i, lagde Herren på ham.”

Misgerningen bestod i, at vi vendte os bort fra Gud og syndede. Det har aldrig været på grund af sygdom, at Gud har vendt sig bort fra os, men alene på grund af vore synder.

At blive syg er noget, vi må bære med tålmodighed. En byrde, vi må bære som en følge af syndefaldet. Vi læser i Fil. 2:25-27: ”Jeg fandt det nødvendigt at sende Epafroditus, min broder, medarbejder og kampfælle til jer, som var budbærer til jer, og som tjente mig med det, jeg havde brug for, eftersom han længtes efter jer alle og var bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg. Ja, han var virkelig syg, næsten til døden. Men Gud havde barmhjertighed med ham, og ikke bare med ham, men med mig også, så ikke jeg skulle have sorg på sorg.”

Trosbevægelsen lærer falsk om dette. Luk derfor ikke deres lære ind i dit sind. Fakta er, at sygdom er intet menneske herre over. Og kræver vi helbredelse, skal vi huske, at også Satan gerne helbreder, men han kræver en så stor pris derfor, så vi let kommer til at betale med vor tro. Han styrer det sådan, at du langsom vil miste lysten til at læse i Bibelen og at bede og glider let over til at have ”gudsfrygts skin men har mistet dens kraft.” 2. Tim. 3:5.

Jeg tror på, at Herren kan helbrede og gør det for nogle i sin time, Men jeg tror ikke på dem, der rejser rundt og holder helbredelsesmøder. Ingen kan kommandere Gud til at helbrede.

Livet kan være en farefuld rejse, dersom vi ikke holder os nøje til Bibelen. Desværre er der mange, der har ”gudsfrygts skin” men hvis lære er fuld af snarer. Læser du ikke Bibelen på samme måde som folkene i Berøa (Apg. 17:11) for at se, om det du hører, er sandheden, bliver du let fanget i sådanne løgnelærdomme, som det er svært at komme ud af igen.

Gud kan give en forunderlig velsignelse gennem sygdom. Jeg kender mennesker, som har kendt til Bibelens budskab i årtier, men først da de blev taget afsides til prøvelser, tog de imod dens budskab og blev født på ny, eller ført nærmere ind i helliggørelse.

Uanset om du er syg eller rask, vil Jesus Kristus give dig en velsignet fred og glæde, dersom du vælger ham som Herre og frelser. Er han fuldt ud din Herre, er det ham, der styrer dit liv. Og da kan du takke ham, selv om alt ikke er blevet, som du ønskede. Alt er kærlighed og nåde, når blot ham vi hører til.

Nogle personer helbreder Herren på et øjeblik, hans navn til ære. Til andre siger han: Vent på min time! Og til andre igen siger han: Nej! Min nåde er dig nok! (2. Kor. 17:9.)